Totusindogsytten

Mit smukke universitet

Jeg startede januar ud i Danmark, hvor jeg hyggede mig med familien og især også med Luna, som tog ud i den store verden senere på måneden. Jeg tager tilbage til Skotland midt i januar, hvor mit 6. semester skal til at starte. Den første uge af semesteret er meget hektisk: jeg flytter til en anden lejlighed og min Terrence Higgins Trust (THT)-induktion (hvis man ikke ved, hvad jeg snakker om, kan jeg referere til dette indlæg) begynder dagen efter første skoledag, hvor jeg tager toget ned til Dundee sammen med to andre frivillige fra Aberdeen. Jeg kendte godt den ene i forvejen, men den anden, Gordon, skulle vise sig at blive et fantastisk nyt bekendtskab. Jeg husker tydeligt hvilke forestillinger, jeg havde inde i hovedet, før jeg mødte ham. Jeg havde for det første ikke forventet, at han var 53 - men alderen var nærmest ikke eksisterende (på den gode måde) og vi blev hurtigt gode venner og han er en af dem, jeg husker tilbage på, når jeg tænker tilbage på året 2017. Vi var i Dundee de sidste tre tirsdage i januar og det var altid noget, jeg så frem til, når en ny uge begyndte. Jeg mødtes også regelmæssigt med min gruppe fra et fag, vi havde semesteret før, for at fejre vores succesfulde samarbejde. Når man stadig har lyst til at ses efter måneder med intens teamwork, så ved man, at man har fat i noget godt! Jeg var også involveret i noget talentspejderi med sportscenteret, hvor jeg arbejder - vi var på udkig efter den nye Tom Daley, som er en meget kendt britisk udspringer. Nogle af de børn, vi testede, har potentiale til at nå helt til tops, så det var spændende at være med til.

Málaga

Talentspejderiet fortsatte i februar, hvor vi fortsat besøgte skoler og testede børn til den store guldmedalje. Jeg arbejdede en del i sportscenteret grundet sports camps, og var også afløser for mine kollegaer en del gange. De fag, jeg var blevet tilbudt at være med til at udvikle som resultat af den konference, jeg deltog i i Leicester året før, var ved at tage form (beskrevet her) og vi mødtes en del i februar for at få det op at stå. THT-induktionen i Dundee var slut, så jeg fik lov at være flue på væggen til min første STI testing clinic som foregik på mit eget campus. Jeg tog til Málaga med Ann i slutningen af måneden, hvilket var et skønt og tiltrængt afbræk midt i antropologi-rapporter og  politiske hukommelsesstudier. Der var 20 grader og høj sol. Det var skønt!

Bremen, Tyskland

Marts var en meget travl måned. Den startede ud i Spanien, hvor jeg fløj hjem fra Málaga d. 1. Tanket op på C-vitamin og klar på at arbejde hårdt for at nå alt, hvad jeg havde sat mig for at lave og nå i marts. Weekenden efter min hjemkomst fra syden, havde jeg et trænerkursus, og jeg kan nu kalde mig britisk level 1 atletiktræner. Det foregik på min arbejdsplads og tog kun to dage, så det var både nemt og sjovt. Jeg var også inde på dates-n-mates kontoret en god del gange for at hjælpe dem med kontorarbejdet og det var ofte en del sjovere end at sidde og læse. For at blive ved mit volunteer-lyf, så var jeg også til det første møde med Royal Voluntary Service’s nye fundraising commmittee, som jeg var med til at starte i år. Jeg har været frivillig hos RVS siden jeg flyttede til Skotland i september 2014, men vores forhold har været mere on og off end jeg forestillede mig, da de har haft en god del personaleudskiftninger. Sådan er det ofte med velgørenhedsorganisationer, har jeg lært. På den hårde måde! Men nu er der endelig en "stilling", som jeg er tilfreds med.

Jeg var også til debat næsten hver torsdag i marts, da vi har en glimrende debat-klub på campus, som ofte tager nogle interessante emner op. Det er både underholdende og informativt. Og så er det en glimrende måde at bruge tid med sine venner på, især venner som man ellers ikke ser så meget til. Jeg havde også købt en flybillet til Madeira i midten af marts, da jeg havde fået forsinkelseskompensation fra Ryanair fra turen til Málaga. Den tur blev aldrig til noget! Det kan man læse mere om her. Jeg havde også en flybillet til Danmark, hvor jeg landede d. 17. marts, da jeg gerne ville være hjemme til at fejre min bedstefars 84 års fødselsdag. KLM kan man altid regne med. Jeg var til Wafande koncert med min mutter samme aften, som jeg kom hjem. Min gode far lånte mig sin bil, så jeg kunne køre til Bremen i Tyskland et par dage efter, for at besøge en af mine venner, som var på udveksling dernede. Lige præcis den veninde, som jeg endte med at flytte sammen med, lige som mit 4. år på universitetet stod for døren i september det år, og også hende, som jeg senere på året besøgte i sit hjemland, Bulgarien. Næsten alle mine deadlines lå i marts, så meget af tiden derhjemme blev brugt på at skrive essays. Jeg fløj tilbage til Skotland i slutningen af marts, hvor jeg havde mine sidste timer på skolen inden vores forårsferie.

Udsigt over Missisippi floden i Memphis, Tennessee

De fleste universiteter i Storbritannien har en umådelig lang spring break i april og mit er ingen undtagelse. De fleste af uddannelserne afslutter deres undervisning før april starter, og så starter vores eksamensperiode så i slutningen af april. Så vi har essentielt 3-4 uger fri, afhængigt at øjnene, der ser. Personligt ser jeg altid glasset som halv fuldt, så jeg har fire hele ugers fri. Og så kunne jeg passende tage til USA og besøge mine venner, hvilket er præcis, hvad jeg gjorde! 3. april satte jeg mig på en flyver mod Chicago. Jeg fandt en ekstremt billig billet tilbage i september sidste år, så jeg gik længe og glædede mig. Jeg har været i Chicago før, sidste gang med samme formål (læs om min Thanksgiving i Chicago her) - nemlig for at besøge en af mine ultimativt bedste venner, Zily. Da det passede bedst med datoer og flybilletter, er jeg hos Zily til d. 5., hvor jeg flyver til Memphis. Jeg har villet tilbage og besøge Memphis, lige siden jeg var på udveksling på Rhodes College i efterårssemesteret 2015, og nu kunne det endelig ske! Mit hjerte sad udenpå tøjet, da jeg endelig kom hjem. Rhodes College er et af mine hjem, det er der ingen tvivl om. Og det er nok det sted, hvor jeg har/havde den største koncentration af mine allerbedste venner, der kan Aberdeen ikke engang være med. Det var skønt at være tilbage, og det var næsten som om, at tiden var gået i stå til jeg kom igen. Jeg var æresgæst hos mine gamle lærere, hvor jeg var med i deres klasseværelser og jeg brugte flere timer på deres kontorer, hvor vi diskuterede min forestående bacheloropgave (med deadline d. 12. januar 2018). Vi korresponderer stadig ofte, og det har i sandhed været en stor del af det fantastiske udbytte, jeg fik af mit udvekslingsophold. Der var selvfølgelig også alle mine herlige venner, som jeg havde glædet mig enormt meget til at se igen; jeg var så heldig at kunne bo med min gamle roomate, Faith, som havde en ledig seng i sin lejlighed. Jeg var med til mine venners timer, mødte de nye internationale studerende (incl. en udvekslingsstuderende fra Aberdeen, som blev en god ven efter han kom tilbage til Skotland semesteret efter), var endelig til en basketball kamp med Memphis Grizzlies, tog på roadtrip til Arkansas for at besøge en mulig skole til en af mine venners kandidatuddannelse og fik endelig besøgt Mississippi, hvor jeg mødte Faith's familie. Det var helt fantastisk.

Efter næsten 2 uger i Memphis var det tilbage til herlige Chicago, hvor jeg havde en uge med Zily. Det blev også endelig til en baseballkamp på Wrigley Field med the Cubs, en tur i Lincoln Zoo, en fantastisk koncert med Mike Posner, masser af Challah-bagning og en tur til Shabbat i Zily's Chabad, en del comedy shows, en ny tatovering til mig og et teaterstykke på Steppenwolf. Jeg holder meget af Chicago; det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger den by igen! Jeg flyver tilbage til Skotland da det meste af april er gået, og resten af april går med at læse til min eksamen. Eller, jeg prøver da. Eksamenslæsning er ikke min stærke siden..det gik ikke så godt, men jeg havde det sjovt!

Til J Balvin koncert i Madrid

Allerede d. 2. maj har jeg min eneste eksamen, og klokken 11 GMT er jeg færdig med mit 3. og næstsidste år på universitetet! Allerede dagen efter flyver jeg hjem til Danmark, da jeg har en skarpskåret sommer foran mig - ingen grund til at vente! Jeg har sat mig for at undersøge potentielle byer til min kandidat. Så efter et par dage hjemme, flyver jeg til Madrid. Det var lige det billigste! Madrid imponerede mig på ingen måde, første gang jeg besøgte den tilbage i gymnasiet. Men denne her gang. Jeg forelskede mig! Dagen efter flyver jeg til Porto i Portugal, hvor jeg er et par dage. Første gang i Portugal, når nu Madeira ikke skete.. Videre til Lissabon, hvor jeg efter at have tjekket byen ud, tager toget til Salamanca i Spanien. De opmærksomme vil huske, at jeg i 2012 var på sprogskole i Salamanca, og de fleste kan vel huske mit lange indlæg (læses her), som jeg skrev om min oplevelse der. Jeg behøver vist ikke sige mere. Jeg havde en fantastisk uge i Salamanca, inden jeg tog toget til Madrid, for at mødes med to af mine bedste venner fra Aberdeen. Vi var til J Balvin-koncert og chillede i Madrids hede, og jeg besøgte et af Madrids universiteter for at se, om det var noget for mig. Jeg var kun tilbage i Madrid i tre dage, men det var fantastisk! Jeg flyver tilbage til Danmark d. 24. maj, hvor der er fantastisk vejr. Vi havde vist nok et af årets eneste (måske endda den eneste?) sommerdag på min fars 60 års fødselsdag d. 27., og jeg pyntede op til den helt store guldmedajle og vi havde kagemand og tonsvis af lækker mad. To dage efter tager jeg et par dage til Berlin, blandt andet for at mødes med Gordon, som var i gang med at flytte fra Aberdeen til Berlin, og for at besøge en af de venner fra Argentina, der står mit hjerte allermest nært, som jeg ikke havde set siden den dag, jeg forlod Sydamerika i juli 2014.

Smukke Plovdiv i Bulgarien

Juni starter således i Berlin for mit vedkommende, og da jeg kommer hjem til Danmark igen, står den på familiehygge og afslapning. Jeg flyver til Skotland igen midt i juni, da jeg tilbage i januar havde købt en flybillet med afgang fra Glasgow. Jeg tager til Bulgarien for at besøge selvsamme veninde, som jeg besøgte i Bremen, og vi har en herlig uge, hvor vi bor hos hendes forældre i Vratsa, besøger hendes søster i Sofia, tager på tur til Plovdiv og Veliko Tarnovo. Bulgarien er umådelig smukt, og jeg er næsten trist over at skulle retur til Skotland igen, men jeg havde kun gode ting i vente; arbejde! Det lyder næsten forkert, gør det ikke? Men først en lille tur til Polen med Luna - jeg havde fundet en billig billet til Warszawa, og den var hun med på. KLM slog til igen, så 27. juni mødtes vi i herlige Polen. Jeg har været i Polen før, men aldrig i hovedstaden. Det var en fejl - den er ligeså herlig som resten!

Zily, Guy og jeg i Edinburgh

Således indledes mit juli i Polen, hvor vores veje skilles igen, da jeg tager tilbage til Skotland d. 1. Som i juli 2016 (beskrevet her), skulle jeg igen være med til sommer sports camps i sportscenteret, hvor jeg arbejder. Denne gang som rigtig træner. Jeg havde sagt ja til 5 uger, og de begyndte to dage efter jeg var kommet retur fra syden. Der var næsten sommerlige temperaturer i Skotland. Næsten. Jeg glædede mig så meget til camps - det er altid sjovt. Og de 5 uger fløj afsted, på trods af at jeg nogle uger arbejdede lørdag og søndag også. Jeg havde forskellige aldersgrupper hver uge, og skiftede mellem at være træner for alle grupperne på skift og være leder for en gruppe - og selvom jeg skulle op 6.30 nogle dage og havde været ude til klokken 2 aftenen før, så var jeg et stort smil. Aberdeen var stille, og vejret var lunt og mildt. Det var fantastisk. En uge inde var jeg i Edinburgh over weekenden for at mødes med Zily og hendes bror, som var på Tour de Europa - og således kunne vi krydse vores 3. kontinent af, som vi har besøgt sammen! Jeg var også på campus lidt, i et forsøg på at kickstarte forarbejdet til min bacheloropgave. Efter fyraften den første arbejdsdag i starten af juli startede jeg vores lejlighedsjagt, og vi endte med at flytte ind i den første og eneste lejlighed, jeg nogensinde nåede at se, da den var alt hvad vi ledte efter. Da juli var ovre, var jeg flyttet ind - alt var på plads!

På toppen af Island

Jeg havde lige et par arbejdsdage i starten af august, inden jeg d. 4. satte kursen mod Danmark igen. En af mine gode venner fra Memphis havde planlagt en tur til København dagen efter, så allerede dagen efter tog jeg toget til hovedstaden og vi legede turister i et par dage. Vejret var fænomenalt og hun forelskede sig hovedkuls i København! Tilbage i Nordjylland stod den atter på sommerferie og familiehygge, inden turen gik til Island med (næsten) hele familien - vores måde at fejre fars 60 års fødselsdag på! Island var fantastisk, og jeg har en fuld kamerarulle (nogle af billederne kan ses her). Det levede helt op til forventningerne. Vi mæskede os i skyr, fisk og Djúpur, var ude på skrå og stjele veje og nød Islands vidunderlige natur.

Yndlingsteam fra THT i Dundee

Den første dag i september fløj jeg tilbage til Skotland, og der var fart på feltet i de første to uger af september. Som rusugen året før, var der mange ting at se til - jeg var frivillig med vores Students Association igen, hvor jeg blandt andet var med lufthavnsshuttle for nye elever og natbusser til de gå i byen-glade elever. Jeg var også på receptionsvagt i sportscenteret og havde rigtig mange trænertimer. Jeg var også, sammen med min chef og kolleger fra THT, på Dundee Universitets freshers fayre (messe for nye studerende), hvor vi repræsentede organisationen (ses på billedet ovenover). Det var en virkelig hyggelig dag! Sidst, men ikke mindst, startede jeg jo mit 4. og sidste år på min bachelor! Første semester bød på et fag i amerikansk politik og min bacheloropgave (som jeg skulle været gået ordentligt i gang med der i september, men virkeligheden var lidt en anden..men det gik alt sammen!), og jeg havde et par møder med min vejler og alle de andre elever, som han var vejleder for. Det var virkelig nice. September bød også på en masse dates-n-mates events, hvor jeg virkelig var begyndt at føle mig hjemme. Alt kørte på skinner!

Stranden i Faro, Portugal

Der var en del af mine venner, især sidste år, der kommenterede på, at jeg sjældent var i Aberdeen. Det kunne jeg måske godt se sandheden i, især da oktober stod for døren. D. 3. tog jeg flyet til Faro i Portugal (det er Ryanair's skyld. Billetten kostede 164 kroner!), med undskyldningen at jeg skulle ned og kigge på potentielle byer til min kandidatuddannelse. Jeg tog videre til Sevilla dagen efter, som jeg virkelig forelskede mig i, og så Córdoba og Málaga. Córdoba på en lille dagstur, og Málaga for at flyve hjem til Skotland igen. Jeg var totalt hug på Sevilla, og var endda henne og se hele to universiteter.. lige indtil jeg fandt ud af at jeg ikke ville kunne få SU med derned. Mere om det senere på året. Præcis tre dage efter jeg var hjemvendt fra Spanien, fløj jeg til Danmark. Jeg har fået en yderst 'dårlig' vane med at tage til Danmark på min fødselsdag (eller, det var 2. år i træk - en ny tradition i støbeskeen!). Jeg havde kun timer om mandagen det semester (resten af tiden var til bacheloropgave...eller rejseri?). Mine timer mandagen efter var aflyst pga. læseuge, jeg ved ikke hvordan jeg er blevet så heldig, men det betød at jeg kunne blive hjemme i to uger. Det faldt desværre sammen med en begravelse, men sådan er livet jo! Jeg fløj mod Skotland d. 24. oktober, et par dage efter min fødselsdag og det faldt lige sammen med at jeg kunne tage to dage som træner på sports camp i slutningen af måneden. Travl måned, men det hele gik op i en højere enhed. Jeg fik ikke skrevet så meget som et ord på min opgave, men det hele gik som sagt!

Julede Amsterdam

November skulle så have været måneden, hvor jeg fik gjort et godt indhug i min opgave (spoiler! Det blev det ikke). Mange gode intentioner, men jeg havde jo masser af tid, så hvorfor begynde allerede? Jeg havde kun en rejse planlagt - en weekendtur til Amsterdam, hvor jeg havde tilmeldt mig deres åbent hus for kandidatuddannelserne på Amsterdams Universitet. Der var en mening med galskaben! Første tur udenfor Schiphol Lufthavn, og jeg var meget begejstret. Jeg var også til en af mine bedste veninders kandidatdimission i vores smukke gemakker, og prøvede at nyde den tidlige julesteming i Aberdeen. Ellers gik november med at færdiggøre alle opgaver til amerikansk politik, da jeg d. 29. november, lidt før mit semester egentlig var slut, tog til London. Mit fag stoppede slut november og min opgave kunne skrives hvor som helst, så jeg så mit snit til at tage ud på eventyr. London har i lang tid haft en særlig plads i mit hjerte og jule-London kan ingen stå for, så det var der ingen tvivl om. Der er så skønt! Jeg fandt en billig togbillet, som jeg endda endte med at få refunderet halvdelen af..og således kom jeg til London for 150 kroner.

Den israelske side af det Døde Hav

Jeg startede således årets sidste måned ud i London. Decembers første dag blev brugt på Euston station. Ligesom i 2016, var jeg med til at indsamle til World AIDS Day, som altid falder på 1. december (tryk her for at læse om december 2016, hvor jeg var i Dundee). Jeg tog til London fordi det var lidt tid siden, jeg sidste besøgte byen (og fordi Ryanair flyver mega billigt til Aalborg fra Stansted!), og så fordi jeg gerne ville bruge min sidste World AIDS Day i den britiske by over dem alle. Så min chef satte mig i kontakt med London-grenen af THT, og jeg brugte dagen på Euston i det centrale London med nogle virkelig søde mennesker. Dagen efter fløj jeg til Danmark, hvor jeg hurtigt var ude af starthullerne igen--jeg tog færgen til Sverige ligeledes efter et par dage, for at tjekke Stockholm ud. Det var da jeg endelig havde fundet ud af, at jeg kun kan få SU til en kandidat, hvis jeg tager den i Norden. Så måtte Sverige jo på banen. Jeg har kun været i Göteborg, så jeg måtte lige op og se Stockholm. Og så var det endelig tid til noget, jeg havde glædet mig til siden september: Israel! Også kendt som gang nr. 3, jeg ser Zily i løbet af året - det er ny rekord! Hun blev født i Israel og hendes bedsteforældre bor der stadig, og vi har prøvet at finde et tidspunkt, hvor jeg kunne komme på besøg imens hun også var der, lige siden vi mødtes. Nu lykkes det endelig! Jeg var der i en uge, og vi nåede til Jerusalem, Masada-fortet, vestbredden af Døde Hav og selvfølgelig Tel Aviv, hvor vi boede i Petah Tikva-forstaden. Det var helt fantastisk, og var den perfekte opvarmning til det fag i arabiske-israelske relationer, som jeg tog semesteret efter. Da jeg kom hjem fra Israel, stod den på ultimativ julehygge, god mad og søde juletider. Ugen mellem jul og nytår husker jeg som virkelig afslappet, og det er på trods af, at jeg sad oppe til kl. 3-4 stykker mange af dagene og skrev på min opgave og sendte kandidat-ansøgninger afsted. Min kreativitet flyder bedst om aftenen. Så I behøver ikke have ondt af mig. Og således sluttede mit 2017, efter et helt igennem fantastisk år. Og så var vi klar til 2018, der allerede bugner af fantastiske ting!

Om jeg blev færdig med min opgave? Det kan man finde ud af til næste års tilbageblik!