Hvor mandagen var dedikeret til udforskning af Inverness, var tirsdagen dagen, hvor vi skulle til Loch Ness - så bliver det vel ikke mere skotsk, gør det? Det er selvfølgelig kendt for Loch Ness-monsteret, bedre kendt som Nessie. Jeg så hende faktisk. Et eller andet så jeg. Vælger at tro, at det var den ægte vare. Vi tog bussen til Drumnadrochit, en landsby der ligger i gåafstand fra søen. Navnet er totalt håbløst at udtale, hvis ikke man er britisk - og selvom vi var fire lande repræsenteret, var vi dog ingen fra Storbritannien - og folk kunne ikke lade være med at grine af os, når vi forsøgte os. Det første jeg sagde, da vi tog afsted, var, at vi ville fare vild mindst 1 gang i løbet af dagen - jeg fik ret. Måske lidt for meget ret.
Der var tænderklappende koldt, men vi havde en fantastisk dag - Skotland er i sandhed landet med utroligt fotogene får og betagende landskab. Er det nødvendigt at sige, at jeg føler mig utrolig heldig over at bo her?
Monday was dedicated to Inverness; Tuesday was all about the perhaps most famous thing in all of Scotland - Loch Ness. In other words, the Loch Ness Monster. Aka. Nessie. In pursuit of Nessie, we took an early bus to Drumnadrochit, a tiny village close to the lake. Don't even try to pronounce it - unless you're British, you'll fail miserably. We tried but eventually had to just say 'that thing with a D'. It didn't take a lot of time for people to figure that we weren't exactly locals.
But, despite repeatedly having to name our line of countries (four countries, five people), we had an excellent day and I'm not even lying when I tell you, dead serious, I did see Nessie. Well, I saw something. Loch Ness is breathtaking.
No comments:
Post a Comment