Wrapping up Chile

Og så var det også nok med alle de top of the rock-billeder af Santiago! Det er bare så pænt..

Så er tiden kommet til, at jeg skal stemple ud - jeg skal sige farvel og tak til Chile, der har været mit hjem igennem de sidste 18 dage. Det er igen meget ambivalent, da jeg er kommet til at holde ret meget af det her sted, for Santiago er en virkelig, virkelig dejlig by - så det er igen med blandede følelser, at jeg tager videre. 

Jeg skal gerne indrømme, at min viden om dette skønne, sydamerikanske land var meget begrænset, før jeg ankom. Jeg bilder mig selv ind, at det er grundet den ringe opmærksomhed, som Chile får i Europa. Men nu har jeg været her i 2,5 uge og jeg har lært landet at kende - jeg er blevet positivt overrasket ud over alle grænser! Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg generelt bedre kan lide Chile end Argentina (Buenos Aires er dog stadig mit sted, hvis nogen skulle være i tvivl).

Chile er mange ting - Chile er hjemsted for den utroligt lækre cocktail Pisco Sour (Pisco er den chilenske nationaldrik og udgør 80 procent af spiritusforbruget i Chile - pisco er destilleret vin fra muskatdruer, hvis det skulle interessere nogen - jeg tror det ville være det, vi kender som brændevin?). 

Chile er landet, hvor jordskælv er tæt på at være hverdagskost - og hvor de selvfølgelig også har en drink, der hedder Terremoto, det spanske ord for jordskælv. Og de har også en, der hedder Temblor, hvilket groft oversat betyder 'rystelse'. De to drinks er næsten ens; forskellen er bare, at Terremoto'en er kraftigere end Temblor'en. Get it? 

Chile er også landet, hvor man ikke udtaler s'et i et ord, hvis s'et er det sidste bogstav. Chile er stedet, hvor det er et helt normalt syn at se folk sælge kager i vejkanten ved motorvejen. Hvor du, hvis du snakker med en hvilken som helst ung chilener, vil høre ordet 'weon' mindst ti gange i hver eneste sætning (og hvor du sandsynligvis også vil blive utrolig træt af ordet til sidst). 

Hvor efteråret, i hvert fald her i Santiago, betyder en yderst behagelig dagstemperatur på omkring de 28 grader - at se bladene falde af træerne imens jeg er trisser rundt i shorts er ikke noget, jeg har vænnet mig til, eller nogensinde vil vænne mig til. Hvor avocado er en nationalspise, som de fleste indtager hver evig eneste dag, fordi at det ikke bare er ekstremt billigt, men også virkelig, virkelig lækkert. 

Jeg har familiehygget på ægte chilensk i La Ligua, spist skaldyrsempanadas ved stranden i Papudo, drukket hjemmelavet Pisco Sour lavet af min venindes bedstemor, smagt en fantastisk Terremoto på The Clinic i Santiago, jeg har spist mindst en avokado hver eneste dag, været totalt i svime over at have haft udsigt til bjerge, hvor end jeg har kigget hen og jeg har nydt hver eneste dag fuldt ud. 

Og nu er klokken så småt ved at nærme sig 7 om morgenen, datoen hedder søndag d. 27. april og jeg må nok hellere smutte i seng - der venter mig et langt døgn forude, da jeg senere idag tager mod lufthavnen - jeg skal nemlig med et fly nordpå halv syv mandag morgen. Så næste gang, jeg giver lyd fra mig - det bliver fra Columbia!