Cartagena de Indias, under kolonitiden den vigtigste havn for
Spanien, er uden nogen som helst tvivl det smukkeste sted, jeg har set i
Sydamerika indtil videre. Hold da op, hvor er her bare billedskønt. Byen er
omringet af en mur, der engang fungerede som forsvarsværk - og som nu giver et
meget specielt og gammelt præg på byen. Cartagena er indbegrebet af historie,
af kultur, af kunst og æstetik. Den ligger ud til det caribbiske hav og du skal
ikke sejle ret langt, før du når til nogle af de nærtliggende caribbiske
strande - sådan nogle, som man kun ser på billeder, med krystal klart vand og
lækkert, varmt sand.
Cartagena har det hele - et besøg til Columbia er ikke komplet, hvis ikke man tager til Cartagena. Det var noget af en omvæltning at komme fra semi-kølige Bogotá til brandvarme Cartagena - årlig middeltemperatur er cirka 30 grader, hvilket med luftfugtigheden føles som 36. Det var præcis ligesom at være i Tokyo igen. Det er kvælende, når man ankommer, men når kroppen er tilvænnet efter et par dage - ja, så er det fandme skønt. Så med et fantastisk godt vejr, en skøn by og et fantastisk hostel, hvor jeg virkelig har nydt at bo - så kunne jeg ikke have haft en bedre miniferie til Cartagena og jeg må indrmme, at jeg er lidt trist ved tanken om, at skulle hjem til Bogotá imorgen. Men rejsen fortsætter, og jeg har lige det sidste jeg skal se, inden jeg kan sige farvel til Columbia og sætte kursen mod næste destination - nemlig Brasilien!
No comments:
Post a Comment