7 indtryk fra Beijing

Da jeg ankom til Kina for fire dage siden, en kvælende varm torsdag morgen ved ni-tiden, var det uden forventninger til, hvad der ventede mig. Eller nej, det passer ikke. Jeg havde forventninger - nok mest fordomme - men jeg havde ingen idé om, præcis hvad jeg kunne forvente mig. Var Kina endnu et Japan? Eller som de lande i Sydøstasien, jeg har besøgt? Ville luften være fugtig eller tør, ville forureningen være så slem, som jeg havde hørt? Ville kineserne være modtagelige overfor udenlandske turister, eller ville de bare grine af mig og tage billeder af mig uden min tilladelse?

Alle de fordomme, jeg havde, blev både af- og bekræftet. Kina er en sær størrelse. En af verdens supermagter og et land med ekstrem fattigdom og manglede udvikling på en og samme tid. Kinas homogenitet er ikke til at tage fejl af, og man mærker tydeligt, at størstedelen af kineserne ikke er vant til at se mennesker, der ikke ligner dem selv. Langt de fleste er høflige og nysgerrige på den gode måde, hvilket jeg modtager med kyshånd. Så længe vi ikke nærmer os den situation, som jeg oplevede i Bogotá, så er jeg lykkelig. Jeg glemmer aldrig, hvor uvelkommen, jeg til tider følte mig, da jeg gik rundt i gaderne. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad præcis den generelle grund var. Jeg så ikke mere 'fremmed' ud end nogle af mine colombianske venner, som jeg var sammen med. Det mysterie bliver nok aldrig løst. Her er det heldigvis en positiv nysgerrighed, og jeg føler mig velkommen og bliver oftest mødt af smil. Jeg er fan af Kina indtil videre, det må jeg indrømme. Der er udfordringer, det er der ingen tvivl om. Men udfordringer er jo noget af det sjoveste ved at rejse, er det ikke?
Nå, men lad os tage 10 observationer, som jeg har gjort mig i Beijing:

1. Hygiene er ikke i højsædet hos indbyggerne. Adskillige gange har jeg set folk hjælpe deres børn med at lade vandet på åben gade. De har endda sådan nogle smarte bukser uden bund, så nemt, det er det! Lidt ligesom en hund. Meget lidt hygienisk. Der er heller ikke sæbe eller toilet papir på nogle af de offentlige toiletter (ditto ved attraktionerne). Det er et mirakel, at jeg ikke er blevet syg endnu.
2. Beijing Metro fungerer upåklageligt. Jeg har hørt at man skal undgå rush hour som pesten. Det gjorde jeg. Det er alligevel kun lykkes mig at få et sæde én gang. Det var kl. 6 på en hverdag. 
3. Alle indbyggerne i Beijing har vist en smartphone. Og de bruger uhyggeligt meget tid på den. Du kan næsten være sikker på, at på ethvert givent tidspunkt, så er 90% af alle folk i metroen opslugt af noget, der foregår på deres telefon. Det er uhyggeligt. 
4. Der er mange mennesker i Beijing. Rigtig mange, og det er bare som om, at byen ikke er bygget til så mange. Jeg mener at Tokyo har ihvertfald 10 millioner flere indbyggere end Beijing, men Tokyo fungerer bare bedre. Menneskemylderet er bare overalt i Beijing.
5. At krydse gaden ved fodgængerovergangen er ikke bare at krydse gaden. Det er livsfarligt, for det første. Man skal tage hensyn til motorcykler, mopeds, cykler, små cykeltaxaer, rigtige taxaer, biler, lastvogne og så videre i en uendelighed. Ingen af dem holder tilbage. Det er på eget ansvar.
6. Luften i Beijing er forfærdelig. Ingen andre ord beskriver situationen godt nok. Jeg har nok været i forurenede byer før, men her har min hals været tør og kronisk irriteret lige fra det øjeblik, jeg trådte ud af flyet. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke har min daglige gang her.
7. Beijing er uden tvivl den mest historiske by, jeg nogensinde har sat mine ben i. Området omkring Tianamen Square er for vildt. Der er Mao's Mausoleum, hvor hans lig er bevaret. Han døde i 1976, mener jeg. Så jeg har ikke lyst til at tænke på, hvordan det ser ud i dag. Jeg mener, at det er gratis at komme ind og se, men det tager ikke mere end 5 minutter, for folk må ikke stoppe og der må ikke tages billeder. Så er der selvfølgelig den Forbudte By. Det var næsten som at træde ind i en kulisse fra Mulan, men også kun næsten. Jeg prøvede ihærdigt at forestille mig, hvordan stedet så ud og hvordan atmosfæren var, dengang den var i brug og var opholdsstedet for den kejser, der var ved magten - men det var for surrealistisk at tænke på, at et sted, der engang var så mystificeret og nærmest helligt, nu er fyldt med turister, selfie sticks og folk, der kun ser stedet igennem et kamera. Fortidens storhed og modernitetens forfald.
8. Af en hovedstad at være, og så ovenikøbet hovedstaden i et af verdens største lande, så er det en uhyggeligt lille procentdel af indbyggerne, der har kendskab til engelsk. Fint nok. Men hvorfor overvejer de overhovedet muligheden for, at jeg forstår kinesisk efter at jeg har rystet på hovedet adskillige gange og tydeligvis ikke fatter en brik af, hvad de prøver at sige til mig?

Jeg vender snart tilbage med flere Kina-observationer! Jeg er pt. i Jinan, i Shandong provinsen, for at besøge en af mine veninder fra mit universitet og snart går turen sydpå!