Enogtyvende leveår

Skal vi lige mindes hvordan jeg tilbragte min 19 års-fødselsdag to år tilbage? Er der nogen, der kan huske det?

That's right, på vej over Atlanten. Den forkerte vej, vel og mærke. Eller hvad? Jeg tilbragte størstedelen af min fødselsdag i George Bush-lufthavnen i Houston. Jeg satte mig på et fly med kurs mod Istanbul om aftenen d. 21 og da jeg forlader det fly igen, er klokken 16 d. 22. oktober. Der var ikke meget glæde over den dag. Så meget for fødselsdag. Det var lidt sørgeligt.
Men hey! Det bragte jo en million og en gode ting med sig, og se, hvor jeg er i dag. Det gik kun opad derfra. Jeg tog til Sydamerika. Fik venner for livet. Flyttede til Skotland. Og nu er jeg tilbage i USA! Tal lige om happy ending. Jeg kan faktisk huske, at jeg, da jeg flyttede til Texas dengang, på forunderlig vis forventede stadig at være i USA den dag, jeg fyldte 21. Ikke så godt tænkt igennem, da den oprindelige mening jo var et år, men man kunne jo drømme. Drømmen gik i opfyldelse, næsten helt uden at jeg planlagde det! Livet er pudsigt til tider.

Meget har ændret sig, som jeg også skrev om her. Endnu mere har ændret sig siden min sidste fødselsdag. Ikke overraskende. Tid har det med at ændre meget. Stopper man nogensinde med at forundres over hvor hurtigt tingene ændrer sig og hvor meget der egentligt sker i løbet af et år? Eller bliver det bare værre, som man bliver ældre? Vi får se.

Min fødselsdag er altid en dejlig dag. Også selvom den bliver brugt i en lufthavn. Der er noget magisk over det. Alting er lidt klarere. Jeg har ingen bekymringer. Jeg får altid en helt masse dejlige beskeder fra folk, jeg holder af, og idag er ingen undtagelse. Det er minimal anstrengelse, men det betyder, at folk har tænkt på dig. Måske kun to sekunder, men jeg tager hvad jeg kan få. Allerede fra tirsdag eftermiddag begyndte jeg at få lynønskninger. Det er nok det eneste gode ved fucked up tidszoner - min fødselsdag varer så lang tid! Så når min fødselsdag er ovre i Danmark, er den nærmest lige begyndt her i Tennessee. I aften skal jeg nemlig til Beale Street, Memphis' øjesten, og flashe mit ID. Bare fordi jeg kan! Måske få en lille drink. Igen, bare fordi jeg kan. Selvom jeg har haft timer idag, så vil jeg glemme det hele i aften, og bare nyde idag. Ingen lektier. Ingen bekymringer om de eksamener og afleveringer, der venter på mig i næste uge. Bare fordi jeg kan. 21 år!

Does anybody remember where I spent my birthday two years ago? No?

I was at the Houston George Bush airport in Texas, waiting for a plane to Istanbul. I was going back to Europe. 10 months before I planned to, actually. I boarded the plane in the evening of the 21st and when I left it again, it was 4 PM the next day. My birthday wasn't very festive. But things turned around after that. I went to South America and made friends I know I'll have for life. I moved to Scotland. And look at me now - I'm back in the States, just in time to turn 21 in the country where 21 is being legal. It all turned out perfect. I remember thinking, back when I was leaving Texas, that I'd be back for my 21st. God knows I had absolutely no idea how, but I promised myself that I'd be here again. And here I am!

A lot have changed since that day in 2013. Time tends to change a lot. Almost everything. My life is completely different from the picture I remember from that day. I made it to college! Not the way I expected, but here I am! The reason for this is, as you already know, that I got accepted to a university I absolutely adore - against all odds. It still perplexes me that it's real. That it actually happened. If I had known that back when I was leaving Texas, I wouldn't have cried on the plane for not being able to reach one of the flight attendants. I was not in a good state. My dream came true. My 19 year old self didn't have to worry at all.

So here's to flashing my passport at Beale Street, being legal and getting a drink - just because I can.

Pinnacle Mountain State Park, Arkansas

Arkansas er muligvis min nye yndlingsstat. Hold nu op, der er smukt. Og det er så tæt på Tennessee! Memphis ligger faktisk lige ved siden at statsgrænsen til Arkansas, hvis I var i tvivl. West Memphis, ligger i Arkansas, så tæt på er det, fik jeg fortalt i dag. Lidt sejt. Så ja. Vores 'efterårsferie' startede i fredags og skolen starter igen imorgen, så jeg tog nogle venner under armen og vi kørte til Arkansas. To nætter i Little Rock på en ok lækker La Quinta med en søndagsudflugt til Pinnacle Mountain State Park, der ligger en halv times kørsel nordøst fra Little Rock (som er Arkansas' hovedstad, hvis der var nogen, der var i tvivl). Arkansas er ikke umiddelbart nogen kendt stat, men den er helt klart undervurderet. Den har mange naturområder og Pinnacle er en ud af mange. Endda en meget lille en af slagsen, så det siger noget om hvad Arkansas kan byde på. Det var den perfekte måde at slappe lidt af på, inden vi tager hul på sidste halvdel af semesteret imorgen.. wish me luck!

Pictures from Pinnacle Mountain State Park in Arkansas, where I went for fall break with a couple of friends. We rented a Zipcar and left Memphis Saturday morning, destination Little Rock, state capital of Arkansas. From what I gather, Arkansas is not a very famous state nor is it a place where people tend to go for breaks. But I loved it! The 180 miles pr. day limit with a Zipcar forced us to pick a place relatively close to Mmephis, so Arkansas it was! We stayed at La Quinta Inn for two nights and drove to Pinnacle Sunday morning and spent the day there. It was the perfect getaway and Pinnacle (and Arkansas, for that matter), is so underrated. I loved it there! It's the perfect place for people who don't want to go on huge hikes, but just want nice views. Of course, you can also hike the mountain, if that's your thing. There's something for everybody! And now I can cross one more state off my list!