6 reflections on living in Scotland

Jeg fortryder grumt, at jeg ikke købte denne her totebag i Inverness..

Having lived in Scotland for some time now, I reckon it's time for some reflections. It's time to point out some of the awkward and awesome stuff about living in a country that is, despite actually being smaller than Denmark in terms of population, really different from the country where I was born and raised.

You know you live in Scotland and you know Scotland is very far away from Westminister because of the fact that the majority of your fellow Brits actually fail to think of you as a part of Britain. Paying with notes from the Bank of Scotland down in London is simply not an option. Not only was I a tad confuzzled, I also, unintentionally may I add, blurted out my discontent, leaving the taxi driver mocking me like I was from some part of Southern Ireland. And not to forget; we had the referendum. Mabye it's not entirely on their account after all, maybe there's also some degree of reluctance from our side to be spotted, but come on! To exclude us from the kingdom when we deliberately voted no in the end is just not okay!
This brings me to another very crucial point. More than half of the time when a relative or a friend of mine talk about me having moved to Scotland I often find them saying England instead of Scotland. Sadly, it's the exception rather than the rule. As if England constitutes Britain alone. I'll admit the difference wasn't striking to me either before actually moving here, but it's starting to tire me when people mix up two countries. Or, well, I guess you can't really categorize it as confusing two countries when the majority of people actually don't even know that Scotland is in fact its own country. Awkward.

You need to know the word that the word cheers doesn't actually refer to drinking, but is the Scottish version of the words thank you. If you fail to learn this fact, you'll never blend in. Also, if you feel the need to blend in and wanna go the extra mile, it's wise to embrace the favorite drinks of the Scots: orange fizzy drink Irn Bru and of course, whiskey. Both equally horrible if you ask me.

While this definitely goes for Aberdeen, I'm pretty sure it's the same in every part of Scotland: the sun is to be appreciated whenever it's out. The clouds are almost constantly covering every corner of the sky, so most of the time all we get is .. well, 50 shades of grey. On this level, being in Scotland or in Denmark is pretty much the same thing. Oh well.

The accent. Oh yes, the accent. One of the most characteristic features of any Scot you'll ever have the pleasure of encountering on your way. You either hate it or you love it. There's no in between on this one. Maybe in case it's the Glaswegian one. You can immediately spot a Glaswegian when you hear him.

One of the good things about Scotland is that you're never further away from a castle or a pretty old ruin than a couple of hours of driving. And don't even get me started on the landscape. Scotland might not be an exotic country, but it has everything you need for an adventurous holiday; beaches, lochs, mountains. If you need conviction, take a look at this post by The Guardian. Need I say more?

DANSK Nu, hvor jeg har boet i Skotland i nogle måneder efterhånden, er det vist ved at være på tide med nogle reflektioner, ligesom jeg gjorde dengang, jeg skrev ned hvad jeg havde lært efter henholdsvis 42 og 94 dage i Argentina i dette indlæg og dette indlæg. Selvom størrelsen på befolkningen er mindre i Skotland end den er i Danmark (hvem skulle alligevel have troet det?), så er de to lande nu egentlig meget forskellige, hvis man lige kigger ordentligt efter.

Du ved at du bor i Skotland, når mange af de andre briter faktisk ikke tænker på dig som en del af Storbritannien. Skotland er langt fra det administrative centrum i Westminister nede i London, og det kan godt mærkes, efterhånden som man kommer nordpå, men også selvom du befinder dig nede i Sydengland. Mange englændere tænker på Skotland som det kolde nord, og mange af dem, jeg har mødt, har aldrig nogensinde været der. Prøver du at betale med sedler udstedt af den skotske nationalbank i London, som er lige så legitime som de 'traditionelle' engelskudstedte pund, kan du være sikker på at få et nej. Og lad os ikke forglemme den kære folkeafstemning, vi havde tilbage i september, hvor Skotland skulle bestemme om vi fortsat skulle være en del af kongeriget. Det blev jo til et nej - hvorfor begriber jeg virkelig ikke. Der var stor utilfredshed, da resultatet kom frem. Så måske er det lidt selvforskyldt..

Det bringer mig videre til en anden vigtig pointe. Flere end halvdelen af de gange, hvor jeg har snakkt med en bekendt, en fremmed eller en vilkårlig person om, at jeg er flyttet til Skotland, har reaktionen som oftest været et spørgsmål om hvorvidt Skotland er en by i England, et land for sig selv eller noget helt fjerde. Det er som om at de fleste folk rent faktisk tror, at England udgør hele Storbritannien og at Skotland, Wales og Nordirland bare er små stater, der hører inde under England. Jeg vil da godt indrømme, at min viden om Skotland ikke var videre påfaldende før jeg selv besøgte landet tilbage i 2013, men det er begyndt at irritere mig noget så grusomt, når folk forveksler England og Skotland. Det irriterer mig også, at man nok ikke engang kan tale om forveksling, hvis folk ikke engang ved, at det er to forskellige lande. Jamen altså!

Noget andet, der også er meget skotsk og som er vitalt for at begå sig herovre, er ordet cheers. Som de engelskkyndinge nok vil vide, betyder dette ord jo normalt skål. Siger du cheers i England, vil det også bære konnotationen af, at du gerne vil skåle eller er i færd med det. Men i Skotland, ja, der betyder dette ord tak. Og hvis du ikke siger det, når du går ud af bussen, bliver betjent eller bliver hjulet bare den mindste smule, så passer du ikke ind. Hvis du gerne vil passe ind, er der også en anden vane, du må adoptere. Der er nemlig to nationaldrikke i Skotland; den orange sodavand Irn Bru og selvfølgelig, whiskey'en. Begge to grænsende til det forfærdelige, hvis I spørger mig!

Selvom jeg kun med sikkerhed kan sige, at det i hvert fald er gældende for Aberdeen, så er jeg ret sikker på, at det gælder for hele Skotland. Solen bliver i den grad nydt og sat pris på, når den endelig viser sit kønne ansigt og har mast skyerne væk - de skyer, der næsten altid udgør et tæt dække, som gør alting utrolig gråt. Når det kommer til vejret, er der ikke meget forskel på, om man er i Danmark eller Skotland.

Den skotske accent. Åh gud. Jeg har aldrig været fan, men den forbliver den mest karakteristiske egenskab hos næsten alle skotter, du møder på din vej. Og det værste er næsten, at du enten elsker den eller hader den. Der er ingen gylden mellemvej. Måske lige i tilfælde af, at det er accenten fra Glasgow. Den er ikke til at tage fejl af. Jeg kommer til at gøre grin med den i al den tid, jeg lever. Jeg laver stadig grin med mine venner her efter 5 måneder. Mon de ikke snart er trætte af det?
 
Men den bedste ting ved Skotland er jo nok alligevel naturen. Landskabet. Du er aldrig længere væk fra et slot eller en gammel ruin end et par timers kørsel. Jeg bor i Aberdeen - oliehovedstaden i Skotland (nogen siger endda hele Europa!) - og et af landets mest kendte slotsruiner ligger en halv time herfra. Skotland er måske ikke noget videre eksotisk land, men listen af ting, der er ligeså meget værd, er uendelig - vi har søer, strande, bjerge, nationalparker. Vi har det hele. Og det hele er smukt afbiledet her i The Guardian. Behøver jeg virkelig sige mere?