Happiness is when the daily grind does not to bear a negative connotation

Home sweet home

Med studiestarten for et par uger siden tænkte jeg, at jeg lige ville lave en lille status her inden hele essay/afleveringsræset går i gang igen igen. Jeg kom tilbage til Skotland for godt en måned siden, og siden da har jeg været utrolig produktiv taget i betragtning af, at vi først lige er begyndt. Jeg har skrevet, finpudset og afleveret min ansøgning om at komme til Nordamerika på udveksling, en process der tog mere tid, end jeg havde regnet med. Det indebar flere omskrivninger af den personlige del af ansøgningen og det indebar utallige møder med lærere og tutorer. Endelig er det slut. Jeg er også endelig begyndt at arbejde på et nyt projekt sammen med en af mine medstuderende - et projekt, der har været godt en halvanden månedstid undervejes, og som allerede er godt oppe at køre. Det hedder 'Students of Aberdeen University' (https://www.facebook.com/studentsofau), og den har allerede 1300 likes. I bedste Humans of New York-stil interviewer vi folk og bringer deres historie på siden. Jeg glæder mig utrolig meget til at se, hvordan den kommer til at skride frem efterhånden som vi får flere mennesker involeret og får flere besøgende. Den har allerede generet en interesse, vi ikke havde forventet på så tidligt et stadie. Vi er blevet kontaktet af Aberdeen University Romanian Society, som gerne vil samarbejde med os, og i den forbindelse har vi også den oficielle studenterforening i ryggen. På et mere personligt plan er jeg blevet kontaktet af The Aberdeen Law Project (en organisation drevet af studerende, der assiterer og rådgiver folk, der ikke har råd til at hyre advokater), som gerne vil have mig til at fotografere til deres årlige forelæsning, som i år bliver med Lord Advocate Frank Mulholland. De så billederne på siden og kontaktede os, og igår havde jeg et møde med formændene for projektet - det bliver en formel begivenhed, hvor juramennesker fra hele Skotland dukker op. Jeg glæder mig så meget, og jeg synes det er helt vildt, at vi allerede har nået så bredt. Men det, der er allermest spændende, er nok alligevel vores artikel i universitets skoleavis, The Gaudie (billede nedenunder). Det startede som en skør idé, da vi sad i bussen på vej hjem fra Loch Ness - og se os nu!

 Jeg glædede mig rigtig meget til at starte på et nyt semester, til at få en ny hverdag stablet på benene, Jeg glædede mig til at komme i gang med at svømme igen, og til at komme i gang med de nye fag. Jeg er meget tilfreds med min indsats sidste semester (og da især nu, hvor de fleste af vores eksamensresultater er kommet ud!), hvis man ser sådan helt overordnet på det - men jeg er klar til at arbejde endnu hårdere denne gang. Jeg havde nogle rigtig gode fag sidste semester, men dem, jeg har nu, er næsten endnu bedre Og nu hvor jeg har set, hvor meget arbejde der skal lægges i de forskellige ting, så føler jeg mig langt mere klar til at tage hul på en ny omgang. Jeg kan se omridset af de forskellige faldgruber, og jeg føler jeg kender dem lidt, og kan mærke mig frem til hvad jeg skal gøre, og mest af alt; hvad jeg ikke skal gøre, og hvilke fejl fra sidste år jeg bestemt ikke skal gentage. Jeg har forberedt alt det, jeg overhovedet kan: jeg har brugt tid på at vælge mine timer, så jeg kan sove længe mandag, fortsat har onsdag fri og har tilpas store mellemrum mellem mine timer til, at jeg kan sætte mig hen på biblioteket og arbejde. Jeg har noteredskaberne i orden, og det var måske lidt der, den gik gal sidste semester - det går ikke at skrive i hånden, når der er så meget at skrive!

Nu vi er ved fag-emnet, så kan jeg vel lige nævne de 4 fag, jeg skal hygge mig med de næste par måneder. Den står på endnu et fag i filosofiens tegn, nemlig noget om empiri, viden og virkelighed. Og så skal jeg også, efter næsten to år, får jeg endelig undervisning i spansk igen. Og en af timerne er med en professor fra selve Argentina. Så bliver det ikke bedre. Som en del af min uddannelse skal jeg også hygge mig med noget statskundskab/politologi – sindssygt spændende. Fagbeskrivelsen er noget af det mest stimulerende læsning, jeg har læst i år. Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi antropologi. Troede jeg. Der var lidt knas med det i starten af semesteret, fordi jeg faktisk går glip af 50% af forelæsningerne - men med gode venner, der er villige til at optage forelæsningerne for mig, og med overbærende og hjælpende lærere, så er intet umuiligt og antropologi er vist igen mit yndlingsfag, selvom jeg bliver nødt til at bruge ekstra meget tid på det.

Som I nok kan høre, så er forventningerne for det her semester høje fra min side, og de er allerede blevet indfriet. Der er sket så mange ting i løbet af den sidste måned, at det halve kunne være nok. Det føles som om, at vi er nået til uge 100 allerede, på trods af at vi lige har afsluttet uge 4. Jeg kan mærke allerede nu, at det her semester kommer til at suse min næse forbi en del hurtigere, end jeg gerne vil have. Der er mange ting, der skal gøres, mange beslutninger, der skal tages. Men allervigtigst, så skal det her semester nydes fuldt ud; for hvem ved, måske bliver de næste par år brugt udenfor Skotland?

We're almost halfway through February and my 2nd semester here at Aberdeen University has been running for four weeks now. We're only just in week 4, but with everything that's happened it could might as well be week 100 (Okay, we don't have a week 100, but you get the point. Shit's happening! Everything at the same time, too). Besides studying, swimming and enjoying time with old and new friends, I've started working on a new project with a fellow AU-student, my dear friend Lenka - basically we're posting stories much alá 'Humans of New York' and the page is called Students of Aberdeen University (https://www.facebook.com/studentsofau for those interested!). We already have 1300 likes, and we're picking up at a pretty good pace. We've also been featured in the student newspaper here at Aberdeen University, the Gaudie, where my boyfriend has written a piece on us and where he interviewed me to get some personal opinions and the background for the project.

Before coming back, I was also really excited to get back into the routine of uni and swimming. Even though I'm overall really satisfied with the effort I put into the last semester I know this term is going to be even better; I know how things work and I know what to do and more importantly, I know what not to do. I remember saying to myself (and everybody too for that sake), during the first couple of weeks of the first semester that we just had to get the grip of everything and how it would all come naturally before beginning of the next semester. And thanks to god, I was right. I've tailored my weekly timetable to perfection so I have time to sleep in Monday, I keep having Wednesdays off, I can go straight from class to swimming on Fridays and so on. I've bought a new computer so I don't have to feel like I'm carrying a rock every time I have to carry it around campus and into town. I've decided to focus more on anthropology this semester; It's all about effort, we decided after walking out of the examination room two months ago. It's possible.

Speaking of courses, my overall schedule will resemble that of last semester. I'll be taking a philosophy course on experience, knowledge and reality (very deep shit but I like it a lot so far and my tutorial is the most stimulating class I've ever been in! Very intelligent Irish professor). I'll finally get to actually study Spanish again with what is supposed to be an advanced course. It might be advanced for some of my co-students, but I find myself having studied the things we learn at least twice before. Furthermore I'm taking, as a part of my degree, a political science-course for which I'm utterly excited to get started for realsies! And of course, one more introductory course to the joy that is anthropology. It's about questions of diversity, so of course it's gonna be a hoot (pray for us). It's about gender and kinship and all that stuff. All that jazz. 

Another thing I'm also looking forward to is to finally start engaging myself in the university student newspaper at Aberdeen. I clearly remember a student-run paper being one of pull factors when deciding to study abroad. I've always dreamt of getting some of my work published, and when they announced that they're actively looking for new contributors, I saw my moment to finally do something about what could be a aspiring writer in the making. So let's see if I'll succeed with the first step: finding the time to actually do it.

As you might be able to sense, I'm full of hope for this semester. I am so excited and I can already tell it's gonna fly by way too fast. But it's gonna be amazing. I know that. And even if everything fails, then I know I'll at least be able to keep up with my most profound and simple wish; not experiencing the same feeling of utter hopelessness next time we have to revise anthropology. We can do it.