Antropologi

Dette indlæg skulle egentlig handle om det kommende semester, som løber af stablen på mandag. Det skulle handle om, hvordan det var lidt mærkeligt at vende til Aberdeen efter tre ugers juleferie i Danmark. For det var mærkeligt. Det skulle også handle om, hvordan Luna uforventet kom på besøg i Aberdeen efter vi var sammen i London i søndags. Eller om hvor mange aftener, jeg kommer til at bruge på vores bibliotek, som ses på billedet. i løbet af næste semester. Men nej. Det, der har kendetegnet de sidste par dage, er to helt andre ting; antropologi og det nye projekt, jeg er ved at opstarte med en veninde. 

Ser I, før jeg overhovedet tog tilbage til Danmark på juleferie, glædede jeg mig allerede utrolig meget til det nye semester. Fantastisk spændende fag, herlige mennesker og nye ideer, udfordringer og ny viden. Da vi var i Inverness for godt en måned siden, fik mig og min veninde den idé at starte et nyt projekt. Jeg havde tænkt på det før, men sagde det først højt, da vi var på vej samme sted hen. Facebook-siden er ikke offentliggjort endnu og vi har knapt været i gang i tre døgn, men det har allerede genereret en million tanker inde i mit hoved. Projektet handler om mennesker. Om passioner. Vi har taget ideen fra Humans of New York og lavet det om til Students of Aberdeen University. Vi vil lave små portrætter af folk. Alle har en interessant historie eller en interessant ting, der er værd at dele. Der er så mange interessante mennesker her. Det er en smeltedigel af kulturer. Det har jeg altid holdt fast på, og de sidste par dage har bekræftet mig i det. De sidste par dage har vi interviewet vores venner. Vi starter i de små. At snakke med mennesker, vi allerede kender, får det hele til at glide lettere. Vi har snakket med folk, der har depression. Der har været lidt af det hele. Langdistance forhold, forbudt kærlighed. Attypiske hobbier. En passion for at skrive. Han satte ord på det bedre end jeg selv kan. Det er et forsøg på at bringe folk lidt tættere sammen. Lære hinanden at kende. Jeg kendte godt de mennesker, vi har interviewet, i forvejen. Men nu kender jeg dem endnu bedre. Og det gør det hele det værd. 

Det har fået mig til at sætte endnu mere pris på det, jeg har, og det, at jeg er her. De sidste par dage har været lidt stressende, og det burde jo slet ikke være sådan, når skolen først starter på mandag. Travlt kommer jeg I hvert fald til at have. Og det bringer mig videre til antropologien; det handler vel alt sammen om antropologi. Vores nye projekt kan vel med lidt godt vilje kaldes for antropologisk feltarbejde. Eller er det at strække den for meget? Det må I bedømme, så snart vi går live! Altså, antropologi. Jeg havde jo antropologi sidste semester og jeg var meget opsat på, at det skulle jeg i hvert fald også det her semester. Det havde jeg også, lige indtil det faldt sammen med det 2. års spanskkursus, som jeg skal tage. Spansk kommer i første række, da det reelt set er min uddannelse. Det er antropologi ikke. Det er et sidefag, om man vil. Men jeg vil så gerne fortsætte. Så jeg begyndte at skrive til en af de forelæsere, vi havde sidste semester. Jeg troede egentlig min råb om hjælp ville blive ignoreret, da det fra et synspunkt er lidt latterligt – ”jeg vil så gerne have det her fag, bare fordi jeg synes det er interessant, men det falder sammen med det andet” - og jeg havde egentlig ikke forventet noget. Det er jo lidt af et luksusproblem, og hvorfor skulle mine lærere bruge deres dyrebare tid på det?
Da jeg så får svar - ja, jeg får faktisk svar - så bliver jeg så overrasket, at jeg næsten begynder at grine. Han er oprigtigt interesseret i, at jeg får den bedste kombination af fag, jeg kan få overhovedet, og begynder at snakke om, hvad vi kan gøre. Han henviser mig videre til den lærer, der står for faget, og jeg skriver til hende. Hun fortæller mig, at det godt kan lade sig gøre, selvom jeg misser en forelæsning om ugen, og at hun vil gøre sit bedste for at få dem alle sammen optaget, så jeg kan lytte til dem bagefter. De siger, at jeg er den første studerende med den fagkombination, jeg har fået sammensat til 2. semester, og at de vil gøre alt hvad de kan for at opfylde mit ønske. Og jeg sidder tilbage og tænker at de kun nemt være ligeglade, for jeg opfylder allerede kravene til at bestå semesteret i forhold til credits. De kunne godt bare være ligeglade. Men det er de ikke.