Thursday 20 April 2017

Hvordan jeg endte med at tjene penge på en tur til Málaga (og en Portugal tur, der aldrig blev)



Måske lidt misvisende overskrift, men det var egentlig det, der endte med at ske! For at forstå historien skal vi tilbage til d. 8. februar. Jeg er lige vågnet, det er onsdag, og jeg skal til svømning kl. 13. Jeg ser at jeg har fået en Twitter-notifikation, og tjekker den. Jeg scroller lidt, og jeg ser at Aberdeen Lufthavn har lagt nogle billeder op af deres første flyvning til Alicante og Málaga. Ryanair har nemlig lige lanceret deres første ruter fra Aberdeen, rigtig nok til de to spanske byer. "Måske er billetterne billige?" tænker mit rejsegen. Det er jo over tre uger siden, jeg sidst har været ude at flyve..og så må man godt.

Så jeg går ind på Ryanairs hjemmeside og - for sjov må jeg lige indskyde - kigger på billetter til Málaga, da jeg jo var to uger i Alicante sidste sommer. Jeg har jo været lidt steder i Spanien efterhånden, men aldrig noget syd for Alicante, så Andalusien (regionen, hvori Málaga ligger) er jo helt ukendt territorium for mig. Jeg havde en vigtig aflevering for til torsdag d. 23, jeg skulle absolut være i Aberdeen den første weekend i marts grundet trænerkursus og jeg tager til Danmark senere i marts, så der var næsten kun en weekend at vælge imellem. Og sørme mig om den ikke var billig. Lørdag til onsdag ville koste £36.98, hvilket er lige godt 340 danske kroner. Hvordan kan man sige nej til det?

Det kunne jeg altså ikke. Mit rejsegen hev i mig og der var ikke noget at gøre.

Så den var købt inden for to minutter. Og sådan begynder historien om Sofies 11. besøg i det herlige Spanien.

Der gik ikke tre dage, og så havde en af mine bedste venner fra Danmark, Ann, købt billet til at komme med, da det lige kunne passe med hendes studie også.

Historien om hvordan turen endte med at være 'gratis' begynder i lufthavnen d. 25. februar. Der er intet tegn på, at vi skulle blive så forsinkede, som vi blev, før vi stod ude i den hal, vi står i, lige før vi bliver lukket udenfor og på flyet. Vi er altså forbi gaten, har alle sammen scannet vores boardingpass, og står nu bare og venter på at blive lukket ud på selv pladsen, hvor flyet holder og venter på os. Vi står der i godt en halv time, og folk begynder selvklart at blive utålmodige. Sådan er det jo. Et par minutter efter planlagt afgangstid, som er 09.40 om morgenen, kommer en af lufthavnens medarbejdere ud og meddeler, at der er en teknisk fejl på flyet, så nyt afgangstidspunkt er 13.00. Fedt nok. De skal flyve en tekniker ind fra Stansted Lufthavn i London, så der går jo lidt tid. Vi går alle sammen tilbage til gaten og får hver især en billet til mad og drikke, som jo er lovpligtigt for flyselskaberne at give, hvis forsinkelsen er på over 2 timer. At den er på sølle 3,5 pund (omkring 30 danske kroner) gør at man ikke engang kan købe en meal deal uden selv at spæde lidt til, men vi holder alle humøret højt. Vi kommer afsted halv to om eftermiddagen, en forsinkelse på godt 3 timer og 40 minutter. Normalt ville jeg ikke have meget imod forsinkelser, men ferien var allerede en kort tur og Ann ville ankomme til tiden og i stedet for at lande på præcis samme tidspunkt som hendes fly fra Aalborg, ville jeg ankomme næsten fire timer senere. Det hele gik i sidste ende, som det jo altid gør og vi fik en herlig tur til Málaga, som overstående billeder også vidner om.

Da jeg sad i lufthavnen og ventede og spiste min hårdtjente meal deal med en dejlig Innocent smoothie on the side, kom jeg i tanke om, at forsinkelser på flyruter ofte kan blive kompenseret for med en rimelig sum penge. Og ganske rigtigt, forsinkelser på over tre timer i EU giver passageren ret til en kompensation på 400 euros. Firehundrede! Det er lige godt 3000 danske kroner. Det betalte jo for mine flybiletter (næsten) 10 gange! I sådan en situation kan alle da vist leve med en forsinkelse, ikke? Fluks efter hjemkomst til Skotland fire dage efter ansøgte jeg om kompensation, og præcis en uge efter var pengene indsat på min konto. Så let var det!

I min grådighed og post-rejse-nedtrykthed kiggede jeg selvfølgelig på billetter til andre eksotiske destinationer, jeg kunne jo ligeså godt tage en tur mere, når nu jeg havde fået en så klækkelig gevinst i livslotteriet. Og således købte jeg en flybillet til Funchal, som ligger på en portugisiske ø Madeira. Jeg købte faktisk billetten to dage efter hjemkomst fra Málaga, da Ryanair var meget effektive og havde givet mig bekræftelse på, at jeg ville modtage kompensation, allerede to dage efter hjemkomst. Og en uge efter rullede pengene ind på min konto. Så var der en tur mere at se frem til!

Men ak, sådan skulle det ej være.

Lørdag d. 11. marts stod jeg monster tidligt op, og tog toget mod Edinburgh. Jeg ankom med højt humør til regnvejr, uendeligt træt men spændt som en fjeder. Portugal er et af de lande, jeg aldrig har besøgt, men som jeg har haft på listen i meget lang tid. Mest fastlandet, men jeg havde også hørt meget godt om Madeira. Og så kunne jeg endelig få afprøvet mit portugisiske i dets hjemland. Alt var godt. Ankom til lufthavnen i god tid, alt gik nemt gennem kontrollen og jeg satte mig hen til gaten. Mest pensionister, der skulle ud og vandre i Madeira's bjerge. Og så mig. Meget uvidende om, hvad der ventede os. Et kvarter før planlagt afgangstid får jeg en notifikation fra min easyJet-app på min telefon. Noget med vejrforhold på øen, der havde lukket lufthavnen i Funchal og ville forhindre alle fly i at lette og lande de næste 48 timer. Otteogfyre timer! Der har ikke været nogen opdatering over højtaleren og afgangstavlen vidnede ikke om nogen forsinkelser eller aflysning. Det var kun min telefon, der gav mig besked, og ingen af dem omkring mig havde hørt noget. Jeg var sikker på, at det var en fejl, og begyndte at grine lidt. Og så kom højtaleren, der pænt meddelte os om, at nyt afgangstidspunkt var kl. 8 om morgenen tirsdag d. 14. marts. Det var tre dage ude i fremtiden. Og sjovt nok samme dag, som jeg havde mit fly tilbage til Skotland. Nu kunne jeg ikke lade være med at grine lidt højlydt. Alle stillede sig straks i kø ved skranken for at få nye aftaler på plads. Det lød som om at de fleste havde tænkt sig at tage afsted på tirsdag, men det var desværre ikke en mulighed for mig, da jeg skulle være tilstede på universitetet senere på ugen - og jeg havde en billet til Danmark den følgende fredag. Så jeg måtte gå op til skranken og pænt spørge dem, hvilke muligheder jeg havde. Refundering af billetten lød som det eneste, da kompensation ikke gives når vejrforhold er skyld i forsinkelsen. Jeg skrev til det hostel, jeg havde bestilt og som skulle have hentet mig i lufthavnen, at jeg desværre måtte aflyse og så købte jeg en togbillet hjem til Aberdeen samme aften - og måtte naturligvis forklare mig en del gange, da jeg alligevel kunne komme på arbejde, i skole, til møder og alt det, jeg ellers havde meldt afbud til..

Sådan er livet jo nogle gange! Jeg fik refunderet billetten og fik også penge for den togbillet, jeg havde købt til den tidlige og uventede hjemtur, så det var altid noget. Men næste gang jeg skal til Portugal (faktisk under en måned til!), så bed lige om lidt mere held, ikke?