tag:blogger.com,1999:blog-40076280720090868342024-02-19T02:58:26.047+00:00a burgundy passportSofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.comBlogger107125tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-51043088180241996032019-01-08T11:30:00.000+00:002019-04-29T21:39:36.557+01:00Totusindogatten2018 har nok været det mest begivenhedsrige år i mit liv. Indtil videre. Og selvom jeg ikke kan lide at kategorisere tid, så kan jeg nok ikke komme ud over, at det har været et af de bedste år i mit liv. Især hvis man måler på begivenheder, og det er der jo mange, der måler år i. Jeg har slået ny rekord og kun udgivet to indlæg i 2018, så det her bliver et langt et, da der er riiiiiigtig meget, der skal fortælles om!<br />
<br />
Som beskrevet i mit tilbageblik fra 2017, <a href="http://aburgundypassport.blogspot.com/2018/06/totusindogsytten.html" target="_blank">som kan læses her</a>, så er der jo spændingen om, om min bacheloropgave nåede at skrive sig selv færdig. Det gjorde den ikke, men jeg nåede at skrive den færdigt! Jeg sidder konsekvent oppe til klokken 4 næsten hver eneste nat i ugen efter nytår, hvor jeg stadig er hjemme. Det er dog ikke kun opgaven, som jeg bruger nætterne på - jeg har også nogle kandidatansøgninger, der skal skrives. Jeg ansøger til Helsinki Universitet og et par universiteter i Sverige. Førstnævnte fortæller jeg dog ikke til nogen, da jeg er reeeeeeet sikker på, at jeg ikke har en chance for at komme ind, da jeg, igennem hele min bachelor, havde fået tudet ørene fulde af mine finske venner i Skotland med at finske universiteter var umulige at komme ind på - og jeg tænker, at der selvfølgelig var noget om snakken, når nu der var så fandens mange finnere på mit universitet. Jeg husker første gang, jeg kiggede på hjemmesiden og fandt det studie, jeg gerne ville søge ind på - og jeg tænkte helt oprigtigt, at det ville være en ægte drøm, der gik i opfyldelse, men det virkede uopnåeligt. Måske er det derfor, jeg er fast besluttet på at ansøge alligevel. Motivationen er på sit højeste, for hvad nu hvis?<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSROInm-p65dZ9ULMl_2lshIloq_gcO8Bejaz4UKWaH6mL18kyTljmWlmMzE5gHpwBq8EbKA49fL87Em90gHxO7BBlpZaMIKsLhH_HTvzk5DSLg_IpAwUd3YkUJ0snENH5YHWkowSHDSYb/s1600/IMG_8933.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSROInm-p65dZ9ULMl_2lshIloq_gcO8Bejaz4UKWaH6mL18kyTljmWlmMzE5gHpwBq8EbKA49fL87Em90gHxO7BBlpZaMIKsLhH_HTvzk5DSLg_IpAwUd3YkUJ0snENH5YHWkowSHDSYb/s640/IMG_8933.JPG" width="640" /></span></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: inherit; font-size: small;">Gode minder <3 De endte alle sammen tilbage i deres hjemland. Finland. Sammen med mig!</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;">Så den første uge af januar bliver brugt på at skrive. Laaaaaaaaaange nætter. Men det bliver gjort! Og som nævnt ovenfor, bruger jeg også en god del af tiden på at skrive kandidatansøgninger. Jeg flyver tilbage til Skotland for at påbegynde mit sidste semester på Aberdeen Universitet. Jeg afleverer min opgave d. 12. januar, og følelsen er ubeskrivelig og fantastisk. Der kommer helt sikkert meget større opgaver (såsom mit kandidatspeciale!), og set i retrospekt føles det som 60 sider. Det er vist kun 30 sider. Måske ikke engang så meget. Men det er stort! Fejringen varer næsten hele semesteret, da det jo er mit sidste semester af min bachelor, og det skal absolut være et, der er historiebøgerne værdigt! Så, udover at spise ude alt for mange gange og prioritere hyggelige stunder med mine venner, så flyver jeg også til Paris i slutningen af januar for at mødes med Ann. Den står på J Balvin-koncert (for mit vedkommende), en masse sightseeing og masser af kilometer i benene. Det er skønt at se Paris igen! Det er helt klart en af de byer, jeg meget gerne ville bo i en dag. Jeg skal bare lige lære fransk først..</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtkiDfPVbnXkUvhosSOkndGH85sVM4XKr_ma1I5phVa5HoBoFGwpa7BYcPzJa7hHCM1N21K_DyJN7fJ8AdZEBzRNC6kWTo45Bwmq2YcnNJPsKbKY6lqi0PGF4omh7Ww1gnr06glQCLWeQG/s1600/IMG_2298.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtkiDfPVbnXkUvhosSOkndGH85sVM4XKr_ma1I5phVa5HoBoFGwpa7BYcPzJa7hHCM1N21K_DyJN7fJ8AdZEBzRNC6kWTo45Bwmq2YcnNJPsKbKY6lqi0PGF4omh7Ww1gnr06glQCLWeQG/s640/IMG_2298.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Purple Friday til støtte for unge LGBT med THT i et af Dundee's shoppingcentre</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;">Første dag i </span><b style="font-family: inherit;">februar</b><span style="font-family: inherit;"> flyver jeg til Alicante. En af mine veninder fra England er på tur igennem Europa, og hun spurgte om jeg ikke havde lyst til at slutte mig til hende for en stund. Det skal man jo ikke sige to gange til mig, så det gør jeg. Flybilletten var absurd billig, da Ryanair har en direkte rute fra Aberdeen til Alicante. Så det var jeg ikke lang tid om at beslutte. Det er en perfekt 'start' på resten af semesteret, og da jeg er retur fra Spanien er jeg klar til at arbejde. Vi har en lang rapport om den beskidte krig i Argentina, der skal laves i forbindelse med et af mine fag, og min gruppe og jeg har et fantastisk samarbejde, som vi bestemt også bliver belønnet for. Mit andet fag handler om arabiske-israelske relationer, og blev mit første rigtige teoretiske og akademiske bekendtskab med den virkelighed, jeg oplevede i Israel, og mit sidste semester i Aberdeen er nok alligevel et af de mest givende på læringsfronten. Jeg er i Dundee en del gange i februar, nogle gange to dage i træk, da slutspurten for min tid som frivillig med THT er sat ind. Jeg har også kun timer kun to dage på universitetet, så jeg havde masser af tid til at dedikere! Det samme gør sig gældende for dates-n-mates, hvor jeg er med til en helt masse events og ofte er inde på kontoret. Tiden er ved at rinde ud, og det kan jeg godt mærke indeni. Midt i februar holder vi sports camps i sportscenteret endnu engang, men denne gang er anderledes, da det er de sidste camps jeg har mulighed for at være med til, inden jeg forlader Skotland. Så det er også med et sørgmodigt indre, at den sidste dag slutter for mig.</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu5E9yi_IFE51Y9l_DPqcu-x94Ee4VI6g3FexCHrOjhFOpw8AIUTJwF-oWDvAVHuefnjSyvMM0z8fv-PJ4Xdw0dL6KlMTGZ6O9M3sWNmnnMCEhpNhCaNlp9NYC2Ch7430JGU4O7BXfYwgI/s1600/IMG_9586.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu5E9yi_IFE51Y9l_DPqcu-x94Ee4VI6g3FexCHrOjhFOpw8AIUTJwF-oWDvAVHuefnjSyvMM0z8fv-PJ4Xdw0dL6KlMTGZ6O9M3sWNmnnMCEhpNhCaNlp9NYC2Ch7430JGU4O7BXfYwgI/s640/IMG_9586.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bedstefars 85 års fødselsdag</td></tr>
</tbody></table>
<b style="font-family: inherit;">Marts</b><span style="font-family: inherit;"> forsætter i samme stil med masser af gruppemøder, arbejde, mange timer brugt med en speciel herre som tager meget af min tid på daværende tidspunkt og så selvfølglig masser af svømmetræninger med mit hold, som jeg jo skal sige farvel til i slutningen af marts. Der er studentervalg på universitetet, hvor halvdelen af posterne bliver kæmpet om af nogle af mine gode venner, så jeg er med til at føre deres fælles valgkampagne, hvilket selvfølgelig tager en del tid. De ender alle sammen med at blive valgt eller genvalgt, så det er en bragende succes, som Dariya og jeg fejrer ved at holde en fest i vores lejlighed, som bliver ved til næste morgen. Succes!</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Da marts lakker mod enden, slutter mit semester. Jeg har sidste træning med svømmeholdet, og det er noget af det, jeg ved jeg kommer til at savne mest. Jeg flyver hjem til Danmark. Et par timer efter jeg lander i Aalborg, tikker der en mail ind fra Helsinkis Universitet, der tilbyder mig en plads på deres kandidatprogram i Intercultural Encounters. Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, da jeg står midt i Aalborg Storcenter. Jeg fortæller min familie det, da vi sidder om middagsbordet senere samme aften. Dagen efter fejrer vi min bedstefars 85 års fødselsdag i fine rammer i Løgstør med herligt vejr og skønt selskab, hvor jeg fortæller ham den gode nyhed som blev modtaget med et stort smil.</span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0ZpM5IkywwABPkjK9UPfK34bXUMPFD1PqIvMYcabUotLnvHZOEx-1emzffjOlO7tcMDf0CXqMN00fS_mupfM5gFj8fqEkHtgYrOOM3FVvokiidzSqr8D6dAFQNqjS0UNW0cCdiLaTwUat/s1600/IMG_9946.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0ZpM5IkywwABPkjK9UPfK34bXUMPFD1PqIvMYcabUotLnvHZOEx-1emzffjOlO7tcMDf0CXqMN00fS_mupfM5gFj8fqEkHtgYrOOM3FVvokiidzSqr8D6dAFQNqjS0UNW0cCdiLaTwUat/s640/IMG_9946.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Guggenheim i Bilbao</td></tr>
</tbody></table>
<b style="font-family: inherit;">April </b><span style="font-family: inherit;">starter således i Danmark, hvor vi holder påskemiddage i det tidlige forårssolskin. Vores Argentina-rapport har deadline d. 6., og vi knokler alle sammen på den indtil det sidste. Vi er umådeligt tilfredse med resultat, da vi endelig afleverer den. Kort efter drager jeg til Madrid med min kære moder, som endelig skulle introduceres til den spanske hovedstad. Vi har et par dage der, hvor vi er lidt uheldige med vejret, men jeg håber alligevel at jeg får overbevidst hende om, hvor skønt Madrid er. Vi smutter nordpå til Baskerlandet, nærmere bestemt Bilbao, hvor jeg aldrig har sat mine ben før (hvilket er en stor fejlt!). Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg kommer der. Jeg har fået anbefalet Baskerlandet af rigtig mange, og det forstår jeg nu! Retur til Danmark igen står på den eksamenslæsning, inden jeg flyver tilbage til Skotland sidst i maj. Sidste returbillet til Skotland inden dimission. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioWvqPjWExQfB53Hq2daTaZuUl76PLEGYFLGyrWoZ3kzwFyVOf_0AAocBjFZ2ArLW4FIrQM-1Zifyr3dUisToolNshF8ChHwPBdCZLmz3kA9KNDZuCSNrWjy30yJsxYTtTj-vPKthWx4Sv/s640/IMG_3714.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="640" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den første sommersolskin på universitet i Aberdeen</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;">I starten af </span><b style="font-family: inherit;">maj </b><span style="font-family: inherit;">har jeg min eneste eksamen på hele mit 4. år, og min sidste eksamen på min bacheloruddannelse. Den foregår i det lokale, hvor jeg havde min første universitetseksamen nogensinde, tilbage i december 2014. I et lokale, som var et centralt knudepunkt, da jeg startede på universitetet, men som senere hen blev lidt forladt, da studenterunionen flyttede i nyere lokaler. Jeg har faktisk ikke rigtigt været tilbage siden mit 1. semester, og så udgør den rammen for den eksamen, der sætter punktum ved de fire år af mit liv. Cirklen er fuldendt. Den sidste eksamen, jeg havde på mit første semester, foregik også i dette lokale. Den foregik også fra klokken til 15 til klokken 17. </span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;">Dengang var det midt december, der var bælgmørkt, da vi blev lukket ind i eksamenslokalet, og bælgmørkt da vi blev sluppet fri igen. Det var eksamen i 1. års antropologi, og jeg har aldrig været så negativt stillet overfor en skoleopgave før. Vi var færdige af dårlige nerver; vi frygtede den eksamen som pesten. Vi joker stadig, her 4 år efter, om at det var det værste fag, vi nogensinde har haft - men i virkeligheden var vi slet ikke så håbløst bagud, som vi forventede, og vi klarede eksamen med bravour. Jeg tog direkte fra eksamenslokalet ud og spiste japansk-koreansk fusion med fire veninder, som jeg et par dage efter tog til udflugt til Loch Ness med. Vi skulle fandme fejre, at vi havde overlevet antropologi og Dr. Mills. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Nu var det tidlig maj og foråret havde næsten for længst gjort sit indtog. Det er fredag. Solen skinner da vi går ind i lokalet, og da vi går ud igen. Jeg har nerver på igen; ikke på grund af faget, som i øvrigt var arabiske-israelske relationer, og som jeg elskede. Nerverne skyldes at jeg ved, at det er sidste gang, at vi går ind i det lokale. De fleste af os ville være officielt færdige med eksaminerne efter den her, så de andre ville bare gerne være færdige. Vi kigger alle sammen uroligt på uret i løbet af de to timer, som eksamen varer; de fleste for at sikre sig, at de har styr på tiden mht. længden af deres prøvesvar. Jeg stirrer på uret i et forsøg på at få tiden til at gå langsommere. Som bekendt virker det ikke, og tiden flyver afsted. Klokken slog 17, og vi blev bedt om at lægge vores skriveredskaber fra os. Og så var det punktum sat. Jeg tager direkte fra eksamenslokalet ud og spiser pizza med fire venner. Fire venner, som jeg har lært at kende i forskellige stadier af vores uddannelse - en af dem mødte jeg bogstavelig talt min første dag i Aberdeen og har holdt ved lige siden; en anden blev jeg først rigtigt venner med et par måneder forinden vores sidste eksamen. Men det er underordnet, hvor lang tid jeg har kendt dem, for de er nogle af de personer, jeg vil huske bedst fra mit skotske liv. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">De næste par uger husker jeg som et stort væld af fejring af, at vi er færdige med vores bachelor. Picnics, middage i byen, fester i vores lejlighed, gåture til stranden. Det er en skøn tid. Vi får også vores Argentina-rapport tilbage med en fremragende karakter og et opfordring til at forsøge at få den udgivet (noget, vi stadig arbejder på her i 2019!). Mine venner forlader en efter en Aberdeen, og til sidst var der afsked hver eneste dag. Og så blev det også min tur. Jeg sætter mig for at sige farvel til alle, på trods at, at jeg helt sikkert vil se nogle af mine venner til graduation måneden efter. Men jeg beslutter mig for, at da jeg ikke kan vide om jeg får tid og mulighed for at sige ordentlig farvel til nogen når det hele går løs og vi alle sammen har vores familier med til ceremonien, så siger farvel i kraft af, at jeg ikke ved, hvornår vores gensyn kommer til at finde sted. Jeg får min 4. tatovering et par dage før jeg tager afsted, mit evige minde om Skotland, og min lykke er gjort.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">D. 25. maj siger jeg på gensyn til Skotland. Det er det eneste gensyn, jeg er helt sikker på at få. Tårene flyder ned ad mine kinder, da hjulene letter. I stride strømme. Hver gang jeg græder ved afsked, især i et fly, tænker jeg på, hvorfor jeg ikke lærte lektien den foregående gang og tog lommetørklæder med. At græde er hverken pinligt eller noget, jeg skammer mig over, men jeg gør det ikke just nemt for mig selv, når snot og tårer ender i ærmet. Det prøver jeg at huske næste gang. Jeg håber selvfølgelig ikke, der bliver en næste gang, men jeg har accepteret, at det er en del af det liv, jeg har valgt at leve. Det er dog svært at være trist, da jeg ankommer til Danmark, for der er 26 grader og jeg har en familie der har glædet sig til at se mig, og det er min fars fødselsdag. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Dagen efter min fars fødselsdag tager jeg bussen til Berlin. Der er stegende hedt, og jeg er i virkelig højt humør. Jeg skal se Beli igen, en af de mennesker jeg uden tvivl holder mest af og som kender mig bedst. Vi har ikke set hinanden siden et par dage før vi ringede år 2015 ind, og det er fantastisk at se hende igen. Det er i sandhed som om, at ingen tid er gået. Jeg ser også Gordon, som nu er flyttet permanent til Berlin. Han møder Beli, og mine verdner smelter sammen i en herlig forening.</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFlC0jKANOKXSdc-Ats3ee25TxlTuxRG8RzxS7MWWx7l5IMWmeFuzimKHWe57CMEZ7cVDWjUgzha7iq6wHvfG_AOqW2uLXYe_lgMjnHIRoB2aCO-AF0euGmqex3up0jT1rP7ZO_tHglEMJ/s640/IMG_0893.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="640" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">4 år senere</td></tr>
</tbody></table>
<b>Juni </b>starter ud tilbage i Danmark, og således begynder den mest begivenhedsrige måned i mit 2018. Der er fart på. Efter Berlin har jeg et par dage i Danmark, hvor vi blandt andet har en familiedag i Aarhus som var en af de fødselsdagsgaver, vi gav til min bedstefars 85 års dag. Dagen efter tager jeg til Budapest med Luna, et sted jeg aldrig har været før. Vi har en helt ekstremt god tur, og selvom vejret derhjemme er ligeså godt, som det er i den ungarske hovedstad, så er det stadig skønt. Dagen efter vi kommer hjem fra Budapest er min broder til hans sidst<span style="font-family: inherit;">e eksamen på hans kandidatuddannnelse, hvor vi alle sammen venter nervøst uden for eksamenslokalet i hvad der føltes som 6 timer (men som i virkeligheden vist kun var 2). Han består med pragt og vi fejrer det med et kæmpe stjerneskud på restaurant Ombord ved lystbådehavnen i Aalborg.</span><span style="font-family: inherit;"></span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgPwhlhTGsU6pSLSPZH92Te1G-4VOdZ6ZaWaSL0NglLhS5kr9YZUYT_6dJbCjQd9SjYaouUxmn9d-IupV3IHaK9YFosevSjB1Wc0Fh4-XE-W8TkZbwfRwqp2zF5FgORU0NWeraxur2BSkL/s640/IMG_1088.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="640" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Graduation</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;">Dagen efter flyver jeg med min mor og far retur til Skotland. For sidste gang som studerende på Aberdeen University. Vi bor på hotel lidt ude på landet, og jeg nyder at vise mine forældre min by, som de ikke har besøgt siden de besøgte mig på mit andet semester 3 år forinden. Vi spiser haggis, dybstegt Mars-bar (en lokal Aberdeen-specialitet!), shopper til den store guldmedajle og nyder det gode vejr. Et par dage efter, mandag d. 18. juni kommer dagen, som jeg delvist har set umådeligt meget frem til og delvist frygtet: graduation. Enden på de sidste fire år af mit liv, og enden på mit liv, som jeg er kommet til at kende det. Det er en euforisk dag, og en af de dage, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Den timelange ceremoni i den ældgamle sal og alle traditionerne, som hører en britisk dimissionsceremoni til. Mine forældre møder nogle af de bedste mennesker, jeg har i mit liv, og jeg er lykkelig helt ind til benet. Jeg har haft mange uforglemmelige dage i mit liv, men denne her dag. Den er helt speciel. Det er helt fantastisk, og vi er totalt smadrede om aftenen, da vi lander tilbage på hotellet. Vi har reservation på en fin restaurant inde i byen til tre retters aftensmad, men det bliver slet ikke til noget - afslapning på hotellet og en gåtur alene til den store Tesco et kvarters tid derfra, er det eneste jeg har brug for, så min graduation middag foregår på Bar Burrito sent på eftermiddagen. Den ligger i det store shoppingcenter, der er forbundet med tog- og busstationen; et sted, der har været ramme for rigtig mange ting. Det var det første sted, jeg trådte ud, da jeg ankom til Aberdeen dengang. Uprætentiøst, nede på jorden og helt perfekt. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Dagen efter vender vi mod lufthavnen, og jeg siger farvel til Skotland igen. Denne gang uden at vide, hvornår jeg kan vende tilbage. Tårene var ikke i overflod denne gang, og der kom faktisk slet ingen, til min egen overraskelse. Jeg valgte at tro, at det er fordi at jeg ikke rigtigt har opfattet, at det er slut. Og det har jeg stadig ikke. Måske sker det aldrig? Det ville jeg ikke have noget imod. Måske er det fordi, at der er så mange ting at se frem til. Det kan også godt være derfor. I hvert fald, så kører jeg dagen efter hele vejen fra Aalborg til Københavns lufthavn for at hente en af mine kæreste venner: Bethany, som forlod Aberdeen i januar uden at vide, hvornår hun ville vende tilbage til Skotland. Det kunne passe nu, og jeg får hende lokket til Danmark i samme omgang. Vi udforsker Skagen, Råbjerg Mile og en god række af de danske bagerier, og har en familiemiddag på hendes sidste aften, hvor hun møder næsten hele min familie. Jeg tænker næsten ikke på, at jeg er i stadiet imellem to store kapitler i mit liv. Jeg er bare. Med de mennesker, som jeg holder af. Da Bethany smutter igen, siger vi farvel uden at vide hvornår vi ses igen. Det skulle så vise sig, at der ikke ville gå ret lang tid! Jeg har nu en lille uge, hvor der ikke er nogle konkrete planer, og hvor vejret stadig er fænomenalt. Det betyder strandture til Vesterhavet med min onkel, grillaftener og VM-kampe, som jeg kun går op i for at heppe på Mexico, for at kunne opleve en hjemmeholdskamp, når vi kommer til Mexico i juli. Det sker (overhovedet) ikke!</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-5uHF30ob5kc/XCo7__h6bXI/AAAAAAAAH7I/4GjwtNBvtRkCDgqO1zzHH7ljKz6rruesgCLcBGAs/s1600/I%3Cbr%20/%3E%3Cdiv%20class=" separator="" style="clear: both; font-family: inherit; margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4-HvlqJSQJ5vBmxTyqkLw7mkuwG5iQsnqe7zEzRg-2E-L3BhC7m8aT4g7_iDycZGPgsGW9QqPikaKlsJoCQz_vV_59o-SejMKtgD9Z-0Q07sqmrac_o4glUncs8NbuslFDPvCqkTOuTXy/s640/IMG_1322.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kulminationen på hhv. 5 og 4 års studier</td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;">De to sidste dage i juni handler om min bror og hans dimission. Vi er til en noget mere beskeden ceremoni i forhold til min, på Aalborg Universitet, og dagen efter holder vi fest for venner og familie. Den dag kommer også til at handle om mig, da det, jeg tror skal være hans festkage, bliver vores fælles festkage - det bliver således både en skotsk højlandskvægskage og en matematikerkage, i smuk forening.</span></span></span></span></span><br />
<span style="font-family: inherit;">
<span style="font-family: inherit;">
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUzUOU9xoP-zhKxgfXrd-V5pgR4PkwxoFV9vzh5uLT-ccIn1eygXQHKsh7TR1Ub6ZH1M-aOt241EyJYmPYg_LgB0HSAsVLGIa9ONOD8CKM2YU81TiDOIrlTdGRe8A-vSDTXTk3Z8Y7eerK/s640/IMG_6527.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="640" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En af paradisstrandene i Sayulita</td></tr>
</tbody></table>
<b style="font-family: inherit;">Juli </b><span style="font-family: inherit;">begynder således ovenpå et væld af dimissionsfejringer, og et par dage efter tager vi endelig afsted til Mexico. Nærmere bestemt Quintana Roo. Det har vi set frem til i næsten et år, så det er tiltrængt. Jeg er afsted med min moder og broder i 16 dage, hvor vi først bor et par dage i Tulum og derefter halvanden uge i Playa del Carmen. Det er fantastisk, og vi spiser spandevis af tacos, er ude på en vild dagsudflugt hvor vi svømmer med hvalhajer langt ude på det caribiske hav (lidt dyrt, men det HELE værd!), svømmer i det krystalklare vand og nyder den kvalmende luftfugtighed. Da turen er slut, tager vi alle tre til Cancún, hvor jeg afleverer de andre to i lufthavnen for at flyve tilbage til Danmark. Jeg selv tager en nat i Cancún. Dagen efter, d. 19. juli, flyver jeg over på den anden side af Mexico, til byen Puerto Vallarta, der ligger på Stillehavskysten. Selvom det, jeg er på vej til at gøre, er noget jeg har gjort før med meget stor succes, så havde jeg i den grad nervene uden på tøjet. Jeg skal arbejde på hostel igen, som jeg jo gjorde i Buenos Aires for næsten 5 år siden, og dengang var der ikke spor af nervøsitet. Overhovedet intet. Man forandrer sig vel som man bliver ældre og klogere, men jeg havde alligevel ikke troet, at det her var noget, jeg ville skulle tage lidt tilløb til, når den første gang gik så fortryllende let. </span><span style="font-family: inherit;"></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Tilløbet tager lidt tid. Jeg lander i Puerto Vallarta ved en 14-tiden, og udsætter at tage videre i et par timer, hvor jeg sidder på Subway i lufthavnen, får en sandwich og reflekterer lidt over det hele. Der er en overflod af amerikanere i den lufthavn, at jeg lige så godt kan være landet i Florida. Jeg har små og store samtaler med et par rejsende, alle fra USA, som jeg bliver bedt om hjælp fra, da de ikke kan spansk og ikke kan bestille mad. De spørger alle sammen, hvad jeg laver der. Jeg forklarer, og de siger at de kommer fra det sted, jeg er på vej hen til, og at jeg godt kan glæde mig. Men det gør jeg ikke, og selvom jeg virkelig ikke har nogen form for lyst, hopper jeg på en regional bus til den lille surferflække Sayulita, som ligger en lille times kørsel fra Puerto Vallarta, i den mexicanske stat Nayarits jungle. Lige før jeg træder ind på hostel er jeg meget tæt på at vende om, men jeg tvinger mig selv til at gå derind. Og et par timer senere sidder jeg på en af de smukkeste steder, jeg nogensinde har sat mine fødder i - en skjult strand langt ude i junglen, hvor jeg sidder med nye venner. Mine kollegaer, som allerede har taget mig ind, og gjort mig en del af flokken.</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Det er meningen, at jeg skal være der i en måned, men da en misforståelse havde gjort, at jeg troede at man som arbejder skulle være der i min. 4 uger for at kunne komme, finder jeg ud af, den første aften, da jeg snakker med min nye veninde, som er 'chefen', at det ikke er sandt. Så jeg spørger hende, om det er i orden, at jeg kun bliver 2 uger. Den beslutning tager jeg fordi at det er meget mærkeligt at være så umådeligt tæt på USA, hvor jeg har så mange venner, uden at faktisk tage hen og besøge bare én af dem. Jeg ved ikke, hvornår jeg befinder mig i det her verdenshjørne igen, og en stor del af mine tætteste venner bor i USA. Beslutningen kommer sig også en lille smule af, at hostellet er en del mere 'ude i naturen' end jeg var vant til fra Buenos Aires. Jeg har, den første aften, svært ved at se hvordan jeg ville kunne bo der i en hel måned. Jeg er ikke helt overbevidst om den meget tilbagelænede livsstil, som der leves i Sayulita. Men jeg ved også godt, at begyndelsen kan være svær, og at jeg kommer til at forlade stedet grædefærdigt, uanset hvor lang tid jeg bliver. Så 2 uger virkede som en løsning, da det ville give mig 2 uger længere nordpå, inden jeg senere skulle flyve hjem fra Mexico City.
</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span></span></span></span></span></span></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCoRf_wS35lfiaZhc-ramDrBYbKsGMLF3iyBEcuh-rQO5FFXM9sHQSnXL-tY0yG5Kxa7_5O53fWFaw2XB_bTBJkk6ewFuUhLDVxLrqU_r-WFdIWr6XOGCNEpYranaYSyg0Pv81w6YFdb7S/s1600/G0421369.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCoRf_wS35lfiaZhc-ramDrBYbKsGMLF3iyBEcuh-rQO5FFXM9sHQSnXL-tY0yG5Kxa7_5O53fWFaw2XB_bTBJkk6ewFuUhLDVxLrqU_r-WFdIWr6XOGCNEpYranaYSyg0Pv81w6YFdb7S/s640/G0421369.JPG" width="640" /></span></a></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></span></div>
Efter et par timers tænkepause og søgen på Momondo, køber jeg en billet til Washington (delstaten, ikke D.C). Der bor Bethany nemlig! Før jeg købte billet til Mexico dengang i vinters, vidste Bethany ikke, om hun ville befinde sig i det nordamerikanske, når jeg kom på disse kanter. Det fandt vi først ud af et par uger før hun kom og besøgte mig i Danmark. Så jeg beslutter, at det er den perfekte plan, der vil give mig tid til at lade mig indsluse i Sayulita og samtidig få en ny del af verden at se, nemlig den amerikanske vestkyst.<br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">De to uger i Sayulita går, som sådan noget går: det går både alt, alt for hurtigt, men tiden snegler sig også afsted, på allersmukkeste vis, i kraft af alle de fantastiske mennesker, der kommer ind i mit liv. Nogle bliver en dag, nogle bliver en uge, og nogle gør så meget indtryk på mig, at jeg føler de var med hele vejen. Nogle får mig til at fundere over, hvordan jeg har levet hele mit liv uden dem. Et par dage efter ankomst indtræder følelsen af <i>hjem</i>. Livet er i første gear for os alle sammen, og jeg har ikke ord for, hvor vidunderlige dagene er. På billedet ses jeg med næsten alle dem, der arbejder sammen med mig - det er en leg uden lige, og det er ikke muligt at være andet end lykkelig. Vi arbejder selvfølgelig også, men følelsen af at være et fælleskab som klarer tingene sammen gør at arbejdet kommer til at betyde mere end bare arbejde. Vi spiser mole i lange baner, fester hver eneste aften i vores bar som vi skiftes til at styre, jeg tager et par dagsture til Puerto Vallarta hvor jeg mødes med en af mine gamle mexicanske bekendte fra min tid i Texas, vi har surfudflugter, hvor jeg får nyfundet respekt for havet, og vi lever det bedste, der er os lært. At arbejde på et hostel er det fedeste, jeg nogensinde har prøvet, og det kan jeg uden tvivl sige efter Sayulita og Buenos Aires. Det er noget, jeg vil anbefale alle og enhver. Det har beriget mit liv mere end nogen anden oplevelse har gjort det. Jeg elsker at rejse rundt, men nogel af de mest skelsættende dage i mit liv har foregået i den parallelverden, der bliver skabt i den relation til dem, du deler dette lille kapitel af dit liv med.</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><b>August </b>bliver således indledt i Sayulita, hvor den gruppe af medfrivillige, som der har været der i det meste af min tid der, er ved at opløses. En efter en smutter de tilbage til deres byer og lande, og et par dage efter er det min tur til at sige farvel. Aftenen inden afgang tager jeg med nogle af de 'gamle' venner og nogle af de 'nye' venner tilbage til den strand, hvor de tog mig med hen på min første aften. Fuldendt cirkel! Dagen efter er det mit navn, der står på afskedstavlen. Jeg tager afsted tidligt om morgenen, og vækker kun de allervigtigste, da jeg ikke har mod på at sige farvel til hele hostellet, selvom vi er en stor familie, uanset hvor lang tid man har kendt hinanden. Jeg sætter kursen mod Puerto Vallarta, hvor jeg sætter mig ned på samme Subway i lufthavnen. Denne her gang falder jeg kun i snak med en, men den samtale varer så tilgengæld også en god time. Mit fly er forsinket, så jeg har ikke travlt. Jeg flyver først til Phoenix, hvor jeg må sættes på aftenens sidste fly til til Seattle. Det er forunderligt at være tilbage i USA, og jeg føler næsten, at jeg er tilbage i Texas, da jeg kortvarigt mærker Arizonas omfavnende hede. Da jeg lander i Seattle, bliver jeg hentet af Bethany, og så begynder mit første møde med USA's vestkyst.</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">De næste par uger går med at udforske Washington og Oregon. Temperaturerne var helt perfekte efter en måned i Mexico. Vi kører op til Canada, da min tid er ved at være ovre; der overnatter vi i Whistler og da vi kører tilbage sydpå, sætter Bethany mig af i Vancouver, hvor jeg bruger et par dage. Jeg bor ude i Surrey hos en Airbnb-vært, som jeg hurtigt blev venner med. Jeg elsker virkelig, når man skaber venskaber på den måde. En tidlig morgen står min vært frivilligt står op kl. 5 for at køre mig i lufthavnen, på trods af at han skal på arbejde klokken 8 - han afviser betaling og anden kompensation. Jeg er helt trist ved at forlade ham, men mit fly kalder. Jeg flyver tilbage til Mexico, nærmere bestemt Mexico City. Her har jeg været i transit 2 gange nu, og endelig får jeg lov at forlade lufthavnen! Her er jeg i fire dage, hvor jeg virkelig nyder at være tilbage. Mexico City er kaotisk og stor, ligesom jeg godt kan lide det. Jeg ses med de tre piger, som jeg arbejdede sammen med i Sayulita og som jeg kom tættest på af alle de hundrede mennesker vi mødte, og det er surrealitisk og pisse fedt at se dem igen, selvom der kun er gået to uger siden sidst. Men vi er ikke længere i klipklapper og shorts, og vores største bekymring er (desværre) ikke længere om vi slæber sand med ind på vores fællesværelse. To af dem er tilbage til studierne i hovedstaden, og den tredje er ved at afslutte et 6 måneders langt praktikophold, inden hun, dagen efter mig, smutter tilbage til Baskerlandet. Et par timer efter vi har sagt farvel for sidste gang i denne omgang, tager jeg mod lufthavnen igen. Og så flyver jeg hjem til Danmark. </span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;">Jeg har en lille uge i Danmark, før jeg flytter til Finland slut august. Og så begynder et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg har været i Finland en gang: det var i 2010, da jeg var med hele min familie oppe for at heppe på min bror til de europæiske juniormesterskaber i svømning. Gode minder. Meget gode minder. I Helsinki flytter jeg ind i en kollegielejlighed, der ligger 14 minutter i tog fra centrum (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.com/2018/09/14-minutter-i-tog.html" target="_blank">som jeg har skrevet om her</a>), med to bofæller, som jeg allerede har skrevet med i stride strømme, da vi ret hurtigt fandt hinanden efter vi var blevet tildelt et værelse. Dagen efter ankomst møder jeg mine nye klassekammerater. Det er ret morsomt at tænke tilbage på, hvilket indtryk jeg havde af dem, lige da vi mødte hinanden. Jeg har en finsk bekendt fra Skotland, som starter i samme klasse, og vi støtter os lidt op ad hinanden den første dag. Men jeg husker, at vores tutor opretter en WhatsApp-gruppe for os alle sammen, og vi begynder alle sammen at plapre løs et par timer efter vi har sagt farvel på den første dag.
</span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"></span></span><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYUnLUQY8ftItm4U1G28Gh8tPsUvg2kje7Jwl-baDw50cIK5ZofPEWtJRbvHC8RQZa_KFS2V3ZYMvey-LJzyDENIRY0COwJtXhDwFInXUaafkF732AEzJsllcYXP-BBc8PLicLOoc7TSsj/s1600/IMG_8566.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYUnLUQY8ftItm4U1G28Gh8tPsUvg2kje7Jwl-baDw50cIK5ZofPEWtJRbvHC8RQZa_KFS2V3ZYMvey-LJzyDENIRY0COwJtXhDwFInXUaafkF732AEzJsllcYXP-BBc8PLicLOoc7TSsj/s640/IMG_8566.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Velkomstfest på studiet</td></tr>
</tbody></table>
<b style="font-family: inherit;">September </b><span style="font-family: inherit;">starter lige før skolen går i gang. Der er på den gode side af 20 grader, og det er skønt. De første par dage efter skole går jeg hver dag en tur ud på pladsen foran universitetet, hvor Helsinkis katedral ligger. Det er det smukkeste sted i byen, og en af de mest prægtige bygningsværker, jeg har oplevet med mine egne øjne. De første par uger af skolen er en stor pærevending af nye venner, sociale arrangementer de fleste dage, tilvænning til livet som kandidatstuderende (selvom det egentlig bare føles som en herlig forlængelse af bachelor) og udforsken af min nabolag. Jeg møder også en særlig en, som jeg begynder at bruge meget tid. Jeg bruger også rigtig meget tid sammen med mine klassekammerater, og er forundret over, hvor fantastisk en klasse jeg er kommet i. Den følelse varer stadig ved, og jeg er så umådelig heldig over at jeg får lov at dele det hele med dem. Jeg er frivillig til en læringsfestival, som hedder Dare To Learn - eller, rettere sagt, så er jeg med til at forberede til den, da jeg har fuldt skoleskema på de dage, hvor den løber af stablen. Selvom jeg kun er med én aften, mandag aften sent om aftenen, så kom jeg til at være en del af fælleskabet lynhurtigt, og jeg er med til efterfesten om fredagen - det hele giver mig en unik mulighed for at lære mennesker at kende, som jeg ikke ellers ville møde, og det hjælper mig med at skabe et netværk i Finland - det er noget af det, jeg især vil huske mit første semester for.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;"><br /></span></span>
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: inherit;">Jeg bliver også 'rekrutteret' til at være assistent til nogle af svensklærerne på universitetet, da de kæmper med at få svensktalende studerende til at være assistent. Så jeg regner med at være flydende i svensk, når jeg engang forlader Finland. Jeg starter også et begynderkursus i finsk i starten af semesteret, sammen med en af mine bofæller. Fast besluttet på at gennemføre, men min motivation får stærk konkurrence af min komplette mangel på lyst til at lære sproget. Det er dog lidt sjovt..de første par gange. Derefter går det pænt ne</span></span>d ad bakke!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgALc1j86GirzDPwSCK4-dERSilm2vcIzaCxABhHX6xsZ7xuIzTzC7oXxV2e4_IDKoOT_DW6dW3LZvZVWGjAknP5UaItBtXALD428RTGDgoQAGMQ5t3qyDiqjt8xEmi6kf8VALyOgNOqMJn/s1600/IMG_8939.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgALc1j86GirzDPwSCK4-dERSilm2vcIzaCxABhHX6xsZ7xuIzTzC7oXxV2e4_IDKoOT_DW6dW3LZvZVWGjAknP5UaItBtXALD428RTGDgoQAGMQ5t3qyDiqjt8xEmi6kf8VALyOgNOqMJn/s640/IMG_8939.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Min 24 års fødselsdag</td></tr>
</tbody></table>
I starten af <b>oktober</b> får jeg et job på et italiensk piadineria, hvor en af mine tætte klassekammerater arbejder. Det ligger 30 sekunder fra hovedbygningen på universitet, og det kan jo ikke være lettere. Vi hygger os rigtig meget, når vi er på arbejde sammen, men desværre går forretningen ikke fremragende, så jeg ender kun med at have 2 ugers vagter i oktober. Jeg tager også en dagstur til Tallinn i Estland, som er en populær udflugt fra Helsinki grundt den korte færgeafstand. Jeg forelsker mig ikke i byen, men vejret er også lige til at lukke op og skide i, så jeg regner med at de positive følelser dukker frem, når jeg vender tilbage. Lige før min eksamen i mit begynderfinsk dropper jeg kurset. Dagene er begyndt at blive seriøst korte, og finsk ligger fra 16 til 18, hvor det sidste sollys viser sit ansigt. Livet er for kort, og jeg accepterer, at det mest basale, som jeg dog trods alt har nået at lære, må være nok. Jeg kommer ikke til at slå mig ned i Finland, og hvis jeg gør, så skal jeg nok give et ærligt forsøg på at lære finsk. Det bro krydser vi, når vi kommer til den.<br />
<br />
Vores semester er inddelt i to perioder, og vi har en uges fri imellem hver periode, hvilket meget belejligt falder sammen med min fødselsdag, så jeg kan igen i år tage hjem for at blive fejret af familien. Det er altid skønt, og jeg ser frem til at gentage traditionen næste år. Da jeg vender tilbage til Helsinki slut oktober, starter 2. periode. Jeg får delvist nye fag, og har lidt flere timer og lidt mere arbejde end i 1. periode. Men jeg er klar!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzoyBX8H6zbI9N6pEaiA3Yp5-de13fiRSsm3scb5LIR3-Jx6jnUaeV7wKzyaSYp5a9Csju_FB3zW604VArAYwWrcme31xNP5J0742N-TYgjWJqIHP2d98BkpAjbYxc5emchtB97LsU_tlW/s1600/2018-11-30+17_35_11.935.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzoyBX8H6zbI9N6pEaiA3Yp5-de13fiRSsm3scb5LIR3-Jx6jnUaeV7wKzyaSYp5a9Csju_FB3zW604VArAYwWrcme31xNP5J0742N-TYgjWJqIHP2d98BkpAjbYxc5emchtB97LsU_tlW/s640/2018-11-30+17_35_11.935.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Julepyntede Helsinki</td></tr>
</tbody></table>
<b>November </b>husker jeg som skolearbejde og afleveringer i lange baner. Jeg havde lavet en liste på min telefon over alle afleveringer og fremlæggelser, og der var 17 i alt i de 7 uger, som 2. periode varer. Så det er måske ikke så mærkeligt, at november synes at være en lang aflevering. Vi starter på et projekt, der viser sig at være mere omfangsrigt, end jeg først forestiller mig, og det tester mig virkelig på min tålmodighed, da jeg både arbejder sammen med nogle af mine tætteste klassekammerater, som jeg samarbejder virkelig godt med, og så med nogle individer, som ikke har gjort sig meget udi gruppearbejde før og som ikke overholder vores deadlines. Men det er der ikke nogen stor indikation på, før det er lidt for sent.<br />
<br />
Det er dog ikke alt sammen skolearbejde. Jeg er blevet inviteret med til et overnatningskrydstogt til Stockholm med de venner, jeg fik til læringsfestivallen, men tager til den forkerte havn/færgeterminal (vi har 3 eller 4 forskellige, så det var en ærlig fejl), og når ikke ombord før det er for sent. Sådan er der jo så meget! Et par dage efter er jeg med min kæreste inde og se Jimmy Carr, som giver et show i Helsinki. November bliver også måneden, hvor jeg, for første gang, mærker tegn på at være påvirket af vintermørket. Det er en af de ting, alle advarer dig om, når du flytter til Finland. Jeg har altid afvist det, da jeg hverken blev påvirket af det i Danmark eller i Skotland, så det var ikke noget, jeg regnede med at stifte bekendtskab med. Men det kom jeg til, og jeg må erkende, at jeg ikke er uovervindelig.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-lPYO0iq1vrNMRsWhSIjcpSUuU8BfwifTxvbdpWi-1HJUByKiV06amB40A2wx-AUgYqkgoPOIT_UfgDFmLWOc5SbbtKWnutKwJR04wYTSByc0VNnbV3iQuLk3vkx6KdUAXPTiw36hrsbn/s1600/21F5591F-E631-4287-992A-CD85D2B26EC8.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-lPYO0iq1vrNMRsWhSIjcpSUuU8BfwifTxvbdpWi-1HJUByKiV06amB40A2wx-AUgYqkgoPOIT_UfgDFmLWOc5SbbtKWnutKwJR04wYTSByc0VNnbV3iQuLk3vkx6KdUAXPTiw36hrsbn/s640/21F5591F-E631-4287-992A-CD85D2B26EC8.jpg" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiERGabOMAye_eLeFLDYLz3EjHI_JGz0hle_ZJKzo0DJ_ntNPA355IHCQp7Q4i0K7DQELdz92-EJ-vNpl_oGOmdy3OBqHHjhGJCeLDrEh3jotF-ysyAyiLekpEtrC6DCi-jYwj6DwTABfXI/s1600/IMG_9480.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiERGabOMAye_eLeFLDYLz3EjHI_JGz0hle_ZJKzo0DJ_ntNPA355IHCQp7Q4i0K7DQELdz92-EJ-vNpl_oGOmdy3OBqHHjhGJCeLDrEh3jotF-ysyAyiLekpEtrC6DCi-jYwj6DwTABfXI/s640/IMG_9480.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mine elskede klassekammerater <3</td></tr>
</tbody></table>
Der er seriøst fart over feltet i <b>december </b>- min mor kommer på besøg, og jeg får endelig tid til rigtigt at udforske Helsinki. Nu er jeg klar til at vise hele verden rundt i min nye by! Vi tager i udendørs termopool med udsigt over Helsinkis smukke turisthavn, spiser alt det lækre veganske mad vi kan opstøve og tager til gratis julekoncert i Tempelkirken. Jeg holder totalt skolefri, da min mor er på besøg, men så snart jeg har afleveret hende i lufthavnen, tager jeg direkte til uni for at mødes med to af mine studiegrupper, som jeg skal fremlægge med dagen efter. Dagen efter min mor smutter har jeg nemlig intet mindre end 4 fremlæggelser, spredt over hele dagen. De første to fremlæggelser er kulminationen på to fag, hvoraf det ene var en fremlæggelse af den 30 siders lange rapport, som vi trods alt får fremtryllet på trods af problemer med samarbejdet. De andre to er fremlæggelser til to svensk klasser. Da dagen endelig er slut, holder jeg mentalt juleferie - det har jeg om nogen fortjent, synes jeg. Dagen efter har vi julefest for vores studie, som jeg har organiseret sammen med min min piadina kollega/klassekammerat/partner in crime, Alice. Det er for alle lærene, de gamle elever og så selvfølgelig os, de nye elever! Jeg tvinger dem alle sammen til at tage pakker med, for der er ikke nogen selskabsleg, der slår pakkeleg. De er skeptiske i begyndelsen, men rigtigt nok, så bryder den isen og får alle i højt humør. Aftenen er en succes, og den helt rigtige måde at sige farvel til vores 4 udvekslingselever, som i sandhed har været en del af vores fællesskab fra starten og som forlader os efter juleferien.<br />
<br />
Jeg bliver også valgt som ny ambassadør for internationale studerende på universitetet, og jeg er til et møde med alle mine nye 'kollegaer'. Der taler vi faktisk om det med vintermørket. En af koordinatorene har et par uger siden givet et foredrag til udvekslingsstudenterne i Helsinki om netop dette, og hun fortæller os, at der er et videnskabeligt navn for syndromet - SAD. "Seasonal Affective Disorder" (vinterdepression).. det er næsten for ironisk! Finnerne har også et ord, "kaamos", som betyder polarnat, men som i hele Finland vist nok er brugt til at beskrive dagene, hvor det føles som om, at solen ikke når op over horisonten. Det gør den selvfølgelig i Helsinki, men i det nordlige Finland kan polarnatten vare helt op til 51 dage. Det er sgu' ikke for sjov!<br />
<br />
Et par dage efter sidste skoledag flyver jeg hjem til Danmark, og bruger et par lange nætter på at færdiggøre de sidste afleveringer. Den lange rapport bliver vi færdige med, og jeg bliver bekræftet i, at jeg ikke skal holde min mund for at skåne andres følelser, når de nægter at være rimelige, og når jeg, og folk jeg holder af, som er for høflige til at sige noget, med rette føler os uretfærdigt behandlet. På trods af det, er vi umådeligt stolte af resultatet, og selvom det er et stort projekt, længere end min bacheloropgave (som vi reelt set kun havde et par uger til at skrive), så kan jeg mærke, at jeg har meget mere overblik, end jeg havde med min bacheloropgave - og det tager jeg som et tegn på, at min bacheloropgave var nyttig på mere end ét plan. Man vokser med opgaven, og at skrive lange afleveringer er ikke så skræmmende mere. Det er rart! Min sidste deadline er d. 21., og selvom jeg bliver oppe uforsvarligt længe natten forinden for at lægge sidste hånd på den sidste aflevering på mit 1. semester, er det umådeligt skønt at være færdig og kunne holde juleferie. Dagen efter afleveringen er sendt afsted, laver jeg konfekt, traditionen tro. Perfekt måde at skyde ferien i gang på. Julen er i familiens skød, og den er skøn som altid. Og så er vi klar til at springe ind i 2019, som ikke kommer til at byde på nogen dimission, men som kommer til at byde på en masse andre dejlige ting. Blandt andet er der, indtil videre, planlagt at jeg får to besøg i det kommende semester fra venner, der gerne vil op og se mit liv i Helsinki. Og så der også en sommerpraktik (forhåbentlig) i Argentina undervejs, som jeg håber snart at kunne planlægge. Det bliver et godt år!Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-58361897793790115022018-09-25T15:31:00.001+01:002018-09-25T15:31:28.107+01:0014 minutter i tog<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcRY-qlykY7pvcFAEqd1BvOW3BUIXwooRNV6sXfXucVFMlf5g1EY3f04nY361jX9k-V7Tw3vAKv-wo7OYdoSk5I8jkKiEAC6lyo0pSjluUsI16BQIW9HHScmaenVQzeTpqUtXt9u8DWGgt/s1600/IMG_7970.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcRY-qlykY7pvcFAEqd1BvOW3BUIXwooRNV6sXfXucVFMlf5g1EY3f04nY361jX9k-V7Tw3vAKv-wo7OYdoSk5I8jkKiEAC6lyo0pSjluUsI16BQIW9HHScmaenVQzeTpqUtXt9u8DWGgt/s640/IMG_7970.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br /></div>
<div>
Jeg tænker altid, når jeg forlader min lejlighed i Kannelmäki, at jeg skal gå i god tid for ikke at løbe igennem skoven og halse op og ned ad trapperne til perronen. Toget kommer hvert tiende minut, men alle minutter tæller når man bor udenfor byen. Hvis jeg skal vente på det næste tog, kommer jeg for sent!<br />
<br />
De 14 minutter, som det tager toget fra min station til centralstationen i Helsinki, er altid fulde af tanker og observationer om det her nye og meget forunderlige land, som jeg flyttede til for lige godt en måned siden.<br />
<br />
Finland. Jeg voksede op på Finlandsvej i Hobro, så det lå vel egentlig nok i kortene.<br />
<br />
Toget futter fra Kannelmäki, og et minut senere stopper vi ved Pohjois-Haaga. Jeg krydser ingen veje på vej til stationen, men hver gang jeg krydser en vej ude i mit nabolag, så holder bilerne alle sammen ved fodovergangene for fodgængere. Uden undtagelse. De stopper gerne et par sekunder i forvejen for at sikre sig ikke at køre over lige før du krydser fodgængerovergangen. For det ville jo være uhøfligt, og det er en synd i den finske bog.</div>
<div>
<br />
Vi forlader Pohjois-Haaga, og kører igennem et grønt område. Naturen er alle vegne nord for Helsinki. Jeg bor tæt på en skovpark, der essentielt er en skov med et indlagt stisystem. Der er mange gengangere på stien, da det er et populært sted for de lokale at motionere. Men ingen af dem smiler tilbage uden på stien, når jeg kigger på dem og anerkender deres tilstedeværelse. Jeg ved godt jeg er i det nordligste af de nordiske (fast)lande, men det der med at kigge på hinanden og smile når man passerer hinanden, det troede jeg var universielt. Selv i Danmark smiler folk som regel og anerkender mig tilbage. Jeg holder på, at det er universielt, og jeg bliver ved. De skal nok knække.<br />
<br />
Men jeg må også bare indse, at privatsfæren heroppe tages meget seriøst. Vi ankommer til Huopalahti, som er et af mine yndlingsord på finsk. Det hedder Hoplax på svensk. Det ord kan jeg også godt lide. Stationen er ret travl, så en masse mennesker står på. Selvom de fleste sæderækker har to gange tre sæder overfor hinanden, så er det sjældent, at jeg ser fremmede sige lige ved siden af hinanden. Man kan være helt sikker på, at alle sektioner i <i>hele toget</i> er optagede af mindst én person, hvis du får en sidekammerat. Man leder altid efter en hel tom sektion, før man overskrider andres privatsfære og deres private sædesektion. Jeg ser stadig ingen, der sidder umiddelbart lige ved siden af hinanden, da vi forlader Huopalahti.<br />
<br />
Jeg skal også være påpasselig med at kigge for meget på folk. Det er også ildeset. Så jeg må nøjes med at kigge ud af øjenkrogen. Jeg ser mindst 5 fyre med langt hår. Finland har uden tvivl den største koncentration af fyre med langt hår, hvilket nok hænger sammen med den store heavy metal-interesse. Nu vi er ved hår: koncentrationen af folk med pang- og pastelfarvet hår er også iøjnefalende. Vi ankommer til Ilmala. Der stiger to kontrollører på. Alle hiver deres rejsekort frem. Det er virkelig nemt at køre uden billet i deres regionale tog. Jeg kunne ikke få mit rejsekort, før jeg havde et finsk CPR-nummer, og det fik jeg først i sidste uge. Det siger meget om finnerne, at de alle sammen betaler (ofte 50 EUR) for et rejsekort selvom de sjældent bliver kontrolleret. Det er dog en lettelse ikke at panikke, hver gang jeg ser kontrolløerne i de mørkeblå jakker træde på toget. Jeg rækker dem nonchalant mit grønne rejsekort, lige som toget forlader Ilmala. </div>
<div>
<br />
Et par minutter efter ankommer vi til Pasila, som er sidste station før centrum. Her ligger en Lidl meget tæt på stationen, hvor jeg forudser at jeg bliver stamkunde. Finland er nemlig et d-y-r-t land at bo i. Jeg vil slet ikke komme ind på at spise ude, drikke sig i hegnet udenfor hjemmets fire vægge eller andre extravagante ting, man kan foretage sig i byen, for det er så dyrt at jeg kun har spist ude én enkelt gang. Og så har jeg selvfølgelig frekventeret vores UniCafé, men der koster et stort måltid mad kun 19 kroner, så det tæller ikke. Så jeg kan udtale mig om supermarkederne. Nuvel, det er ikke sådan viiildt meget dyrere end Danmark, men det er sjældent man finder ting, der koster under en euro. Og når man er vant til britiske priser (en af de mange, mange ting jeg savner ved Skotland), så er det fandme med at notere sig, hvor tingene koster hvad, for at få det hele til en rimelig pris. Også selvom det indebærer at tage i 3 forskellige butikker.<br />
<div>
<br /></div>
Kort efter at hjulene triller fra Pasila, høres den automaterede stemme over højtaleren, der informerer os om, at vi ankommer til Helsingfors Centralstation. Meldingen kommer både på finsk, svensk og engelsk. Der er vist en del, der ikke ved det (jeg fik først fat i det sådan rigtigt for et par år siden..), men Finland har et mindretal, der har svensk som modersmål, og svensk er derfor et af de finske nationalsprog. Finlandssvensk, hedder det vist. Det gør mit liv i Finland lidt nemmere, at et af de officielle sprog er en syngende udgave af dansk. Så kan jeg da i det mindste forstå halvdelen af fødevaredeklarationerne, når jeg er ude og handle. I skrivende stund har jeg haft 5 finsk lektioner, og jeg har aldrig i mit liv været så opgivende omkring noget, som jeg har været moderat spændt på før det gik i gang. Dog er det lidt sejt, når jeg pludselig forstår noget af volapykken, som jeg læser rundt omkring i byen. Så jeg færdiggør de lektioner, jeg allerede har påbegyndt. Det har jeg lovet mig selv.<br />
<br />
Vi ankommer til centrum. Alle står af toget. Solen skinner fra en himmel så blå, at det halve kunne være nok. Ikke engang himlen i Skotland var så blå. Og til alle jer der har spurgt, for det er der mange der har: selvfølgelig savner jeg Aberdeen og mit liv i Skotland. Jeg savner mit arbejde og det kæmpe netværk, jeg har derovre. Jeg savner de organisationer, jeg var frivillig i. Det indrømmer jeg gerne. Jeg var ikke klar til at forlade Skotland, og det føltes unaturligt på en positiv måde. Jeg havde bygget et fantastisk liv op, med alt hvad det indebar, og selvfølgelig er det surt at forlade det, især hvis man ikke har den mindste lyst til at forlade det. Tårene var på en eller anden måde endnu mere salte, fordi jeg følte, at jeg ikke selv havde valgt at smutte. Også selvom jeg var fuld af spænding og længsel efter næste kapitel. Det var en ambivalent følelse.<br />
<br />
Men mulighederne var bare bedre i de nordiske lande. Uendeligt bedre. Uddannelsesmulighederne. Muligheden for at få SU med herop, hvilket kun ville være muligt, hvis jeg valgte en nordisk kandidat. Jeg begrunder typisk ikke mine beslutninger på sådanne kedelige faktorer, men jeg var også klar over, at jeg ville blive gladere for valget om at tage tilbage til Norden i sidste ende. Højt på listen over kedelige faktorer finder vi naturligvis også Brexit. Ej at forglemme. Det var et nemt valg, selvom det var et af de sværeste, jeg nogensinde har taget, og selvom det måske ikke engang var et valg.<br />
<br />
Jeg kan lige ane katedralens karakteristiske tyrkiske kuppel, da jeg går mod vores hovedbygning, hvor jeg har time. Selvom det ikke var min drøm at flytte fra Storbritannien, så har Helsinki været det, lige siden jeg var her med min familie for 8 år siden. En drøm. Men også kun det. Realistisk set var der ingen chance for, at jeg kunne komme ind på deres universitet. Men det kom jeg på en eller anden forunderlig vis alligevel.<br />
<br />
Jeg træder ind i klasseværelset, som ligger vitterligt en spytklat fra katedralen: den gudesmukke hvide katedral, som er byens absolutte centrum. Alle mine klassekammerater sidder og snakker før lektionen går igang. De er uden tvivl den mest fantastiske gruppe mennesker, jeg nogensinde har haft æren af at omgive mig med. Den tanke løber igennem mit hoved flere gange dagligt.<br />
<br />
Jeg elsker Helsinki, naturen, min lejlighed, at få lov at studere i et af de bedste uddannelsessystemer i verden, den friske luft, kanelsnurrene, det strømlinede transportsystem, det usmageligt billige bland-selv slik, det hele - men mine klassekammerater, de bekræfter mig allermest i, at det her var det helt rigtige valg, selvom det nok egentlig ikke var et valg: for når man har drømt om noget, som man aldrig troede på ville ske og som man ikke turde håbe på, så er beslutningen taget på forhånd.<br />
<br />
Drømme kan godt gå i opfyldelse.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiO3R1VaCw_eHE_bK-fsrXEwdLQt1HLXFPKeuGWmANOa_pzjlQkNBidmUKTAR96s95mNEAiZJcTCVvS_nGayf7ASW7q9l4Mtorg3A7ZVuXo6Axh17BdsbUBSI7jljfR2e_yvyeD-oj66q5o/s1600/1537f370-1620-42a6-a304-bed884fe3a31.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiO3R1VaCw_eHE_bK-fsrXEwdLQt1HLXFPKeuGWmANOa_pzjlQkNBidmUKTAR96s95mNEAiZJcTCVvS_nGayf7ASW7q9l4Mtorg3A7ZVuXo6Axh17BdsbUBSI7jljfR2e_yvyeD-oj66q5o/s640/1537f370-1620-42a6-a304-bed884fe3a31.jpg" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjY6clVI-D65TfWLtSXpK4P8z8ZNzvv01qjCsqRxK0hjLZc7D8Xvs1whz4SmqQmnW06iwYbddQevRBFYp9ZXNwo9uEvBLek3qidTd4Y5m1KtTRlABdhVT8QwLvhyphenhyphenv6mOdXVvRR9y2NA0IQU/s1600/IMG_8191.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjY6clVI-D65TfWLtSXpK4P8z8ZNzvv01qjCsqRxK0hjLZc7D8Xvs1whz4SmqQmnW06iwYbddQevRBFYp9ZXNwo9uEvBLek3qidTd4Y5m1KtTRlABdhVT8QwLvhyphenhyphenv6mOdXVvRR9y2NA0IQU/s640/IMG_8191.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijPyzXl7gV4oB7Av_bGPUMimBTyRoiAEQsApsFIpnHjA5QFuND4dDVB_DcnVnfq9ObMpQ1X-JC0FvSwnhNefQl9toye0F3kQj7q3nZneF1rirf9AW4eXdb3tHZ-ymx2P8B-hx-2RgZQo7e/s1600/IMG_2794.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijPyzXl7gV4oB7Av_bGPUMimBTyRoiAEQsApsFIpnHjA5QFuND4dDVB_DcnVnfq9ObMpQ1X-JC0FvSwnhNefQl9toye0F3kQj7q3nZneF1rirf9AW4eXdb3tHZ-ymx2P8B-hx-2RgZQo7e/s640/IMG_2794.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPLbJYrC-c-nXGdI8fjlqAPOVGRNCuzQgsRO30URtGxww56pMfmlXzOT3xdCkuBxPBPl7Krgvu35j2xFdsWpAacQwk9SxiiS-NOfW9Bqbj7S_zG4-3Fm0P85APQ7YeJjeDUwppNTy64Y47/s1600/IMG_8349.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPLbJYrC-c-nXGdI8fjlqAPOVGRNCuzQgsRO30URtGxww56pMfmlXzOT3xdCkuBxPBPl7Krgvu35j2xFdsWpAacQwk9SxiiS-NOfW9Bqbj7S_zG4-3Fm0P85APQ7YeJjeDUwppNTy64Y47/s640/IMG_8349.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
</div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Helsinki, Finland60.169855699999992 24.9383791000000259.663417699999989 23.647485600000021 60.676293699999995 26.229272600000019tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-2819109828730362692018-06-23T19:34:00.001+01:002018-09-09T10:46:58.652+01:00Totusindogsytten<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV0ptxffPOi2L9gm_q_meaiAxq9_MYxuGwqaxgUntZS-8sqD2udiQUNSbRxaRqzBjJADMipw9Z71S7exTrbkQUPCUSBc_UhdGAGswthRbLgaj45BA2FD3WYpkIWYfIrBBNe8B_4iysSAYi/s1600/IMG_1529.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV0ptxffPOi2L9gm_q_meaiAxq9_MYxuGwqaxgUntZS-8sqD2udiQUNSbRxaRqzBjJADMipw9Z71S7exTrbkQUPCUSBc_UhdGAGswthRbLgaj45BA2FD3WYpkIWYfIrBBNe8B_4iysSAYi/s640/IMG_1529.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mit smukke universitet</td></tr>
</tbody></table>
Jeg startede <b>januar </b>ud i Danmark, hvor jeg hyggede mig med familien og især også med Luna, som tog ud i den store verden senere på måneden. Jeg tager tilbage til Skotland midt i januar, hvor mit 6. semester skal til at starte. Den første uge af semesteret er meget hektisk: jeg flytter til en anden lejlighed og min Terrence Higgins Trust (THT)-induktion (hvis man ikke ved, hvad jeg snakker om, kan jeg referere til <a href="http://aburgundypassport.blogspot.co.uk/2017/01/totusindogseksten.html" target="_blank">dette indlæg</a>) begynder dagen efter første skoledag, hvor jeg tager toget ned til Dundee sammen med to andre frivillige fra Aberdeen. Jeg kendte godt den ene i forvejen, men den anden, Gordon, skulle vise sig at blive et fantastisk nyt bekendtskab. Jeg husker tydeligt hvilke forestillinger, jeg havde inde i hovedet, før jeg mødte ham. Jeg havde for det første ikke forventet, at han var 53 - men alderen var nærmest ikke eksisterende (på den gode måde) og vi blev hurtigt gode venner og han er en af dem, jeg husker tilbage på, når jeg tænker tilbage på året 2017. Vi var i Dundee de sidste tre tirsdage i januar og det var altid noget, jeg så frem til, når en ny uge begyndte. Jeg mødtes også regelmæssigt med min gruppe fra et fag, vi havde semesteret før, for at fejre vores succesfulde samarbejde. Når man stadig har lyst til at ses efter måneder med intens teamwork, så ved man, at man har fat i noget godt! Jeg var også involveret i noget talentspejderi med sportscenteret, hvor jeg arbejder - vi var på udkig efter den nye Tom Daley, som er en meget kendt britisk udspringer. Nogle af de børn, vi testede, har potentiale til at nå helt til tops, så det var spændende at være med til.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHgCM66HRQI16q2dOLoVsZwlgKK4_GT1XCypE2oMrmPl55XRvtpyRFA01Ao2e0z-6VAmroitQAFayQ6krmhG5IpR2fLkFM-tgOhDfvuk6ZJQFfC1GV_AZSsn4cE0THw9YA4hjytlVT-yzS/s1600/IMG_5219.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" id="id_ee19_4cb8_467c_e4ef" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHgCM66HRQI16q2dOLoVsZwlgKK4_GT1XCypE2oMrmPl55XRvtpyRFA01Ao2e0z-6VAmroitQAFayQ6krmhG5IpR2fLkFM-tgOhDfvuk6ZJQFfC1GV_AZSsn4cE0THw9YA4hjytlVT-yzS/s640/IMG_5219.JPG" style="height: auto; width: 640px;" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Málaga</td></tr>
</tbody></table>
Talentspejderiet fortsatte i <b>februar</b>, hvor vi fortsat besøgte skoler og testede børn til den store guldmedalje. Jeg arbejdede en del i sportscenteret grundet sports camps, og var også afløser for mine kollegaer en del gange. De fag, jeg var blevet tilbudt at være med til at udvikle som resultat af den konference, jeg deltog i i Leicester året før, var ved at tage form (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2017/01/totusindogseksten.html" target="_blank">beskrevet her</a>) og vi mødtes en del i februar for at få det op at stå. THT-induktionen i Dundee var slut, så jeg fik lov at være flue på væggen til min første STI testing clinic som foregik på mit eget campus. Jeg tog til Málaga med Ann i slutningen af måneden, hvilket var et skønt og tiltrængt afbræk midt i antropologi-rapporter og politiske hukommelsesstudier. Der var 20 grader og høj sol. Det var skønt!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" id="id_a75e_ed63_68fb_8835" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdbo1ZCktjWxiQoauiZkiWTznmify5KALjz2NiRLU81zXuOCSST71a5oOh9kMvOjaZizM595WOvy_MIv6FEvqCQQh_0qCiraGKBMNTQR7oDTZ92q56agWM_wZVl0Cwau_QeILuitGZ5tDV/s1600/IMG_5352.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="425" id="id_7574_5482_8912_3fae" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdbo1ZCktjWxiQoauiZkiWTznmify5KALjz2NiRLU81zXuOCSST71a5oOh9kMvOjaZizM595WOvy_MIv6FEvqCQQh_0qCiraGKBMNTQR7oDTZ92q56agWM_wZVl0Cwau_QeILuitGZ5tDV/s640/IMG_5352.JPG" style="height: auto; width: 640px;" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bremen, Tyskland</td></tr>
</tbody></table>
<b>Marts</b> var en meget travl måned. Den startede ud i Spanien, hvor jeg fløj hjem fra Málaga d. 1. Tanket op på C-vitamin og klar på at arbejde hårdt for at nå alt, hvad jeg havde sat mig for at lave og nå i marts. Weekenden efter min hjemkomst fra syden, havde jeg et trænerkursus, og jeg kan nu kalde mig britisk level 1 atletiktræner. Det foregik på min arbejdsplads og tog kun to dage, så det var både nemt og sjovt. Jeg var også inde på dates-n-mates kontoret en god del gange for at hjælpe dem med kontorarbejdet og det var ofte en del sjovere end at sidde og læse. For at blive ved mit volunteer-lyf, så var jeg også til det første møde med Royal Voluntary Service’s nye fundraising commmittee, som jeg var med til at starte i år. Jeg har været frivillig hos RVS siden jeg flyttede til Skotland i september 2014, men vores forhold har været mere on og off end jeg forestillede mig, da de har haft en god del personaleudskiftninger. Sådan er det ofte med velgørenhedsorganisationer, har jeg lært. På den hårde måde! Men nu er der endelig en "stilling", som jeg er tilfreds med.<br />
<br />
Jeg var også til debat næsten hver torsdag i marts, da vi har en glimrende debat-klub på campus, som ofte tager nogle interessante emner op. Det er både underholdende og informativt. Og så er det en glimrende måde at bruge tid med sine venner på, især venner som man ellers ikke ser så meget til. Jeg havde også købt en flybillet til Madeira i midten af marts, da jeg havde fået forsinkelseskompensation fra Ryanair fra turen til Málaga. Den tur blev aldrig til noget! <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2017/04/hvordan-jeg-endte-med-at-tjene-penge-pa.html" target="_blank">Det kan man læse mere om her</a>. Jeg havde også en flybillet til Danmark, hvor jeg landede d. 17. marts, da jeg gerne ville være hjemme til at fejre min bedstefars 84 års fødselsdag. KLM kan man altid regne med. Jeg var til Wafande koncert med min mutter samme aften, som jeg kom hjem. Min gode far lånte mig sin bil, så jeg kunne køre til Bremen i Tyskland et par dage efter, for at besøge en af mine venner, som var på udveksling dernede. Lige præcis den veninde, som jeg endte med at flytte sammen med, lige som mit 4. år på universitetet stod for døren i september det år, og også hende, som jeg senere på året besøgte i sit hjemland, Bulgarien. Næsten alle mine deadlines lå i marts, så meget af tiden derhjemme blev brugt på at skrive essays. Jeg fløj tilbage til Skotland i slutningen af marts, hvor jeg havde mine sidste timer på skolen inden vores forårsferie.<br />
<div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJWWu-fSCMxWQH1bE8-yyqMNRBuLGNe-G62e7OzIE20pLENEdcRPmJnt3R3E0u6ifvE2vsxZmU1BZ99GmXbcfcaxpQg94l3yvoB9S20JS9yhdK70-Khpij1T2viX0X_na4hHATyVXcTRyY/s1600/IMG_5495.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJWWu-fSCMxWQH1bE8-yyqMNRBuLGNe-G62e7OzIE20pLENEdcRPmJnt3R3E0u6ifvE2vsxZmU1BZ99GmXbcfcaxpQg94l3yvoB9S20JS9yhdK70-Khpij1T2viX0X_na4hHATyVXcTRyY/s640/IMG_5495.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Udsigt over Missisippi floden i Memphis, Tennessee</td></tr>
</tbody></table>
De fleste universiteter i Storbritannien har en umådelig lang spring break i <b>april</b> og mit er ingen undtagelse. De fleste af uddannelserne afslutter deres undervisning før april starter, og så starter vores eksamensperiode så i slutningen af april. Så vi har essentielt 3-4 uger fri, afhængigt at øjnene, der ser. Personligt ser jeg altid glasset som halv fuldt, så jeg har fire hele ugers fri. Og så kunne jeg passende tage til USA og besøge mine venner, hvilket er præcis, hvad jeg gjorde! 3. april satte jeg mig på en flyver mod Chicago. Jeg fandt en ekstremt billig billet tilbage i september sidste år, så jeg gik længe og glædede mig. Jeg har været i Chicago før, sidste gang med samme formål (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2015/12/friendsgiving-in-chicago.html" target="_blank">læs om min Thanksgiving i Chicago her</a>) - nemlig for at besøge en af mine ultimativt bedste venner, Zily. Da det passede bedst med datoer og flybilletter, er jeg hos Zily til d. 5., hvor jeg flyver til Memphis. Jeg har villet tilbage og besøge Memphis, lige siden jeg var på udveksling på Rhodes College i efterårssemesteret 2015, og nu kunne det endelig ske! Mit hjerte sad udenpå tøjet, da jeg endelig <i>kom hjem. </i>Rhodes College er et af mine hjem, det er der ingen tvivl om. Og det er nok det sted, hvor jeg har/havde den største koncentration af mine allerbedste venner, der kan Aberdeen ikke engang være med. Det var skønt at være tilbage, og det var næsten som om, at tiden var gået i stå til jeg kom igen. Jeg var æresgæst hos mine gamle lærere, hvor jeg var med i deres klasseværelser og jeg brugte flere timer på deres kontorer, hvor vi diskuterede min forestående bacheloropgave (med deadline d. 12. januar 2018). Vi korresponderer stadig ofte, og det har i sandhed været en stor del af det fantastiske udbytte, jeg fik af mit udvekslingsophold. Der var selvfølgelig også alle mine herlige venner, som jeg havde glædet mig enormt meget til at se igen; jeg var så heldig at kunne bo med min gamle roomate, Faith, som havde en ledig seng i sin lejlighed. Jeg var med til mine venners timer, mødte de nye internationale studerende (incl. en udvekslingsstuderende fra Aberdeen, som blev en god ven efter han kom tilbage til Skotland semesteret efter), var endelig til en basketball kamp med Memphis Grizzlies, tog på roadtrip til Arkansas for at besøge en mulig skole til en af mine venners kandidatuddannelse og fik endelig besøgt Mississippi, hvor jeg mødte Faith's familie. Det var helt fantastisk.</div>
<div>
<br />
Efter næsten 2 uger i Memphis var det tilbage til herlige Chicago, hvor jeg havde en uge med Zily. Det blev også endelig til en baseballkamp på Wrigley Field med the Cubs, en tur i Lincoln Zoo, en fantastisk koncert med Mike Posner, masser af Challah-bagning og en tur til Shabbat i Zily's Chabad, en del comedy shows, en ny tatovering til mig og et teaterstykke på Steppenwolf. Jeg holder meget af Chicago; det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger den by igen! Jeg flyver tilbage til Skotland da det meste af april er gået, og resten af april går med at læse til min eksamen. Eller, jeg prøver da. Eksamenslæsning er ikke min stærke siden..det gik ikke så godt, men jeg havde det sjovt!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7UvWvrF6E8Ha484ktFY439Jks6C_l868r66cqNfJMEhFlFr4m9SNdKhW5Tq1Ykuc3qY5C3WJhGq21K6km-pho3Afo3VQHWU8DxkbQ0qPCXujoyhqbk6d-1gfY9iIagRaDLandrojMCTc7/s1600/F7A99AA2-8379-49FF-AFD1-CFA3C4C97BA7.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7UvWvrF6E8Ha484ktFY439Jks6C_l868r66cqNfJMEhFlFr4m9SNdKhW5Tq1Ykuc3qY5C3WJhGq21K6km-pho3Afo3VQHWU8DxkbQ0qPCXujoyhqbk6d-1gfY9iIagRaDLandrojMCTc7/s640/F7A99AA2-8379-49FF-AFD1-CFA3C4C97BA7.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Til J Balvin koncert i Madrid</td></tr>
</tbody></table>
Allerede d. 2. <b>maj </b>har jeg min eneste eksamen, og klokken 11 GMT er jeg færdig med mit 3. og næstsidste år på universitetet! Allerede dagen efter flyver jeg hjem til Danmark, da jeg har en skarpskåret sommer foran mig - ingen grund til at vente! Jeg har sat mig for at undersøge potentielle byer til min kandidat. Så efter et par dage hjemme, flyver jeg til Madrid. Det var lige det billigste! Madrid imponerede mig på ingen måde, første gang jeg besøgte den tilbage i gymnasiet. Men denne her gang. Jeg forelskede mig! Dagen efter flyver jeg til Porto i Portugal, hvor jeg er et par dage. Første gang i Portugal, når nu Madeira ikke skete.. Videre til Lissabon, hvor jeg efter at have tjekket byen ud, tager toget til Salamanca i Spanien. De opmærksomme vil huske, at jeg i 2012 var på sprogskole i Salamanca, og de fleste kan vel huske mit lange indlæg (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2017/05/og-nar-jeg-vender-hjem-ved-jeg-sa-meget_22.html" target="_blank">læses her</a>), som jeg skrev om min oplevelse der. Jeg behøver vist ikke sige mere. Jeg havde en fantastisk uge i Salamanca, inden jeg tog toget til Madrid, for at mødes med to af mine bedste venner fra Aberdeen. Vi var til J Balvin-koncert og chillede i Madrids hede, og jeg besøgte et af Madrids universiteter for at se, om det var noget for mig. Jeg var kun tilbage i Madrid i tre dage, men det var fantastisk! Jeg flyver tilbage til Danmark d. 24. maj, hvor der er fantastisk vejr. Vi havde vist nok et af årets eneste (måske endda den eneste?) sommerdag på min fars 60 års fødselsdag d. 27., og jeg pyntede op til den helt store guldmedajle og vi havde kagemand og tonsvis af lækker mad. To dage efter tager jeg et par dage til Berlin, blandt andet for at mødes med Gordon, som var i gang med at flytte fra Aberdeen til Berlin, og for at besøge en af de venner fra Argentina, der står mit hjerte allermest nært, som jeg ikke havde set siden den dag, jeg forlod Sydamerika i juli 2014.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgs2g4Kdm0vScwMrspKknd4ljw7_vcHtzDd7S8PiKoY8mrJWdfmiQWgv2UY2J2qYubkyaoVGw6f8KrNMrXeTbq6lgW9Oa1bF4pIGNkMzbKB1iOo7R9VaAfHztFpr1Y6S6r2hMmvsJQvK28/s1600/IMG_6327.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgs2g4Kdm0vScwMrspKknd4ljw7_vcHtzDd7S8PiKoY8mrJWdfmiQWgv2UY2J2qYubkyaoVGw6f8KrNMrXeTbq6lgW9Oa1bF4pIGNkMzbKB1iOo7R9VaAfHztFpr1Y6S6r2hMmvsJQvK28/s640/IMG_6327.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Smukke Plovdiv i Bulgarien</td></tr>
</tbody></table>
<b>Juni </b>starter således i Berlin for mit vedkommende, og da jeg kommer hjem til Danmark igen, står den på familiehygge og afslapning. Jeg flyver til Skotland igen midt i juni, da jeg tilbage i januar havde købt en flybillet med afgang fra Glasgow. Jeg tager til Bulgarien for at besøge selvsamme veninde, som jeg besøgte i Bremen, og vi har en herlig uge, hvor vi bor hos hendes forældre i Vratsa, besøger hendes søster i Sofia, tager på tur til Plovdiv og Veliko Tarnovo. Bulgarien er umådelig smukt, og jeg er næsten trist over at skulle retur til Skotland igen, men jeg havde kun gode ting i vente; arbejde! Det lyder næsten forkert, gør det ikke? Men først en lille tur til Polen med Luna - jeg havde fundet en billig billet til Warszawa, og den var hun med på. KLM slog til igen, så 27. juni mødtes vi i herlige Polen. Jeg har været i Polen før, men aldrig i hovedstaden. Det var en fejl - den er ligeså herlig som resten!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnCULTlGkd9wiFGR6Vf4RFy92_hqXPKiRlNbzMWAcDRP5lMPsY-8J365WOOUnRzIUdItx51K9-Qjr5gyYPOPrgEK09rE9jqdQQjOFFkIXhWi24Mr6Q2k5EcpBeeYpUOYsYrOUvcoANR9_K/s1600/FBFCB454-AD75-4441-B1AA-4BBC5BD2CBEF.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1203" data-original-width="1600" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnCULTlGkd9wiFGR6Vf4RFy92_hqXPKiRlNbzMWAcDRP5lMPsY-8J365WOOUnRzIUdItx51K9-Qjr5gyYPOPrgEK09rE9jqdQQjOFFkIXhWi24Mr6Q2k5EcpBeeYpUOYsYrOUvcoANR9_K/s640/FBFCB454-AD75-4441-B1AA-4BBC5BD2CBEF.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Zily, Guy og jeg i Edinburgh</td></tr>
</tbody></table>
Således indledes mit <b>juli </b>i Polen, hvor vores veje skilles igen, da jeg tager tilbage til Skotland d. 1. Som i juli 2016 (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2017/01/totusindogseksten.html" target="_blank">beskrevet her</a>), skulle jeg igen være med til sommer sports camps i sportscenteret, hvor jeg arbejder. Denne gang som rigtig træner. Jeg havde sagt ja til 5 uger, og de begyndte to dage efter jeg var kommet retur fra syden. Der var næsten sommerlige temperaturer i Skotland. Næsten. Jeg glædede mig så meget til camps - det er altid sjovt. Og de 5 uger fløj afsted, på trods af at jeg nogle uger arbejdede lørdag og søndag også. Jeg havde forskellige aldersgrupper hver uge, og skiftede mellem at være træner for alle grupperne på skift og være leder for en gruppe - og selvom jeg skulle op 6.30 nogle dage og havde været ude til klokken 2 aftenen før, så var jeg et stort smil. Aberdeen var stille, og vejret var lunt og mildt. Det var fantastisk. En uge inde var jeg i Edinburgh over weekenden for at mødes med Zily og hendes bror, som var på Tour de Europa - og således kunne vi krydse vores 3. kontinent af, som vi har besøgt sammen! Jeg var også på campus lidt, i et forsøg på at kickstarte forarbejdet til min bacheloropgave. Efter fyraften den første arbejdsdag i starten af juli startede jeg vores lejlighedsjagt, og vi endte med at flytte ind i den første og eneste lejlighed, jeg nogensinde nåede at se, da den var alt hvad vi ledte efter. Da juli var ovre, var jeg flyttet ind - alt var på plads!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc_W5g01LRaM-1yA0XIMJYSwVu3D7VxenYWeZR7eqmxW9jggPcz_S1XeJN_ntm5NDTNqNvOaq6PHbgphA22-JETjVIrDDuX7iHLZv7Nu2JdcKCTGuseIOUhWmGqhxHyCG9wOkoNplmrtWt/s1600/IMG_6927.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc_W5g01LRaM-1yA0XIMJYSwVu3D7VxenYWeZR7eqmxW9jggPcz_S1XeJN_ntm5NDTNqNvOaq6PHbgphA22-JETjVIrDDuX7iHLZv7Nu2JdcKCTGuseIOUhWmGqhxHyCG9wOkoNplmrtWt/s640/IMG_6927.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">På toppen af Island</td></tr>
</tbody></table>
Jeg havde lige et par arbejdsdage i starten af <b>august</b>, inden jeg d. 4. satte kursen mod Danmark igen. En af mine gode venner fra Memphis havde planlagt en tur til København dagen efter, så allerede dagen efter tog jeg toget til hovedstaden og vi legede turister i et par dage. Vejret var fænomenalt og hun forelskede sig hovedkuls i København! Tilbage i Nordjylland stod den atter på sommerferie og familiehygge, inden turen gik til Island med (næsten) hele familien - vores måde at fejre fars 60 års fødselsdag på! Island var fantastisk, og jeg har en fuld kamerarulle (nogle af billederne <a href="http://aburgundypassport.blogspot.co.uk/2017/09/the-land-of-fire-and-ice.html" target="_blank">kan ses her</a>). Det levede helt op til forventningerne. Vi mæskede os i skyr, fisk og Djúpur, var ude på skrå og stjele veje og nød Islands vidunderlige natur.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfTiGjqfn72qVyR7sVtgbOpFD7TNBKWa60XOcciX2PMwy5jrWeOEdIBYrZGX60nO568-aiYP_CKJSrK_j-CIvLIr38fr6jIyycHGuYT05MD4xj83x6l1EANR2xJbVhsb6iiv1dXIo2Eou4/s1600/IMG_2143.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="540" data-original-width="960" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfTiGjqfn72qVyR7sVtgbOpFD7TNBKWa60XOcciX2PMwy5jrWeOEdIBYrZGX60nO568-aiYP_CKJSrK_j-CIvLIr38fr6jIyycHGuYT05MD4xj83x6l1EANR2xJbVhsb6iiv1dXIo2Eou4/s640/IMG_2143.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Yndlingsteam fra THT i Dundee</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Den første dag i <b>september </b>fløj jeg tilbage til Skotland, og der var fart på feltet i de første to uger af september. Som rusugen året før, var der mange ting at se til - jeg var frivillig med vores Students Association igen, hvor jeg blandt andet var med lufthavnsshuttle for nye elever og natbusser til de gå i byen-glade elever. Jeg var også på receptionsvagt i sportscenteret og havde rigtig mange trænertimer. Jeg var også, sammen med min chef og kolleger fra THT, på Dundee Universitets freshers fayre (messe for nye studerende), hvor vi repræsentede organisationen (ses på billedet ovenover). Det var en virkelig hyggelig dag! Sidst, men ikke mindst, startede jeg jo mit 4. og sidste år på min bachelor! Første semester bød på et fag i amerikansk politik og min bacheloropgave (som jeg skulle været gået ordentligt i gang med der i september, men virkeligheden var lidt en anden..men det gik alt sammen!), og jeg havde et par møder med min vejler og alle de andre elever, som han var vejleder for. Det var virkelig nice. September bød også på en masse dates-n-mates events, hvor jeg virkelig var begyndt at føle mig hjemme. Alt kørte på skinner!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm5IryA6NrwC3pCoacQB6kiRZj1X8Jm8-6qSb4vHGeIk4JmaaLxR1D-aomr7Ca0wO1JdbQVvCinA4yN4TOEzae-ESdVru7vXZeP3pmpRjhP9_szbzB2mTjpPWGM-IGvBj-D-thzXzQNYVJ/s1600/IMG_7878.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm5IryA6NrwC3pCoacQB6kiRZj1X8Jm8-6qSb4vHGeIk4JmaaLxR1D-aomr7Ca0wO1JdbQVvCinA4yN4TOEzae-ESdVru7vXZeP3pmpRjhP9_szbzB2mTjpPWGM-IGvBj-D-thzXzQNYVJ/s640/IMG_7878.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Stranden i Faro, Portugal</td></tr>
</tbody></table>
Der var en del af mine venner, især sidste år, der kommenterede på, at jeg sjældent var i Aberdeen. Det kunne jeg måske godt se sandheden i, især da <b>oktober </b>stod for døren. D. 3. tog jeg flyet til Faro i Portugal (det er Ryanair's skyld. Billetten kostede 164 kroner!), med undskyldningen at jeg skulle ned og kigge på potentielle byer til min kandidatuddannelse. Jeg tog videre til Sevilla dagen efter, som jeg virkelig forelskede mig i, og så Córdoba og Málaga. Córdoba på en lille dagstur, og Málaga for at flyve hjem til Skotland igen. Jeg var totalt hug på Sevilla, og var endda henne og se hele to universiteter.. lige indtil jeg fandt ud af at jeg ikke ville kunne få SU med derned. Mere om det senere på året. Præcis tre dage efter jeg var hjemvendt fra Spanien, fløj jeg til Danmark. Jeg har fået en yderst 'dårlig' vane med at tage til Danmark på min fødselsdag (eller, det var 2. år i træk - en ny tradition i støbeskeen!). Jeg havde kun timer om mandagen det semester (resten af tiden var til bacheloropgave...eller rejseri?). Mine timer mandagen efter var aflyst pga. læseuge, jeg ved ikke hvordan jeg er blevet så heldig, men det betød at jeg kunne blive hjemme i to uger. Det faldt desværre sammen med en begravelse, men sådan er livet jo! Jeg fløj mod Skotland d. 24. oktober, et par dage efter min fødselsdag og det faldt lige sammen med at jeg kunne tage to dage som træner på sports camp i slutningen af måneden. Travl måned, men det hele gik op i en højere enhed. Jeg fik ikke skrevet så meget som et ord på min opgave, men det hele gik som sagt!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQyPkWln4HpY5BYjplLgSMnHdtrBBHpLJcBDk5tm8TuJi_vK0sGA97-JlRjB9KJxeCcIDhVS9gpQqBmazar-i7HwOgjnSHR5O6hLZGTKq4Z2rwffTwmqX-yj-3Lm1q4kEHaoCFd7tCl5Wl/s1600/IMG_8373.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQyPkWln4HpY5BYjplLgSMnHdtrBBHpLJcBDk5tm8TuJi_vK0sGA97-JlRjB9KJxeCcIDhVS9gpQqBmazar-i7HwOgjnSHR5O6hLZGTKq4Z2rwffTwmqX-yj-3Lm1q4kEHaoCFd7tCl5Wl/s640/IMG_8373.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Julede Amsterdam</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<b>November </b>skulle så have været måneden, hvor jeg fik gjort et godt indhug i min opgave (spoiler! Det blev det ikke). Mange gode intentioner, men jeg havde jo masser af tid, så hvorfor begynde allerede? Jeg havde kun en rejse planlagt - en weekendtur til Amsterdam, hvor jeg havde tilmeldt mig deres åbent hus for kandidatuddannelserne på Amsterdams Universitet. Der var en mening med galskaben! Første tur udenfor Schiphol Lufthavn, og jeg var meget begejstret. Jeg var også til en af mine bedste veninders kandidatdimission i vores smukke gemakker, og prøvede at nyde den tidlige julesteming i Aberdeen. Ellers gik november med at færdiggøre alle opgaver til amerikansk politik, da jeg d. 29. november, lidt før mit semester egentlig var slut, tog til London. Mit fag stoppede slut november og min opgave kunne skrives hvor som helst, så jeg så mit snit til at tage ud på eventyr. London har i lang tid haft en særlig plads i mit hjerte og jule-London kan ingen stå for, så det var der ingen tvivl om. Der er så skønt! Jeg fandt en billig togbillet, som jeg endda endte med at få refunderet halvdelen af..og således kom jeg til London for 150 kroner.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpJeqaKdjvPAG596OB07vgXu1F8mfJQ4eMwKcY-ox-Qb31IXAHZS8BEm3GyLwVdo5J3vdeXDbyqEf0bx0_k8SnvoOW03NS_5-HpHf2oxBEDOQ_EmdMCzl7aLc5QNd6JV2ZiWWHaUzHWkdC/s1600/img_9434.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpJeqaKdjvPAG596OB07vgXu1F8mfJQ4eMwKcY-ox-Qb31IXAHZS8BEm3GyLwVdo5J3vdeXDbyqEf0bx0_k8SnvoOW03NS_5-HpHf2oxBEDOQ_EmdMCzl7aLc5QNd6JV2ZiWWHaUzHWkdC/s640/img_9434.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den israelske side af det Døde Hav</td></tr>
</tbody></table>
Jeg startede således årets sidste måned ud i London. <b>Decembers </b>første dag blev brugt på Euston station. Ligesom i 2016, var jeg med til at indsamle til World AIDS Day, som altid falder på 1. december (<a href="http://aburgundypassport.blogspot.com/2017/01/totusindogseksten.html" target="_blank">tryk her for at læse om december 2016, hvor jeg var i Dundee</a>). Jeg tog til London fordi det var lidt tid siden, jeg sidste besøgte byen (og fordi Ryanair flyver mega billigt til Aalborg fra Stansted!), og så fordi jeg gerne ville bruge min sidste World AIDS Day i den britiske by over dem alle. Så min chef satte mig i kontakt med London-grenen af THT, og jeg brugte dagen på Euston i det centrale London med nogle virkelig søde mennesker. Dagen efter fløj jeg til Danmark, hvor jeg hurtigt var ude af starthullerne igen--jeg tog færgen til Sverige ligeledes efter et par dage, for at tjekke Stockholm ud. Det var da jeg endelig havde fundet ud af, at jeg kun kan få SU til en kandidat, hvis jeg tager den i Norden. Så måtte Sverige jo på banen. Jeg har kun været i Göteborg, så jeg måtte lige op og se Stockholm. Og så var det endelig tid til noget, jeg havde glædet mig til siden september: Israel! Også kendt som gang nr. 3, jeg ser Zily i løbet af året - det er ny rekord! Hun blev født i Israel og hendes bedsteforældre bor der stadig, og vi har prøvet at finde et tidspunkt, hvor jeg kunne komme på besøg imens hun også var der, lige siden vi mødtes. Nu lykkes det endelig! Jeg var der i en uge, og vi nåede til Jerusalem, Masada-fortet, vestbredden af Døde Hav og selvfølgelig Tel Aviv, hvor vi boede i Petah Tikva-forstaden. Det var helt fantastisk, og var den perfekte opvarmning til det fag i arabiske-israelske relationer, som jeg tog semesteret efter. Da jeg kom hjem fra Israel, stod den på ultimativ julehygge, god mad og søde juletider. Ugen mellem jul og nytår husker jeg som virkelig afslappet, og det er på trods af, at jeg sad oppe til kl. 3-4 stykker mange af dagene og skrev på min opgave og sendte kandidat-ansøgninger afsted. Min kreativitet flyder bedst om aftenen. Så I behøver ikke have ondt af mig. Og således sluttede mit 2017, efter et helt igennem fantastisk år. Og så var vi klar til 2018, der allerede bugner af fantastiske ting!<br />
<br />
Om jeg blev færdig med min opgave? Det kan man finde ud af til næste års tilbageblik!</div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-86238216686683051412017-09-13T14:58:00.000+01:002017-09-13T14:58:11.379+01:00The land of fire and ice<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw_M2PpZ0AneZT3_d_67KJ3y-6F-VivOrxjHnHoWUk1GdGPVdGV8R96uUduuP4rD7YhItzA9FIHYhUjni7sy8X_Un71yz_s9r6TWwIycpTOrmTA79ve7PkBhU45bMm3qnd_87MWLcUTTAb/s1600/IMG_6906.JPG" imageanchor="1"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw_M2PpZ0AneZT3_d_67KJ3y-6F-VivOrxjHnHoWUk1GdGPVdGV8R96uUduuP4rD7YhItzA9FIHYhUjni7sy8X_Un71yz_s9r6TWwIycpTOrmTA79ve7PkBhU45bMm3qnd_87MWLcUTTAb/s640/IMG_6906.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQKHcC8jqxUOSps1l_TEcnGLyHeRxJ3lDDmZyMbsP7bSUKa_uyVW4vBOlAoo7fUIt6x9ggtH6EWiaYiReyqqZLANSq4tiuxuMCDmj3rdc3DkkNsPj6b948E8w0nFTIO5UjzC4d7_EkPs6R/s1600/IMG_6927.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQKHcC8jqxUOSps1l_TEcnGLyHeRxJ3lDDmZyMbsP7bSUKa_uyVW4vBOlAoo7fUIt6x9ggtH6EWiaYiReyqqZLANSq4tiuxuMCDmj3rdc3DkkNsPj6b948E8w0nFTIO5UjzC4d7_EkPs6R/s640/IMG_6927.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Somewhere on Routh 435 (Nesjavallavegur)</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgE6JA0eiKj876oSNaQ3GmFQkfjY3c2yTf_d8H4-urv8WYRf4tNCEPsmMmNTExNdn8Ffx_NkCkcywxNVK-PIYdTPl4P2UuxRhHtAcONRzTze2QVdSFIis5smMNZSnjsQLE5iWZSFgwgsWY/s1600/IMG_7068.JPG" imageanchor="1"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgE6JA0eiKj876oSNaQ3GmFQkfjY3c2yTf_d8H4-urv8WYRf4tNCEPsmMmNTExNdn8Ffx_NkCkcywxNVK-PIYdTPl4P2UuxRhHtAcONRzTze2QVdSFIis5smMNZSnjsQLE5iWZSFgwgsWY/s640/IMG_7068.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDjxWisP410O9ZP-FvhbbSuu027Nbi0XaWv6eWqMegiWEwELJNTfFCuDYPpKRvwZL4r0RrbzUyNDKGVtjgy_ZSKhgTB95gqfbbVMk82TQnEymELtnPwHlNby-7RNtxc7NZ9SFKuFvbW8i/s1600/IMG_7087.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjDjxWisP410O9ZP-FvhbbSuu027Nbi0XaWv6eWqMegiWEwELJNTfFCuDYPpKRvwZL4r0RrbzUyNDKGVtjgy_ZSKhgTB95gqfbbVMk82TQnEymELtnPwHlNby-7RNtxc7NZ9SFKuFvbW8i/s640/IMG_7087.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQlpJvmvMi87MGemN-NpsPqhNTsomNWkrE2nZHvhhnZRcbegALRFvAYQ7BODLXfAHE8NUIX4SDrKwS3KB9cK-Dv856_URVXSAee_5IHiUvkWjJOfuhcSja4-R62PoxyC3y_tlp75B_thnN/s1600/IMG_7105.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQlpJvmvMi87MGemN-NpsPqhNTsomNWkrE2nZHvhhnZRcbegALRFvAYQ7BODLXfAHE8NUIX4SDrKwS3KB9cK-Dv856_URVXSAee_5IHiUvkWjJOfuhcSja4-R62PoxyC3y_tlp75B_thnN/s640/IMG_7105.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Þingvellir (Thingvellir) National Park</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeqYt3kGPeWorZ3Nv-1IpTttKMJoHleTV28lnPHGIO6IlYCzPNJEe69Qaf2QTtBCwSNOjUuwNLbJazEW6foaFQC9OVYktbNROQwbypYmb4kWdiUM9mPQ7hb9taShcpJe2MO-UYrCP6o6NP/s1600/IMG_7201.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeqYt3kGPeWorZ3Nv-1IpTttKMJoHleTV28lnPHGIO6IlYCzPNJEe69Qaf2QTtBCwSNOjUuwNLbJazEW6foaFQC9OVYktbNROQwbypYmb4kWdiUM9mPQ7hb9taShcpJe2MO-UYrCP6o6NP/s640/IMG_7201.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTwJhdRuO6BaYR5NBU0ZCU80GDb64FuD1ajthB29iej-htOWAwPG9KjZins-WruCADBBLLdS1AWuPOtWVFTUo3Ez_aMAuyWrk8c_TuPD7TTELb8cj6f1PHEHAfsb2X8rtzmgczSkKRVDvg/s640/IMG_7195.JPG" width="640" /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjycU-6jrOSKr046VqGaY7WqaB0sqnbzdXgF913zyh1_R1uZ97DN0J2ZYLubb-OL18qSzhHhUx7nyQ1mBYOPEWcmkj-yKgoWRp2fxjQtoQ1IkzavNqwfIiL_XmAN4lfi5FT1i75M1gQpvoB/s1600/IMG_7177.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjycU-6jrOSKr046VqGaY7WqaB0sqnbzdXgF913zyh1_R1uZ97DN0J2ZYLubb-OL18qSzhHhUx7nyQ1mBYOPEWcmkj-yKgoWRp2fxjQtoQ1IkzavNqwfIiL_XmAN4lfi5FT1i75M1gQpvoB/s640/IMG_7177.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Gullfoss Waterfall</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifyeJpWpS-wSR7Z8rNAQrWz41mkW5KWWDgK6796wBfR8zDCjhaTS4GVp8-kJoz_Af1rym40FTQCCOzI8Hi_p2FUUTDg6wti6FLHMXKU3yEvsZV2d5DTnhk-8oVyAjq5u1FZAtsmoFf27-g/s1600/IMG_7241.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifyeJpWpS-wSR7Z8rNAQrWz41mkW5KWWDgK6796wBfR8zDCjhaTS4GVp8-kJoz_Af1rym40FTQCCOzI8Hi_p2FUUTDg6wti6FLHMXKU3yEvsZV2d5DTnhk-8oVyAjq5u1FZAtsmoFf27-g/s640/IMG_7241.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8AyjbmYjZAiXwI4BuZj8xPgQ5UEHhXRnZUSiUFt2rG94ZMb1y51GpcX6SHnpGtgl7XeLtnW2jynIt1e4XoQrQ1LqusV1a426oNlNLmDSc2useMqhPQH6O4NRdyWqNfsk6NIIjLOKsflOK/s1600/IMG_7216.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8AyjbmYjZAiXwI4BuZj8xPgQ5UEHhXRnZUSiUFt2rG94ZMb1y51GpcX6SHnpGtgl7XeLtnW2jynIt1e4XoQrQ1LqusV1a426oNlNLmDSc2useMqhPQH6O4NRdyWqNfsk6NIIjLOKsflOK/s640/IMG_7216.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzBsDBnH8PzTB6khPySs3qUHm_1qcP53_q2Vprq6r7WOBiIpHAmbL3ZtoHPxm9QzJY_sHBtFOB-DNC6ERNTkztcLmuRV5_JGSAwLxrE7xrqqSH7D0BlEHY5imShqSiru0Cse5YXBcsPzLH/s1600/IMG_7259.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzBsDBnH8PzTB6khPySs3qUHm_1qcP53_q2Vprq6r7WOBiIpHAmbL3ZtoHPxm9QzJY_sHBtFOB-DNC6ERNTkztcLmuRV5_JGSAwLxrE7xrqqSH7D0BlEHY5imShqSiru0Cse5YXBcsPzLH/s640/IMG_7259.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Kerið, Grímsnes</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGobAlzywaKKMyZ_J2kDCdgP740-9QvtkKvFkdeVW2X2tJsthNSW0_X4vdD3SJd-513gRIQSnnLiD88_v0gQU88gwuUdnHC-mIQZz484mYcp-37lt1q6_qUIborb5bEjrmGnt7V_fBQO32/s1600/IMG_7145.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGobAlzywaKKMyZ_J2kDCdgP740-9QvtkKvFkdeVW2X2tJsthNSW0_X4vdD3SJd-513gRIQSnnLiD88_v0gQU88gwuUdnHC-mIQZz484mYcp-37lt1q6_qUIborb5bEjrmGnt7V_fBQO32/s640/IMG_7145.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Geysir</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAGj2zo3aFx0ofDXN6MKve3admmIpq95E28OS5FwJWby0I3cOC9WvPRH4vsYJ4USzkHOUeE7q3pCKRGvto7ydC4LCNseURPwrk6yiGjv-2JPztPLuDM4xWm-xWwamegHSVeI41qJI5_Jf2/s1600/IMG_6972.JPG" imageanchor="1"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAGj2zo3aFx0ofDXN6MKve3admmIpq95E28OS5FwJWby0I3cOC9WvPRH4vsYJ4USzkHOUeE7q3pCKRGvto7ydC4LCNseURPwrk6yiGjv-2JPztPLuDM4xWm-xWwamegHSVeI41qJI5_Jf2/s640/IMG_6972.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiibjBorPmEDSWsIj2tAT2RDM2hgDoLwzMLT3zR57e3sckZqWzw-RyFL-v6vznU6TA_DBBQTsFMEbsA-VM71nNq5vzu78R69timLC1XKzQPnqOn21WLOfE1TG8yqu2KzgttRoHfVuC5BNxN/s1600/IMG_6990.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiibjBorPmEDSWsIj2tAT2RDM2hgDoLwzMLT3zR57e3sckZqWzw-RyFL-v6vznU6TA_DBBQTsFMEbsA-VM71nNq5vzu78R69timLC1XKzQPnqOn21WLOfE1TG8yqu2KzgttRoHfVuC5BNxN/s640/IMG_6990.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Þingvallavatn</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHdPoItCDzSwwZqy55SANTvXNKFj7YpPyjVCsDC9pCn0E-ajZzc8E4gCi6EfWMkcbAfgiVUY2DDQ9GR9xKQ0vYDFSgt3vx4xXrYvGqs9qmy2124hY3Bsx7-pJywJCZP4xVDcI5mKf1EpnS/s1600/IMG_7036.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHdPoItCDzSwwZqy55SANTvXNKFj7YpPyjVCsDC9pCn0E-ajZzc8E4gCi6EfWMkcbAfgiVUY2DDQ9GR9xKQ0vYDFSgt3vx4xXrYvGqs9qmy2124hY3Bsx7-pJywJCZP4xVDcI5mKf1EpnS/s640/IMG_7036.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSiiBPgmDn6R2z1D58KR5pqHwJ2obfXDrPmXw91k7nxja67mNp3aOTfoz3DXVNVD5iGxH-dM9vLuvNSCX2ECii0FHPSnsbS5haMDZOspAEJDr-v-omXlUQqQKy4vfi0p1TZfqCMV8PYdFw/s1600/IMG_7310.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSiiBPgmDn6R2z1D58KR5pqHwJ2obfXDrPmXw91k7nxja67mNp3aOTfoz3DXVNVD5iGxH-dM9vLuvNSCX2ECii0FHPSnsbS5haMDZOspAEJDr-v-omXlUQqQKy4vfi0p1TZfqCMV8PYdFw/s640/IMG_7310.JPG" width="640" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5E56zxaDg9PxZWndB_IbcGd6F-Pf4jr78OAMsRA8en7hdTxT2moWMdgPQCouEXoToWU9NV1Lb_LgKS2pU77grdtt_XA12i8-d36EW94LgEnWS-QP1nKXa-uP7A1DPXPRZu_88CfMCQ4OC/s1600/IMG_7272.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5E56zxaDg9PxZWndB_IbcGd6F-Pf4jr78OAMsRA8en7hdTxT2moWMdgPQCouEXoToWU9NV1Lb_LgKS2pU77grdtt_XA12i8-d36EW94LgEnWS-QP1nKXa-uP7A1DPXPRZu_88CfMCQ4OC/s640/IMG_7272.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWj3NLx_A-ZzWAns5Elq5KfiWVFPEcwCJ_mLqItpuVTRFtqgBw7b6wtkp4wUBiFJbgKJGtnwAvGG1pv1-_oXU8aVGHUUg6YEZbmYhhZvJ1p9k03n31vKPQSTQy7ZtYpB9NOxMOBMtTjO8L/s1600/IMG_7380.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWj3NLx_A-ZzWAns5Elq5KfiWVFPEcwCJ_mLqItpuVTRFtqgBw7b6wtkp4wUBiFJbgKJGtnwAvGG1pv1-_oXU8aVGHUUg6YEZbmYhhZvJ1p9k03n31vKPQSTQy7ZtYpB9NOxMOBMtTjO8L/s640/IMG_7380.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWR8K01Zl6xCGdnXY_PLelS0WTQywjUneXwBJK-yLVFb96lERVZtM3sHzZv_7O-GgJLqg6Gr6opMrtp2sAWTYOJkyxix-9Wf1WCAFnBWEMDoRPPp6ZVIisozNkXRM2Xwb9j-1sfBC2pjBq/s1600/IMG_7270.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWR8K01Zl6xCGdnXY_PLelS0WTQywjUneXwBJK-yLVFb96lERVZtM3sHzZv_7O-GgJLqg6Gr6opMrtp2sAWTYOJkyxix-9Wf1WCAFnBWEMDoRPPp6ZVIisozNkXRM2Xwb9j-1sfBC2pjBq/s640/IMG_7270.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;">Reykjavík</span></td></tr>
</tbody></table>
Sidst i august var jeg et smut på Island med (næsten) hele min familie. Det var en umådelig skøn tur, og vi var ekstremt heldige med vejret de første par dage, som det nok er tydeligt på overstående billeder. Island er i sandhed et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har set med mine egne to øjne. Der er vitterligt ikke ord, der kan beskrive Islands landskab, så jeg vil lade billederne tale for sig selv.<br />
<br />
<i>I can't find any words to describe the beauty of the Icelandic landscape. It's barren and beautiful. It's a tourist magnet these days and the boom's just gonna continue, so if you're thinking about going - do it now, before the whole world discovers this absolute pearl!</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-1718268484991306922017-05-22T11:07:00.000+01:002018-11-18T17:48:23.797+00:00”Og når jeg vender hjem, ved jeg så meget mere, end da jeg tog afsted.”<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHy_g89bXf7wJW7efF6eig7vbGL8G6H_wTH-7gwIGZPJuDjtLZNedizPIU-0Tpfv8ews_BWmyoHfylkSzWdelCfN8zn2YiX3cJ5HdjNXxdt8jwwpuCuJsnG1fyEDdgBwjfLc-m2QS6mGYn/s1600/IMG_9536.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHy_g89bXf7wJW7efF6eig7vbGL8G6H_wTH-7gwIGZPJuDjtLZNedizPIU-0Tpfv8ews_BWmyoHfylkSzWdelCfN8zn2YiX3cJ5HdjNXxdt8jwwpuCuJsnG1fyEDdgBwjfLc-m2QS6mGYn/s640/IMG_9536.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<b style="font-family: inherit;"><i>ENGLISH BELOW</i></b></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Overskriften stammer fra et blogindlæg, som jeg skrev et par dage inden jeg drog til Salamanca i juni 2012. Den opmærksomme læser (joke) vil vide, at jeg startede denne her blog i sommeren 2013, lige inden jeg rejste ud i verden efter gymnasiet. De færrste ved, at jeg havde en blog, som jeg startede helt tilbage i 2009. Der var ikke mange, der kendte til den, og læser jeg den nu, er jeg glad for, at det var tilfældet. Tåkrummende, for at sige det mildt. Jeg stoppede med at skrive der, da jeg startede denne her. Men jeg skrev om Salamanca. Salamanca var nemlig en stor begivenhed, det var min 2. sprogrejse og hele historien fortjener næsten at blive delt her også. Det bliver en lang smøre! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Min familie ved det godt, men mange af de mennesker jeg har i mit liv nu, kom til efter mit gymnasieliv. Så I skal have det lille stykke af Sofies livshistorie med. Salamanca var nemlig på mange måder med til at forme den person, som jeg er i dag. Dramatisk, hva'? </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I december 2011 sendte jeg en mail til vicerektoren på mit gymnasium (Aalborghus Gymnasium), hvori jeg vedhæftede en ansøgning til skolens årlige rejselegat på 5000 kroner, som blev uddelt af Aalborghus' Venner. Jeg fortalte om min kærlighed til det spanske sprog og om hvordan jeg ville bruge pengene på at rejse til enten Spanien eller Latinamerika for at nærstudere sproget der, hvor det bliver talt. Jeg husker meget tydeligt, hvordan jeg et par dage efter, at mailen var sendt, fik en mail tilbage fra min e-mailudbyder om, at mailen ikke kunne afleveres. Og jeg kunne se, at min mail var havnet tilbage i mine kladder. Jeg tænkte ikke videre over det, da jeg vidste, at kampen om legatet var hård, da forrige års vinder havde virkelig ambitiøse mål og jeg huskede godt, hvor imponeret, jeg var over vedkommendes ansøgning. Men på en eller anden magisk måde, var mailen alligevel kommet frem, og i vores spanskblok d. 15. december 2011, bankede vicerektoren på døren ind til lokale 136, hvor min klasse, 2.c, sad og terpede spanske verber. Han hev mig udenfor lokalet og fortalte mig, at det var meget vigtigt, at jeg dukkede op til skolens fødselsdag, som blev holdt dagen efter. Altid d. 16. december. Stor morgensamling for hele skolen efterfulgt af galla om aftenen. Først havde jeg ingen anelse, hvad han snakkede om, men stille og roligt gik det op for mig. Med et slog det mig, og nervøsisteten skyllede ind over mig som en 2 meter høj bølge. Det var ikke spænding over at have vundet; jeg var dødnervøs for at skulle op, foran hele skolen, og modtage legatet.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">For ikke at tale om, at legatet også indebar at jeg skulle fortælle om min brug af legatet på skolens fødselsdag et år ude i fremtiden. Det vidste jeg nemlig godt, var en af kriterierne, hvilket også var grunden til, at jeg ikke var alt for nedtrykt over, at min ansøgning tilsyndeladende aldrig kom afsted. En fremlæggelse, foran hele skolen? Nej tak. Men der var ingen vej tilbage nu. Heldigvis var dette jo først et år frem i tiden. Det kunne jeg godt glemme. I hvert fald for nu.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Da jeg kom ind i klassen igen, kiggede de alle sammen på mig. Vicerektor kommer ikke uanmeldt for ingenting, men jeg fik besked på at holde min mund. Så det måtte jeg jo gøre. Nogle af mine klassekammerater synes vist nok lige, jeg var på den høje hest, men jeg havde egentlig heller ikke lyst til at snakke om det. Jeg var allerede ved at spille skrækscenarier i mit indre fjernsyn. Vi havde naturgeografi og idræt i de efterfølgende blokke. Der skulle øves lanciers til galla den følgende dag, og jeg var lige ved at kaste op. Jeg spiste ikke noget efter spanskblokken den dag af ren nervøsitet. Jeg sov vist heller ikke om natten. Nu tænker I nok.. selvsikre og seje Sofie, hvorfor var hun så nervøs (husk det ene gran salt!)? Så slemt kunne det ikke have været!</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det var det skam heller ikke.. Jeg skulle jo ikke tale eller noget.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Det var nemmere end en fremlæggelse foran min klasse.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Men det var heller ikke udsigten til at skulle stå foran hele skolen, der gjorde mig nervøs. Det var udsigten til at skulle op foran ham.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Lad os bare sige, at der var et specielt individ, som jeg havde et meget godt øje til, som helt sikkert ville være tilstede, og som jeg håbede endelig ville lægge mærke til mig. Jeg havde vitterligt brugt måneder på at håbe, at han ville lægge mærke til mig. Jeg havde meldt mig til en gruppe for litteraturnørder på skolen og jeg havde meldt mig til gruppen, der organiserede OD-dagen for gymansiet. Der var ikke nogen, der skulle komme og sige, at jeg ikke prøvede. Og så skulle det skek sådan her. Foran hele skolen. 17-årige Sofie og hendes teenageforelskelser, altså. Men det var stort for hende. For mig. Jeg kan stadig huske hvordan de sommerfugle baskede løs.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">15. december blev til 16. december og jeg havde matematik i første blok med tre af pigerne fra min egen klasse og så ellers ene drenge fra eliteidrætsklassen. Jeg lavede absolut ingenting den time og jeg var lige ved at gå ud af mit gode skind. "Det er ikke det værd, jeg takker bare nej til legatet, der er intet der er denne her kvalme værd!" nåede jeg at tænke en god portion gange, imens jeg prøvede at lytte til vores lærer, der var ved at forsøge at få os til at forstå differentialkvotienter. Timen rindede ud, og vi gik alle i samlet flok over til vores store gymnastiksal, hvor morgensamlingen skulle finde sted. Vi fandt sammen med resten af vores klasse; vi havde alle sammen haft vores B-valgfag den morgen. Jeg husker næsten intet af det, der skete i løbet af de to timer, som morgensamlingen varede. Jeg husker kun tre ting.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker hvor musestille og stivfrossen jeg sad, da rektor begyndte at læse min ansøgning højt. Mine klassekammerater kiggede på mig, da det gik op for dem, hvad alt ståhejet havde drejet sig om. Han behøvede ikke engang læse den færdigt, før de forstod, at det var min ansøgning.</span><br />
<span style="font-family: inherit;">Jeg husker at stå deroppe, ved siden af rektor, med udsigt til 800 elever, hvis 1600 øjne kigger i min retning. Det tog vitterligt kun et minut eller to. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">Og så husker jeg, at han sad lige foran mig og smilede, imens han klappede af mig sammen med resten af salen. Og min lykke var gjort.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Og således blev det, at jeg nu skulle til et spansktalende land i sommeren 2012. Nu var der ingen vej tilbage. Efter min sporgrejse til London havde det været på tale meget løst, men det her var sparket, der fik mig til at gøre det. Jeg skulle jo ligesom give dem noget at skrive i nyhedsbrevet, så jeg gik i gang med at undersøge destinationerne. Latinamerika var pebret og langt væk, så det var klart, at det skulle være Spanien. Valencia og Málaga var mest på tale. Jeg hældte mest til Málaga, da jeg var meget tryllebundet af muligheden for dagsture til Marokko. Jeg havde jo aldrig været i Afrika, så det var jeg meget betaget af. Første gang Salamanca var på tale, var da vores vikar i spansk foreslog byen. Vores højtelskede spansklærer måtte tage fri i et par uger og det faldt sammen med min beslutning om hvor jeg skulle tage hen. Vi syntes alle sammen, at vores vikar var en nød. Det ord brugte jeg endda i en email-korrespondance med min onkel, da vi snakkede frem og tilbage om destinationer. Vikaren synes ikke, at Andalusien var oplagt da de ikke ville være de bedste rollemodeller mht. til at lære spansk og hun afskrev Valencia grundet det valencianske sprog. Så foreslog hun Salamanca og jeg nægtede, ikke om den nød skulle ende med at give mig vinderdestinationen. Men det kom hun til, kan I jo nok gætte jer til. At Salamanca så er epicenteret for unge udlændinge, der kommer hertil for at lære spansk er en mindre detajle. Det vidste jeg jo ikke dengang. Det er bare en sjov detajle.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Hold da op, det blev en lang smøre. Godt gået, hvis I stadig er med! Vi er sleeeeeet ikke færdige endnu. Jeg har jo ikke fortalt om selve opholdet!</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Efter at have definitivt afskrevet alle andre byer i Spanien, faldt valget så på Salamanca. Jeg fandt et dansk bureau, der havde kontakt til forskellige sprogskoler rundt omkring i Spanien og de fandt min skole til mig. Hvis der nogensinde er nogen, der overvejer at tage til Spanien, <a href="http://www.salminter.com/en" target="_blank">så kan jeg på det varmeste anbefale min skole</a> (tryk på linket for at komme til deres hjemmeside). De har lækre og billige lejligheder og deres lærere er fantastiske. Det vil I ikke fortryde. Ok, reklame slut. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Godt 6 måneder senere sad jeg på et fly til Madrid, hvorfra jeg tog bussen til Salamanca. Salamanca har ingen lufthavn, hvilket er et minus. Men det lærer man at leve med. Så vidt jeg husker, var det første gang, jeg nogensinde fløj alene. Hvis man altså ikke tæller indenrigsflyvninger til København med. Og det gør jeg ikke. Jeg var spændt som en fjeder. Jeg forventede ikke dette eventyr til at være ligesom mit eventyr i London det forrige år, men jeg forventede en ligeså fantastisk tur. Som jeg skrev i et afsluttede blogindlæg på min tidligere blog, da jeg kom hjem: "<i>Turen til Spanien var anderledes. Meget anderledes. Der var færre faste rammer og det eneste holdepunkt, jeg havde dernede, var det, at jeg skulle i skole et par timer hver dag. Det var frit. Jeg kom i en klasse med en helt masse fantastiske piger, og det var vildt anderledes, end alt jeg havde prøvet før</i>." Jeg boede med to piger: Saori fra Japan og Fabiana fra Brasilien. I sandhed to af de mest godhjertede og store mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg tog på tur til Segovia og Madrid med nogle af mine venner, lavede uendelige mængder af lektier, terpede hvad der føltes som en million nye spanske verber- og tilhørende tider. Jeg havde en fantastisk måned. Der er specielt en aften/nat, der skiller sig særlig meget ud, og som, så dramatisk som det lyder, har været med til at forme den person, som jeg er i dag. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Omtalte aften starter ud i en park, der ligger et par minutter fra den lejlighed, hvor jeg boede. Skolen holdte en 'fest' for alle elever, måske en jubilæumsfest, det husker jeg ikke. Jeg dukker op lige på slaget 19. Man er vel skandinavisk. Jeg er selvfølgelig den eneste elev, der er kommet så tidligt. Jeg sætter mig ned og snakker med de lærere, der er ankommet. Jeg må være ret optaget af vores samtale, for jeg bemærker ikke, at der sætter sig en gruppe elever ved bordet bag mig. En nyligt ankommet lærer prikker mig på skulderen, peger på gruppen bag mig og genner mig over, hvor hun gør signal til, at jeg skal sætte mig ned. Det er lidt akavet, men jeg præsenterer mig på spansk og de smiler alle sammen og er meget ivrige for, at jeg skal sætte mig ned. Så det gør jeg. De viser sig at være de marinesoldater (i træning), som jeg har hørt så meget om, men aldrig set på skolen. Lidt ligesom Loch Ness-uhyret. De er i Salamanca for at lære spansk, går alle sammen på US Naval Academy i Annapolis og er i gang med deres 2. år på universitet. Det spanske går ikke for godt, så jeg slutter mig til samtalen på engelsk. 5 drenge og 2 piger. Klokken er 19.30 på det her tidspunkt og jeg rammer min lejlighed igen omkring kl. 3 om natten. Efter en helt fantastisk aften. De var alle sammen et par år ældre end mig, og 17 årige Sofie var helt euforisk. De roste mig for min amerikanske accent, syntes jeg var så modig for at have rejst til Spanien helt alene (amerikanere..) og de var meget interesserede i at lære om Danmark. En af dem troede helt legitimt at Danmark var frossen. Ligesom Grønland, går jeg ud fra. Altid godt at kunne oplyse folk, ikke? De fortalte mig om livet som fremtidige marinesoldater, og jeg havde aldrig grint så meget på en aften. Pigerne bad mig om ikke at dømme alle amerikanere ud fra drengene, der var ekstremt fjollede og stillede de mest mærkelige spørgsmål. Men hvis alle amerikanere var sådan, så skulle jeg da til USA. Det var helt sikkert! Jeg havde en fortryllende aften og jeg var overbevidst om, at jeg lige havde fået venner for livet.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Men ak, de skulle videre næste dag. De havde været på skolen i alt den tid jeg selv havde været der, og så møder jeg dem på deres sidste aften?! Jeg var godt gal i skralden og fuldstændig overbevidst om, at jeg nu skulle til at gå rundt i Salamancas gader og tænke på alle de gode stunder, vi havde haft, imens jeg lyttede til lidt præcis det musik, der kunne aktivere mine tårekanaler. Jeg undgik også at huske på, at Salamanca også havde været fantastisk <i>før </i>jeg var så heldig at møde dem. Jeg var gal alligevel. Men der var alligevel noget, der havde ændret sig i mig i løbet af de foregående 24 timer, da jeg sagde farvel til dem op ad eftermiddagen, og som gjorde afskeden lidt lettere. Jeg følte mig lige pludselig udadvendt på en måde, jeg ikke havde følt mig udadvendt på før. Hvad end det var det, at jeg var blevet velkommet ind i en gruppe af mennesker, der allerede kendte hinanden og hvori jeg følte mig 100% komfortabel eller om det var det, at de alle sammen havde været ekstremt søde da vi sagde farvel på trods af at nogle af dem helt sikkert ikke kunne huske mig helt skarpt dagen efter (alkohol, I ved) men alligevel alle sammen gav mig store kram og oprigtigt fortalte mig at de havde nydt mit selskab, på trods af den korte tid - det ved jeg ikke. Det var nok en kombination af det hele, men jeg lærte noget meget vigtigt i løbet af beskedne bekendskab med marinesoldaterne. Hver gang jeg stopper mig selv fra at kaste mig ud i de situationer, som potentielt ligger udenfor min komfortzone, er der en chance, hvorend lille, at jeg går glip af noget, der ville gøre mig glad, og, i visse tilfælde, kan have stor indflydelse på mit liv og den retning, jeg gerne ser, at det går i. Jeg forventede en meget akavet dagen derpå med nogle af dem, da umyndige amerikanere har det med at drikke lidt mere end hvad godt er, når de endelig er i udlandet. Men mit farescenarie blev i mit hoved, og virkeligheden var en helt anden. Der var slet ikke noget akavet ved det, og det var en perfekt afsked. Varmen og venligheden, som jeg blev mødt med aftenen inden, var der stadig. Alligevel spøjst at en enkelt aften med 7 kommende marinesoldater kunne give mig den livslektion, ikke? Vi har oftest mere at vinde, end vi har at tabe, og det har jeg husket lige siden. Det var ikke alt det spansk, jeg lærte, som jeg husker bedst fra min tid i Salamanca - det var aftenen med de 7 marinesoldater. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Jeg så dem aldrig igen, på trods af at jeg har været i USA tre gange siden jeg mødte dem. Venskaberne holdt ikke og det kunne jeg nok have sagt mig selv. En aften var ikke nok i vores tilfælde, og det er helt ok. Jeg har i den grad lært efterfølgende, at de bare var begyndelsen. Man kan sige at de forberedte mig på hvad der ventede mig forude. For første gang mærkede jeg den følelse, som jeg har stiftet bekendtskab med en del gange siden da. Når man rejser, møder man mange mennesker, og nogle af dem bliver man glad for. De kan forsvinde ligeså hurtigt, som de kom ind i dit liv. Det kan gøre virkelig, virkelig ondt. Det har jeg lært på egen krop. Min aften med marinesoldaterne skulle ikke være mere end bare det, selvom den tanke ville have knust mit hjerte i mange stykker, den aften da jeg forlod dem på natklubben for at gå hjem. Det, jeg lærte af dem, lærte jeg imens vi var sammen, og det er endnu en livslektion, jeg tog med mig derfra. Ikke alle dem, jeg krydser på min vej, skal have en plads i mit liv, uanset hvor meget jeg har nydt at være sammen med dem. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Der var dog andre mennesker, som blev i mit liv og heldigvis for det. Jeg besøgte Saori i Tokyo året efter vi havde boet sammen i Salamanca og jeg boede hos Fabiana i 5 uger i São Paulo (brasilianerne vinder helt klart prisen for klodens mest gæstfrie folkefærd!), da jeg var i Sydamerika. Havde du spurgt mig, da jeg tog hjem fra Salamanca, om jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at jeg ville se dem så relativt hurtigt igen, så havde jeg rystet på hovedet og grint af dig. Indtil jeg tog til Salamanca, var de af mine venner, der boede længst væk, dem der boede i København. Samme land, samme kontinent. Det var nemt. Men nu, nu skulle jeg vænne mig til at have venner, der boede flere oceaner væk og på andre halvkugler. Nu her, 5 år senere, er jeg (desværre) ualmindeligt vant til at nogle af mine bedste venner bor på andre kontinenter. Den dag jeg sagde farvel til Fabiana, lovede jeg hende, at jeg ville komme og besøge hende i Brasilien. Tomme ord var det vel, dengang troede jeg bestemt ikke, det ville være muligt før langt ude i fremtiden. Men siden da har jeg aktivt gjort mig umage for at passe de venskaber, som jeg gerne ser vare resten af livet. Også de oversøiske. Og der, folkens, har I en af grundene til, at jeg rejser så meget.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Mit liv ændrede sig på mange måder efter Salamanca. Da jeg kom hjem igen, besluttede jeg mig endelig for, hvad der skulle ske med mit liv efter gymnasiet. Jeg startede 3.g to uger senere. Jeg kedede mig som ind i helvede i spansktimerne det år. Mange af mine klassekammerater kunne knapt bøje grundverberne, hvorimod vores spansklærer bad mig om at være hjælpelærer. Det eneste, jeg manglede, for at kunne runde min sprogrejse af, var fremlæggelsen. Foran hele skolen. Igen. Jeg havde næsten lykkeligt glemt alt om den, da jeg var i Salamanca. Jeg brugte en god portion timer på en video i løbet af efteråret, men det var svært at lave en film, som jeg ville være komfortabel med at skulle fremvise for hele skolen. Min tur betød meget for mig, og jeg var ikke sikker på, hvor personligt jeg ville lave den. Jeg ville lave noget, der viste hvor langt jeg var kommet med legatet økonomisk, men jeg ville også have et personligt element. Ellers så var der jo ingen pointe. Jeg endte med at lave en lang sekvens af billeder og videoklip af de steder jeg havde været, mine venner, de fester jeg var til og lignende. Det musik, jeg selv havde lyttet til, imens jeg var i Salamanca, havde jeg lagt som baggrundsmusik. Det bragte følelser og minder frem i mig, og jeg håbede vel nærmest, at folk ville forstå, at tonen i musikken reflekterede min kærlighed til det, de så på skærmen. Slutningen af video var et minut med videoer og billeder fra aftenen d. 1. juli 2012. Det var den aften, hvor Spanien vandt 4-0 mod Italien til finalen ved fodbold EM. Jeg befandt mig på Plaza Mayor, det absolutte centrum af Salamanca, sammen med Fabiana og nogle af hendes venner.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Dagen for skolens fødselsdag oprandt og nervøsitetskvalmen viste sit kønne ansigt igen, men jeg var i stand til at styre det denne her gang. Jeg var stadig ikke på toppen, men jeg var klar. Af grunde ingen af os var blevet indvilligede i, fandt morgensamlingen sted i vores gamle gymnastiksal, der havde plads til godt en tredjedel af hele skolen. Det faldt meget godt sammen, kan man vel sige. Det var en del mindre frygtindgydende end sidste år. Der var kun en lille håndfuld af mine klassekammerater, der havde haft valgfag den morgen, så der var kun to drenge fra min klasse, der dukkede op. Jeg skrev følgende i min dagbog om aftenen: </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">"<i>Jeg fremlagde min rejse foran hele skolen idag. Det var vildt. Der var virkelig mange, og jeg kunne knapt nok komme op foran af bare mennesker. Men jeg kom derop, og begyndte at snakke. Kunne godt mærke, da jeg snakkede, at jeg ikke hørte, hvad jeg selv sagde og at jeg var ved at snuble over ordene, men jeg gjorde det. Jeg snakkede bare, jeg gjorde det bare udenad og jeg lagde ikke mærke til, hvad jeg sagde. Jeg tror, jeg sagde det rigtige. Tobias og Joakim sagde i hvert fald ikke noget til mig, da jeg kom ned igen. Men altså, jeg snakkede færdigt og gik bagved da videoen spillede. Folk så med og var vist nok interesserede, men da EM-frekvenserne kom, var der nogle der måbede og jeg kunne mærke det fangede deres opmærksomhed. Det var godt. Da den var færdig, gik jeg med Torben ud foran scenen igen og han uddelte det nye rejselegat. Jeg stod bare deroppe og kiggede ned på folk og der var mange, der også kiggede på mig. Det var lidt pinligt. Men jeg gjorde det fucking</i>!" </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Overstående viser vel udemærket, hvordan jeg havde det. Jeg var virkelig stolt. Denne gang var jeg ikke nervøs for at skulle snakke foran en helt masse mennesker. Jeg var nervøs for at skulle vise dem et lille stykke af min sjæl, det stykke sjæl, som jeg havde lagt i videoen. De fleste elever på mit gymnasium er ikke en skid interesserede i at tage på sprogskole og jeg vidste udemærket godt, at de ej heller ville være interesserede i at høre om det. Så EM-frekvenserne var det, der fik folk op på dupperne. Det var noget, de fleste kunne relatere til. At være tilstede på sådan en aften, der hvor det sker, det er aldrig kedeligt. Nationalfest, når det er bedst. Jeg blev nævnt på gymnasiets Facebook-side og jeg fik lov at overrakke en pige fra 2.g med legatet, som hun ville bruge til at rejse til Chicago for at hjælpe udsatte et-eller-andret. Og så var det forbi. På et sekund.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Jeg har ikke været tilbage i Salamanca, siden jeg tog herfra dengang i slutningen af juli, hvilket er næsten 5 år siden. Sidste søndag tog jeg nattoget fra Portugal og meget tidligt mandag morgen kunne jeg endelig stige ud på perronen, hvor skiltet sagde 'Salamanca', badet i den tidlige morgensol. Det var et syn for guder. Gaderne var musestille. Jeg har været rundt i Spanien og Portugal for at se på potentielle skoler til min kandidat, og Salamanca har uden tvivl et af de smukkeste universiteter, jeg nogensinde haft æren af at besøge. Jeg kan ikke finde ordene til at beskrive hvor fantastisk og hvor mærkeligt det er at være tilbage, men jeg ved en ting. Tanken om at jeg skal tilbage til Madrid om et par timer er akkompagneret af en bittersød følelse. Og det er på trods af, at to af mine tætteste venner fra Skotland venter på mig i hovedstaden og på trods af, at vi har billetter til en af de koncenter, jeg ved jeg vil huske for altid, i aften. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Salamanca føles som et hjem. Jeg kommer tilbage. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="font-family: inherit;">ENGLISH </b><span style="font-family: inherit;">A lot of the people who take up space in my life are people who I, on the most part, did not know 5 years ago. They're people I got to know after I finished high school, after I started travelling the world. Which makes sense, given that most of my friends are people I've met abroad and whilst travelling. Granted, my family and most of my friends from Denmark know the whole story, but most of y'all don't. So, I figured I'd tell you about an important thing that happened to me once. An important trip, that helped shape the Sofie you all met later on and that you have the absolute pleasure of knowing today (irony may occur). </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">The title of this blogpost is a somewhat cheesy but also very true phrase which formed part of a post on my old blog, a post I wrote a couple of days before I left for Salamanca. It was June 2012. "Upon my return, I will know more than I did before I left" is the rough translation. Philosophical, innit? I was talented, even back then.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">But wait. Sofie. You created this blog in 2013, did you not? Oh why, yes I did. But younger Sofie also had a blog. I kept it a secret for everyone I knew, except a select few..which happened to be penpals that I had never met in person. Coincidence? Today, I thank my younger self that I never showed it to anyone I knew in real life. Cringe as fuck, I tell ya. But it's the perfect gateway to the past. I stopped updating it when I started this one, but all my posts are still there. Including the ones I wrote about Salamanca. Salamanca was a big step for me. It was my 2nd time going abroad to attend a language school. My family and my close friends from when I was younger know the story, but it deserves to be shared again.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Rewind to December 2011. I'm almost halfway through high school. My school (Aalborghus Gymnasium) awards one travel grant (5000 DKK) every year to a selected student who submits the best application. This grant is presented when we celebrate the anniversary of the school, every year on December 16. I remember how in awe I was of the person who won the grant the year before. I could never write an application that was even half a good as that. But nevertheless, I decided to give it a shot and I compiled a short application (really just a cover letter, application might be too fancy of a word) to the vice principal of the school. It was no longer than half a regular Word-page. I talked about my love for the Spanish language and how I would absolutely love to spend my summer in a country where full immersion into the language would be possible. Spain or Latin America. I attached it to an email and sent it off, on December 11th. A couple days later, I received an email from my email provider, letting me know that the delivery of my email was unsuccessful. It was past the deadline. Honestly, I was not too bothered. I was absolutely sure I'd wouldn't get selected anyways, so I got on with my life.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">However - and this still puzzles me to this day - the email had somehow been sent, and on December 15th, whilst I was in the middle of conjugating Spanish verbs with the rest of my class in our second period of the day, the vice principal knocked on our door and asked if he could have a word wih me hallway. I remember what classroom we were in, I remember what we studied that period and I remember exaclty how I felt when it dawned upon me what was happening. He never actually said the words; all he said was that I had to be present at the anniversary celebration the following day because the grant was being presented. Something along those lines. See, usually I would be thrilled, and I was, but the overarching feeling in my gut was nervousness. You see, we celebrate the anniversary by gathering in our biggest hall for a two hour long assembly around noon on the 16th. The whole school's there. That's 800+ people for ya. I was thrilled to have been chosen, obviously, but as soon as I realized what I'd have to do the next day, I became sick to my stomach.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">And this wasn't all. The grant also requires the recipient to compose a presentation upon their return, to talk about all the good things they did with the money and all. This would also happen at the anniversary assembly. This was a year into the future, but this did not help me feel any calmer. This presentation was also one of the reasons why I wasn't too bothered upon learning that my application was never sent. All I could think about was how I had to be up on stage in front of the entire school, not just once, but twice. But. No turning back now.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">The VP congratulated me once more and then left me there hanging. The hallway was dead quiet. I had exciting new information that I couldn't even share with my classmates. Here I was, I'd just won a grant that was going to help me improve my Spanish and I couldn't even tell my Spanish professor! I went back into the classroom and all eyes were on me, curiously asking me what the hell was going on. The VP does not show up unannounced unless something's up and we all knew it. But he had asked me to keep quiet, so that's what I had to do. Some of my classmates thought I was just pretending to have a big secret that nobody could be let in on, but I had to stay on the high horse that had just been given to me. Besides, after the thin layer of excitement wore off, I didn't really want to talk about it. I was on the verge of puking for the rest of the day. I spent the following periods mustering all I had in me not to faint. I was unable to eat anything the rest of the day. Our last period that day was PE. The day of the anniversary celebration is also the day of the annual school dance, so PE was spent practising the traditional dance. Anyone want to take a wild guess as to how that went? I did not sleep that night and I didn't calm down enough to eat the next morning either. I have never ever been that nervous. As in ever. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Now, some of y'all might be thinking..Sofie's usually pretty confident, isn't she? Usually not scared of petty stuff like that.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">And you're right. I'm not. I was not. I wasn't even going to talk, it was literally just going up there, I'd shake the principals hand, pose for a photo and go back to my seat. It was easier than doing an in class presentation.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">It wasn't so much the thought of standing up there in front of the entire school. It was the thought of having to get up there..in front of <i>him</i>.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I can't rationalize how I felt now because it wasn't rational. At all. I just remember how the butterflies turned into mosquitos, pinching the inside of my stomach. There was a special someone. Someone who I had hoped would notice me since August. Come December and I was pretty sure that he had no clue whatsoever that I even existed, despite my numerous efforts for him to look at me and get to know me. I joined a fucking literature discussion group and I joined our annual charity day committee. All in the hope that I'd get to know him. I had tried for months and now this was how it was going to happen? In front of the entire school? We were all 17 once, right? No? Anyways, this was big for this 17 year old. Teenage crushes. Constant butterflies.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">December 15th turned into December 16th and the day came. The time from the VP telling me I won 'till the time I had to get up there and accept it felt like the longest eternity I had ever lived through. I had Math for first period, along with three girls from my class. The rest were boys from the athlete class. I got no work done that period whatsoever. I kept thinking that nothing, nothing at all, was worth feeling this crappy for. I felt like I had no eaten in weeks and the nausea was getting the better of me. But it was happening and I just had to suck it in. The bell excused us and we all walked to the giant PE hall where the assembly was going to take place. We sat down. I remember nothing from the two hours that followed. Except three things.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I remember listening to my own words as they're being read by the principal who reads my application out loud.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I remember standing up there, next to the principal, looking at 800 people. 1600 eyes on me. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">But mostly, I remember looking at him as I go back to my seat. He's smiling at me and applauding me along with the rest of the school. I was so happy. It was finally over.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">So, this is where the story of Salamanca starts. Still following? Credit! This is indeed a long story but hey, that's what this website is for. Stories. We're nowhere near done yet, so hang in there!</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">My hands were tied now. I had to spend my summer in a Spanish speaking country, studying Spanish and speaking Spanish all the time. I had to have something to talk about upon my return the following year, so I started researching. Latin America was at the top of my list but it was (obviously) the more expensive option, so Spain it was. Valencia and Málaga were amongst the best choices. I was blinded by the possibility of going on daytrips to Africa was I to choose Málaga but Valencia was also appealing. The first time someone even mentioned Salamanca was about a month after I got the grant. I was discussing my options with our substitute teacher for Spanish. Our regular (and beloved) teacher had to take a couple weeks off and this coincided with me having to make up my mind about where I wanted to go. My whole class (myself included) agreed that our sub was a dimwit, but in the end, she was the one who brought Salamanca to my attention. Life's funny that way. Valencia was too influenced by their own language and the Andalucians often left out endings in their spoken language, so going to either of those places with the intention to improve my Spanish would be useless. At least, that's what she thought. So she suggested Salamanca. I refused to even consider it.. I was not going to take her advice. I was convinced Salamanca had to be as tedious as the person who suggested it. Luckily for me, it wasn't! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Salamanca also happens to be the place in Spain to study Spanish, but I did not know this at the time. After finally ruling out all the other options, I found a Danish agency that put me in contact with a school in Salamanca. And 6 months later, I got on a plane to Madrid. As far as I remember, that was my first time ever flying by myself. Pretty sure it was. I was so excited. I was all by myself, this was my adventure. I was not expecting my trip to Spain to be anything like the weeks I spent at the language in London the previous year, but I was expecting it to be just as memorable. My weeks in London were very organized whereas the only structure I had to my month in Salamanca was the fact that I had to show up at the language school every morning. I just had to attend school and I was free for the rest of the day. My class consisted of 10-11 wonderful girls and women and I loved them all. I shared a flat with some of the sweetest and kindhearted people I've ever met: Japanese Saori and Brazilian Fabiana. I went on day trips to Madrid and Segovia, did copious amounts of homework, learnt roughly a thousand new Spanish verb tenses and had a blast. And I remember one night, roughly halfway through my stay, that singlehandedly change who I am as a person. I do realize how dramatic that sounds, but it's all intertwined. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Said night started out in a park not far from my apartment. The school threw a "party" for all the students and I showed up at 7pm sharp. I am not Scandinavian for nothing. I was almost the only one there. I sit down and talk to some of the professors who organized the whole thing. I don't notice, but a group of students gather around a table behind me. A couple of minutes after, one of the professors I don't know taps my shoulder and asks me if I want to join the group behind me. I'm still sitting with the teachers, so I can't see why not. I turn around, nervous, and greet the group, in Spanish. They turn about to be US marines from the US Naval Academy in Annapolis, people I had heard about but never met. Kinda like an urban myth. We were all pretty impressed with having marines at the school. Their Spanish was (very) poor (sorry guys), so I joined the conversation in English. 5 guys and 2 girls. That was around 7.30pm. I get home around 3am that night, having spent the entire evening with them. They were all older than me, sophmores at college, and 17 year old Sofie was in heaven. I was praised for my American accent and they were all super interested in learning about Denmark. One of them genuinely thought that Denmark was in a permanent state of being frozen. They told me all about the navy life and the guys were all acting so silly that the girls had to beg me not to judge all Americans based on these embarrassing individuals who were making me laugh harder than I had in ages. They were the definition of charming and funny. "If all Americans are like this, that's where I wanna go!" I thought to myself. I had the most amazing night and I felt like I'd gained friends for life. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">They were off to the south of Spain the next day and I was devastated. I was so sure I was going to miss them terribly. But something has changed during my short time with the marines: I found myself to be a lot more outgoing. It happened in less than 24 hours, but I genuinely felt a difference. Whether it was being welcomed into an already existing group of people who were super good friends or whether it was having to ask them all to sign my flag the next day, but I learned something during that very short period of time. Whenever I stop myself from entering a situation that can potentially prove to be uncomfortable, I could miss out on something great. I expected an awkward situation the next day due to the amounts of alcohol that had been consumed the night before, but everyone was super friendly and everyone signed my flag, wrote me greetings and gave me their Facebook-names and their phone numbers. I'm sure some of them wouldn't remember me at all - you know how underage Americans abroad can't handle their alcohol (jokeeee) - but they were all amazing. And from that day onwards, I stopping being scared of throwing myself into situations that had potential to be awkward. We tend to have more to win than we have to lose. 7 US marines-to-be taught me that and that might've been the single most important lesson I took with me when I left Salamanca. It wasn't the copious amounts of Spanish that I remember the most. It was my night with the marines.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I never saw any of them again despite the fact that I've gone to the States three times since then. The friendships faded and I was ok with that. As I've learnt, they were just the beginning. People who prepped me for what was in store, shall we say. For the first time, I felt a feeling that I've felt innumerous times since then. When you travel, people can quickly enter your life and more often than not, they leave just as fast. And sometimes, it hurts more than you want it to. That night was only supposed to be that one night and that's a lesson I've took with me as well. Not every person I cross paths with is supposed to stay in my life, no matter how much fun we have and how much we laugh. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I did, however, go to Tokyo the year after Salamanca to see Saori and I stayed with Fabiana for 5 weeks (the Brazilians remain uncontested when it comes to hospitality and kindness) in São Paulo during my time in South America. When I left Salamanca after my month there, I had never in my wildest dreams imagined that I'd see them so soon after we parted. Up until then, the only real 'long distance friends' I had were people who lived in different parts of Denmark. Same country, same continent. But now, for the first time, I had to deal with attempting to stay in contact with people who lived across oceans and across entire hempispheres. Today, 5 years later, I'm (sadly) accostumed (as one can ever be, I guess) to some of my best friends living on different continents. I remember promising Fabiana that I'd come see her in Brazil the day she left. Since then, I've made an effort to maintain the friendships that I want to last for a long time. One of the many reasons I travel so much.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">In many ways, my life changed after Salamanca. I decided what was going to happen with my life after high school upon returning back home that summer. I started my 3rd and last year of high school a couple of weeks after I got back. I was bored out of my mind for the rest of my high school Spanish career. My classmates could barely form a sentence and I was once asked by my Spanish prof to be the TA for a couple of periods. The only thing left to do was the final presentation. I'd almost forgotten about it while I was in Salamanca. I spent a long time working on a video that I would be comfortable with sharing with the entire school. I wanted to create something that showed how far the grant had gotten me financially, but I also wanted to show how much the trip had meant to me. I ended up with a long sequence of pictures and videos of my friends and I, of the city, of the parties I went to and so on. The music I had listened to while in Salamanca played in the background, my own emotional soundtrack. I was hoping it'd show people how I had felt during my time there. The end of the video was a minute or so with videos from the evening of July 1st 2012. This was the evening the day after I arrived. Spain won the European championships against Italy that night and I was at Plaza Mayor, the absolute center of the city, watching the final with Fabiana and some of her friends from the school. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">The day came and although I did not feel as nervous and nauseous as I did the year before, I still felt pretty terrible. For a reason unknown to me, the anniversary assembly this year took place in a hall that was about third the size of the hall where I accepted the grant the year before. That morning, only a handful of my classmates had classes to attend due to us all having different electives. In fact, only two guys from my class showed up to assembly and I could not have asked for more. They were the only ones I wanted present. This time, however, I was not at all nervous about having to speak in front of that many people. I was nervous because the video was a small piece of me and I knew most of the students there would not understand how I could've possibly had such an amazing time when I essentially went abroad to..study. I knew a couple of other people who shared my interest but the majority had spent their summer breaks drinking their livers out. But I went up there and I remember how the lights blinded me just enough so that all I could see were the people sitting a couple feet from me. I mustered a couple sentences about how I had chosen to spend the grant, about Salamanca and about Spain in general. I wasn't paying attention to what I was saying at all and for all I know, I could've spoken Spanish. I had no recollection of it whatsoever. The video started playing and I felt like everything happened in slow motion. I realized (way too late, evidently) that I had put in way too many photos of the city, the music was too soothing and people truly tried to pay attention but even I was falling asleep. But then, I was saved the bell. The Spanish music from the championships started playing and the football sequences started playing. People woke up and they all paid attention now. This was something most people could relate to and it's never uninteresting when you witness a national celebration like that. And then, it was over. I got to announce the new winner of the grant that year, a girl who was going to Chicago to help god knows who, and just like that, it was all over.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">I've not been back here since I left that day, almost 5 years ago. Last Sunday, I took the night train from Portugal and Monday morning I left the train station and walked out into the early morning sun. It was so beautiful. I've been 'touring' Spain and Portugal these past couple weeks to check out potential grad schools and Salamanca has one of the most beautiful universities I have ever set foot in. I have no words to describe how strange it is to be back here after all this time. I just know that the thought of going back to Madrid tonight is bittersweet. Very bittersweet. And that's despite the fact that two of my really good friends are waiting for me there and despite the fact that we've got tickets to see one of my favorite Latino artists live in concert tonight. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit;">Salamanca feels like home.</span></div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Salamanca, Spain40.9701039 -5.663539700000001240.9221424 -5.7442207000000014 41.0180654 -5.582858700000001tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-4380218803705169582017-04-20T08:48:00.001+01:002017-05-22T03:52:03.299+01:00Hvordan jeg endte med at tjene penge på en tur til Málaga (og en Portugal tur, der aldrig blev)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxEuI4ZH-w3-E5M12MihLtPRyT1fBCP-EaFnB6d5hOHznB3JkiWe_Y14ie7kxOM6au2c0uPmgy8lRhWYlzfjtqXS0zzf5oangiPqtrn6jlNtIqjs6RloPFfx2B9yCVfPAAOazhQRsc7ev0/s1600/IMG_5258.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxEuI4ZH-w3-E5M12MihLtPRyT1fBCP-EaFnB6d5hOHznB3JkiWe_Y14ie7kxOM6au2c0uPmgy8lRhWYlzfjtqXS0zzf5oangiPqtrn6jlNtIqjs6RloPFfx2B9yCVfPAAOazhQRsc7ev0/s640/IMG_5258.JPG" width="640" /></a></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdMzwFTaH5xYjNIUBA_HLgW3w_3zXDd745OzbWXh1vuCcCvqCdtMHSlOnfkLL_OoI3DBVd5mGu7JugDg4QWOExqdpKYqvx-coLG9wDSaQKpVRhlSTPISPO1e3P6NPV60rES-Q2dhlff8I7/s1600/IMG_5240.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdMzwFTaH5xYjNIUBA_HLgW3w_3zXDd745OzbWXh1vuCcCvqCdtMHSlOnfkLL_OoI3DBVd5mGu7JugDg4QWOExqdpKYqvx-coLG9wDSaQKpVRhlSTPISPO1e3P6NPV60rES-Q2dhlff8I7/s640/IMG_5240.JPG" width="640" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8krS0nrIg6-tBgBNOKL-FfzNs-emQKGk0Eh_VcugesfekWgPNwa0IRXZOTpkDMJEC-QC0opcbqaHeLm8BGRBBl0Hc8iJMUzXKG5NRnvivCbKCPab2MNJiZHSCkwlvXZsn6RZ9a64Qc2tm/s1600/IMG_5218.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8krS0nrIg6-tBgBNOKL-FfzNs-emQKGk0Eh_VcugesfekWgPNwa0IRXZOTpkDMJEC-QC0opcbqaHeLm8BGRBBl0Hc8iJMUzXKG5NRnvivCbKCPab2MNJiZHSCkwlvXZsn6RZ9a64Qc2tm/s640/IMG_5218.JPG" width="640" /></a>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGaHnwdl3dgNe6T9VkLozXJiKoT98PJl77LxCcdd_sCAR2qlAJ9HC33CdAMKBcKi28nDX8wbouNoE9z8ajOs4cAGg_YInEwGZfhFttC-6aMpLLktWuT1fNrX8HGjStbKgQttPiMEoqaw8w/s1600/IMG_5227.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGaHnwdl3dgNe6T9VkLozXJiKoT98PJl77LxCcdd_sCAR2qlAJ9HC33CdAMKBcKi28nDX8wbouNoE9z8ajOs4cAGg_YInEwGZfhFttC-6aMpLLktWuT1fNrX8HGjStbKgQttPiMEoqaw8w/s640/IMG_5227.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxTUaPphpIs8WxN9ASecZsn8SHwm1ZjDrHOTlsH1k73gt64GfeRjwhT-i5FRIOy2DLn8uqo_J7qiQuBF7J_LVawxQqWC309CKecGqj2rKhCoF-07Ow84ZvDMyRJXyA-0mJBZjzk47Jnauw/s1600/IMG_5219.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxTUaPphpIs8WxN9ASecZsn8SHwm1ZjDrHOTlsH1k73gt64GfeRjwhT-i5FRIOy2DLn8uqo_J7qiQuBF7J_LVawxQqWC309CKecGqj2rKhCoF-07Ow84ZvDMyRJXyA-0mJBZjzk47Jnauw/s640/IMG_5219.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKpgrZhowkuvn-8b5T7sno58eXcRMaDS3bQcEGx-9qoL6xLE5PcXFviWM5Rn0h4cbuiVSyDB3bsO3AwoPw4luvt39PD5IYfU2g7iMUB9vzvN9tSSdqoIJ8PQ67hyphenhyphenHKQATE3244TTpMqJX3/s1600/IMG_5256.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKpgrZhowkuvn-8b5T7sno58eXcRMaDS3bQcEGx-9qoL6xLE5PcXFviWM5Rn0h4cbuiVSyDB3bsO3AwoPw4luvt39PD5IYfU2g7iMUB9vzvN9tSSdqoIJ8PQ67hyphenhyphenHKQATE3244TTpMqJX3/s640/IMG_5256.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
Måske lidt misvisende overskrift, men det var egentlig det, der endte med at ske! For at forstå historien skal vi tilbage til d. 8. februar. Jeg er lige vågnet, det er onsdag, og jeg skal til svømning kl. 13. Jeg ser at jeg har fået en Twitter-notifikation, og tjekker den. Jeg scroller lidt, og jeg ser at Aberdeen Lufthavn har lagt nogle billeder op af deres første flyvning til Alicante og Málaga. Ryanair har nemlig lige lanceret deres første ruter fra Aberdeen, rigtig nok til de to spanske byer. "Måske er billetterne billige?" tænker mit rejsegen. Det er jo over tre uger siden, jeg sidst har været ude at flyve..og så må man godt.<br />
<br />
Så jeg går ind på Ryanairs hjemmeside og - for sjov må jeg lige indskyde - kigger på billetter til Málaga, da jeg jo var to uger i Alicante sidste sommer. Jeg har jo været lidt steder i Spanien efterhånden, men aldrig noget syd for Alicante, så Andalusien (regionen, hvori Málaga ligger) er jo helt ukendt territorium for mig. Jeg havde en vigtig aflevering for til torsdag d. 23, jeg skulle absolut være i Aberdeen den første weekend i marts grundet trænerkursus og jeg tager til Danmark senere i marts, så der var næsten kun en weekend at vælge imellem. Og sørme mig om den ikke var billig. Lørdag til onsdag ville koste £36.98, hvilket er lige godt 340 danske kroner. Hvordan kan man sige nej til det?<br />
<br />
Det kunne jeg altså ikke. Mit rejsegen hev i mig og der var ikke noget at gøre.<br />
<br />
Så den var købt inden for to minutter. Og sådan begynder historien om Sofies 11. besøg i det herlige Spanien.<br />
<br />
Der gik ikke tre dage, og så havde en af mine bedste venner fra Danmark, Ann, købt billet til at komme med, da det lige kunne passe med hendes studie også.<br />
<br />
Historien om hvordan turen endte med at være 'gratis' begynder i lufthavnen d. 25. februar. Der er intet tegn på, at vi skulle blive så forsinkede, som vi blev, før vi stod ude i den hal, vi står i, lige før vi bliver lukket udenfor og på flyet. Vi er altså forbi gaten, har alle sammen scannet vores boardingpass, og står nu bare og venter på at blive lukket ud på selv pladsen, hvor flyet holder og venter på os. Vi står der i godt en halv time, og folk begynder selvklart at blive utålmodige. Sådan er det jo. Et par minutter efter planlagt afgangstid, som er 09.40 om morgenen, kommer en af lufthavnens medarbejdere ud og meddeler, at der er en teknisk fejl på flyet, så nyt afgangstidspunkt er 13.00. Fedt nok. De skal flyve en tekniker ind fra Stansted Lufthavn i London, så der går jo lidt tid. Vi går alle sammen tilbage til gaten og får hver især en billet til mad og drikke, som jo er lovpligtigt for flyselskaberne at give, hvis forsinkelsen er på over 2 timer. At den er på sølle 3,5 pund (omkring 30 danske kroner) gør at man ikke engang kan købe en meal deal uden selv at spæde lidt til, men vi holder alle humøret højt. Vi kommer afsted halv to om eftermiddagen, en forsinkelse på godt 3 timer og 40 minutter. Normalt ville jeg ikke have meget imod forsinkelser, men ferien var allerede en kort tur og Ann ville ankomme til tiden og i stedet for at lande på <i>præcis </i>samme tidspunkt som hendes fly fra Aalborg, ville jeg ankomme næsten fire timer senere. Det hele gik i sidste ende, som det jo altid gør og vi fik en herlig tur til Málaga, som overstående billeder også vidner om.<br />
<br />
Da jeg sad i lufthavnen og ventede og spiste min hårdtjente meal deal med en dejlig Innocent smoothie on the side, kom jeg i tanke om, at forsinkelser på flyruter ofte kan blive kompenseret for med en rimelig sum penge. Og ganske rigtigt, forsinkelser på over tre timer i EU giver passageren ret til en kompensation på 400 euros. Firehundrede! Det er lige godt 3000 danske kroner. Det betalte jo for mine flybiletter (næsten) 10 gange! I sådan en situation kan alle da vist leve med en forsinkelse, ikke? Fluks efter hjemkomst til Skotland fire dage efter ansøgte jeg om kompensation, og præcis en uge efter var pengene indsat på min konto. Så let var det!<br />
<br />
I min grådighed og post-rejse-nedtrykthed kiggede jeg selvfølgelig på billetter til andre eksotiske destinationer, jeg kunne jo ligeså godt tage en tur mere, når nu jeg havde fået en så klækkelig gevinst i livslotteriet. Og således købte jeg en flybillet til Funchal, som ligger på en portugisiske ø Madeira. Jeg købte faktisk billetten to dage efter hjemkomst fra Málaga, da Ryanair var meget effektive og havde givet mig bekræftelse på, at jeg ville modtage kompensation, allerede to dage efter hjemkomst. Og en uge efter rullede pengene ind på min konto. Så var der en tur mere at se frem til!<br />
<br />
Men ak, sådan skulle det ej være.<br />
<br />
Lørdag d. 11. marts stod jeg monster tidligt op, og tog toget mod Edinburgh. Jeg ankom med højt humør til regnvejr, uendeligt træt men spændt som en fjeder. Portugal er et af de lande, jeg aldrig har besøgt, men som jeg har haft på listen i meget lang tid. Mest fastlandet, men jeg havde også hørt meget godt om Madeira. Og så kunne jeg endelig få afprøvet mit portugisiske i dets hjemland. Alt var godt. Ankom til lufthavnen i god tid, alt gik nemt gennem kontrollen og jeg satte mig hen til gaten. Mest pensionister, der skulle ud og vandre i Madeira's bjerge. Og så mig. Meget uvidende om, hvad der ventede os. Et kvarter før planlagt afgangstid får jeg en notifikation fra min easyJet-app på min telefon. Noget med vejrforhold på øen, der havde lukket lufthavnen i Funchal og ville forhindre alle fly i at lette og lande de næste 48 timer. Otteogfyre timer! Der har ikke været nogen opdatering over højtaleren og afgangstavlen vidnede ikke om nogen forsinkelser eller aflysning. Det var kun min telefon, der gav mig besked, og ingen af dem omkring mig havde hørt noget. Jeg var sikker på, at det var en fejl, og begyndte at grine lidt. Og så kom højtaleren, der pænt meddelte os om, at nyt afgangstidspunkt var kl. 8 om morgenen tirsdag d. 14. marts. Det var tre dage ude i fremtiden. Og sjovt nok samme dag, som jeg havde mit fly tilbage til Skotland. Nu kunne jeg ikke lade være med at grine lidt højlydt. Alle stillede sig straks i kø ved skranken for at få nye aftaler på plads. Det lød som om at de fleste havde tænkt sig at tage afsted på tirsdag, men det var desværre ikke en mulighed for mig, da jeg skulle være tilstede på universitetet senere på ugen - og jeg havde en billet til Danmark den følgende fredag. Så jeg måtte gå op til skranken og pænt spørge dem, hvilke muligheder jeg havde. Refundering af billetten lød som det eneste, da kompensation ikke gives når vejrforhold er skyld i forsinkelsen. Jeg skrev til det hostel, jeg havde bestilt og som skulle have hentet mig i lufthavnen, at jeg desværre måtte aflyse og så købte jeg en togbillet hjem til Aberdeen samme aften - og måtte naturligvis forklare mig en del gange, da jeg alligevel kunne komme på arbejde, i skole, til møder og alt det, jeg ellers havde meldt afbud til..<br />
<br />
Sådan er livet jo nogle gange! Jeg fik refunderet billetten og fik også penge for den togbillet, jeg havde købt til den tidlige og uventede hjemtur, så det var altid noget. Men næste gang jeg skal til Portugal (faktisk under en måned til!), så bed lige om lidt mere held, ikke?Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, UK57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-5742067358974114682017-01-19T20:24:00.000+00:002017-04-22T06:57:07.413+01:00TotusindogsekstenJeg er nok ikke den eneste, der synes, at 2016 har været mærkelig.<br />
Der er sket meget ude i verden. Brangelina brast sammen, og en del af os mistede nok håbet lidt.<br />
Det var for sjov. Selvfølgelig er det ikke det, der har defineret det her år. Men jeg har egentlig ikke lyst til at snakke om de ting, der har defineret 2016, for jeg kan ikke tænkte på særlig meget positivt at sige.<br />
Men mit eget 2016 har, på trods af tab, terror, død og ødelæggelse, været skønt.<br />
Så skal vi ikke tale om det?<br />
<br />
Jeg har lavet et tilbagebliksindlæg dengang 2014 gik på hæld, <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2015/01/for-last-years-words-belong-to-last.html" target="_blank">som kan læses her</a>. 2014 var fandme et godt år. 2016 kan på mange måder godt hamle op med 2014, selvom 2014 jo var året, hvor jeg var i Sydamerika og flyttede til Skotland.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsUu9OBxBcJpIB9hHmoyzFmMUizIBWdgDQL5kX6L8EPqHBeuazm6ury87jW9UbQPjv_hOprq_X9i3BgqXgziFq1iVkMcXeMIWQ6HuM8V7f8eZ1kEMOkethgPcRcfjthuVw6_7V3pH5mWSz/s1600/image1+%25281%2529.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsUu9OBxBcJpIB9hHmoyzFmMUizIBWdgDQL5kX6L8EPqHBeuazm6ury87jW9UbQPjv_hOprq_X9i3BgqXgziFq1iVkMcXeMIWQ6HuM8V7f8eZ1kEMOkethgPcRcfjthuVw6_7V3pH5mWSz/s640/image1+%25281%2529.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Pæn udsigt over vores campus</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b>Januar </b>startede med nytår i Gøteborg, Sverige og efter et par dage i gode gamle København (som jeg ikke har besøgt ordentligt siden, alt for lang tid er gået!) sad jeg hurtigt i et fly tilbage til Skotland efter mit udvekslingssemester i Memphis. Det var mærkeligt at være tilbage, men jeg kunne klart mærke, at det var den helt rigtige beslutning at forkorte mit udvekslingsophold. Jeg savnede selvfølgelig (meget) de virkeligt gode venner, jeg havde fået derovre, men beslutningen var den rigtige. Jeg sås med alle mine venner tilbage i Aberdeen, og nød at være tilbage et sted, hvor jeg var fri til at gå en tur rundt i byen, hvis det var det, jeg havde lyst til. Memphis er svær at bo i uden en bil, så jeg havde virkelig savnet offentlig transport og friheden til at bevæge sig. Det var dejligt at være tilbage! Billedet er fra udsigten fra det værelse, jeg flyttede ind på, da jeg kom tilbage. Ikke dårligt, hva'?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiqAEujI8BunoXo1ptg1FW-_jWkWnAZUgQPeV4mBI3Cgf5YhkUiT2Ba7fFifYjqwiCODMnvBV-ynZ0mCRMeD92Ha2dhv-HkzD9wCvaeXl2D-SCAPns5wxKO7DDbt2kxuxzATItL7WEUZs8/s1600/IMG_3034.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiqAEujI8BunoXo1ptg1FW-_jWkWnAZUgQPeV4mBI3Cgf5YhkUiT2Ba7fFifYjqwiCODMnvBV-ynZ0mCRMeD92Ha2dhv-HkzD9wCvaeXl2D-SCAPns5wxKO7DDbt2kxuxzATItL7WEUZs8/s640/IMG_3034.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Vores auditorium, hvor forelæsningen fandt sted</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<b></b><br />
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b>
<b><b><br /></b></b><b><br /></b><br />
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<b>Februar</b> startede med et lille smut i London - apropos offentlig transport, jo! Tog toget derned og bussen hjem. godt 20 timer sammenlagt. Ikke for de svage sjæle. Jeg boede hos en af mine venner, en pige fra Southampton, som jeg mødte i Buenos Aires i 2014. Det var et skønt gensyn, og jeg fik set en anden del af London end de nabolag, jeg normalt frekventerer, når jeg er på besøg. Og vi fik genopfrisket nogle dejlige minder fra Argentina, så det var et tiltrængt lille afbræk fra skolen og Aberdeen. Og hun kunne fortælle mig alt om hvordan livet som voksen med job i London egentlig er. Det liv ville jeg ikke have noget imod at leve en dag! Jeg var også, ganske ligesom sidste år, blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at fotografere for Aberdeen Law Project's årlige forelæsning. ALP er en organisation drevet af studerende, der assiterer og rådgiver folk, der ikke har råd til at hyre advokater. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og således havde jeg mit første betalte fotojob! Jeg var lidt stolt!
Inden februar var slut fik jeg også en frivillig stilling hos det største sportscenter i Aberdeen, Aberdeen Sports Village. De ledte efter frivillige til deres sports camps som løber i skoleferierne. Det var jeg så heldig at blive valgt til, og det var i sandhed noget, der ledte til noget større, som man jo siger.
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKbG0kbKzYJB5OCexgnY53eymkq_qNaGF8RD_pRrbHQJDuqqqD-SmKQSgIJv3cqtnsjiqz-IAJfng8-ikPql9ej8PUT__OnosLx9l-hrxtkZcXgh8lykdxCLf2yMm5NnfEfHwDuN4LnWQY/s1600/IMG_3784.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKbG0kbKzYJB5OCexgnY53eymkq_qNaGF8RD_pRrbHQJDuqqqD-SmKQSgIJv3cqtnsjiqz-IAJfng8-ikPql9ej8PUT__OnosLx9l-hrxtkZcXgh8lykdxCLf2yMm5NnfEfHwDuN4LnWQY/s640/IMG_3784.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b>Marts </b>var nok en af mine travleste måneder, på flere fronter. Jeg havde vagter på det lokale sygehus i Aberdeen, hvor jeg var frivillig med Royal Voluntary Service. Jeg blev godkendt som frivillig hos dem helt tilbage i 2014, men var ikke kommet ordentligt i gang før marts i år - hvilket så heller ikke holdt så længe, da RVS ikke helt levede op til mine forventninger. Jeg ledte videre efter en voluntørstilling, som jeg var glad for. Det skulle ikke ske før august! I marts var jeg også til International Women's Day Conference på universitet, hvilket var umådeligt spændende. Marts 2016 er også måneden, som jeg for altid vil huske som måneden, hvor jeg fik mit første 'rigtige' job, nemlig i Vue, som er en af de største biografkæder i Storbritannien. Som jeg altså fik via samtale. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Svømmetrænerposterne har mere været i kraft af mine svømmeevner. Jeg har aldrig fået et job gennem et interview før. Det kan jeg krydse af listen nu! Faktisk fik jeg et job i februar, da jeg blev 'hyret' af Sports Village, men det ville jeg først få at vide senere. Jeg fik mange jobs i 2016. Det skal man ikke kimse ad. Marts blev sluttet af med et overraskelsesbesøg til Danmark, som blev holdt skjult for alle andre end min mor, der var min medsammensvorne. Jeg ville overraske min bedstefar til hans fødselsdag, og det lykkes! Vejret var fortræffeligt, som det ses på billedet lige ovenover. Det var en dejlig lille rejse! Det faldt sammen med at min Facebook-side, <a href="https://www.facebook.com/studentsofau" target="_blank">SoAU</a>, blev kontaktet af Evening Express (den største avis i Aberdeen) og Huffington Post (behøver vist ingen introduktion). Der skete meget i den tid. Jeg havde selvfølgelig også en helt masse vagter i biografen, da jeg skulle oplæres.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe9H9Z8vkiU2JcuX59CKEmQkizJ1IrL3iJm6L6Ake7XIzAXLZjmDNhkL_PEVp-R8kDpLwfSj7F2JkRYK66A4EuBxXL65yXrNjWMIULxybUTzkFQkNKOtA1cm2SIg_fQX8qCKFOb4AcZ82Z/s1600/IMG_3755.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe9H9Z8vkiU2JcuX59CKEmQkizJ1IrL3iJm6L6Ake7XIzAXLZjmDNhkL_PEVp-R8kDpLwfSj7F2JkRYK66A4EuBxXL65yXrNjWMIULxybUTzkFQkNKOtA1cm2SIg_fQX8qCKFOb4AcZ82Z/s640/IMG_3755.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Ladies View i Killarney National Park, Irland</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Fredag d. 1. <b>april </b>har vi sidste undervisningsdag på universitetet, og en 3 uger lang forårsferie står for døren<b>. </b>Jeg smutter til Glasgow mandagen efter sidste skoledag (første gang jeg besøger Glasgow efter jeg er flyttet til Skotland forresten - det var et glædeligt gensyn!) og har en overnatning, før jeg flyver mod Dublin næsten morgen. Ryanair's Glasgow-Dublin rute er møgbillig (115 danske kroner for den enkeltbillet) - det var næsten dyrere at komme fra Aberdeen til Glasgow end at flyve tværs over det irske hav. Der ventede 8 dages irsk roadtrip med min mor, der mødte mig i Dublin lufthavn d. 5. april. Vi havde nogle dage i Dublin, efterfulgt af Cork nede sydpå. Vi kom vidt omkring, da vi kørte galt nogle gange - <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2016/04/den-smaragdgrnne-emerald-isle.html" target="_blank">reportage om turen kan findes lige her</a>. Irland er meget anbefalesværdig forresten!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg fløj med min mor tilbage til Danmark da vores eventyr var slut, da jeg stadig havde næsten 2 ugers ferie tilbage. Det blev til 8 dage i Danmark, inden jeg vendte snuden hjemad mod det skotske. Resten af april gik med eksamensforberedelse. Pånær lige den dag, hvor jeg var til induktion hos det internationale center på universitetet, hvis "rådgivelses"-team jeg var blevet valgt til at være med på. Det hedder International Centre Advisory Team og jeg kæmper med at finde en god dansk oversættelse. Vi er en 10-15 (frivillige) stykker, der hjælper til i det internationale center. Jeg kendte kun en af dem, der også havde meldt sig og selvom jeg ikke husker at have snakket særlig meget med nogle af mine nye "kollegaer" den dag, som lærte jeg mange af dem virkelig godt at kende, da det nye skoleår startede i september.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAhXfcvoejdTtvrp0PJ4UG3Gs2_ICVm1ntgwn-t7F-BfdgtsrxPJT2UThU8Qqw1PMAD2x2DMW_VvtxJW4r6YAX9N11JXbecDPTRKXJESjj4AFnCVuL6mKd84GIBQhux-SikjHYxJYPXZaJ/s1600/IMG_8344.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAhXfcvoejdTtvrp0PJ4UG3Gs2_ICVm1ntgwn-t7F-BfdgtsrxPJT2UThU8Qqw1PMAD2x2DMW_VvtxJW4r6YAX9N11JXbecDPTRKXJESjj4AFnCVuL6mKd84GIBQhux-SikjHYxJYPXZaJ/s640/IMG_8344.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Stranden i Aberdeen</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Når jeg kigger tilbage på <b>maj</b>, er der ikke meget andet end eksamen, biografvagter og forberedelse til Kina. Eksamenerne var hurtigt overstået, og så gik tiden mest med arbejde og visum ansøgning og planlægning af min forestående tur til Kina, som jeg var så spændt på. Og så en masse gåture til stranden, som jeg boede små 10 minutter fra. Det var ikke helt dårligt. I slutningen af maj har også jeg et interview angående et job festival assistent til en årlig videnskabsfest i Aberdeen, der skulle løbe af stablen i starten af september. Jeg bliver tilbudt jobbet, men bliver nødt til at sige nej til det senere, da jeg bliver valgt til noget, jeg langt hellere ville! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfYrBi7xqbheF8u_dXRW-ssdkyNsnK39dto49Nds69TguFJlRPC8R1OIuQAFejt2kN4E15Dc1xESo6x4TMKNU7mLO2nPLLkHSL-GhJm1M7v1qu23mZ1afwwXSAmYHIjRjnFwMurA6xCxy1/s1600/IMG_4190.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfYrBi7xqbheF8u_dXRW-ssdkyNsnK39dto49Nds69TguFJlRPC8R1OIuQAFejt2kN4E15Dc1xESo6x4TMKNU7mLO2nPLLkHSL-GhJm1M7v1qu23mZ1afwwXSAmYHIjRjnFwMurA6xCxy1/s640/IMG_4190.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Xihu-søen i Hangzhou, som er en af Kinas største turistmagneter</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="text-align: left;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Alle jobs, ansøgninger, praktiske ting og så videre - det hele bliver langt på hylden d. 1.<b> juni</b>, da jeg sætter mig ind i flyveren i Aberdeen lufthavn ved middagstid. Det kræver lige et lille stop i Amsterdam, men næsten så snart jeg har set mig om er jeg landet i Beijing. Fyldt af spænding og ingen anelse om, hvad jeg skal forvente. Jeg har kun et pejlemærke: at besøge en veninde i Jinan, som ligger lidt over 400 kilometer syd for Beijing. Jeg ender med at se Beijing, Jinan, Shanghai og Hangzhou (som kan ses på billedet). Jeg har en svaghed for storbyer. Jeg elsker dem. Kina var en virkelig god oplevelse, og jeg glemmer aldrig nogensinde hvordan det var at stå på Muren. Aldrig. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
Jeg var i Kina i to uger og så var det hjem igen. Dagen inden jeg tog hjem modtog jeg en email om, at jeg var blevet valgt til en universitetskonference, som jeg havde ansøgt om en måned før - dog ikke med den mindste overbevisning, at jeg havde en reel chance for at blive valgt. Konferencen hedder "Shaping the Future of British Higher Education" og er en workshop/sommerskole afholdt nede i Leicester i England, som man skulle ansøge om at komme med til. Mit universitet ledte efter én 2. års elev fra hvert fakultet, så der skulle altså have været rift om pladserne, da vi kun har 4 fakulteter (samfundsfagligt/humanistisk, handelsskole, livsvidenskab og naturvidenskab). Men valgt, det blev jeg så. Den ville falde på samme datoer som festivallen, så jeg sagde pænt nej tak til det job. Det her kunne jeg ikke sige nej til! Det var med alt betalt!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I juni begyndte jeg også så småt at hjælpe til i Sports Village, og jeg blev lært op til at kunne være med til sportscamp, som ville begynde lige straks. Der var jo også det famøse EU-referendum, som jeg selvfølgelig fulgte tæt. Det var virkelig surrealistisk at vågne op d. 24. og se resultatet! Aberdeen og Skotland stemte heldigvis overvejende for at blive, så det kunne have været værre. Det kunne selvfølgelig også havde været langt bedre.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqTc_GaM9DjB2VjVTp8t1it98z3fjB1tGXAZX3jaIrIWuYtGWaqeofsrZR531XyKXZlIfNQ35tcEW8giCUAvQRpW_VB4g6KQitSXGCa745WdXfxQgiwHi6RztfUdy8cCYPQzRIr5C2zYFB/s1600/Barcelona+2c+399.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqTc_GaM9DjB2VjVTp8t1it98z3fjB1tGXAZX3jaIrIWuYtGWaqeofsrZR531XyKXZlIfNQ35tcEW8giCUAvQRpW_VB4g6KQitSXGCa745WdXfxQgiwHi6RztfUdy8cCYPQzRIr5C2zYFB/s640/Barcelona+2c+399.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><b><span style="font-size: small;">Barcelonas rådhus/bystyre</span></b></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="text-align: left;"><br />Ved nærmere eftertanke så vinder <b>juli</b> nok egentlig prisen for at være den travleste måned i året der gik. For mig i hvert fald! Jeg lægger hårdt ud med at vinde en iPad for at deltage i en undersøgelse. Så er humøret ligesom fastlagt! Den gode stil fortsætter, da Ann kommer og besøger mig for første gang nogensinde. I Skotland, altså. Hun har besøgt mig i Danmark. Vi chiller i Aberdeen og tager til Edinburgh i et par dage, hvor vi kører til Stirling (får endelig set det sidste af de universiteter, jeg ansøgte dengang i 2014!) og Loch Lomond, som jeg aldrig har besøgt før. Det var nogle virkelig gode dage, og jeg fik mere venstrekørselstræning. Det skal man ikke kimse ad. Og vi fik selvfølgelig set en helt masse af mit smukke land samtidigt med at jeg får vist en af mine bedste venner mit nye hjem. Den dag Ann skal flyve hjem til Danmark, tager jeg bussen ned til Glasgow og flyver senere samme dag til varme Barcelona. Jeg har været i Barcelona to gange før, men det er mere end tre år siden sidst. Det var et meget glædeligt gensyn, og det blev endnu bedre af, at jeg var sammen med en af mine bedste venner, nemlig en af mine amerikanske venner, jeg gik i skole sammen med på Rhodes, da jeg var på udveksling i Memphis. Det var nogle virkeligt gode dage, og vi boede på et skønt hostel og mødte nogle sjove mennesker. Gode historier skal man ikke kimse ad. To dage efter jeg lander tilbage i Skotland efter Spanien begynder en lang uge, da jeg har min debut til sportscamp i Sports Village. Det var så hårdt, men jeg nød hvert øjeblik og havde det så sjovt! Jeg kunne kun være med i en uge (som vist egentlig også var nok, når jeg husker tilbage på, hvor udmattet jeg var efter den ene uge!), og så gik turen mod sommerferie i Danmark. Jeg havde sagt til alle, at jeg kom hjem d. 3. august, men d. 25. juli tager jeg natbussen til London og tager et fly til Aarhus fra Stansted tidligt næste morgen. Og sådan overrasker man sin familie! Ved at komme en uge før planlagt. Bare skriv det bag øret.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="text-align: left;"><br /></span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiixA8xFc8XnxO13iz-D4rjPV696L4VnQpYVqyD5ylm8s2PfqYFuWVFHZhf6VGiILpSGCcSa5cu3uJQyiKKHd7GY3zvUj27qPtWvnO1WJVH31-QTRUMUAFUvJGFhO_V0dyGpe-zJIHxTzct/s1600/IMG_4456.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiixA8xFc8XnxO13iz-D4rjPV696L4VnQpYVqyD5ylm8s2PfqYFuWVFHZhf6VGiILpSGCcSa5cu3uJQyiKKHd7GY3zvUj27qPtWvnO1WJVH31-QTRUMUAFUvJGFhO_V0dyGpe-zJIHxTzct/s640/IMG_4456.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Udsigt over Alicante</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b style="text-align: left;"><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="text-align: left;">Således starter jeg <b>a</b></span><b style="text-align: left;">ugust</b><span style="text-align: left;"> ud i Danmark, med godt vejr og det hele. Det var lækkert. Vi tager til Spanien d. 5. og nyder to uger i Alicante med afstikkere til Valencia og Benidorm. Der er mega varmt og det er skønt! Alicante er virkelig skøn. Den kan klart anbefales. Jeg har lige en uge i Danmark, da vi kommer hjem, før det er tid til at komme hjem. Sommerferien var perfekt i 2016, med både arbejde, afslapning, 2 ture til Spanien, skotsk roadtrip - det bliver ikke bedre! Og så får jeg også tilbuddet om at blive ansat som træner i Sports Village - jeg havde jo været frivillig i sommerferien og blev nu tilbudt at komme ombord som betalt træner! Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Jeg lander tilbage i Aberdeen d. 28. august og har to dage inden jeg skal rejse til Leicester til konferencen. På de to dage når jeg at have et møde med en organisation, som jeg gerne vil være frivillig for (jagten på frivillig arbejde var stadig i gang, og endnu mere når jeg nu ikke skulle være frivillig i Sports Village mere!) - og denne her gang følte jeg, at jeg var kommet det rigtige sted hen. Organisationen hedder dates-n-mates (<a href="http://dates-n-mates.co.uk/" target="_blank">læs mere om den her</a>) og jeg startede hos dem relativt kort tid efter mit interview. På de to dage når jeg også at være til møde med vores studenterråd, der har ledt efter frivillige til rusugen, som jeg havde meldt mig til. De ældre studerende, der var frivillige til min egen rusuge står skrapt i hukommelsen som nogle af de mennesker, jeg bedst husker fra min første tid i Aberdeen, så den chance ville jeg ikke sige nej til! </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="text-align: left;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="text-align: left;">D. 31. august kl. 07.00 meget tidligt flyver jeg, sammen med formanden for universitets uddannelsesråd, til Birmingham fra Aberdeen. Det var virkelig tidligt. Men hele dagen var fyldt med nye indtryk, så der var ikke tid til at være træt. Det er en lille propelmaskine, der skal flyve os til England. Vi lander i Birmingham 08.30 og har nogle timer at slå ihjel, så vi går lidt på opdagelse i byen. Og snakker uddannelsespolitikker og hvad der ellers rører sig indenfor det felt. Ved middagstid mødes vi med en af de andre elever fra Aberdeen, der lige er ankommet fra Amsterdam, og som også skal med os. Vi tager alle tre toget til Leicester og mødes med den 4. deltager fra Aberdeen, der tog toget fra hendes hjemby tæt på Leicester. Så er vi samlet trup, og klar til at repræsentere vores universitet. Vi ankommer til stedet, hvor konferencen skal foregå, og det er virkelig et lækkert sted. Vi føler os meget beærede over at være blevet udvalgt til det, og tænker lidt om der mon ikke har været særlig mange ansøgere? Men det kan vel være ligemeget, for vi får den lækreste mad 3 gange om dagen og et luksus dobbeltværelse hver. Vi klager ikke. Vi starter konferencen med at møde alle de andre udvalgte elever fra de andre skoler - Dundee, East Anglia, Kent, Lancaster, Leicester og Loughborough. Alle er engelske universiteter, lige pånær Dundee selvfølgelig, som også er skotsk. Konferencen gik, kort fortalt, ud på at skabe en vision for hvordan den videregående uddannelsesoplevelse burde være på britiske universiteter 10 år frem i tiden. Noget, som vi jo alle sammen har forskellige ideer om. Det var umådeligt interessant at diskutere og lytte til elever især fra de engelske universiteter, der, meget i kraft af at de alle sammen betaler undervisningsafgift (minimum 9000 pund om året), har en anden oplevelse end vi har oppe i Skotland hvor langt de fleste af os får gratis undervisning.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUMPy5x4_my9dhyphenhyphenLVRTunDSY3s4ndwB1c20fwuwI3cEWh9KjbbyI2jZb2t6hAPVivi67s_rou34m2tjzovmlE3C7bFSn21uSDFVjteKhN6zTBJwqGhin8_nu-hhHmKiiaY4UHN3O7djxgl/s1600/IMG_4677.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="422" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUMPy5x4_my9dhyphenhyphenLVRTunDSY3s4ndwB1c20fwuwI3cEWh9KjbbyI2jZb2t6hAPVivi67s_rou34m2tjzovmlE3C7bFSn21uSDFVjteKhN6zTBJwqGhin8_nu-hhHmKiiaY4UHN3O7djxgl/s640/IMG_4677.JPG" width="640" /></a></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNbD9p2AcvbVCiqRTP_10GOIXpBCG5CIVxAzZVaPe6a3B0QcFhFjLWHmNmLBOWn9X7CaMrw9bL3XLVuOHdSl-KTKBywtfSzFCuHyurFkkDcNd2uI_TalmUEFjnBlgbUC_2yq-Hjdnh_foI/s1600/IMG_3823.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNbD9p2AcvbVCiqRTP_10GOIXpBCG5CIVxAzZVaPe6a3B0QcFhFjLWHmNmLBOWn9X7CaMrw9bL3XLVuOHdSl-KTKBywtfSzFCuHyurFkkDcNd2uI_TalmUEFjnBlgbUC_2yq-Hjdnh_foI/s640/IMG_3823.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Aberdeen crewet i Leicester</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b style="text-align: left;"><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b style="text-align: left;">September </b><span style="text-align: left;">starter sjovt nok ud i Leicester, hvor konferencen slutter d. 2. På første billede ses vores gruppebillede og nedenunder ses os tre piger, der udgør elevrepræsentationen fra Aberdeen og så formanden for uddannelsesrådet. Det er en kort konference, men det var så dejligt med en lille smuttur til nabolandet og vejret var fantastisk. For ikke at nævne alle de fantastiske og kloge unge medmennesker, jeg fik fornøjelsen af at lære at kende. For ikke også at nævne alle de dejlige ting, der kom ud af min detagelse efterfølgende. Vores lille team af 4 blev efterfølgende tilbudt, af vores vicerektor for undervisning og indlæring (som også var med i Leicester), at være med til at udvikle nogle nye fag. Det sagde vi selvfølgelig pænt ja tak til! Det er stadig under bearbejdning, så det kan jeg først fortælle mere om, når vi er kommet ordentligt i gang her til foråret. </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<span style="text-align: left;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<span style="text-align: left;">Fredag d. 2 tager vi propelmaskinen tilbage til Aberdeen og så har jeg lige en weekend til at lade op indtil den travleste uge på hele semesteret. Og det var endda før, at det var gået i gang! Det var selvfølgelig rusugen, der startede d. 5. september. Den startede næsten allerede om lørdagen, da jeg skulle repræsentere det internationale center på en velkomstmesse for de nye studerende. Min egen rusuge for to år siden står stadig som noget af de travleste jeg nogensinde har oplevet på egen krop, men denne her slog alle rekorder. Jeg var involveret fra tre sider: vi havde velkomst lounge (9-17, hver dag i 14 dage) i det internationale center hvor jeg gerne skulle være til stede som en del af teamet, jeg arbejdede i Sports Village med at arkivere og udfylde nye fitness medlemskaber og jeg var frivillig hos studenterrådet, der stod for alle events under rusugen. Vi kørte også international orientering for nye studerende, så der var også en helt masse møder, jeg skulle møde op til, for at repræsentere centeret. Alt imens jeg også havde en del timer i sportscenteret, da jeg skulle optrænes i nogle sportsdiscipliner, så det blev til nogle møder med min chef for at gennemgå sessionsplaner og til nogle timer, hvor jeg skulle skygge de andre trænere, da de underviste i deres disciplin. Det tog også sin tid. Alt imens jeg også havde svømmetræning 4-5 gange om ugen med universitetsholdet. Der var meget på min tallerken i de uger. Alle var ting, jeg selv havde valgt, hvilket jo gjorde, at det hele var skidesjovt! Starten af september kom til at have stor indflydelse på resten af mit 2016, da de mennesker, jeg har set mest i løbet af sidste semester, er folk som jeg har lært at kende på det semester - som enten også var en del af teamet i det internationale center eller som var med mig i Leicester. Jeg mødte selvfølgelig også enormt mange mennesker i Sports Village og under rusugen generelt - det var nok en af sjoveste uger i 2016, uden tvivl. Min jagt på det frivillige arbejde fik også sin ende i slut september, da jeg var til samtale med THT (<a href="http://www.tht.org.uk/" target="_blank">hvad det er, kan læses her</a>). Den gik godt, og jeg blev tilbudt at blive frivillig hos dem! Jeg var meget spændt, men der kom lidt skår i glæden, da jeg fandt ud af, at jeg ikke ville kunne starte 'ordentlig' hos dem før januar, da jeg i oktober ville være forhindret i at møde op til de tre induktionstræninger, som jeg skulle igennem, før jeg kunne begynde arbejdet. Men så er der jo bare noget at glæde sig til! Oktober skulle nemlig også vise til at blive en spændende måned.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYoMLWHcfhyphenhyphenINwfXmbbfma9AO-SAL553NbiHjyuxjtdLntC2zscDk20OM5_HDTJfgxO2WswMms2MLmSTubjs5zdnLe_N3ADk4eMvN84fE-HKKBQ-Uj6vG7NPFRe2eL1gZ6KhmttW3l_07B/s1600/tumblr_ofri9knQHj1sfhni9o10_1280.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYoMLWHcfhyphenhyphenINwfXmbbfma9AO-SAL553NbiHjyuxjtdLntC2zscDk20OM5_HDTJfgxO2WswMms2MLmSTubjs5zdnLe_N3ADk4eMvN84fE-HKKBQ-Uj6vG7NPFRe2eL1gZ6KhmttW3l_07B/s640/tumblr_ofri9knQHj1sfhni9o10_1280.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Stranden ved delfincenteret</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div style="text-align: left;">
<b>Oktober</b> starter med et besøg ved Loch Ness, hvor jeg og to andre 'kollegaer' fra det internationale center er turledere (guide kan snart skrives på CV'et!). Vi er en gruppe på 45 elever afsted og vejret er helt perfekt. Det var den perfekte start på den nye måned! Jeg har været oppe hos Loch Ness før, og <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2014/12/welcome-to-scotland-land-of-incredibly.html" target="_blank">billeder fra den tur kan ses her</a>. Gode minder fra første semester! Oktober flyver egentlig afsted og meget af tiden bliver brugt i sportscenteret, da jeg både har nogle flere arkiveringsvagter, plasker rundt i vandet med svømmeholdet og også arbejder næsten fuldtid til sportscamps igen, da skolerne har efterårsferie i to uger. Jeg når dog kun at være med i 1.5 uge, da jeg den 19. flyver mod Danmark, så jeg kan fejre min fødselsdag med min familie! Det var det perfekte lille afbræk fra hverdagen, og jeg gik ikke glip af noget undervisning på trods af, at jeg var væk i 5 dage. Det var dejligt! At jeg så skulle flyve kl. 6 mandag morgen for at komme hjem igen og efterfølgende havde gruppearbejde, undervisning og arbejde til kl. 22, det behøver vi ikke snakke om. Det var det værd! To dage efter skal jeg ud på endnu en udflugt med det internationale center, denne gang til det skotske delfincenter, der ligger lige nordøst for Elgin oppe ved kysten (en 1.5 time i bil fra Aberdeen). Vi så ingen delfiner, men der var tilgengæld virkelig pænt, som overstående billede vidner om. Dagen efter har jeg også mit første rigtige event med dates-n-mates og selvom jeg var virkelig nervøs før jeg mødte om, så var det en af de bedste eftermiddage jeg nogensinde havde haft og vi fik bagt en helt masse lækkerier.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b style="text-align: left;"><br /></b></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx0jmVWWWtfeBZRLTG2ARI8OLfU8nkmCPQddbKtbKMdcfyZ-LBLN_ZaAPAMXdWLHXKmrmyW8dB-XGCVh1C0lZeT3sn1mPO8PDSMlTTywYZulAO5FONLXg2ii_jeh1O2olwGdha_Ok4dnWa/s1600/IMG_4464.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx0jmVWWWtfeBZRLTG2ARI8OLfU8nkmCPQddbKtbKMdcfyZ-LBLN_ZaAPAMXdWLHXKmrmyW8dB-XGCVh1C0lZeT3sn1mPO8PDSMlTTywYZulAO5FONLXg2ii_jeh1O2olwGdha_Ok4dnWa/s640/IMG_4464.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Slutresultatet af mit spansk politik fag (vi vandt 'bedste plakat'-prisen, hæhæ)</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div>
<b>November </b>var virkelig hyggelig - vejret bliver mørkere og jeg labber det i mig. Det er så hyggeligt. Hver mandag og tirsdag bliver brugt på universitetet. Det er fra middag og til langt op ad aftenen. Begge min fag på dette semester har været gruppearbejde og da jeg kun har haft timer mandag og tirsdag, har begge dage været fuldt booket til gruppearbejdet ind imellem undervisningen. Tirsdagene op til vores deadlines var især meget hårde: min første time var kl. 11 og jeg forlod ikke universitetet før kl. 20, efterfulgt af svømning til halv elleve om aftenen. Det var så hårdt, men jeg trives med at have travlt, så det var dejligt! Mørkt når man tager afsted og mørkt når man kommer hjem. Mange bliver lidt deprimerede af det har jeg hørt, men jeg elsker det! November blev dog lidt mørkere, da det viste sig, at Trump havde vundet præsidentembedet. En uge i forvejen havde jeg været til debat med University of Aberdeen Debater (vores debatklub), der havde lavet en special debat i anledning af valget. Vi var alle så håbefulde og grinede af dem, der argumenterede for, at Trump skulle vinde. Vi blev klogere, gjorde vi! Jeg havde samme følelse, da jeg vågnede op onsdag d. 9. november og så alle Breaking News-notifikationerne på min telefon, som jeg havde tilbage i juni, da Brexit var blevet annonceret. Men man skulle jo videre. November blev således også brugt på mange hyggelige aftener med venner, biografture, brownie-bagninger, middage i byen og alt det, som jeg vidste, ikke ville være muligt, når først eksamensperioden gik i gang slut-november - det sociale aspekt altså. Jeg havde ingen eksamener, men alle går altid i hardcore eksamensmode, så jeg måtte jo se folk da det stadig var muligt! Jeg var også til møde med min chef hos dates-n-mates, der tilbød mig at blive projekt assistent (frivillig basis) fremfor 'bare' frivillig ved de arrangementer, de holder. Ikke dårligt!<br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyGFPErBflJp1c5684eaDDaDFDVWtjBy8iSqxI5pwcGHnFt-d_OpKGdE1DwvlhtaF1Y3bzcuHIr88T8YVLL5n1Gmuzz0h7rv-2x7Y1eGQWu2_t_fY2KOv2HXLevnrbNOSUdxMsn0AhEUGG/s1600/5EAE5403-4ED5-4E8A-BB13-82E85C5B2A90.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyGFPErBflJp1c5684eaDDaDFDVWtjBy8iSqxI5pwcGHnFt-d_OpKGdE1DwvlhtaF1Y3bzcuHIr88T8YVLL5n1Gmuzz0h7rv-2x7Y1eGQWu2_t_fY2KOv2HXLevnrbNOSUdxMsn0AhEUGG/s640/5EAE5403-4ED5-4E8A-BB13-82E85C5B2A90.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: small;"><b>Smukke Glasgow i al sin julepragt</b></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKlGXyeyCk1KShEkFk2_6iXDSjdav6wI26uhlRuAvviXX4K7eRexCFeDA-kKx_JFsCxKOtLddeVc-QCvRbcOOkP21iJMUTjKfXr4xcyE9Y-O8w8HvtGW75qy0FbNkNj0DYXkhjjd_Bydm0/s1600/IMG_4437.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKlGXyeyCk1KShEkFk2_6iXDSjdav6wI26uhlRuAvviXX4K7eRexCFeDA-kKx_JFsCxKOtLddeVc-QCvRbcOOkP21iJMUTjKfXr4xcyE9Y-O8w8HvtGW75qy0FbNkNj0DYXkhjjd_Bydm0/s320/IMG_4437.JPG" width="240" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
December starter ud med et tidligt tog til Dundee (som ligger lidt over en 1 time syd for Aberdeen) - 1. december er nemlig World Aids Day (international Aids-dag), og da THT, som jeg teknisk set ikke er begyndt hos helt endnu, er en velgørenhedsorganisation, der beskæftiger sig med HIV og Aids, er det selvfølgelig en af deres helt specielle dage. Jeg var i Dundee hele dagen som indsamler og til en reception for byens borgere om aftenen, og hvilken dag! Jeg mødte en masse af de andre frivillige fra den skotske østkyst og snakkede med en masse folk på gaden, en pæn del som havde haft HIV inde på livet. Vi samlede en masse penge ind til en god sag og selvom benene var trætte, da jeg landede tilbage i Aberdeen om aftenen, så var det det hele værd! Jeg var kun i Skotland i 16 dage af december, men der skete noget hele tiden. Jeg havde som sagt ingen eksamener, men gruppearbejdet skulle færdiggøres, og det tog en god portion tid. Det var lidt vemodigt, da alt var færdigt. Jeg har haft nogle virkelig gode grupper, der har skabt nye venskaber og hjulpet mig med at vedligeholde de lidt ældre af slagsen. Vi var alle meget skeptiske overfor gruppearbejdet i starten, da vi ikke har gjort meget i det før. Men 80% af vores karakter i det ene fag var en gruppeindsats, så der var ikke noget at gøre. Og det endte virkelig godt - fik faktisk næsten topkarakterer, så jeg kunne ikke have forestillet mig at det havde været anderledes. Da det hele var færdigt d. 9. (for mit vedkommende i al fald), så skulle der fejres. Den weekend var jeg ude og spise hver aften, holdte afskedsfest med mit crew fra det internationale center og mandagen efter tog jeg en lille tre dages smuttur til Glasgow for at mærke julestemningen. Tilbage i Aberdeen igen hjalp jeg til dates-n-mates julefest og dagen efter var min sidste dag i Skotland i 2016. Det var en lidt sørgelig dag, da det betød, at jeg skulle sige farvel til en af de venner, jeg havde i tanke, da jeg nævnte, at mange af de mennesker, jeg har set mest på det her semester, har været folk jeg har lært at kende, da semesteret startede. Ikke mennesker, jeg har kendt siden jeg startede på universitet, men folk som relativt hurtigt er blevet virkelig gode venner. Hun skal på udveksling næste semester, men heldigvis har jeg allerede billetter til at besøge hende i juni. Et 'på gensyn' er altid nemmere, når man ved, hvornår man ses igen. Dagen efter, d. 17. december, satte jeg mig på en meget tidlig flyver mod Holland, hvor jeg snuppede endnu et fly, der bragte mig til Danmark. Resten af december gik med konfektlavning, julegaveindkøb, familiehygge, julekalender, juleaften, gensyn med gode venner, rugbrød og alt det gode, man nu forbinder med julen. Jeg endte 2016 med børnechampagne. Så var rammen for 2017 ligesom sat.</div>
<br />
<i>Så...</i> For at runde af. 2016 stod på 30 flyveture (!). Min KLM-rute mellem Aalborg og Aberdeen med stop i Amsterdam står for mange af dem, men jeg kan vist også godt konkludere, at 2016 ikke har været noget dårligt år på rejsefronten. 2017 bliver også helt ok. Indtil videre er der lagt i kakkelovnen til en tur til USA i april, hvor vi jo har en umådelig lækker og lang forårsferie - tre uger i Chicago, Memphis og så, hvis alt går efter planen, en roadtrip til Texas. Det er også på tide, at jeg kommer tilbage og siger hej. I juni går turen til Bulgarien, for at besøge førnævnte veninde. En familietur til Island er også på tegnebrættet, hvilket ville betyde to nye lande for mig i år - ikke dårligt! Og så er der selvfølgelig herlige Danmark, som også skal frekventeres. 2017 er også året, hvor jeg starter mit sidste år på universitetet - det kan kun blive et godt år!</div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, UK57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-76595189561009256872016-10-06T19:37:00.000+01:002016-10-06T19:37:55.403+01:00Sofie & Spain: a love story<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXrwZrcDfGNVh-GY65qOQPBV5vxLSuduayLnspeS_suHgdJJIa2u9kkHdRgP__s5640_ADoW1TZJ35YM5kkyMa6rsRUCMFmDTVfF6d_-_HvaZz8XEkX5sj5mHwZ3V_lrpmXJWJvaEiIFkX/s1600/IMG_4373.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiXrwZrcDfGNVh-GY65qOQPBV5vxLSuduayLnspeS_suHgdJJIa2u9kkHdRgP__s5640_ADoW1TZJ35YM5kkyMa6rsRUCMFmDTVfF6d_-_HvaZz8XEkX5sj5mHwZ3V_lrpmXJWJvaEiIFkX/s640/IMG_4373.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHY8d2YL9WeQmmAtLaltnNAFofwhNf93IxTrQ-0o2_sjUqf101JAEWQFwDlzWKJEbVMMHT5rl1AFLLbTUYivAi2d11vi8aiXDrr5r1fWthLtXk9rr557YFrQysYsmB2uW8c4GnDBnffvry/s1600/IMG_4385.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiHY8d2YL9WeQmmAtLaltnNAFofwhNf93IxTrQ-0o2_sjUqf101JAEWQFwDlzWKJEbVMMHT5rl1AFLLbTUYivAi2d11vi8aiXDrr5r1fWthLtXk9rr557YFrQysYsmB2uW8c4GnDBnffvry/s640/IMG_4385.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJanENFQa2BRtIW5dx_nIgoJ2xRfb15O4Om4As8xn9_Fx4EwvvhSWa76W5qvtQobhWslRCB5f36Y87LBTeV0V3CW3JDdO3IASjx9YqkEszSBOH44Uz-f2gLQWQJuT9c9S0TZ0Wjhk6011A/s1600/IMG_4454.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJanENFQa2BRtIW5dx_nIgoJ2xRfb15O4Om4As8xn9_Fx4EwvvhSWa76W5qvtQobhWslRCB5f36Y87LBTeV0V3CW3JDdO3IASjx9YqkEszSBOH44Uz-f2gLQWQJuT9c9S0TZ0Wjhk6011A/s640/IMG_4454.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP6j9Ke-J3lrDRBmxMUJw_ZjZDZn7H17_jembh4OFEx94nhDKpj9RaBb7YOoMTesF7LIvAI44IdBlMlOaqq4rQUHYJlw1BDRTmzPaPz-IVk9-zHLCrRA1lMeJNsGzvOuUdWyaDtBQK2GOP/s1600/IMG_4350.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP6j9Ke-J3lrDRBmxMUJw_ZjZDZn7H17_jembh4OFEx94nhDKpj9RaBb7YOoMTesF7LIvAI44IdBlMlOaqq4rQUHYJlw1BDRTmzPaPz-IVk9-zHLCrRA1lMeJNsGzvOuUdWyaDtBQK2GOP/s640/IMG_4350.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB15enPXZlAg8WJMdZDF_7nOdKuz8SYZIxxfsHJJ2y98m6HhHpKHS1H4UjSCX7i-KQbwbE1flq2kqn7ZSC__KQCuEId9Hy1MB2mG-7jpXlj2XWiHSH5nNgHV2Ru9HIpz-8171pO66KlzBE/s1600/IMG_4474.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB15enPXZlAg8WJMdZDF_7nOdKuz8SYZIxxfsHJJ2y98m6HhHpKHS1H4UjSCX7i-KQbwbE1flq2kqn7ZSC__KQCuEId9Hy1MB2mG-7jpXlj2XWiHSH5nNgHV2Ru9HIpz-8171pO66KlzBE/s640/IMG_4474.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8D04MPR9rMvkQlCS1uMYAKpJw4iAXyHQg8M-KeB1RihtkZ3LZPlSdfBcNfPEY7nNXWOLehndFwkuJNTcp6Ze3QMK99xaJ1zMMpDA3oC3eWoWfreH2Wuj3pr_UZWYQlMgofb3h6GhyphenhyphenWrVc/s1600/IMG_4417.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8D04MPR9rMvkQlCS1uMYAKpJw4iAXyHQg8M-KeB1RihtkZ3LZPlSdfBcNfPEY7nNXWOLehndFwkuJNTcp6Ze3QMK99xaJ1zMMpDA3oC3eWoWfreH2Wuj3pr_UZWYQlMgofb3h6GhyphenhyphenWrVc/s640/IMG_4417.JPG" width="640" /></a></div>
<i><br /></i>
<i>Ja, det her indlæg har været flere måneder undervejs, men det der tæller er, at det blev skrevet!</i><br />
<br />
Spanien er ligesom en kær gammel ven, som jeg altid kan regne med. Vi har efterhånden mange år på bagen sammen. For at forstå det komplekse og smukke forhold, jeg har med Spanien, skal vi langt tilbage. Faktisk helt tilbage til.. 2005? 2004? Sådan deromkring. Første gang, jeg var i Spanien, det var på en charterferie til Gran Canaria med min familie. Så fulgte Mallorca og jeg var på Lanzarote en gang hvert år fra 2007 til 2009. Så fulgte en lille pause på et par år. To år efter var jeg på studietur i Barcelona med min gymnasieklasse. Det var i 2011. Året efter var jeg på sprogskole i Salamanca. Året efter det, i 2013, var jeg i Barcelona igen. Så skulle der gå næsten 3.5 år indtil jeg satte fødderne på spansk grund igen. Jeg mistænker lidt, at min store kærlighed til Sydamerika på en eller anden måde fik sat en dæmper på min begejstring for Spanien. Det burde egentlig være omvendt, men når jeg i Spanien nu, føles det mere som om jeg er i en kopi af Argentina eller Chile. Fjollet, når Spanien jo er moderlandet, og ikke omvendt. Men tilbage, det kom jeg da. Det skete i juli i år, da jeg tog et lille smut derned for at mødes med en af mine venner fra Tennessee, som jeg lærte at kende under mit udvekslingsophold. Og nu skulle det være igen. Altså i august. Jeg er bare langsom til faktisk at skrive om det. Altså! Min 10. gang i Spanien, og så endda til en helt ny region, som jeg ikke har haft mulighed for at udforske før. Både Alicante, Benidorm og Valencia blev nedlagt på denne tur, hvor vi havde base i Alicante, som ligger i den sydøstlige del af Spanien. Costa Blanca, når det er bedst!<br />
<br />
Vi var afsted i 15 dage i alt og lejede en lejlighed igennem Airbnb (for mit vedkommende var det første gang nogensinde, så det var spændende!). Det var <a href="https://www.airbnb.com/rooms/292922" target="_blank">denne lejlighed</a>, hvis nogen overvejer at leje gennem Airbnb på en ferie i Alicante. Det var den perfekte base for vores tur. At have en tagterrasse var helt uundværligt i varmen, så de fleste aftener blev tilbragt netop der. Men al tiden skulle ikke bruges på at dase. Vi var også i et smut i Benidorm, hvor der også blev taget mange (flotte) billeder. Det betaler sig altså at have et spejlreflekskamera, skulle jeg lige hilse og sige!<br />
<br />
<i>To me, Spain's kinda like an old friend. One of those friends I know I can always rely on. Me and Spain, we go way back. I don't even remember the exact year it all started. 2004 or 2005'd be my guess. Anyways! My first time there was a family trip to Gran Canaria, followed by another family vacation to Mallorca the year after. Then we were obsessed with Lanzarote (Club La Santa for the win!), and we went once a year from 2007 to 2009. Good times. Two years after I visited the mainland for the very first time; high school class trip to Barcelona. I was in love. That was 2011. The year after, I was in Salamanca for a month to study at my beloved language school, <a href="http://www.salminter.com/en" target="_blank">Salmínter </a>(will always have my highest recommendations, so if anyone's going, go there!). Fast forward to February 2013, and I was yet again to be found in the streets of Barcelona. But then, for some reason, I ended up not going back to Spain for almost 3.5 years. I feel like my attachment to Latin America has somehow ended up diminishing the love I had for Spain before I ever stepped foot on South American soil. Now, it kinda feels like a less magical version of Argentina or Chile which makes no sense at all. Spain's the mother of them all. It's a shame actually. It's like having a tiny version of South America in Europe, but it's just about not the same. At all. Anyways..... My first time back in Spain after all that time was this past July, so three months ago. I went to Barcelona to meet up with one of my best friends from Tennessee, who'd been in Morocco for a couple of months. And now again. I just got back again. This time (August.. I know, I'm late!) I went with my mother and my brother. This time we explored an entire new region. We were based in the lovely city of Alicante of the Costa Blanca and also got to explore Benidorm and Valencia.</i><br />
<i><br /></i>
<i>We had 15 days in total and rented this lovely apartment via Airbnb (<a href="https://www.airbnb.com/rooms/292922" target="_blank">to be found here</a> in case anyone's considering going!). This was actually my first time renting with Airbnb despite having done a lot of travelling since that website took off. This apartment was genuinely an oasis. A rooftop terasse was perfect for relaxing at night after exploring the city. It was the perfect base for our trip. But all our time was not to be spent in Alicante. One day, my mom and I took a daytrip to Benidorm. I, of course, brought the DSLR. Pretty pictures are always a priority.</i><br />
<i><br /></i>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEqzOv0AXyPZntaJ1R4ascfUdipid6grHEtMFuFgG8uHwW-EuTH1ZA9SG_3kqmHbBPSPwF9AiT1HO64Qu614oilymBXK8I6a7xV3JRthyphenhyphenZeBoIREF1qLZ1S2VgH0MgDUinUA9WP6yOiMxz/s1600/IMG_4491.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEqzOv0AXyPZntaJ1R4ascfUdipid6grHEtMFuFgG8uHwW-EuTH1ZA9SG_3kqmHbBPSPwF9AiT1HO64Qu614oilymBXK8I6a7xV3JRthyphenhyphenZeBoIREF1qLZ1S2VgH0MgDUinUA9WP6yOiMxz/s640/IMG_4491.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3yEHYEbiBjtjXcXFH6ymOniylTjUp3Z2WT-_CN76ignBX7sKBAABN8IRsalRu6UTJ7u4GlttGPUvf6Y-vlvQz5o2zTFNju9BimqUBK9hRl8h31b3wiFiteScsbJMdu5v1I27oe5cbqYR-/s1600/IMG_4482.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3yEHYEbiBjtjXcXFH6ymOniylTjUp3Z2WT-_CN76ignBX7sKBAABN8IRsalRu6UTJ7u4GlttGPUvf6Y-vlvQz5o2zTFNju9BimqUBK9hRl8h31b3wiFiteScsbJMdu5v1I27oe5cbqYR-/s640/IMG_4482.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB9JA3T0a3v5wg3tGfs_i1T8a0QmP_Kw5hvv21gtIfypHtgsU3lyPrKOOZqWp74GJCwairpa6ILQXg8r39vu_-sfCRXPGlW2BTjdZPNISgy_6VTBF_DYoWVDHh7a6MaMC2dgeQXfwPJUeK/s1600/IMG_4494.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB9JA3T0a3v5wg3tGfs_i1T8a0QmP_Kw5hvv21gtIfypHtgsU3lyPrKOOZqWp74GJCwairpa6ILQXg8r39vu_-sfCRXPGlW2BTjdZPNISgy_6VTBF_DYoWVDHh7a6MaMC2dgeQXfwPJUeK/s640/IMG_4494.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHus3zjR1J5MduCopD7xga5Ohy-NCK0LrN2fB2ujkFL0jELMFI-AOWqPUGZTpC0jFrrfa3JXmdz4gibidFw1Gldik4VgZ2mHhWkFrm4BySA_X2LnFrXMC_GZ_-lFQUnCjFctaWawvRodLu/s1600/IMG_4496.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHus3zjR1J5MduCopD7xga5Ohy-NCK0LrN2fB2ujkFL0jELMFI-AOWqPUGZTpC0jFrrfa3JXmdz4gibidFw1Gldik4VgZ2mHhWkFrm4BySA_X2LnFrXMC_GZ_-lFQUnCjFctaWawvRodLu/s640/IMG_4496.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyQ2B6H2aFni7QJfJgHgHUs9JLdWNPNZX57l1vxiXF991Ix5c85hyphenhyphenKFxHeq5zm5-0GrSqy-Hd0Pd_H-kPB9RCw7uP60xw7M4NNzGAZbHqJc6svNXehbj9fmGI8lg4hNoqmpygkvyePNyec/s1600/IMG_4501.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyQ2B6H2aFni7QJfJgHgHUs9JLdWNPNZX57l1vxiXF991Ix5c85hyphenhyphenKFxHeq5zm5-0GrSqy-Hd0Pd_H-kPB9RCw7uP60xw7M4NNzGAZbHqJc6svNXehbj9fmGI8lg4hNoqmpygkvyePNyec/s640/IMG_4501.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRrQAmrNGMxzWbOvhe0jZKSrnOlUzzyJsWL-m6xmAm8AXc7xZ9AkAiWe1YgMHWmFSBWWyX-M59tu2y7dvhVM7qSc66LstNvJVI1XHhQx3fWoHLz_WwtaG2GII082LWxSOYCWWGaaGcBi-z/s1600/IMG_4511.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRrQAmrNGMxzWbOvhe0jZKSrnOlUzzyJsWL-m6xmAm8AXc7xZ9AkAiWe1YgMHWmFSBWWyX-M59tu2y7dvhVM7qSc66LstNvJVI1XHhQx3fWoHLz_WwtaG2GII082LWxSOYCWWGaaGcBi-z/s640/IMG_4511.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmrp4Ywi_9zf0t9_1Cpo0omNn7ON9hk4LyRNIIWzz1BWvt6TPOjPDCXTinwaJg-TRtkePoGNRhqlsIrirpfIeDBXZakF4hSN-l6nGRMfF0c5HNcs4KerWUrOP3LtkZyvaWQRiG67mDpLdP/s1600/IMG_4540.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmrp4Ywi_9zf0t9_1Cpo0omNn7ON9hk4LyRNIIWzz1BWvt6TPOjPDCXTinwaJg-TRtkePoGNRhqlsIrirpfIeDBXZakF4hSN-l6nGRMfF0c5HNcs4KerWUrOP3LtkZyvaWQRiG67mDpLdP/s640/IMG_4540.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Selvom Benidorm kun er en time væk med sporvognen (den tur kan forresten anbefales - den kører ude ved kysten i et pænt stykke tid, og det var ok pænt!), så føles det som en helt anden verden. Her er britiske turister i hobetal (hørte ikke en britisk accent én eneste gang i Alicante), her er en overflod af dårlige tapasrestauranter lige ved promenaden, hvor du med garanti ikke finder en fødevare, der ikke har været i fryseren og der er en endda en Costa. Så kan man vist godt gisne om, hvordan de tjener pengene i Benidorm. ITV (britisk tv netværk) har endda lavet en tv-serie om Benidorm (af samme navn), som følger et par britiske turister. Meget passende, må jeg indrømme, efter at have været der. Det var som taget ud af en dårlig joke om blege ferieturister fra det kolde nord. Men nok om det! Benidorm er helt sikkert et besøg værd, hvis man er på de kanter, og den er let at komme til, så win-win. Jeg vil dog lige indskyde, at jeg synes, at en dag er nok. Medmindre man altså elsker at lægge på stranden. Så er byen helt perfekt!<br />
<br />
<i>Benidorm's merely an hour away from Alicante with the tram, but Benidorm is worlds away from the Spanish tranquility of Alicante. Benidorm has been named Little Britain, and rightly so. Very rightly so. I don't think I overheard a single conversation that wasn't carried out in a thick British accent. Except for the Spanish of the locals of course, but you get the picture. I don't recall hearing a single conversation between Brits in Alicante. They're there, obviously, but in Benidorm, it's everywhere. It's Little Britain indeed. There's an abundance of overpriced tapas places with nothing but frozen food on the menu and yes, there's even a Costa. And yes, they do speak English. They kinda have to. ITV, the British television network, has gone so far as to create a tv show called Benidorm. I believe it's about a couple of British tourists and their subsequent adventures in this Spanish coastal city. Without having ever watched it myself, I'm pretty confident that the portrayals of the show are very true to reality. Pale tourists dying to get some sun - that's pretty much Benidorm for you. That being said, Benidorm's worth a visit if you happen to be nearby. It's easily accessible from Alicante (the tram runs along the coast and the route is pretty scenic, so definitely opt for the tram if going!), but one day is definitely enough!</i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdGdyWRo6IehbbIY-jqL4PoaQ0hvw9gZzLRVaK9aE4vM8t7XkH3UVXCvYQGv1CyEtK0rjTKF-B9ttoRtdeGUlduSXLQlfpQMR_CmPODfoDjyqB7sesgSX2KGb-Kugr6mXo4FG1uQUc8fvV/s1600/IMG_4547.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdGdyWRo6IehbbIY-jqL4PoaQ0hvw9gZzLRVaK9aE4vM8t7XkH3UVXCvYQGv1CyEtK0rjTKF-B9ttoRtdeGUlduSXLQlfpQMR_CmPODfoDjyqB7sesgSX2KGb-Kugr6mXo4FG1uQUc8fvV/s640/IMG_4547.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7jL2dS6mAvn9NsSil3skSUd6VXyodUNA2aAXQwVhEUiV2fO2F5Kg-M_jFBnkjROydZcK79vnYKDrNuD5df9MHocDIZRujHvCdetAmWMlpkUO_EZNT9EFdI_-QtW6n3RRRa_2SrMead8m3/s1600/IMG_4553.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7jL2dS6mAvn9NsSil3skSUd6VXyodUNA2aAXQwVhEUiV2fO2F5Kg-M_jFBnkjROydZcK79vnYKDrNuD5df9MHocDIZRujHvCdetAmWMlpkUO_EZNT9EFdI_-QtW6n3RRRa_2SrMead8m3/s640/IMG_4553.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzr49tXAE87Q2WtWdVDW7YTGHonB8kExIjnToq40EkFBGvYAirH9tOq4o6EQ6-OGEGvR_19ebkVSvlo0RBCe2muQaeE5lXAVFo3jkcIJEuJGDpt_ZcJBUCoGj9J3VZ5fU7iBlAg5rTPmgA/s1600/IMG_4555.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzr49tXAE87Q2WtWdVDW7YTGHonB8kExIjnToq40EkFBGvYAirH9tOq4o6EQ6-OGEGvR_19ebkVSvlo0RBCe2muQaeE5lXAVFo3jkcIJEuJGDpt_ZcJBUCoGj9J3VZ5fU7iBlAg5rTPmgA/s640/IMG_4555.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1OF0FQdrOyovSseT8x0WmzTAm3ISfKx0UwvYnrRg7eJ42VEVg0vdCMmUdNzhGncqUAYtuRIJ-8Btof4AcLWmi5udSKECC8kiV_bWoTQmXC57oRoB3wehytzsNw2_zQUh1MYkLKVHpRMRD/s1600/IMG_4558.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1OF0FQdrOyovSseT8x0WmzTAm3ISfKx0UwvYnrRg7eJ42VEVg0vdCMmUdNzhGncqUAYtuRIJ-8Btof4AcLWmi5udSKECC8kiV_bWoTQmXC57oRoB3wehytzsNw2_zQUh1MYkLKVHpRMRD/s640/IMG_4558.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUwt_QV1aBpGIlwQFteMuvNYtxZnDmlvSY76uRrcM3P4r0BsLrO-Ehyx25WppsB2ycZu1QvcwOyGCXTCVvvWe9fu2hF3nb7NhxCKy157kJO8GhtbeebldGGU0BfIzGOwJcZJjvA43BNJzT/s1600/IMG_4580.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUwt_QV1aBpGIlwQFteMuvNYtxZnDmlvSY76uRrcM3P4r0BsLrO-Ehyx25WppsB2ycZu1QvcwOyGCXTCVvvWe9fu2hF3nb7NhxCKy157kJO8GhtbeebldGGU0BfIzGOwJcZJjvA43BNJzT/s640/IMG_4580.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3ZT8RCdtwTtUeIP9hzCXXc1Ej6VCgAPEWu30wq_Y-k0OiH-uRtrDfvMfA-x8AODKfcfth-i3RB5XGaieDt5w8PnNyJV0ArJPMfAYuBbT-7GX-uuDBNSrp9I1cg3MH4OJnJZk7ZBwyuuNx/s1600/IMG_4582.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3ZT8RCdtwTtUeIP9hzCXXc1Ej6VCgAPEWu30wq_Y-k0OiH-uRtrDfvMfA-x8AODKfcfth-i3RB5XGaieDt5w8PnNyJV0ArJPMfAYuBbT-7GX-uuDBNSrp9I1cg3MH4OJnJZk7ZBwyuuNx/s640/IMG_4582.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6KpvUucfm2Fxwg3Uoa5ySsigrY7aiLCzvmexV6Df0BhRVSNutnc31n7-W6bpMSvAh7sxuvRflEN55zfYkV1O9CM1I0YHoyFjRU3ezhJ78KaU9vNt2jysVP5xJ7uiKK0VPpaQGaIkvu1_L/s1600/IMG_4587.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6KpvUucfm2Fxwg3Uoa5ySsigrY7aiLCzvmexV6Df0BhRVSNutnc31n7-W6bpMSvAh7sxuvRflEN55zfYkV1O9CM1I0YHoyFjRU3ezhJ78KaU9vNt2jysVP5xJ7uiKK0VPpaQGaIkvu1_L/s640/IMG_4587.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglj_F4WtleErjIwK91yJ8aQOHrKnLFzleq1ldx_m-cz4QYnI24WRz6MdWXm1oPHx85lFz_ryLtujWxxVXafyIsddeS9jThoLvR4BqGLYWbceCVFQxpSyABfR82DAMDfUpWqYj91l8V3sIH/s1600/IMG_4593.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglj_F4WtleErjIwK91yJ8aQOHrKnLFzleq1ldx_m-cz4QYnI24WRz6MdWXm1oPHx85lFz_ryLtujWxxVXafyIsddeS9jThoLvR4BqGLYWbceCVFQxpSyABfR82DAMDfUpWqYj91l8V3sIH/s640/IMG_4593.JPG" width="640" /></a></div>
<i><br /></i>
Nummer 2 dagsudflugt fra Alicante var Valencia, som er den største by i provinsen og den 3. største by i Spanien. Personligt mener jeg, at Valencia ofte bliver glemt, når folk overvejer spanske destinationer, der er værd at besøge. Hvis det ikke er Barcelona (eller Mallorca, en canarisk ø eller Andalusien - selvsagt), så er det det Madrid. Jeg kender ikke mange, der har været i Valencia. Det er mere de hardcore Spanien-entusiaster.. Som jeg selv, vel og mærke (sagde hun med et glimt i øjet). Men det er altså en skam, for Valencia har meget at byde på. Så meget kultur, at det halve kunne være nok. Der er altså flot. Og for slet ikke at snakke om Ciutat de les Arts i les<span style="font-family: inherit;"> Ciències (Kunst- og videnskabsstaden ville det vist være på dansk), som nok er det, som Valencia er mest kendt for. Det er der, de to nederste billeder er fra, hvis nogen skulle være i tvivl. De bygninger har vi vist alle sammen set før, på et eller andet tidspunkt, ikke? Det var virkelig imponerende at se i virkeligheden. Bygningerne huser både museer, et planetarium, en biograf og en masse andre ting. Det er en af de "Spaniens 12 Skatte" og helt klart den vigtigste turistattraktion i byen. Helt klart et besøg værd. Jeg gad godt have set det om aftenen med lys i, men vi havde desværre en bus at nå, som skulle fragte os tilbage til Alicante. </span><br />
<br />
<i>Our second day trip was to the capital of the province; Valencia! I've been wanting to visit Valencia for a long time and now was finally the time. 2.5hs away with the bus from Alicante makes Valencia very accessible if you're on the Costa Blanca. After all, Valencia is the 3rd biggest city in Spain, so if you're close, I can't think of any excuses not to go. Personally, I feel like Valencia is often overlooked when people are choosing Spain as their holiday destination. Granted, all Europeans go to Spain generally speaking, but if it's not Barcelona or Madrid, it's bound to be either the Balearic or Canary Islands or, of course, Andalusia. I don't know too many people who's actually been to Valencia. It's a shame, because it has just as much to offer as Madrid in my opinion. I'm too fond of Madrid, but that's a different story for another time. Valencia has just as much culture and just as many pretty buildings. Not as big, but for some, that's a big plus. </i><br />
<i><br /></i>
<i>Unfortunately, we only had a day here, but I still got the impression that we saw most of the important stuff. Of course, we went to the world famous Ciutat de les Arts i les<span style="font-family: inherit;"> Ciències, the City of Arts and Sciences in the southern part of the city (the last two pictures in case anyone's missed it!). It was super impressive and massive! I would've loved to see it at night when they illuminate it and it's reflected in the water. It's quite far from the centre of the city, but buses run and taxis are super cheap. Definitely a must see when in Valencia. I believe there's both museums, a cinema, a planetarium and a bunch of other stuff. The old market in the centre of the city is definitely also worth a visit. So cute. I'd definitely like to back if I'm ever in the Valencian comunidad again. </span></i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2Bx9FWrK9Op9sFzXtgxGNK8plTkaZhpaat5Ku78wr3juxV_V6dcu7NQOMy_XFS2G6EZykac2EnY5v9kHi81_HQWEggO-NWqducRVBd6b163hYcFaczlevpw0C-Uwipt3Ebpjr-SCa4GnY/s1600/IMG_4414.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2Bx9FWrK9Op9sFzXtgxGNK8plTkaZhpaat5Ku78wr3juxV_V6dcu7NQOMy_XFS2G6EZykac2EnY5v9kHi81_HQWEggO-NWqducRVBd6b163hYcFaczlevpw0C-Uwipt3Ebpjr-SCa4GnY/s640/IMG_4414.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Og det var det! 15 dejlige dage i det land, jeg har besøgt flest gange (hvis ikke jeg tæller Danmark og Skotland med, selvfølgelig). Et glædeligt gensyn. Næste gang, der vil jeg gerne besøge Andalusien. Eller måske tilbage til Salamanca og hilse på mine gamle lærere. Eller til Baskerlandet, som min professor i spansk politik har vakt min interesse i. Der er næsten alt for mange muligheder. Hasta la próxima, España <3<br />
<br />
<i>Aaaand 15 days later, she's back on Danish soil. Well, British soil now. They were 15 lovely days, that's for sure. Spain's the country I've visited the most (if you don't count Denmark or Scotland that is). It was good to see you again, old friend. Next time, it'll be destination Andalucia. Or Salamanca. It'd be nice to go back and see my old teachers. Perhaps the Basque Country, which my Spanish Politics professor has spoken so highly of. It does indeed seem interesting, especially with the Basque nationalists wanting to separate. The list is endless. I might have to live in Spain one day, just so I can see it all!</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, UK57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-55088112119135048022016-06-28T01:15:00.000+01:002016-11-17T13:44:40.625+00:00The Great Wall of the World<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMHDrG529IsBtbmiFfZW4bsv_NjJV7Ud8pufr-XfBx8s4NhtJQ7ftOAzmXYXaWZ7O9naA7OuP32IWFUqNch-QfDDk3FtUqFVKheIUO7uBxxHo5WApMrtNs7GU5FLMukTGSBPrYSHq6jJYc/s1600/IMG_3893.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMHDrG529IsBtbmiFfZW4bsv_NjJV7Ud8pufr-XfBx8s4NhtJQ7ftOAzmXYXaWZ7O9naA7OuP32IWFUqNch-QfDDk3FtUqFVKheIUO7uBxxHo5WApMrtNs7GU5FLMukTGSBPrYSHq6jJYc/s640/IMG_3893.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgx-68djZNafdYz7hIr4zcqaQJFhju65ILYyRYC-Nfq81S1v7xgTfznUJAZAA6hBvSgNfcQtC-Be7q-ZRs4ldQ7TixKTp36MbpnP5upBusMpJGVwGdvrnkYy33KciGhJDysL6DEbnpyeIz/s1600/IMG_3902.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgx-68djZNafdYz7hIr4zcqaQJFhju65ILYyRYC-Nfq81S1v7xgTfznUJAZAA6hBvSgNfcQtC-Be7q-ZRs4ldQ7TixKTp36MbpnP5upBusMpJGVwGdvrnkYy33KciGhJDysL6DEbnpyeIz/s640/IMG_3902.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg21vjPw4rI_u6lzPBxNgN08RDsTNAepDmoP1gNw3uHhMrcohNBDz9O8cRTGJSzB0iVd-3IUYf5lgCfyK_LjdN2lIv65i2F8WsQm8jCml8upvWh0dPLQyr1En5NS5ZYjBXfMcRjogk5nWhT/s1600/IMG_3921.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg21vjPw4rI_u6lzPBxNgN08RDsTNAepDmoP1gNw3uHhMrcohNBDz9O8cRTGJSzB0iVd-3IUYf5lgCfyK_LjdN2lIv65i2F8WsQm8jCml8upvWh0dPLQyr1En5NS5ZYjBXfMcRjogk5nWhT/s640/IMG_3921.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZHRtLzuVkasaEfL2fn_jdvlq-mG1sHjz0GEGXHrOLVULsIF5_J0fXQKrXEfmKhtwuc_9qUTDMxEjqAPFrmL-S6M1DK05n3cAOf_rxcbftJjgMR9xtR4wAb2Rt_8-J1oCIJicMFPve5SqS/s1600/IMG_3963.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZHRtLzuVkasaEfL2fn_jdvlq-mG1sHjz0GEGXHrOLVULsIF5_J0fXQKrXEfmKhtwuc_9qUTDMxEjqAPFrmL-S6M1DK05n3cAOf_rxcbftJjgMR9xtR4wAb2Rt_8-J1oCIJicMFPve5SqS/s640/IMG_3963.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmqWsV3QkpmoATFoUe0Yj7C81XsT_y4laD8DAuBrzhGeVd72KC00IlLRPXk_B7ZvbBOEHfhWMCb2dE7z5h5ndZSKLZ0SSud98FKx51TxBTmeC8fYinyZml43vvYXWRFkGXoIlG58tfjFAU/s1600/IMG_3933.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmqWsV3QkpmoATFoUe0Yj7C81XsT_y4laD8DAuBrzhGeVd72KC00IlLRPXk_B7ZvbBOEHfhWMCb2dE7z5h5ndZSKLZ0SSud98FKx51TxBTmeC8fYinyZml43vvYXWRFkGXoIlG58tfjFAU/s640/IMG_3933.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvG__EsY7AYR4hj2AyXRNcacRAfJ3LAQBHVZGBPtZ2QV9wV93zyLFJJ2eLZppU5YEBI8gHCg_HFIqATdikBqcDa_HKltty1jCvD_fRDqzYI2lX6_Y5YOS3mKTfCv8-pq6j9CP2cCUYlDih/s1600/IMG_3974.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvG__EsY7AYR4hj2AyXRNcacRAfJ3LAQBHVZGBPtZ2QV9wV93zyLFJJ2eLZppU5YEBI8gHCg_HFIqATdikBqcDa_HKltty1jCvD_fRDqzYI2lX6_Y5YOS3mKTfCv8-pq6j9CP2cCUYlDih/s640/IMG_3974.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_1kA-W3f80ZXxXSIS5oB0mkz9zyOfMj0kgyCavUhpfcDQU-2KKOHJlnk7SbYZsa7gpxIRsqXPkvmbNw61mwPBlSqfQ5MsuvCmJmWsKK-mx90n6_l3H3nlNJsj1Csrhkm_am9S8aZG4DRw/s1600/IMG_3970.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_1kA-W3f80ZXxXSIS5oB0mkz9zyOfMj0kgyCavUhpfcDQU-2KKOHJlnk7SbYZsa7gpxIRsqXPkvmbNw61mwPBlSqfQ5MsuvCmJmWsKK-mx90n6_l3H3nlNJsj1Csrhkm_am9S8aZG4DRw/s640/IMG_3970.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Jeg tog omkring 300 billeder i løbet af de fire timer, vi spenderede på Muren. Alligevel er der kun et fåtal, der faktisk vidner bare lidt om, hvor smukt det var. Jeg ville sådan ønske, at der fandtes kameraer, der kunne skyde et billede præcis som vi ser det med vores øjne. Med alle detajlerne, kontrasterne, skyggerne.. Men desværre findes der ikke noget kamera i hele verden, der kan gengive det syn, som betog os.<br />
<br />
Vi fandt et perfekt sted at spise vores medbragte frokost fra 7 Eleven bestående af nudler (hvad ellers), og lige der, ved Jinshanling-delen af Muren, der var udsigten og billedet<i> helt perfekt</i>.<br />
Ingen mennesker, helt vindstille, tåge og smog i horisonten.<br />
Det var perfektion.<br />
Hvad jeg ikke ville gøre for at kunne fange det på kamera ned til mindste detajle. Jeg, der ellers næsten altid rejser alene, må godt nok indrømme, at jeg er så glad for, at jeg delte oplevelsen med en anden sjæl. Man er nødt til at have en, der kan lægge øre til, hvor fantastisk man synes, det er.<br />
<br />
Vi (Laura og jeg, en dansk pige jeg var så heldig at falde over på Instagram et par uger inden jeg ankom til Kina) tog bussen fra Wangjing West-stationen, som har en busstation tilknyttet (exit C fra metroen - jeg kunne ikke finde den, så jeg endte med at gå ud, og så følge menneskemængden over på den anden side af vejen. Der er ret øde derude, så der er ikke så meget at gå efter!) hvis nogen er interesserede, til Jinshanling delen af Muren, som ligger 2 timer væk i bus. Det er helt klart en mere uturistet måde at gøre det på, og jeg vil helt klart foretrække denne del af Muren fremfor eksempelvis Badaling og Mutianyu. Vi mødte maks 30 mennesker og der var mange tidspunkter, hvor vi ikke kunne spotte et andet menneske fra vores position. Jeg har ikke hørt gode ting om de sektioner, der er tættere på Beijing, da der naturligvis er flere mennesker, der besøger de dele pga. afstanden og det, at den er meget let tilgængeligk da den er blevet fuldt restaureret. Jinshanling er et rigtig godt bud! Billigt og behageligt. Der var liiiige langt nok derop, tænkte vi, da vi ankom. Det så ud af meget. Vi skulle op af mange trapper, igennem en jungle. Men der gik alligevel kun 15 minutter, og så var vi på toppen. Det hele tog lige lidt ekstra tid, da en meget ivrig lokal sælger prøvede at udnytte de godtroende turister. "Håndlavet", var hendes salgspitch. Håndlavet af en maskine, måske. Jeg så det præcis samme tasker i en million andre butikker, så det var ikke godt nok! Jeg fik mig dog tilsneget en billig magnet. Lidt turist er man vel?<br />
<br />
<i>There is no possible way in which I, or anyone for that matter, could ever capture this beauty with a camera. Words might do the trick, but I am not yet that eloquent. I wish I was. But all I can say is.. wauw. Holy muthafucking wauw. I believe this is what I muttered for the entirety of the four hours we spent on the wall, and even now, if I try to imagine being there all over again, it's still all I can say. It was amazing. Breathtaking. I was in awe. We both were. The natural beauty that surrounds the wall compliments it perfectly. I mean, the Great Wall of China is just a.. a wall, right? But it looks like, and feels like, something big. Something truly great. It feels ancient, it feels like history. China is indeed a great nation, but more than anything, China's an ancient nation, and you feel it, when you're on the Wall. It's beautiful.</i><br />
<i><br /></i>
<i>I went with a fellow Dane that I got to talk to on Instagram a few weeks before I arrived. We visited the Jinshanling section of the Wall, and I honestly couldn't have thought of a better setup. Almost no people and we ended up talking to almost all of the people we met. Mostly, they wanted to pose for a photo with us. We were in China, after all. You just gotta go with the flow. This part of the Wall hasn't been restored as much as the more popular parts, such as Badaling. There were some pretty steep hills and some very uneven steps. But as long as you bring sturdy shoes, you'll be fine. We hiked with an older Chinese man for some time, politely exchanging smiles and the famous 'I hope we all get through this in one piece'-looks. It was nice. No language was needed. Just gestures. </i><br />
<i><br /></i>
<i>So, to sum up, anyone who's able to dedicate their entire day to climbing the Wall, go to Jinshanling. Take the bus from the bus station opposite the Wangjing West metro station (exit C), walk until you see a sign that says "Jinshanling Great Wall Scenic Area" or something (might be worded differently, but we had no trouble finding it). We expected a huge queue when we got there at 7.30am, but we were less than 10 people when the bus left. I never figured out exactly how much this bus was, but most websites say it's 32RMB one way and I think that's accurate. If you have a Beijing subway card, give it to the driver and they might give you a discount. I'm pretty sure there are busses running every half hour from 7am or at least this is what I read on a lot of different sites before taking the trip myself, but to be on the safe site, aim for the 8am designated tourist bus that'll take you directly to the ticket booth which is the closest you'll get to the actual wall. It leaves from the plaza in front of the ticket booth where it dropped you off at 3pm. This gives you about 4 hours to climb the wall and enjoy the view, which is plenty of time. You'll be back in Beijing at around 5pm. And you've just had the most amazing day ever. Enjoy!</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-77586614885724482152016-06-15T06:42:00.000+01:002016-08-23T22:31:14.165+01:00Et kinesisk eventyr<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2GHJUjPpuAN-fMv5N1_YtrsEus0pyOFxQTuzKzD3sBS2JBcNh623GlH3fEySMMfg1YPwWvq_gFDDztAXKsk7qVHkk0IXz2GxYOIJhFEa41pEBPeSkhG8ZCvKmjnN6TLO6d05PlCinA5EB/s1600/IMG_4067.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2GHJUjPpuAN-fMv5N1_YtrsEus0pyOFxQTuzKzD3sBS2JBcNh623GlH3fEySMMfg1YPwWvq_gFDDztAXKsk7qVHkk0IXz2GxYOIJhFEa41pEBPeSkhG8ZCvKmjnN6TLO6d05PlCinA5EB/s640/IMG_4067.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB5DerQVA8ZgDSqbWWEBzgUOk8AKaw5HYWeDk3lISs9yupdi6nq1XJL5Zjf4Dqf3htiEoj28ERbjGPitzANc5Mqgzbm7KocM_keApt_A1cFCWkMAVqZHPEB7_aVNbXPr15eAwfTgpsrezQ/s1600/IMG_4154.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhB5DerQVA8ZgDSqbWWEBzgUOk8AKaw5HYWeDk3lISs9yupdi6nq1XJL5Zjf4Dqf3htiEoj28ERbjGPitzANc5Mqgzbm7KocM_keApt_A1cFCWkMAVqZHPEB7_aVNbXPr15eAwfTgpsrezQ/s640/IMG_4154.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgY1ymWvnFDvWZdxODw10t-ouBYteWJj1IO8Dy-FWClcfta73Kk7wplXo6XD-HvGj9xPVMUeRCtFZ5GwSOL6kzD8Dwbe2pGOBV0qnfAto3hthiDkilQGpTK12ZQ7pMYPSNXVvns8-QvES2q/s1600/IMG_4171.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgY1ymWvnFDvWZdxODw10t-ouBYteWJj1IO8Dy-FWClcfta73Kk7wplXo6XD-HvGj9xPVMUeRCtFZ5GwSOL6kzD8Dwbe2pGOBV0qnfAto3hthiDkilQGpTK12ZQ7pMYPSNXVvns8-QvES2q/s640/IMG_4171.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVFXFbLtGR2S597yVsOidaGDUZiT4hl7mxVacoedGK8wWOGsEVxDUFQcwmgNjcATLthPmTCgTgQsuP2rQtnOFnSqDk0T_KTFvvpMiejzsRJFEs961PQrUpuSJts0N1O9FLDOP7QD5Rhbvo/s1600/IMG_4091.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVFXFbLtGR2S597yVsOidaGDUZiT4hl7mxVacoedGK8wWOGsEVxDUFQcwmgNjcATLthPmTCgTgQsuP2rQtnOFnSqDk0T_KTFvvpMiejzsRJFEs961PQrUpuSJts0N1O9FLDOP7QD5Rhbvo/s640/IMG_4091.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_E8k9mvEfpui-CyhcDKI-_i7ezXp-bgoSVgGRHLaCNmAtX2DK2eeTvY4OjHiwAed8I85kDthMnQACXdQP73H3VE9gVxBM7X4ok6prraJBy4pXqomEV_8nJydDXw0-aRYWlrkddjNeGAW3/s1600/IMG_4274.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_E8k9mvEfpui-CyhcDKI-_i7ezXp-bgoSVgGRHLaCNmAtX2DK2eeTvY4OjHiwAed8I85kDthMnQACXdQP73H3VE9gVxBM7X4ok6prraJBy4pXqomEV_8nJydDXw0-aRYWlrkddjNeGAW3/s640/IMG_4274.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUhFVNHt8bSTi5WTcWR4-QJ-zjR1gKlUJ6SWX5C-T1m5T6enyh92U1FCw58krZK9HRdfyYygxpIpZOxfgOM6AsDn1oO8N7nr_jVZUJNcfDIo8fWUsEPDnnEaO5QEZCvNXTr6DPBzY_Jl5m/s1600/IMG_4031.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUhFVNHt8bSTi5WTcWR4-QJ-zjR1gKlUJ6SWX5C-T1m5T6enyh92U1FCw58krZK9HRdfyYygxpIpZOxfgOM6AsDn1oO8N7nr_jVZUJNcfDIo8fWUsEPDnnEaO5QEZCvNXTr6DPBzY_Jl5m/s640/IMG_4031.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Min rejse rundt i Kina slutter i aften, da jeg lidt over midnat i dag (teknisk set torsdag) flyver tilbage mod Europa. Jeg sidder lige pt. i Beijing, som jeg tog tilbage til efter godt 1.5 uge på farten. Det er ikke meget, jeg har fået skrevet her fra den mystiske nation, som Kina jo er. Det kan jeg ikke komme udenom. Kina er sgu' en sær størrelse. En utrolig sær størrelse, som virkelig ikke kan sammenlignes med andre steder i verden. Tanken om, at "Kina er fremtiden", den skræmmer mig ærlig talt lidt. Kineserne er sgu' ikke nogle særlig gode rollemodeller, hvis jeg må være lidt politisk ukorrekt. Progressivitet, fremgang og teknologisk fremskridt synes at vægte højere end noget andet her. Ærlig talt, jeg troede at teknologien fyldte meget i Europa. Men det er ingenting i forhold til, hvor meget folk lever deres liv på nettet her. Det skræmmer mig. Da jeg sad i metroen på vej til Hongqiao-togstation i Shanghai for at tage toget til Hangzhou, der var et tidspunkt hvor jeg ikke kunne spotte bare én person uden en smartphone. Alle sad totalt opslugte af deres lille virtuelle verden og jeg kunne seriøst have taget mit gigantiske spejlrefleks frem og begyndt at filme en dokumentar om Kinas digitale afhængighed, uden at nogen ville have ænset noget som helst. Det er alle steder. Restauranterne er de værste. Folk er ikke ude at spise med hinanden. De sidder til bords med deres telefon. Selv de ældre. Jeg har aldrig set nogen over 60 (overdrivelse fremmer forståelsen) sidde med en smartphone andre steder i verden end her. Credit til de ældste kinesere, der er hoppet med på bølgen. Teknologiforskrækket? Det begreb findes slet ikke i Kina. Jeg mindes ikke at have set en telefon, der ikke var en smartphone (jeg har lyst til at sige 'manuel'? I ved, med et tastatur! Dem vi alle sammen havde før Apple overtog verden).<br />
<br />
Der er så mange negative ting i Kina. S å m a n g e. Jeg har, hånden på hjertet, ikke set himmelen en eneste gang. Der må være uhyggeligt mange kinesere, især de yngre, der oprigtigt tror, at himmelen ligner et beskidt hvidt lagen. Fra nu af sætter jeg fandme ekstra meget pris på en skyfri himmel. Det må vi ikke tage for givet. Især ikke, hvis Kina overtager verden inden for den nærmeste fremtid. Hvilket nok er tilfældet. På toget fra Shanghai tilbage til Beijing kørte vi forbi en kæmpe stor skorsten lige nordvest for Tianjin, der lukkede kulsort røg ud. Kulsort, siger jeg jer. Ingen af mine medpassagerer virkede specielt overraskede, og jeg var desværre den eneste, der sad med åben mund. Jeg har aldrig set noget lignende! Hvis det er hverdagskost, så forstår man jo godt, hvorfor luften er så fæl.
<br />
<br />
<i>Opdatering</i>: Jeg har set himmelen! Selvfølgelig et par timer før jeg tager afsted mod lufthavnen. Måske er Kina glad for at slippe af med mig? Måske dette er den kinesiske regerings måde at sige farewell på?<br />
<br />
Uvidenheden, der findes i Kina, har jeg heller ikke set andre steder. Jeg har ikke oplevet, at der var nogen, der vidste, at man ikke snakker engelsk (som modersmål) i samtlige lande i Europa. Jeg har ingen ord for de ansigtsudtryk, jeg er blevet mødt med de gange, hvor jeg er begyndt at snakke dansk bare for at slippe af med irriterende sælgere eller ditto irriterende og nysgerrige individer, der bare gerne ville have et billede med den berømte laowei (kinesernes udtryk for udlænding. Har en følelse af, at det ikke er videre kærligt). At der findes et sprog så mærkværdigt og at det kommer fra den høje, mærkelige udlænding, det var vist ikke det, de forventede. Men hvor er det let at lade som om, at man ikke snakker engelsk. Det har jeg ikke været sen til at udnytte. Jeg har lidt ondt af de engelsktalende udlændinge. De kommer ikke udenom det. Deres accent kan ikke skjules. Jeg har faktisk ikke mødt andre. Kina er åbenbart kun for canadiere, australiere, briter, newzealændere, irere og folk fra Staterne.<br />
<br />
Høflighed er heller ikke højsædet her, har jeg personligt erfaret. Det er meget muligt at de har deres egen måde at vise respekt på, men da jeg ikke kan forstå eller læse deres sprog, må jeg jo gå ud fra det, jeg faktisk kan forstå: kropssprog.
De få gange, jeg faktisk har stået i en velfungerende kø, der har dem, der ikke var tålmodige nok til at vente pænt i kø, sprunget over uden at kigge sig tilbage, uden så meget som at ænse de mennesker, der faktisk var der først. De forstår alligevel ikke mit forsøg på at gøre dem opmærksom på, at jeg faktisk var her først, så jeg nøjes bare med at give dem dræberblikket. Virker ikke. Jeg tvivler faktisk på, at de kunne være mere ligeglade.<br />
<br />
Men nu skal det hele ikke handle om alle de gode grunde til, at Kina endnu ikke egner sig til at blive lukket ud i verden - der er også en masse positive ting. Men lige i skrivende stund kan jeg ikke helt komme på dem. I kontrast til mange af de andre lande jeg har besøgt, så har jeg ikke, og jeg snakker om min egen personlige erfaring, følt en varme fra befolkningen, som jeg ellers normalt gør, når jeg er ude at rejse. Lokalbefolkningen er normalt en af de ting, der gør, at jeg gerne vil vende tilbage til et sted. Men det er ikke tilfældet med Kina. Måske er det sprogbarrieren, måske er det deres mærkværdige måde at forholde sig til udlændinge på.. Jeg ved det ikke; jeg ved bare, at det er svært at føle sig 100% hjemme i Kina, hvis man ikke ligner dem. Men det er ikke til at komme udenom, at Kina er dybt fascinerende. Og umådelig smukt. Deres storbyer er fantastiske; så meget historie men alligevel så meget modernitet. Det ligger side om side. Selvom moderniteten er ved at vinde, så er der stadig lang vej at gå for Kina. Rigtig lang vej. På alle kanter. Jeg mener at have læst at halvdelen af befolkningen i Kina stadig lever i fattigdom - om det er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige. Men mængden af folk, der ikke bor i byerne og som ikke har del i Kinas økonomiske fremgang og som ikke (endnu) er en del af den middelklasse, der har iPhones og som er ved at blive en del af den konsumerisme, som vi dyrker i Vesten, den er altså stor. Der bor trods alt 1.3 milliarder kinesere i Kina.<br />
<br />
Men folket til trods, så har jeg virkelig nydt at få en lille bid af Kina. Jeg startede ud i Beijing, hvor Muren selvfølgelig blev besøgt (og så endda i selskab af en dansk pige, jeg var så heldig at finde på Instagram!). Vi tog ud til en af de mest mennesketomme (turisttomme!) dele af vidunderet, og mødte ikke mere end 20 sjæle i løbet af vores 4 timer derude. Det var en herlig dag. Jeg var også forbi den Forbudte By, Tianamen Square, Jingshan Park, hvor man har udsigt til hele den Forbudte By (som I kan se på billedet nederst). Det næstsidste billede er fra Himmeltemplet (Temple of Heaven), som jeg besøgte igår, da jeg var kommet tilbage til Beijing efter 1.5 uge rundt i landet. Ser det ikke ud som om, at jeg har redigeret det billede? Det kan jeg tilføje, at det har jeg ikke! Så vilde er farverne.. Og så hvid er himmelen.. Efter tre dage i Beijing i starten, tog jeg højhastighedstoget til Jinan, som ligger i Shangdong-provinsen. Der besøgte jeg en af mine klassekammerater fra mit universitet, som er på udveksling på Shangdong's universitet, præcis ligesom jeg var det sidste år i Tennessee. Det første billede viser den centrale plads i Jinan. Der var smukt. Det blev kun til to dage i Jinan, inden jeg tog toget videre ned til Shanghai, som kan ses på de tre følgende billeder. Der blev jeg i næsten en uge, med en lille afstikker til Hangzhou, som er en vidunderlig lille perle 1 time vest for Shanghai. Shanghai var fyldt med skyskrabere og pæne skylines. Lige sådan noget jeg godt kan lide. I søndags tog jeg toget tilbage til Beijing. Godt 1200 kilometer, som blev nedlagt på under 6 timer. Det burde vi altså gøre os lidt mere i i Europa. Det ville gøre livet meget lettere! På det punkt, har kineserne (og japanerne) altså fat i noget. Ingen tvivl om det.<br />
<br />
Så nu vil jeg sige pænt farvel og tak til Kina og så håber jeg, at jeg en dag kan vende tilbage til dette fantastisk smukke land. Til den tid er de nok også ved at styre verden. Så mangler vi bare, at de lemper visum-reglerne.Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Beijing, Beijing, Kina39.904211 116.40739499999995-34.795783500000006 -48.826980000000049 90 -78.358230000000049tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-54390435275322927682016-06-06T05:23:00.000+01:002016-07-05T20:36:55.451+01:007 indtryk fra Beijing<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNFEWHBv5oVxrxh51MRhCiW8P74Zq4hI7bun7qgKIi1I6A2uYwW3tcPj3biRS8IExiCaQALfQ3VBLz5pcFJtZ8YyE1oSh2gC9B40eJlkgN0SKpRjlHUcMAYzhbBiWS2WB8vys9RzH3SxEH/s1600/IMG_3881.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNFEWHBv5oVxrxh51MRhCiW8P74Zq4hI7bun7qgKIi1I6A2uYwW3tcPj3biRS8IExiCaQALfQ3VBLz5pcFJtZ8YyE1oSh2gC9B40eJlkgN0SKpRjlHUcMAYzhbBiWS2WB8vys9RzH3SxEH/s640/IMG_3881.JPG" width="640" /></span></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTGHysp-qvPfbF64nFr6bKrSBWwoD8WDQJ0EGS2x0Xmqm9r4RrIVC-UKS8O_Exi2inSRbksZn9y7lx5gTHlewYoorUPdvPi1fsvyUFSc8uzeSQJG_8CKvtocM3AdnQp_mdJu_2A2jn0AzT/s1600/IMG_3883.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTGHysp-qvPfbF64nFr6bKrSBWwoD8WDQJ0EGS2x0Xmqm9r4RrIVC-UKS8O_Exi2inSRbksZn9y7lx5gTHlewYoorUPdvPi1fsvyUFSc8uzeSQJG_8CKvtocM3AdnQp_mdJu_2A2jn0AzT/s640/IMG_3883.JPG" width="640" /></span></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCoApuejxV6q7_szVNQrInk79yL7I6UtoWVlwnVWqdSD6Dar9XWOEYsNIs59GPpzdjoONE0_JjbC4iCd0Yfzm849B6tsuNzMg-GTZpxfJwvUkDSzgmcp3X6x7N8UzqmKyMXmAnqvzhmzXg/s1600/IMG_3860.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCoApuejxV6q7_szVNQrInk79yL7I6UtoWVlwnVWqdSD6Dar9XWOEYsNIs59GPpzdjoONE0_JjbC4iCd0Yfzm849B6tsuNzMg-GTZpxfJwvUkDSzgmcp3X6x7N8UzqmKyMXmAnqvzhmzXg/s640/IMG_3860.JPG" width="640" /></span></a></div>
<span style="font-family: inherit;">Da jeg ankom til Kina for fire dage siden, en kvælende varm torsdag morgen ved ni-tiden, var det uden forventninger til, hvad der ventede mig. Eller nej, det passer ikke. Jeg havde forventninger - nok mest fordomme - men jeg havde ingen idé om, præcis hvad jeg kunne forvente mig. Var Kina endnu et Japan? Eller som de lande i Sydøstasien, jeg har besøgt? Ville luften være fugtig eller tør, ville forureningen være så slem, som jeg havde hørt? Ville kineserne være modtagelige overfor udenlandske turister, eller ville de bare grine af mig og tage billeder af mig uden min tilladelse?</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="font-family: "helvetica neue" , "arial" , "helvetica" , sans-serif;"><br /></span><span style="font-family: inherit;">Alle de fordomme, jeg havde, blev både af- og bekræftet. Kina er en sær størrelse. En af verdens supermagter og et land med ekstrem fattigdom og manglede udvikling på en og samme tid. Kinas homogenitet er ikke til at tage fejl af, og man mærker tydeligt, at størstedelen af kineserne ikke er vant til at se mennesker, der ikke ligner dem selv. Langt de fleste er høflige og nysgerrige på den gode måde, hvilket jeg modtager med kyshånd. Så længe vi ikke nærmer os den situation, som jeg oplevede i Bogotá, så er jeg lykkelig. Jeg glemmer aldrig, hvor uvelkommen, jeg til tider følte mig, da jeg gik rundt i gaderne. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad præcis den generelle grund var. Jeg så ikke mere 'fremmed' ud end nogle af mine colombianske venner, som jeg var sammen med. Det mysterie bliver nok aldrig løst. Her er det heldigvis en positiv nysgerrighed, og jeg føler mig velkommen og bliver oftest mødt af smil. Jeg er fan af Kina indtil videre, det må jeg indrømme. Der er udfordringer, det er der ingen tvivl om. Men udfordringer er jo noget af det sjoveste ved at rejse, er det ikke?</span></span><br />
Nå, men lad os tage 10 observationer, som jeg har gjort mig i Beijing:<br />
<br />
1. Hygiene er ikke i højsædet hos indbyggerne. Adskillige gange har jeg set folk hjælpe deres børn med at lade vandet på åben gade. De har endda sådan nogle smarte bukser uden bund, så nemt, det er det! Lidt ligesom en hund. Meget lidt hygienisk. Der er heller ikke sæbe eller toilet papir på nogle af de offentlige toiletter (ditto ved attraktionerne). Det er et mirakel, at jeg ikke er blevet syg endnu.<br />
<span style="font-family: inherit;">2. Beijing Metro fungerer upåklageligt. Jeg har hørt at man skal undgå rush hour som pesten. Det gjorde jeg. Det er alligevel kun lykkes mig at få et sæde én gang. Det var kl. 6 på en hverdag. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">3. Alle indbyggerne i Beijing har vist en smartphone. Og de bruger uhyggeligt meget tid på den. Du kan næsten være sikker på, at på ethvert givent tidspunkt, så er 90% af alle folk i metroen opslugt af noget, der foregår på deres telefon. Det er uhyggeligt. </span><br />
<span style="font-family: inherit;">4. Der er mange mennesker i Beijing. Rigtig mange, og det er bare som om, at byen ikke er bygget til så mange. Jeg mener at Tokyo har ihvertfald 10 millioner flere indbyggere end Beijing, men Tokyo fungerer bare bedre. Menneskemylderet er bare overalt i Beijing.</span><br />
<span style="font-family: inherit;">5. At krydse gaden ved fodgængerovergangen er ikke bare at krydse gaden. Det er livsfarligt, for det første. Man skal tage hensyn til motorcykler, mopeds, cykler, små cykeltaxaer, rigtige taxaer, biler, lastvogne og så videre i en uendelighed. Ingen af dem holder tilbage. Det er på eget ansvar.</span><br />
<span style="font-family: inherit;">6. Luften i Beijing er forfærdelig. Ingen andre ord beskriver situationen godt nok. Jeg har nok været i forurenede byer før, men her har min hals været tør og kronisk irriteret lige fra det øjeblik, jeg trådte ud af flyet. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke har min daglige gang her.</span><br />
<span style="font-family: inherit;">7. Beijing er uden tvivl den mest historiske by, jeg nogensinde har sat mine ben i. Området omkring Tianamen Square er for vildt. Der er Mao's Mausoleum, hvor hans lig er bevaret. Han døde i 1976, mener jeg. Så jeg har ikke lyst til at tænke på, hvordan det ser ud i dag. Jeg mener, at det er gratis at komme ind og se, men det tager ikke mere end 5 minutter, for folk må ikke stoppe og der må ikke tages billeder. Så er der selvfølgelig den Forbudte By. Det var næsten som at træde ind i en kulisse fra Mulan, men også kun næsten. Jeg prøvede ihærdigt at forestille mig, hvordan stedet så ud og hvordan atmosfæren var, dengang den var i brug og var opholdsstedet for den kejser, der var ved magten - men det var for surrealistisk at tænke på, at et sted, der engang var så mystificeret og nærmest helligt, nu er fyldt med turister, selfie sticks og folk, der kun ser stedet igennem et kamera. Fortidens storhed og modernitetens forfald.</span><br />
<span style="font-family: inherit;">8. Af en hovedstad at være, og så ovenikøbet hovedstaden i et af verdens største lande, så er det en uhyggeligt lille procentdel af indbyggerne, der har kendskab til engelsk. Fint nok. Men hvorfor overvejer de overhovedet muligheden for, at jeg forstår kinesisk efter at jeg har rystet på hovedet adskillige gange og tydeligvis ikke fatter en brik af, hvad de prøver at sige til mig?</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg vender snart tilbage med flere Kina-observationer! Jeg er pt. i Jinan, i Shandong provinsen, for at besøge en af mine veninder fra mit universitet og snart går turen sydpå!</span>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Beijing, Beijing, Kina39.904211 116.4073949999999538.353058 113.82560799999995 41.455363999999996 118.98918199999996tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-43168896697659736762016-06-01T01:58:00.000+01:002017-06-09T18:09:07.096+01:00Næste eventyr: der, hvor de spiser hunde<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzUa8_STwynn6W8zWQmzzJIvGdndcKxx7WnwIbjYbBeyZphxoBuRtxXm4ue-0e1qgY-4wxJam_LvhI2Q_fO2faTAEnKXfizzxj20yJ2zBW9OHx1aeeLSyYs1rTbCBVykkQbbLCw5nG33j3/s1600/IMG_3837.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzUa8_STwynn6W8zWQmzzJIvGdndcKxx7WnwIbjYbBeyZphxoBuRtxXm4ue-0e1qgY-4wxJam_LvhI2Q_fO2faTAEnKXfizzxj20yJ2zBW9OHx1aeeLSyYs1rTbCBVykkQbbLCw5nG33j3/s640/IMG_3837.JPG" width="640" /></span></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0in;">
<span lang="DA"><br /></span></div>
<div style="margin: 0in 0in 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;">Kan I gætte, hvor jeg rejser hen imorgen? </span></div>
<div style="margin: 0in 0in 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Ja! Rigtigt!</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg skal til Kiiiiiiiiiina. Men jeg har ikke lyst til at
spise en hund. Men det kan jo godt være jeg kommer til alligevel. Man ved
aldrig. De kan jo bilde mig ind, at det er kylling. Det ser vi på, når tiden
kommer. Det var faktisk semi-meningen, at jeg skulle til Australien for endelig
at besøge my dear Catalina, men udsigten til to langtidsflyvninger lige i røven
af hinanden. Det var for meget. Én kan jeg nok holde til, selvom jeg har stadig
emotionelle skrammer på sjælen efter den sølle tur fra Chicago til Frankfurt i december. Jeg
mener kun den tog 8 timer, men det føltes som det dobbelte. Det var til dels
min egen skyld, men det tog lang tid at komme over. Kryds fingre for, at det
går bedre denne her gang. Jeg har trods alt overlevet næsten 14 timer i en
flyvemaskine. Så det burde godt kunne gå, og jeg burde godt kunne komme frem
uden et jetlag der siger spar to.</span></div>
<div style="margin: 0in 0in 0.0001pt;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="margin: 0in 0in 0.0001pt;">
<span lang="DA"><span style="font-family: inherit;">Jeg tager afsted i dag, d. 1. juni, ved et-tiden og efter et lille
stop i Amsterdam, er jeg på vingene med kurs mod Beijing, hvor jeg skal være de
første par dage. Målet med rejsen er dog at besøge Lenka, en af mine venner fra mit universitet (og hende, jeg startede<a href="https://www.facebook.com/studentsofau/" target="_blank"> SoAU</a> med!), som er på udveksling på Shandong Universitet i Jinan. Men Beijing skal lige udforskes først, så jeg starter ud med tre dage i hovedstaden, inden jeg tager toget ned til Jinan. Derefter går turen sydpå til Shanghai og forhåbentlig når vi også ud til Huangshan-bjergkæden, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Det glæder jeg mig til! Så med britiske godter til Lenka, masser af solcreme og en notesblok med hvad der ligner totalt tilfældige kinesiske tegn i kufferten, så er jeg klar til at påbegynde mit næste eventyr og krydse mit 22. land af listen. Visummet kom i land for et par uger siden, og jeg behøvede ikke engang til Danmark for at klare den sag. Det var bare at sende mit pas og en helt masse dokumenter til Edinburgh og vupti, så fik jeg et skinnende nyt visa til mit allerede smukke pas. Det kostede klejner, men hvad gør man ikke for eventyr!<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-family: inherit;"><span lang="DA" style="font-family: "verdana" , sans-serif;"><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;"><br /></span></span>
<span lang="DA"><span style="font-family: "verdana" , sans-serif;"><i>Anybody fancy taking a wild guess as to where I'm off to? That's right! The land of the Chinese, the land where they supposedly aren't too bothered about whether their plate has chicken, dog or snake and the land where, I pray to my non existing deity, there will be people who speak English. China!</i></span></span></span><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><span lang="DA" style="font-family: "verdana" , sans-serif;"><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;"><br /></span></span>
<span lang="DA"><span style="font-family: "verdana" , sans-serif;">Some of you might know that my original plan was to go to Australia. To finally go to Australia actually, to visit Catalina. But the though of two long haul flights in one sitting was too much. That would've been four intercontinental flights in a matter of weeks. Nae thanks. Still getting over my flight from Chicago to Frankfurt in December. Jetlag beat me for more than a week. It was terrible. Not risking going through that again. At least not right now. So this seemed like the better option. The flight from Amsterdam to Beijing will be around 9hs if my math is correct (which I doubt). I've done 14 hours, so this one should be a breeze. I'm off at 1pm GMT today, flying out from Aberdeen to The Netherlands and then China! I'll be spending three days in Beijing after which I'm off to Jinan in the Shandong province where my dear Lenka is awaiting my arrival (a friend from uni who's on exchange in China for the curious! She's also the girl with whom I founded <a href="https://www.facebook.com/studentsofau/" target="_blank">SoA</a>U). I haven't seen her since we all left Scotland last June, so a reunion is much needed. We'll be headed south to Shanghai but that's pretty much the only thing that's semi set in stone. We desperately want to go to Huangshan to see the Yellow Mountains. I can tell already now that China will be one of the beautiful places I will see in my lifetime. </span></span></span></i><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><span lang="DA" style="font-family: "verdana" , sans-serif;"><span style="font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif;"><br /></span></span>
<span style="font-family: "verdana" , sans-serif;">My bags are packed with sunscreen, a beautiful Chinese visa, British candy for Lenka and a small notebook with a bunch of what appears to be totally random Chinese characters that will hopefully help me get by, I'm ready to visit my 22nd country and ready for a new adventure!</span></span></i></div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-6181681691294080342016-04-28T19:22:00.001+01:002016-04-28T19:38:22.965+01:00Den smaragdgrønne ø // The Emerald Isle<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCcAd4RGQwyXqT51ob7nUqas_TcBYzI20LLhlh7RuwI6xffO4GLk_q7KnBzWl_yRnRh8Qq0FpEIIcMXdROP_vqmrbIeci-SegtZzfly-y9QgS8nKYvWUaqYktIDQiHA1ZEfnJ76YXr4b-J/s1600/IMG_3490.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCcAd4RGQwyXqT51ob7nUqas_TcBYzI20LLhlh7RuwI6xffO4GLk_q7KnBzWl_yRnRh8Qq0FpEIIcMXdROP_vqmrbIeci-SegtZzfly-y9QgS8nKYvWUaqYktIDQiHA1ZEfnJ76YXr4b-J/s640/IMG_3490.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAgMtQBoIALYOciy01qibryxG8BfY2UqzF5LrrlslvlXbIeuulI0i_rK7mnz2F4qNzClMTALzVBDgJdJ9Dwk6TTlKLnPXEsbY5bZnAQUa5F063Mjtp2f88KyHpIS7MbWdws4yTVWDWjkKo/s1600/IMG_3517.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAgMtQBoIALYOciy01qibryxG8BfY2UqzF5LrrlslvlXbIeuulI0i_rK7mnz2F4qNzClMTALzVBDgJdJ9Dwk6TTlKLnPXEsbY5bZnAQUa5F063Mjtp2f88KyHpIS7MbWdws4yTVWDWjkKo/s640/IMG_3517.JPG" width="640" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirFiLwKTf88f5ZZO2nJa6apJqkAMKNJwvcLGvtpD1XlTRljFR8cPRf97nhHspBWR4LNQSv9T7NWu-1PMCxsKqtT2quTCydYyicCt31EccbQ6f_GZh87LFJbvN1-zdnKWB5S44_54fLMxJ0/s1600/IMG_3632.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirFiLwKTf88f5ZZO2nJa6apJqkAMKNJwvcLGvtpD1XlTRljFR8cPRf97nhHspBWR4LNQSv9T7NWu-1PMCxsKqtT2quTCydYyicCt31EccbQ6f_GZh87LFJbvN1-zdnKWB5S44_54fLMxJ0/s640/IMG_3632.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCr4cQukvfMUCd3ncIqdVlR1hLQeY938wvPGGnrDqgYyVPOgchibuDHo8IY5XDjSrDPtjzyEimYEKsiOc5771KRAVRycozc7lgqdvzyJA8HMplXav1ocBwy1Z-mYQq4SZEbGJWU8QGDE1-/s1600/IMG_3631.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCr4cQukvfMUCd3ncIqdVlR1hLQeY938wvPGGnrDqgYyVPOgchibuDHo8IY5XDjSrDPtjzyEimYEKsiOc5771KRAVRycozc7lgqdvzyJA8HMplXav1ocBwy1Z-mYQq4SZEbGJWU8QGDE1-/s640/IMG_3631.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-HpMsUgSHJwRvAvmJrvUYC-XbNGtY5ZgpwjD1-veagKHSfoMfOpBhkYxGFrPRwzwyXP-LQkhIZ9NhWJExzvtiMEwKbPWditfX9yyeQe7Or_cVhGOYU7kLfZKxDKAwmd4jwUD6ncVksH1v/s1600/IMG_3529.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-HpMsUgSHJwRvAvmJrvUYC-XbNGtY5ZgpwjD1-veagKHSfoMfOpBhkYxGFrPRwzwyXP-LQkhIZ9NhWJExzvtiMEwKbPWditfX9yyeQe7Or_cVhGOYU7kLfZKxDKAwmd4jwUD6ncVksH1v/s640/IMG_3529.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_XDdMsv5ZQ2TzvAkgQFQvUelIDHdcrvA3OZ_6ovR7s8rpG7mgx6k_s-JVpWLg6mgn2NfV7sRiiEexj_EhluvsMwYzx8WjPurhD_So2iG_WcSCxH7LpB6XnbCYXFjtpNudWZkg7BL5EARl/s1600/IMG_3442.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_XDdMsv5ZQ2TzvAkgQFQvUelIDHdcrvA3OZ_6ovR7s8rpG7mgx6k_s-JVpWLg6mgn2NfV7sRiiEexj_EhluvsMwYzx8WjPurhD_So2iG_WcSCxH7LpB6XnbCYXFjtpNudWZkg7BL5EARl/s640/IMG_3442.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjeG6hT5cWByII5r_Yr42r5_6dn0-TbbFH4vqbTaP7fPMXXqlsnk-L_IjP1Qcy-m1jsynjJxhAaDE3H_8QBi40eKNtqkzEDNEApp3BYuF6UzdM2z8ky-CbrM5pztICDNFeHxJcEIGWt9ya/s1600/IMG_3607.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjeG6hT5cWByII5r_Yr42r5_6dn0-TbbFH4vqbTaP7fPMXXqlsnk-L_IjP1Qcy-m1jsynjJxhAaDE3H_8QBi40eKNtqkzEDNEApp3BYuF6UzdM2z8ky-CbrM5pztICDNFeHxJcEIGWt9ya/s640/IMG_3607.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgS5md2vsczshz2qukt2qYTkWJ8LhA502hKEhQfrhs3B94NdtRdsBGbTkXN92RZ2QjkYPXUXD4Q9FKcndAKgxtPzMRRj3DzkeONYmg4HFTPdMneQ1XteRJP3q-4y7FDPMIVliW9mVb3Jtg0/s1600/IMG_3588.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgS5md2vsczshz2qukt2qYTkWJ8LhA502hKEhQfrhs3B94NdtRdsBGbTkXN92RZ2QjkYPXUXD4Q9FKcndAKgxtPzMRRj3DzkeONYmg4HFTPdMneQ1XteRJP3q-4y7FDPMIVliW9mVb3Jtg0/s640/IMG_3588.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCDzzOf9cBMRo45wEOlDNa_cZO9mG2A8peNnzOXtQ97crmlP-hoog1CVS5UV9-TSU0ae2spA6ApACDaEY0zrR4Iq1bWJGsnCnOwEYjVxKO9CNPBcuAdm-3uQwePZD_wiET5Qs499vI4M-j/s1600/IMG_3432.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCDzzOf9cBMRo45wEOlDNa_cZO9mG2A8peNnzOXtQ97crmlP-hoog1CVS5UV9-TSU0ae2spA6ApACDaEY0zrR4Iq1bWJGsnCnOwEYjVxKO9CNPBcuAdm-3uQwePZD_wiET5Qs499vI4M-j/s640/IMG_3432.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Hvis der var nogen, der ikke vidste det, så bliver Irland kaldt 'den grønne ø.' Velkommen til tour de Irland!<br />
Første del: hovedstaden. Det er jo oplagt at starte med hovedstaden, når man skal udforske et nyt land. Så det gjorde vi. Ryanair flyver uhørt billigt fra Glasgow til Dublin, så det var den option, jeg gik efter. Jeg tog toget ned til Glasgow fra Aberdeen d. 4. april og dagen efter, en dejlig tirsdag morgen (meget tidligt), sad jeg på flyet til Irland. Og så var den spring break begyndt! Overstående billeder viser nogle af de ting, man næsten skal besøge, hvis man befinder sig i Dublin:<br />
St. Patrick's katedral, irske whiskey distillerier, Temple Bar, en masse lækre restauranter (i særdeleshed en masse veganske/vegetariske restauranter. Det er de gode til!) og forfattermuseum med de mange kendte irske forfattere, der har brugt Dublin som deres inspirationskilde. Vidste I godt, at både George Bernard Shaw, James Joyce og Oscar Wilde var irere? Man lærer noget nyt hver dag.<br />
<br />
Vi havde tre nætter i Dublin, inden turen gik videre sydpå. Vi havde lejet en bil, og der blev modigt kørt på de irske landeveje.<br />
<br />
<i>Part one of our tour de Ireland: the capital. Fairly self-explanatory. Always a good idea to start with the capital when embarking on the journey that is exploring a whole new country. Low cost European airline Ryanair (actually, Ryanair's Irish.. I had no idea) flies from Glasgow to Dublin for about 10 quid, so that was my best option. I took the train to Glasgow from Aberdeen on April 4th (ticket was £5, total steal!), and the very next day, very early in the morning, I was on the plane to Ireland. Springbreak! The pictures above depict some of the things, I think capture the essence of Dublin: St. Patrick's Cathedral, some of the many whiskey distilleries, the famous Temple Bar, the Irish parliament buildings, tacky souvenirs and the Irish writers museum and the National Gallery of Ireland, which is definitely worth a visit. Did you guys know that George Bernard Shaw, James Joyce AND Oscar Wilde were all Irish? I sure didn't. I guess you learn something new every day. </i><br />
<i><br /></i>
<i>After three nights in Dublin, we moved on. South. In a rental car. I've had plenty of experience with driving in the 'wrong' side of the road. Well, I say plenty.. I drove for a couple of days last year when the fam visited and we drove down to Edinburgh and up through the Cairngorms while driving back to Aberdeen. I feel like I have a lot of experience. Anyways, it went well! Off we went.. </i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUJrTJcORIBNzwbnCQgAGVrXmSdr_M67J3-6WZma4XDiGaNy8kr1QEROsoMCZ0FhJvpwcfB4EW3zdklMw5pETl0VS-Dwvt1JB974GKmut9xG5Kwnna5NjhqYQylRt55RmZQSNtnWoC03Wq/s1600/IMG_3633.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUJrTJcORIBNzwbnCQgAGVrXmSdr_M67J3-6WZma4XDiGaNy8kr1QEROsoMCZ0FhJvpwcfB4EW3zdklMw5pETl0VS-Dwvt1JB974GKmut9xG5Kwnna5NjhqYQylRt55RmZQSNtnWoC03Wq/s640/IMG_3633.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn0JRRhHXhYtERh2rADCjvFDUvsLyZe87Thmn_t4XC-YOalHEIbGy3d4SqKgnXqAywE1SY_4-fyYF0iCjAwIEjc1fPZ1xPb-_JZGq3zAv8xysvgoFu825kOluzyn1p6L_4rUzdS9ty94-y/s1600/IMG_3638.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn0JRRhHXhYtERh2rADCjvFDUvsLyZe87Thmn_t4XC-YOalHEIbGy3d4SqKgnXqAywE1SY_4-fyYF0iCjAwIEjc1fPZ1xPb-_JZGq3zAv8xysvgoFu825kOluzyn1p6L_4rUzdS9ty94-y/s640/IMG_3638.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDxRRQT4ZXHa4Uh20qahcTpbKfRiFbcf84RMBxS_nrS90WVjcdcqSBozo8TZ4dg0QREhnSQLe_rtFfUtdBTVmswoe7Nq0d9VNqPB2rGDfSwd9AdRteqdxtqCk57Eq6dVjmyxW2ta9oLK-g/s1600/IMG_3665.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDxRRQT4ZXHa4Uh20qahcTpbKfRiFbcf84RMBxS_nrS90WVjcdcqSBozo8TZ4dg0QREhnSQLe_rtFfUtdBTVmswoe7Nq0d9VNqPB2rGDfSwd9AdRteqdxtqCk57Eq6dVjmyxW2ta9oLK-g/s640/IMG_3665.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim-DR4KVTRekzL9lkwO6N066Nsj_tab2GTu0EbSr2H_97hPW_6VurqAhlIQqz3ZRvJI__E2d-u2debTyhmgazasnKr6w5IdV3lfxA0Npj6-eyjr7QmzYKPbSc9gNzJ0mCoF6hdT_Styg0y/s1600/IMG_3667.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim-DR4KVTRekzL9lkwO6N066Nsj_tab2GTu0EbSr2H_97hPW_6VurqAhlIQqz3ZRvJI__E2d-u2debTyhmgazasnKr6w5IdV3lfxA0Npj6-eyjr7QmzYKPbSc9gNzJ0mCoF6hdT_Styg0y/s640/IMG_3667.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAVAIQIVqOrEc-Ln3_-ovHyZgP5_aNWO9UrySVO3O-qP4EDyIxfOQG9NwKYuwKCkVewm5oIHQYDZq5X9AJEfLWFAOcB_3J4NcYGThoobOMPfZ8H5-DIz4HjnpXx2HJKtwmtTXz4hmLzPeP/s1600/IMG_3668.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAVAIQIVqOrEc-Ln3_-ovHyZgP5_aNWO9UrySVO3O-qP4EDyIxfOQG9NwKYuwKCkVewm5oIHQYDZq5X9AJEfLWFAOcB_3J4NcYGThoobOMPfZ8H5-DIz4HjnpXx2HJKtwmtTXz4hmLzPeP/s640/IMG_3668.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJYUDeBBRF9ArvUatXeAw5p1xFE1c4tIxFqUwYxu6qN-xnDX1iR-8pU1ZcVVmcmnuRCPcRXhym-iQ2XERgHF1JLI2DN9nrqapvJt2POpaUN6nuIk63aZzp1wN77vbEz8koKiIV7V-Z7tzE/s1600/IMG_3686.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJYUDeBBRF9ArvUatXeAw5p1xFE1c4tIxFqUwYxu6qN-xnDX1iR-8pU1ZcVVmcmnuRCPcRXhym-iQ2XERgHF1JLI2DN9nrqapvJt2POpaUN6nuIk63aZzp1wN77vbEz8koKiIV7V-Z7tzE/s640/IMG_3686.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Næste stop på vores tour de Irland var Cork, men vi havde et stop på vejen: Wicklow Mountains National Park. Parken ligger godt en halv times kørsel lige syd for Dublin. Hvis man alligevel skal den vej, anbefaler jeg virkelig, at man ligger turen forbi. Den er meget let tilgængelig og man kan både stoppe en 10 minutters tid, eller man kan tage hele oplevelsen og tage på en vandretur. Der er noget for alle. Vejret var ægte irsk, som billederne så gråt vidner om, men det gjorde faktisk ingenting. Det gjorde det egentlig bare endnu smukkere. Naturen i parken passede perfekt til et dystert og mørk vejr.<br />
<br />
Da vi forlod Wicklow, var klokken omkring 14.30. Vi havde kort og alt muligt, så vi var helt sikre på, at vi saaaagtens kunne finde ned til Cork via de små landeveje. Kunne vi det? Gæt selv.<br />
<br />
<i>Next stop: Wicklow Mountains National Park. One of the many Irish nature treasures and only half an hour of a drive from Dublin. Although Wicklow was only a quick stop on our way down to Cork, it was worth it all. It's worth a stop if you're close or passing through while driving down to Waterford or Cork. You can either stop for half an hour, like we did, or take a hike, even camp. Whatever you feel like. The weather was, as you can clearly see, very Irish. But I really wasn't bothered. It only made everything more beautiful. It kinda reminded me of Forks, the location from Twilight. Dark and gloomy and not really suitable for sunshine and a blue sky.</i><br />
<i><br /></i>
<i>It was half two when we left Wicklow, en route to Cork. We decided we had plenty of time. Which we did, in reality. It just wasn't enough for all the detours and mistakes and errors we were going to have to make to finally make our way to Cork. We had a map, so it wouldn't be a biggie to navigate. We decided to take the country roads and ditch the motorway. We did make it. Eventually.</i><br />
<i><br /></i>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsUSscSYQxmt7b7aBOkDb5m1V0-nP_9LLxpw3FY0j9HMPgQPcSa2Z8_qwub8bTCR22Sypr8HShjR28LCPgJW8WisGvtGhqdZTTc7XjlM8z1neXNrjLuj8D03FxrkdszpC-xQtElamwUiUN/s1600/IMG_3690.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsUSscSYQxmt7b7aBOkDb5m1V0-nP_9LLxpw3FY0j9HMPgQPcSa2Z8_qwub8bTCR22Sypr8HShjR28LCPgJW8WisGvtGhqdZTTc7XjlM8z1neXNrjLuj8D03FxrkdszpC-xQtElamwUiUN/s640/IMG_3690.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwSmQCilB7GMJZS_-7_yZiXJrzIKTNLS6suG0fEaVjL52I2YJ8kgQ9pxJLf9WCOxpxyGzDMW1-wDhFJNGNMIRumJ-puu0Os6FWXxltr2HMjoM307l5ZhGsT8DQmN-GJKyayq7h9lEu-qVU/s1600/IMG_3695.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwSmQCilB7GMJZS_-7_yZiXJrzIKTNLS6suG0fEaVjL52I2YJ8kgQ9pxJLf9WCOxpxyGzDMW1-wDhFJNGNMIRumJ-puu0Os6FWXxltr2HMjoM307l5ZhGsT8DQmN-GJKyayq7h9lEu-qVU/s640/IMG_3695.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2UcZAzpb3IpXi5niZQe_Mmg-IYunHcI0mJHOr4NSuDIHcd3T1-0PWmwqN1iJ7iVITnm5QTtgnDLe1A_J_6wtcLAA8C8nD4yc_5F7RfxOfKuN0FLNs5cE16BRPGj0vnbnt_CmVaap95fPH/s1600/IMG_3696.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2UcZAzpb3IpXi5niZQe_Mmg-IYunHcI0mJHOr4NSuDIHcd3T1-0PWmwqN1iJ7iVITnm5QTtgnDLe1A_J_6wtcLAA8C8nD4yc_5F7RfxOfKuN0FLNs5cE16BRPGj0vnbnt_CmVaap95fPH/s640/IMG_3696.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1FY8qgHls1QYQb_ScS73agUzXivqc2Bvyh5ZAc71loVaEyiIrZHJ7G4JmD5VdgFl9RpTZD5BMHtTwONYAjFwr7p4nTwFX7bmLSGoQDQO8cOl3Sbnby_VvrkGuQWgrVG2dNN8-iDUWio1x/s1600/IMG_3697.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1FY8qgHls1QYQb_ScS73agUzXivqc2Bvyh5ZAc71loVaEyiIrZHJ7G4JmD5VdgFl9RpTZD5BMHtTwONYAjFwr7p4nTwFX7bmLSGoQDQO8cOl3Sbnby_VvrkGuQWgrVG2dNN8-iDUWio1x/s640/IMG_3697.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEik1SsMBZp3J1fxZYCv6UAIlTYvXY1JQBbt5OCzkEZYB7I8LAsgEiq8Yd0o0WhNh4p9tD80eleGHCZYX1HDHku4vhKk5_rJ5FGQI1MfX36GuEe1t0w-eVjuPDqBOuidFxi2e12TuNpAhS2c/s1600/IMG_3705.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEik1SsMBZp3J1fxZYCv6UAIlTYvXY1JQBbt5OCzkEZYB7I8LAsgEiq8Yd0o0WhNh4p9tD80eleGHCZYX1HDHku4vhKk5_rJ5FGQI1MfX36GuEe1t0w-eVjuPDqBOuidFxi2e12TuNpAhS2c/s640/IMG_3705.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG6msqXb6Xx88D6bHdYHkR-IQamphGxR7ypzjj555DjNBxsPzHtJNV0efwb2ViOYLQSgPDVLo3ETyLqGpj5myM8nWu57YGSfypQymc0RD_D_4dxMULb0cS0PjWgM5REXwVMPEwXiyO5ZoQ/s1600/IMG_3694.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG6msqXb6Xx88D6bHdYHkR-IQamphGxR7ypzjj555DjNBxsPzHtJNV0efwb2ViOYLQSgPDVLo3ETyLqGpj5myM8nWu57YGSfypQymc0RD_D_4dxMULb0cS0PjWgM5REXwVMPEwXiyO5ZoQ/s640/IMG_3694.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Vi fandt ned til Cork. Det tog bare rundt regnet 10 timer, i stedet for de omtrent 3-4 timer, vi regnede med, det højest ville tage. Google Maps havde lovet mig, at turen fra Dublin til Cork kunne gøres på 2 timer og 38 minutter. Det kan den også. Med sømmet i bund på motorvejen. Vi havde hverken sømmet i bund eller befandt os på motorvejen, så 10 timer var måske ikke engang så slemt. Vi ankom til vores destination og kunne endelig indlogere os på vores virkeligt lækre guesthouse,<a href="http://www.booking.com/hotel/ie/gabriel-house.en-gb.html?aid=313140;label=hotel-40667-ie-ALO6zPbL_z7sfFYkyVQ16AS3652941542%3Apl%3Ata%3Ap1%3Ap2%3Aac%3Aap1t1%3Aneg%3Afi%3Atikwd-12648142320%3Alp9046833%3Ali%3Adec%3Adm;sid=5b0efb56f3b0b77da3b56b668384e395;dcid=1;dest_id=-1501986;dest_type=city;dist=0;room1=A%2CA;sb_price_type=total;srfid=a17955561e8c49fd82384c22613525268d29cc25X1;type=total;ucfs=1&;lang=en-gb;cdl=da" target="_blank"> som kan ses her</a>. At klokken var 22 om aftenen, det behøver vi ikke nævne. Cork var meget anderledes fra Dublin: meget mere stille og rolig og mere autentisk. Cork er nok mest kendt for deres universitet, University College Cork (UCC). Eller måske er det bare mig, der i min universitetsboble tror, at det er verdenskendt. Jeg har i hvert fald tit hørt om det, og har også hørt fra mine irske medstuderende, at det er en ok skole og at den er ret så svær at komme ind på. At den så også er ekstremt pæn og ligger i meget smukke omgivelser gav os jo bare endnu mere lyst til at se den i virkeligheden. Så det gjorde vi. Ellers stod Cork på afslapning, shopping og gåture.<br />
<br />
Imens vi var i Cork, skulle vi jo også ud og se noget, så det var næste stop på turen. Vi var godt nok også ude i et shoppingcenter en af dagene, da det regnede hele dagen lang. Man skal jo udnytte, at man har en bil til rådighed, ikke? Dagen efter var vejret helt perfekt, så vi kørte vestpå. Til Ring of Kerry.<br />
<br />
<i>Like I said, we did make it. It took us no less than 10 hours, but we did make it. Google Maps had foolishly let me to believe that this would've been a 3-4 hour trip. It would've been, had we been on the highway going 130 km/h. Seeing as we took the small and narrow country roads almost all the way there, 10 hours wasn't too bad. And we got to see some pretty amazing scenery, so it was worth all the trouble. The point is, we made it. It was 10pm when we finally rolled down the driveway of our guesthouse (which was a really nice place, if anyone's interested, <a href="http://www.booking.com/hotel/ie/gabriel-house.en-gb.html?aid=313140;label=hotel-40667-ie-ALO6zPbL_z7sfFYkyVQ16AS3652941542%3Apl%3Ata%3Ap1%3Ap2%3Aac%3Aap1t1%3Aneg%3Afi%3Atikwd-12648142320%3Alp9046833%3Ali%3Adec%3Adm;sid=5b0efb56f3b0b77da3b56b668384e395;dcid=1;dest_id=-1501986;dest_type=city;dist=0;room1=A%2CA;sb_price_type=total;srfid=a17955561e8c49fd82384c22613525268d29cc25X1;type=total;ucfs=1&;lang=en-gb;cdl=da" target="_blank">you can find it here</a>). </i><br />
<i>Cork is very different from Dublin. I guess you can't even make the comparison, given that Ireland is such a small country. Cork is quieter, less buzzing and more authentic. For me, Cork is best known for the university, University College Cork (UCC). Perhaps it's just me, but I've heard a lot about it from fellow students and most of my Irish friends have told me it's a pretty hard school to get into. It's also gorgeous as hell. By far one of the prettiest schools I've ever seen. So of course, we had to venture there so see it with our own eyes. We were not disappointed. Besides envying all the students at this institution, we spent our days in Cork shopping, relazing and walking around the city.</i><br />
<i><br /></i>
<i>While in Cork, we had to take advantage of having a car, so we had a few day trips. The first one was a trip to a nearby mall - no better way to spend a rainy day, right? The very next day the weather was no less than perfect, so we embarked on a new journey. To one of the most beautiful places in Ireland - Ring of Kerry!</i><br />
<i><br /></i>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8qWtp675h2UhRUjElYX_chDBDNpwTNZSs_2GF8Q1r2W5WjEoyB3tVBrcHFX9PlHbC-O6NIJsZKEUW-p7wZDs_jOpqxfz5IByuFTkSzOpkrAV3EL0Y2sBcuQvgXdLkWsPyaK9ASiAsLJwh/s1600/IMG_3718.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8qWtp675h2UhRUjElYX_chDBDNpwTNZSs_2GF8Q1r2W5WjEoyB3tVBrcHFX9PlHbC-O6NIJsZKEUW-p7wZDs_jOpqxfz5IByuFTkSzOpkrAV3EL0Y2sBcuQvgXdLkWsPyaK9ASiAsLJwh/s640/IMG_3718.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVh97VWwsDjQ9wdo5Bh9sSsjtD6bA8mTMaw4ikhOGe5STaDLUyCTBLFh8FtogW0dKEDU53DHDn-0DEISCroxPXL0Xw3T871edLtgWDIAJBFIhyphenhyphenbqygf65LHU2UOJj_vi8pXUKDY_FQQomx/s1600/IMG_3725.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVh97VWwsDjQ9wdo5Bh9sSsjtD6bA8mTMaw4ikhOGe5STaDLUyCTBLFh8FtogW0dKEDU53DHDn-0DEISCroxPXL0Xw3T871edLtgWDIAJBFIhyphenhyphenbqygf65LHU2UOJj_vi8pXUKDY_FQQomx/s640/IMG_3725.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhymALL8xWxrgBn31DbQudwnwPeTfgqvrbSWltrAA03YLyZrfuNI9XLddBSxC0R0qJUKfmmI01ysLxqxZRTvj5nlS8A3zFZMy-qaU8rpXOyYRfOTg2WpfbuYXTQeYxP_-6p3QwriaqIIusI/s1600/IMG_3750.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhymALL8xWxrgBn31DbQudwnwPeTfgqvrbSWltrAA03YLyZrfuNI9XLddBSxC0R0qJUKfmmI01ysLxqxZRTvj5nlS8A3zFZMy-qaU8rpXOyYRfOTg2WpfbuYXTQeYxP_-6p3QwriaqIIusI/s640/IMG_3750.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiv7MpUxQZkxO_RahIQNQWQK6LQUpUo4GHum4_gy1RnfI7jFNeAOn9bNq2xHFZKKtF-Oq_RlJi0ZtsiSDmqJ23e-nr3bp2mxdxWQuEcuqQVmG2rZIL33CzcDgDsLfB48MjMAi2arq-5_YOh/s1600/IMG_3751.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiv7MpUxQZkxO_RahIQNQWQK6LQUpUo4GHum4_gy1RnfI7jFNeAOn9bNq2xHFZKKtF-Oq_RlJi0ZtsiSDmqJ23e-nr3bp2mxdxWQuEcuqQVmG2rZIL33CzcDgDsLfB48MjMAi2arq-5_YOh/s640/IMG_3751.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivEnqP-GJmdnhJ11Z7yJ2ZJnr7P11n6r0ozXAv3Dlbu8RNeppP6fF0T9Czb2IjnKOoPFqLG3g95SVBOia3Lj8wdoLAj4kWzq9U0rinJpBKdBPaSe2h2-qm0QkzZFQ4HL2FK6MZZ5pVqBwn/s1600/IMG_3755.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivEnqP-GJmdnhJ11Z7yJ2ZJnr7P11n6r0ozXAv3Dlbu8RNeppP6fF0T9Czb2IjnKOoPFqLG3g95SVBOia3Lj8wdoLAj4kWzq9U0rinJpBKdBPaSe2h2-qm0QkzZFQ4HL2FK6MZZ5pVqBwn/s640/IMG_3755.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyFqmHGycX4Ry_-DOgiP6X8dw_MCgDT5GAd6y9uOvS23XGX8AD1O-UMQLBfH5XikJP8689H2mKD_KyGQs7YdPRDp-ca6zLw2H9aH5jJXrr1lSmd-9OtTChvOxua5yHcbuTzLsauzNrmtgP/s1600/IMG_3759.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyFqmHGycX4Ry_-DOgiP6X8dw_MCgDT5GAd6y9uOvS23XGX8AD1O-UMQLBfH5XikJP8689H2mKD_KyGQs7YdPRDp-ca6zLw2H9aH5jJXrr1lSmd-9OtTChvOxua5yHcbuTzLsauzNrmtgP/s640/IMG_3759.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTcCK32-J6Vrtz3Ui4dK8MOBLpzMeEqNVxb7Ta9sRyEbB_3hP6d4N_FNuUbGRFucAEmJL-MCGcNdWapIA1659GHvYNoTIQO_JO3vhvG_0AJJZYo-chOqz0qZ6ddenOlgiySgIMl4ATI5Ni/s1600/IMG_3762.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTcCK32-J6Vrtz3Ui4dK8MOBLpzMeEqNVxb7Ta9sRyEbB_3hP6d4N_FNuUbGRFucAEmJL-MCGcNdWapIA1659GHvYNoTIQO_JO3vhvG_0AJJZYo-chOqz0qZ6ddenOlgiySgIMl4ATI5Ni/s640/IMG_3762.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9Nc03n_mwMXu4_LabVuG06d0RlsLyRAZStqPh27ViuYFcB4yJv2loFzuptsR8R2yuQ4G_V-E5yREKfdUZE7sEAkQR0N1U2xtKl1OVa4Rcmb45nom91SrpizHJJvOTmlcmA_3j7BU4Q-Y1/s1600/IMG_3769.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9Nc03n_mwMXu4_LabVuG06d0RlsLyRAZStqPh27ViuYFcB4yJv2loFzuptsR8R2yuQ4G_V-E5yREKfdUZE7sEAkQR0N1U2xtKl1OVa4Rcmb45nom91SrpizHJJvOTmlcmA_3j7BU4Q-Y1/s640/IMG_3769.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP8MbHCASYz3q41qT1uDISCqBvPA6C7dNoO5qKorPk__WKNVWpST02bNoa3GwwwsCvFVGxG_xHhsN01MrIGwg6WCTVdMy1f52P4m8dx6Xoz_5N0_0PN_p_2w_mgY5POxmehVSpQ2MapmNS/s1600/IMG_3770.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP8MbHCASYz3q41qT1uDISCqBvPA6C7dNoO5qKorPk__WKNVWpST02bNoa3GwwwsCvFVGxG_xHhsN01MrIGwg6WCTVdMy1f52P4m8dx6Xoz_5N0_0PN_p_2w_mgY5POxmehVSpQ2MapmNS/s640/IMG_3770.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDAjiUsT9bHk9mZubnvBShmIxtBSj8hmv-wd02AxcBuYmJoNQe2nm8Mv_jU1SkRWvIMVrb9NAMaVW7mtfgr0UuHetIddxpUUR81Zvl1KHi0DiYl3KHJcnpLZkd6fC2MpzPQonGxHBtKAPy/s1600/IMG_3778.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDAjiUsT9bHk9mZubnvBShmIxtBSj8hmv-wd02AxcBuYmJoNQe2nm8Mv_jU1SkRWvIMVrb9NAMaVW7mtfgr0UuHetIddxpUUR81Zvl1KHi0DiYl3KHJcnpLZkd6fC2MpzPQonGxHBtKAPy/s640/IMG_3778.JPG" width="640" /></a></div>
<i><br /></i>
Hvis der er nogen, der ikke vidste, hvor smuk Irland er, så burde I vide det nu. Selvom vi kun fik udforsket en brøkdel af den strækning, de kalder Ring of Kerry, så fik vi meget ud af det. Vi kørte først til Killarney, hvor jeg desværre ikke fik taget nogen billeder, hvorefter vi kørte ned igennem Killarney National Park, hvor de fleste billeder er fra. De har det berømte Ladies View, som jeg fik anbefalet at stoppe ved. Jeg forstår godt hvorfor. Det var sindssygt smukt. Historien bag det er også lidt sjov, som I kan se på skiltet. Bare det at køre igennem parken var et syn for sig selv. Vi kørte ned til Kenmare, som ligger tæt på kysten, for at få lidt at spise og kigge os omkring. Selvom jeg aldrig selv kunne bo ude i sådan en isoleret landsby, så kan jeg godt se det charmerende ved det. At have al den natur på sit dørtrin, det må da være okay rart.<br />
<br />
<i>In case there's still some of you who are unaware of how beautiful Ireland is.. y'all should know by now. I mean, look at it. Even though we only did a fraction of the massive area of Ring of Kerry, we felt like we saw a good deal and what we saw was definitely worth the drive. We started off in Killarney. I didn't get any pictures, but Killarney is so cute and definitely worth a visit. We merely stopped there to fix some car problems, and then we were off to Killarney National Park, where most of the pictures were taken. About half way through the park you have the famous Ladies View. The story behind it is quite entertaining and the view itself is amazing. Definitely the highlight of the area. However, merely driving through the park was incredible. Through mountains on very very narrow roads with the occasional sheep blocking the traffic. What's not to like? We drove down to Kenmare, a tiny village close to the main sights of the Ring of Kerry. Also worth a visit. We hung out with the construction workers in the main square while eating our lunch. Even though I could never live in such an isolated place myself, I am by no means blind to the charm and the peace and quiet such residence would permit. Being a second away from breathtaking nature.. I wouldn't mind that.</i><br />
<i><br /></i>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVCWdYG90Jg6RJ4mo63LttS0ILy-uVPfb1yLskpASlbGjOaYBcF41beNmevc3j5-Jyncier9hfZ5s4KTkryIPgXAFDkcuScMYHiyLKoZzpavbgBHEpVhxq3_c07fsQGmSoudePP1M-Fz_Q/s1600/IMG_3515.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVCWdYG90Jg6RJ4mo63LttS0ILy-uVPfb1yLskpASlbGjOaYBcF41beNmevc3j5-Jyncier9hfZ5s4KTkryIPgXAFDkcuScMYHiyLKoZzpavbgBHEpVhxq3_c07fsQGmSoudePP1M-Fz_Q/s640/IMG_3515.JPG" width="640" /></a></div>
<i><br /></i>
Dagen efter Ring of Kerry var det tilbage til Dublin igen. Denne her gang tog turen de forventede 3 timer. Kun fordi vi kørte på motorvejen hele vejen. Så havde Google Maps ret alligevel. Vi boede på et mega lækkert hotel, som jeg havde fundet på Booking til halvdelen af den originale pris (Maldron Parnell Square, hvis nogen skulle lægge vejen forbi!). Det var den perfekte afslutning på en dejlig ferie i et smukt land. Dagen efter var det så Danmark, der skulle lægge ramme for min forårsferie. Jeg havde jo ferie i tre uger, så det skulle udnyttes.<br />
<i><br /></i>
<i>Fast forward a couple of days, and we're back in Dublin again. This time is actually took three hours to make the journey. I guess Google Maps was right. Staying in a really nice hotel for our last night in the country (Maldron Parnell Square, if anyone's interested!) was the perfect way to end our stay in Ireland. Beautiful country. Kinda like a pseudo United Kingdom, but very different. The next day we flew to Denmark. After all, my spring break lasted three weeks, so I had to take a trip to the motherland.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-25141094296165642862016-03-30T20:30:00.002+01:002016-04-07T21:15:18.636+01:00Når det hele sker på én gang<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRRmReXrkx616fRgxoYgkELOBpvRBEc2vdkGPdX982rVgMk1V3SfdniYmsULdxSjFHcVHIoD5bUyhihlUVl1zJbP-a3Ohs9MPQwsngFdRORnn9Q37V9DYD2oicYyfAM6h8x5BHItdIWZXY/s1600/IMG_2603.JPG" imageanchor="1"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRRmReXrkx616fRgxoYgkELOBpvRBEc2vdkGPdX982rVgMk1V3SfdniYmsULdxSjFHcVHIoD5bUyhihlUVl1zJbP-a3Ohs9MPQwsngFdRORnn9Q37V9DYD2oicYyfAM6h8x5BHItdIWZXY/s640/IMG_2603.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
Der er sket rimeligt meget den sidste måned. Rigtig meget. Jeg har fået job. Jeg har været i Danmark. Jeg har fået en voluntør stilling hos vores sportscenter. En post på vores Facebook-side er blevet set af næsten 40.000 mennesker. Men først, så skulle jeg lige vise je<span style="font-family: inherit;">r et b<span style="text-align: center;">illede fra vores religionsbibliotek som jeg skød for et par uger siden, da jeg fotograferede for en ven - er det ikke smukt?</span></span></div>
<div>
<span style="font-size: 12.8px; text-align: center;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Ah well. Lad os starte fra starten. Igennem hele januar og februar udfyldte jeg jobansøgning efter jobansøgning. Der var ingen bid. Jeg var til omkring 5 samtaler, men manglende erfaring og seriøst dårlige interview-skillz, blev jeg valgt fra. Gang på gang. Men så fik jeg besked fra Vue, en af de store biografer i Storbritannien, om jeg ikke kunne komme til interview en dag. Det var d. 3. marts. Jeg havde næsten opgivet håbet, så da det blev d. 3. marts, aflyste jeg mit interview, stak en lille hvid løgn om at jeg ikke havde tid. Men de var meget bestemte og spurgte om jeg havde tid dagen efter. Det havde jeg. Så efter jeg havde været på hospitalet en to timers tid som frivillig, tog jeg ind til byen og mødte op kl. 19 til vores samtale. Jeg havde absolut ingen forventinger, men jeg fik et opkald en time senere fra min nye chef, der pænt spurgte mig, om jeg ville være en af hendes nye medarbejdere. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har sgu' egentlig altid drømt om at komme til at arbejde i en biograf, men BioCity Aalborg sagde altid nej tak. Men nu skal det være! Jeg var sprudlende af glæde. Jeg har jo aldrig nogensinde fået et job før, ikke sådan et rigtigt job, og især ikke via en jobsamtale. Men det har jeg nu! Så nu arbejder jeg 10-20 timer om ugen hos Vue. Og jeg kan rigtig godt lide det. </div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
<br />Ugen inden havde jeg også været til samtale hos vores lokale sportscenter, Aberdeen Sports Village. De ledte efter frivillige til at hjælpe med deres sports camps som løber i skoleferierne. Det starter ud som en voluntør-stilling, men efter noget tid kan man være heldig og blive uddannet til at være instruktør. Det var jeg også så mega heldig at lande! Og så blev jeg også udvalgt til at være en slags tutor/aktivitetsleder for det internationale center på mit universitet, så næste semester får jeg en gruppe internationale studerende (nok primært udvekslingsstuderende), som jeg skal hjælpe med at falde til. Jeg glæder mig! Så marts har været produktiv på den front. </div>
<div class="" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Der er også sket noget andet. To dage efter vi på Students of Aberdeen University (SoAU) havde lagt et åbent brev op om manglen på hjælp til folk med psykiske problemer (<a href="https://www.facebook.com/studentsofau/posts/1137274896292740" target="_blank">som kan læses her</a>), blev vi kontaktet af en venlig kvinde ved navn Rachel fra Evening Express, som er en af de største og mest læste aviser her i Aberdeen. Nok den mest læste faktisk. Deres Facebook-side har over otteoghalvfjerds tusinde 'synes godt om' på Facebook, så publikummet er der helt sikkert. Rachel ville gerne snakke med os om det her brev. Siden det var Chris idé (og siden Lenka, min med-grundlægger af SoAU og partner, er i Kina på udveksling) blev vi enige om, at Chris skulle snakke med hende. Chris(topher) er min kærste, hvis der er nogen, der stadig skulle være i tvivl. Og det kom der så denne her artikel ud af. Den kan læses <a href="https://www.eveningexpress.co.uk/fp/news/local/student-death-triggers-call-for-increase-in-unis-mental-health-provision/" target="_blank">lige her</a>, hvis der er nogen, der er interesserede. Et par timer efter avisen kom ud mandag morgen blev vi kontaktet af Original 106, en radiokanal med hovedsæde her i Aberdeen, som også gerne ville snakke med os. Igen var det Chris, der snakkede med dem, og udsendelsen blev sendt gentagne gange tirsdag. Nu er der ikke så meget tilbage at gøre end at håbe på at vores call for help bliver hørt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg har også lige fået en besked om, at vi er blevet udgivet i <a href="http://www.thenationalstudent.com/Student/2016-03-29/students_call_for_better_mental_health_services_after_death.html" target="_blank">The National Student</a>. Og ligesom det her indlæg er blevet skrevet, er vi blevet kontaktet af Huffington Post, som lige har udgivet en artikel, <a href="http://www.huffingtonpost.co.uk/entry/aberdeen-university-students-criticise-mental-health-provision_uk_56fbf9d0e4b0884065f03214" target="_blank">som kan læses her</a>. Jeg tror ikke vi havde regnet med sådan en massiv medieomtale, men hvis der kan komme positiv forandring ud af det, så har vi vist opnået det, vi gerne ville.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9uldGaEpzW_gi92dW_qe2j8votwJNyrrT91o0Jz9D9gVyaM3_MF82CTJlemNR11MYvnxwZ2o73FSz_gci5ZdV57dJjHWNdF3PaqSS3RCar_kB6pBDVCVeHADFOSQ8J9RSOQaDj7u54lZx/s1600/IMG_3429.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="464" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9uldGaEpzW_gi92dW_qe2j8votwJNyrrT91o0Jz9D9gVyaM3_MF82CTJlemNR11MYvnxwZ2o73FSz_gci5ZdV57dJjHWNdF3PaqSS3RCar_kB6pBDVCVeHADFOSQ8J9RSOQaDj7u54lZx/s640/IMG_3429.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det hele er sket inden for den sidste uges tid og faldt sammen med mit besøg i Danmark, som det kun var min mor, der var blevet indviet i. Det hele skete ret hurtigt. Det blev planlagt en uge før jeg ankom til Aalborg Lufthavn, og det hele var perfekt. Surprise visits skal jeg til at gøre mig noget mere i, det er helt sikkert. At det skulle falde sammen med hvad der nok bliver den største omgang medieopmærksomhed, jeg nogensinde kommer til at opleve i mit liv, var bare et tilfælde. Sådan er det jo engang imellem. Så kan vi jo så tilpas slutte af med et sommerligt billede fra Vilsted Sø. Der var fandme koldt.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV0MR2Q_Nv4IvM24awVDf6nmpgpeLG28xcpQKvltTknMAjOM6Zz2g9uAiMugh5ZlGNQZNM9c-XXohm8XB4tLx2XKEMksxUw9x-vCmgUGa3MdzrEhjt_O6Dd2-Tut1kIszFeLBhF1zKxdjO/s1600/lade.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV0MR2Q_Nv4IvM24awVDf6nmpgpeLG28xcpQKvltTknMAjOM6Zz2g9uAiMugh5ZlGNQZNM9c-XXohm8XB4tLx2XKEMksxUw9x-vCmgUGa3MdzrEhjt_O6Dd2-Tut1kIszFeLBhF1zKxdjO/s640/lade.jpg" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
Så, hvad skal der så ske nu?</div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
Ja. Vi er jo i 11. undervisningsuge, som jo er den sidste. På fredag når klokken slår 12, har jeg fri indtil min første eksamen, som er d. 3. maj. Så godt en måned. Den står på Irland i 8 dage med min mor efterfulgt af 8 dages ferie i Danmark. Og så tilbage til Skotland til eksamener. Jeg glæder mig til irsk forår og skotsk, spansk og dansk sommer.</div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-8728836881969503972016-02-12T23:24:00.000+00:002016-02-12T23:24:20.374+00:00Den skotske andedam<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGiooi0OP73RmBTdT7ph6p80EXXTCp6_uAiqpWWwDJTjOvDaxGI6w5YIvqw35JNlpoYI0_uZwHA_p_Cra8z7n0J3LtxWe2dnWB5DiIqR8DSxFSMkcpRNmkzuyIbxqw2g2vyziENym1mq6g/s1600/IMG_2559.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGiooi0OP73RmBTdT7ph6p80EXXTCp6_uAiqpWWwDJTjOvDaxGI6w5YIvqw35JNlpoYI0_uZwHA_p_Cra8z7n0J3LtxWe2dnWB5DiIqR8DSxFSMkcpRNmkzuyIbxqw2g2vyziENym1mq6g/s640/IMG_2559.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiEXYNlFWqClEi-6hBeRVyctSrFhgikeWpnEp7vd0CqJlnlIMf9iwPSXMusjo5nqpFezilupG_tk75w-TXs2xkDutR3XPvscBNwkPf0LR-4qUrsrwuuUTPYQrCXzTefIK29odq0DFi8jNu/s1600/IMG_2562.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiEXYNlFWqClEi-6hBeRVyctSrFhgikeWpnEp7vd0CqJlnlIMf9iwPSXMusjo5nqpFezilupG_tk75w-TXs2xkDutR3XPvscBNwkPf0LR-4qUrsrwuuUTPYQrCXzTefIK29odq0DFi8jNu/s640/IMG_2562.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<span style="font-family: inherit;">Så er hun tilbage i det britiske. Jeg har faktisk været her i godt en måned. Heroppe i det nordlige Skotland. Her er koldt, vådt og vinteren er over os. Men i det mindste har vi ikke sne, som jeg kan se at det har været tilfældet i de forenede Stater og Danmark på det seneste. Så jeg kan ikke klage! Jeg ankom, sammen med Chris, fra København til Edinburgh mandag eftermiddag d. 11. januar, og snart var vi på et tog med kurs mod Aberdeen. Vi var fremme på lige godt to en halv time. Og så var jeg tilbage!</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">De første fire ugers undervisning er ovre. Faktisk har vi kun 11 i alt. Det er afsindig kort. Jeg har kun tre fag, grundet at det ene er dobbelt credits. Mit skema er nok det letteste nogensinde. Jeg er i skole otte timer om ugen. Otte. Det er lidt svært at tage det hele seriøst, når det kræver så lidt. Men så kommer der jo også lektier. Læsning. Essays. Så bliver det hele lidt presset. Så er vi der. hvor man skal være, som universitetsstuderende. Jeg har, udover mit obligatoriske politik-fag (som handler om global lighed og ulighed), spansk (på højniveau, men lad os nu se. Er det ikke altid det samme?) og filosofi, som handler om erkendelsesteori. Vi har en meget engageret italiensk forelæser, hvis accent er liiiidt svær at forstå til tider. Så det skal nok blive sjovt. Jeg savnede filosofi sidste semester, og min sidste chance for at tage fag udenfor min uddannelse er nu, da 3. og 4. år i Skotland er de år, hvor vi ligesom 'specialiserer' os indenfor vores hovedfag, og ikke længere kan tage alverdens andre fag. Så slut med filosofi, spansk, antropologi og hvad jeg nu ellers har taget i løbet af min snart 2 årige universitetskarriere. Så selvfølgelig skulle jeg have filosofi. Og det var det hele. 8 timer om ugen.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Og til de, der spørger. For det er der mange, der har gjort. Nej. Jeg fortryder ikke min beslutning om at forkorte mit udvekslingsophold. Overhovedet ikke. Da vi var i Københavns lufthavn i januar og jeg så afgangen for det fly til Toronto, jeg skulle have været på, for at komme tilbage til Memphis, mærkede jeg lettelse og en lille skylle af glæde. Det var den helt rigtige beslutning. Da jeg for et par uger siden fandt ud af, at Lufthansa har refunderet halvdelen af den returbillet, jeg havde købt (for jeg troede jo, at jeg skulle bruge en retur til Memphis), føltes det bare endnu mere rigtigt. Selvfølgelig savner jeg min skole i Memphis. Men det er intet imod, hvor meget jeg savnede Skotland, da jeg var derovre. Og nu hvor jeg har gode venner, er der jo intet der kan stoppe mig i, at tage tilbage på besøg.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg er lykkelig for at være tilbage et sted, hvor jeg kan gå ind til byen en fredag aften for at ses med mine venner. Jeg er lykkelig for selv at kunne handle ind uden at være afhængig af, at der er en, der skal køre mig og dedikere tid til det. At bo 10 minutter fra stranden kan altså ikke toppes. Det har jeg savnet.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Selvfølgelig er alt ikke helt som før. Vi bor ikke længere i den kollegielandsby, der bragte de fleste af os sammen. Hvis jeg vil se mine venner, skal vi alle gøre en indsats for, at det kommer til at ske. Så der er nogen, jeg ikke får set så meget. Men sådan finder man vel også ud af, hvem ens sande venner er, ikke? Jeg bor godt nok stadig på kollegie (var meget heldig at finde et værelse!), men det er jeg vist den eneste af os 2. års-elever, der gør. Billederne viser min udsigt fra mit værelse, udsigt til King's College og vores berømte bibliotek. Så bliver det altså ikke meget bedre. Meget har ændret sig siden første år. Men det er nu også helt okay. Jeg er tilfreds. Og så glad for at være tilbage!</span>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-78396702190387716052016-01-27T23:33:00.002+00:002016-01-27T23:33:31.160+00:002015's destinationer<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVcGB0XVl0FhLlfs-cTFkAAKvGQllbR97vOXv46pSOO5AhgIHLLyEMA3e1wKQo05CYWHx3jyjkpFLL4dHt1FBEIAoS2esbEUBj_et5EW958Vlz1CvllslX9f3w89sJGEywHj67zBnhAWSc/s1600/IMG_8657.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVcGB0XVl0FhLlfs-cTFkAAKvGQllbR97vOXv46pSOO5AhgIHLLyEMA3e1wKQo05CYWHx3jyjkpFLL4dHt1FBEIAoS2esbEUBj_et5EW958Vlz1CvllslX9f3w89sJGEywHj67zBnhAWSc/s640/IMG_8657.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
Edinburgh, Skotland: på tur med Emil i februar. Han kom på besøg, første gang i Skotland, og vi skulle da selvfølgelig besøge vores hovedstad.<br />
<br />
<i>Edinburgh with da brother, his first time in the United Kingdom!</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0c3VCMb2c_aX00gTN8gEhhsWxHUOnCM-CrCCXkeMOyaVgVhbx8c-UEIsisNCpAnPawRWK3ZaDhq6Uy0eJ3eXpfQV7IhchYnRAcTyvjEGOdqKeI8P9rq_QClPoMGnNC45bPUc__TSUJfIm/s1600/IMG_0654.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0c3VCMb2c_aX00gTN8gEhhsWxHUOnCM-CrCCXkeMOyaVgVhbx8c-UEIsisNCpAnPawRWK3ZaDhq6Uy0eJ3eXpfQV7IhchYnRAcTyvjEGOdqKeI8P9rq_QClPoMGnNC45bPUc__TSUJfIm/s640/IMG_0654.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Kuala Lumpur, Malaysia: april. Påskeferie. Det gad jeg godt igen.<br />
<br />
<i>Last stop of my spring break was Kuala Lumpur, Malaysia - definitely have to go back there someday</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGSZU96GWzEgGT5hBjaoaXjT0-X9vY0QV1IioTADH8dfKdj736q4cMYE3zPAngl1-K0gC8SkIDOvtsZXY1wo3z_ZXxzMZ_BrgmR1cA6Yo_RGJLY9jx6XPJk5WXOvl4jNL5yKppwqd3ibZk/s1600/IMG_0527.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGSZU96GWzEgGT5hBjaoaXjT0-X9vY0QV1IioTADH8dfKdj736q4cMYE3zPAngl1-K0gC8SkIDOvtsZXY1wo3z_ZXxzMZ_BrgmR1cA6Yo_RGJLY9jx6XPJk5WXOvl4jNL5yKppwqd3ibZk/s640/IMG_0527.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Singapore: også april. Sjovt nok i samme påskeferie. Nok den mest kompakte by, jeg nogensinde har besøgt.<br />
<br />
<i>Singapore was my second spring break country</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAiRog4FhYJnlGjPvbOLtohRZi2GpKmZnskBn2_N4JwE8oCX0LyGqmZFYWmDVsjJ1HLtQqIX5BP49RRyIkJ4nbnrC5oKuG-mxQigCKYTBczc8IRCl6ELDt6_93aL1TUJVPVOqH6IpYftNV/s1600/IMG_0351.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAiRog4FhYJnlGjPvbOLtohRZi2GpKmZnskBn2_N4JwE8oCX0LyGqmZFYWmDVsjJ1HLtQqIX5BP49RRyIkJ4nbnrC5oKuG-mxQigCKYTBczc8IRCl6ELDt6_93aL1TUJVPVOqH6IpYftNV/s640/IMG_0351.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Nakhon Ratchasima, Thailand: april. Første destination besøgt i min påskeferie.<br />
<br />
<i>Very first stop on my spring break tour of SE Asia - Nakhon Ratchasima, conveniently located off the beaten tourist track</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGXq6YfVvuuJJKZIAPXhl_CFe0PhWUZ3GjWBMwyiydwu7u2n3oawGjfTLIL-ZuZwobzkpkFc0XsMTqadigwqJVLMfdouR8GsAKLqF5m1icp46GB4hSaJ3ixDuKBK4TeEi7Uw_VqnGumRDq/s1600/IMG_0271.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGXq6YfVvuuJJKZIAPXhl_CFe0PhWUZ3GjWBMwyiydwu7u2n3oawGjfTLIL-ZuZwobzkpkFc0XsMTqadigwqJVLMfdouR8GsAKLqF5m1icp46GB4hSaJ3ixDuKBK4TeEi7Uw_VqnGumRDq/s640/IMG_0271.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Dunnottar Castle, Stonehaven (Skotland): marts. Udflugtsmål da jeg havde mor, far og bedstefar på besøg fra Danmark.<br />
<br />
<i>The famous castle, situated just outside Stonehaven, is one of the reasons I love Scotland, and something I had to show my mom, dad and grandpa when they came to visit</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp2OmzK184tYy8wEclyxKe-sAEKr16Fe5St28wcENmGRthBt5SXRAAecAYFS8jlTQsG2WegT-bQGKDC5xJh3zrWqmlNOuPmPVHEcu4vgdK8_jDwOTCzgU4H52zXtHXUtDKGDA-dP8u4AEw/s1600/IMG_1499.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp2OmzK184tYy8wEclyxKe-sAEKr16Fe5St28wcENmGRthBt5SXRAAecAYFS8jlTQsG2WegT-bQGKDC5xJh3zrWqmlNOuPmPVHEcu4vgdK8_jDwOTCzgU4H52zXtHXUtDKGDA-dP8u4AEw/s640/IMG_1499.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Exeter, Devon (England): juli. Da jeg besøgte Chris og hans familie i den sydvestlige del af England.<br />
<br />
<i>Lovely Exeter in lovely Devon, close to Chris' family's residence in the Southwest of England</i> </div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxosv6FbsxEmCo6ygeazDj96XvQ0sPnbOZFXdINoEMyvzgDru3nheLvwwyQkZaYG_On4U_9C8gnXK2VTEQAlhg78ol-710qWo58DD45S2S6e7KDX8ylMP3TLkR6AsgE63kJUkTBuZ7MzYI/s1600/IMG_1975.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxosv6FbsxEmCo6ygeazDj96XvQ0sPnbOZFXdINoEMyvzgDru3nheLvwwyQkZaYG_On4U_9C8gnXK2VTEQAlhg78ol-710qWo58DD45S2S6e7KDX8ylMP3TLkR6AsgE63kJUkTBuZ7MzYI/s640/IMG_1975.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
St. Louis, Missouri (USA): oktober. Weekendtur til Missouri's statshovedstad for at heppe på vores eget hold, Rhodes Lynx.<br />
<br />
<i>Along with some fellow Rhodents, I went to the capital of Missouri to cheer for our football team</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL__dD9Nr_ycjeXh_QkLrJCeyNOG4jF4_XW3Y0BVgk3nkO92uWHDCEACBelyWo5jVQNbUXlx4H7EOViSQ5l-FsFF4lZfCwIDHaw-33YX7pSHly10cT06UVv0NW21EieX6fm7UIOIQZuf3c/s1600/IMG_2032.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="460" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhL__dD9Nr_ycjeXh_QkLrJCeyNOG4jF4_XW3Y0BVgk3nkO92uWHDCEACBelyWo5jVQNbUXlx4H7EOViSQ5l-FsFF4lZfCwIDHaw-33YX7pSHly10cT06UVv0NW21EieX6fm7UIOIQZuf3c/s640/IMG_2032.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Little Rock, Arkansas (USA): september. Efterårsferie med nogle af de bedste mennesker, jeg mødte i USA i denne omgang.<br />
<br />
<i>My fall break was spent in Arkansas with some of the best friends I made whilst on exchange</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi64oM3AJo8PLRSkGQPGgUB8WJ2c4Ooi5I7uUBZLs5CTx_tlZQiLwPbeE6gSFc9kEtjd1Fvqw9zM_YoP0GAqw-KeBj-ln7g3W4u40bDmZUnqca3dZjmnhZURH39sKYd3QDchrEWaxbGqtMv/s1600/IMG_2350.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi64oM3AJo8PLRSkGQPGgUB8WJ2c4Ooi5I7uUBZLs5CTx_tlZQiLwPbeE6gSFc9kEtjd1Fvqw9zM_YoP0GAqw-KeBj-ln7g3W4u40bDmZUnqca3dZjmnhZURH39sKYd3QDchrEWaxbGqtMv/s640/IMG_2350.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Chicago, Illinois (USA): november. Thanksgiving-ferie for at besøge en af mine bedste venner.<br />
<br />
<i>Thanksgiving break in Chicago</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkil6hNij08_tTXSrRJHw2OsNRmYS3Wh0pXNprgekIwHAKP1UB_Z70Cj1oINLil0cldlXVA9UrT9lYmoQ5M8C8lf2tJXOLJf1CzKlfXiIfhkfsiEoBGTXGsn7Mm83i6CXmLiOG_8vgXtFc/s1600/IMG_0784.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkil6hNij08_tTXSrRJHw2OsNRmYS3Wh0pXNprgekIwHAKP1UB_Z70Cj1oINLil0cldlXVA9UrT9lYmoQ5M8C8lf2tJXOLJf1CzKlfXiIfhkfsiEoBGTXGsn7Mm83i6CXmLiOG_8vgXtFc/s640/IMG_0784.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
Kraków, Polen: juni. Mor-datter tur sommertur og et nyt land tikket af listen.<br />
<br />
<i>A part of my summer was spent in Cracow, Poland</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQmXYjEIoMMk71LBc79N4C7g0UWMxSX8_W7BnMWumkE4-pvwnIj7a3VIb0RB-_gDvjAvJg4MoR7RekE4pYgyBGU-73-fnGVhFxcawbagYrQhPLIKVPjJrUh4gGv1vUobXLABbjtfEplzH7/s1600/IMG_2482.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQmXYjEIoMMk71LBc79N4C7g0UWMxSX8_W7BnMWumkE4-pvwnIj7a3VIb0RB-_gDvjAvJg4MoR7RekE4pYgyBGU-73-fnGVhFxcawbagYrQhPLIKVPjJrUh4gGv1vUobXLABbjtfEplzH7/s640/IMG_2482.JPG" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
Göteborg, Sverige: december. Nytårstur med Chris, så han kunne få opfyldt en drøm om at se mere af Skandinavien. Og så jeg endelig kunne sige, at jeg nu har jeg fandme været i Sverige.</div>
<div style="text-align: center;">
<br />
<i>Sweden for New Years with Chris and another country to tick off the list</i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
2015 var ikke et heeeeelt skidt år på rejsefronten, kan vi blive enige om det? Det blev til tre kontinenter, ni lande, 4 amerikanske stater og 23 flyveture. Jeg fik endelig besøgt Sverige, hvilket var en meget positiv overraskelse! 2016 bliver nok ikke helt så proppet, men det er nu også helt okay. Hvis man rejser for meget, så kan virkningen godt aftage lidt. Så nu vil jeg bare gå og glæde mig til næste tur, som bliver Irland i april.<br />
<br />
<i>A selection of my 2015-destiations. I managed to visit three continents, nine countries, 4 American states (7 if you count the numerous layovers I had) and I was on 23 airplanes. Pretty good, huh? I finally managed to visit Sweden, a country so close yet I've never actually been there. Plus I was positively surprised! It's actually really nice. Who would've thought.</i><br />
<i>2016 won't be as adventurous (well, it will be, just not in the exploring and travelling sense of the word), but I'm actually okay with that. I've found that there is a thing as too much travelling. Too many planes and too many airports. The effect tends to wear off if you do it too often. So, in the meantime, I'll just enjoy these next couple of months until I'm off to Ireland in April!</i></div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-48102393969359462522016-01-23T17:22:00.002+00:002016-01-23T20:59:36.550+00:00Swedish New Year<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsADN5ogu5YAznQylMEZpVNE3mHTv_oR_FiwacvKtehuj4KAKtsC4nuJU46oq41TsTmKVlSF8OyEc9bDQ3OqA3vJePx4VMsakx-NQRdDn1ZHDFcD6VDhvKQfgoAVFMo9X6kthscChFv1N5/s1600/IMG_2477.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsADN5ogu5YAznQylMEZpVNE3mHTv_oR_FiwacvKtehuj4KAKtsC4nuJU46oq41TsTmKVlSF8OyEc9bDQ3OqA3vJePx4VMsakx-NQRdDn1ZHDFcD6VDhvKQfgoAVFMo9X6kthscChFv1N5/s640/IMG_2477.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIVXW1mk6VX9rkq2sLi3CvrYWZA7IVLc-S7-xU8VWCecfFUnqQ42lHLuEAGWEK-wmhByfyUInQGrCOJJ43joZUZlKvUxkP_KIn52x6qqiFBQgtC4UgQyE937UubwTg5o4CswoCiHJV3SsD/s1600/IMG_2478.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIVXW1mk6VX9rkq2sLi3CvrYWZA7IVLc-S7-xU8VWCecfFUnqQ42lHLuEAGWEK-wmhByfyUInQGrCOJJ43joZUZlKvUxkP_KIn52x6qqiFBQgtC4UgQyE937UubwTg5o4CswoCiHJV3SsD/s640/IMG_2478.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv2AHldpLldwzbA9PSApYub1bgqIPGbcL6u7bvhn_msmgkIk4gr0MgsY6UHttcDqA7ecdwhDyMuVa3o-lwCUL0G4SbxJsZpmVwWC5n6SfIOjyNIlVEz5fAj0JSfbLAKOpQJ9Yf-7YQCuuz/s1600/IMG_2480.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjv2AHldpLldwzbA9PSApYub1bgqIPGbcL6u7bvhn_msmgkIk4gr0MgsY6UHttcDqA7ecdwhDyMuVa3o-lwCUL0G4SbxJsZpmVwWC5n6SfIOjyNIlVEz5fAj0JSfbLAKOpQJ9Yf-7YQCuuz/s640/IMG_2480.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizIBsvt9PVBJrCurs5ijSQDJJrDWf29cHoKagWV2PUOR7KlvgMq0VqansR3jmb_j8ubFHUHjYMtuW6DirGcmz1L8f_eUBltqpMpKM6aFZRz0AvvaJyOmAcIYnYRF3meUfYb2BwKO97hyZq/s1600/IMG_2489.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizIBsvt9PVBJrCurs5ijSQDJJrDWf29cHoKagWV2PUOR7KlvgMq0VqansR3jmb_j8ubFHUHjYMtuW6DirGcmz1L8f_eUBltqpMpKM6aFZRz0AvvaJyOmAcIYnYRF3meUfYb2BwKO97hyZq/s640/IMG_2489.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQal8W-AUzlQjLXEkHzbI48HoeAImeGaCm0BhYK3I9K5LgowsTRC1ThYlPaHLnvO1LwnKIzT0kDhyphenhyphen4SI2V-i3PKLVWpIyorLVP9V-Q9ObgASYDlfaaJ1O76wssSowoQ9gCwzCpI97W302z/s1600/IMG_2503.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQal8W-AUzlQjLXEkHzbI48HoeAImeGaCm0BhYK3I9K5LgowsTRC1ThYlPaHLnvO1LwnKIzT0kDhyphenhyphen4SI2V-i3PKLVWpIyorLVP9V-Q9ObgASYDlfaaJ1O76wssSowoQ9gCwzCpI97W302z/s640/IMG_2503.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3dsS5zB96V0qKItQX9KGr3iTj6j3-VWI-FU9TFnLQ2DD_BjYIc8epdJqkWdpnjk8qN3mjjVC9An2-a3l2OhyphenhyphenybviqWBec00ucmcIXpflsgWzkB9j2gbfPeg4YGX1jb7KiUOS18O4zMnfs/s1600/IMG_2511.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3dsS5zB96V0qKItQX9KGr3iTj6j3-VWI-FU9TFnLQ2DD_BjYIc8epdJqkWdpnjk8qN3mjjVC9An2-a3l2OhyphenhyphenybviqWBec00ucmcIXpflsgWzkB9j2gbfPeg4YGX1jb7KiUOS18O4zMnfs/s640/IMG_2511.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzMD61Kpv6mlHmdkYPW7kASHmZoQ7RWIqR30CQFSBWfzyZX0ykjNtB42JgracGFvtCJSNMSeV0xDR9mRvxsJxwpauBEH8MuHoPR4nxBk1FvtecpFKFiWgYpp-DJ1lE5wQ8UH5bQfI1DQoL/s1600/IMG_2526.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzMD61Kpv6mlHmdkYPW7kASHmZoQ7RWIqR30CQFSBWfzyZX0ykjNtB42JgracGFvtCJSNMSeV0xDR9mRvxsJxwpauBEH8MuHoPR4nxBk1FvtecpFKFiWgYpp-DJ1lE5wQ8UH5bQfI1DQoL/s640/IMG_2526.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQMPji4jZOXHpxs3ovb58lMdyZ5PoYcQ-mlMnNQUaFdDn2G5GVuRic8VPocgmNIM1dQ5J3k548ruExCxOakcKN5lcfxJltu8HpBTRjgtbkf3bEStr0fgI1YElT-HX-CKVds6K1STzmfnPC/s1600/IMG_2550.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQMPji4jZOXHpxs3ovb58lMdyZ5PoYcQ-mlMnNQUaFdDn2G5GVuRic8VPocgmNIM1dQ5J3k548ruExCxOakcKN5lcfxJltu8HpBTRjgtbkf3bEStr0fgI1YElT-HX-CKVds6K1STzmfnPC/s640/IMG_2550.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkGLIjxfS8oN0Ue2aHcz70zsJREuCiaU1tOWal9tirtzzjHCsLzJMp7GUVesjAritg5DjJq_G-3jonGI_wKdOWh_UniDwaZd3YyybpJlS2s2unyZNOpQGQJAgDF3_rhg0V0g4CfjSAuSll/s1600/IMG_2552.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkGLIjxfS8oN0Ue2aHcz70zsJREuCiaU1tOWal9tirtzzjHCsLzJMp7GUVesjAritg5DjJq_G-3jonGI_wKdOWh_UniDwaZd3YyybpJlS2s2unyZNOpQGQJAgDF3_rhg0V0g4CfjSAuSll/s640/IMG_2552.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Billeder fra Göteborg, hvor jeg fejrede nytår med Chris. Kan varmt anbefales. Det er svært at tro, at det var min første gang i Sverige. Bestemt ikke den sidste!<br />
<br />
Pictures from Gothenburg in Sweden, where I spent my NYE with Chris. Sweden is wonderful and I can't believe that this was my first time there. Defo not the last!Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Aberdeen, Aberdeen, Storbritannien57.149717 -2.094278000000031257.0119045 -2.4170015000000311 57.287529500000005 -1.7715545000000312tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-71247864255837358642015-12-17T13:38:00.000+00:002015-12-19T04:20:22.527+00:00Chapters open, chapters close<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghxCb2ilC-FgyIKM16OEJIQfImAS7mNY2rzHKnRExjAjmSFNLAaHWtWmtEawOwFTUzQu3gm9aT-5EWwhbfMoEOvFdxZJT0OYTA8ryajPLUWL82ILyDq-faIpsMsBaMHeemAviKkWSmaK_t/s1600/IMG_2315.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghxCb2ilC-FgyIKM16OEJIQfImAS7mNY2rzHKnRExjAjmSFNLAaHWtWmtEawOwFTUzQu3gm9aT-5EWwhbfMoEOvFdxZJT0OYTA8ryajPLUWL82ILyDq-faIpsMsBaMHeemAviKkWSmaK_t/s640/IMG_2315.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJDXMvNwQe5d_MzJFEMKKzFTquMFQ-MP9jcetsq6B829oYz3PDSsHpYN5VtDmOM3avbi5bd18UFnt0azRO3yxSrtYSPcNiGOOkPDX8uwGhOmbMWEPZep8N0vpgrGWKqacf3GMmKK3Fm9za/s1600/IMG_2330.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJDXMvNwQe5d_MzJFEMKKzFTquMFQ-MP9jcetsq6B829oYz3PDSsHpYN5VtDmOM3avbi5bd18UFnt0azRO3yxSrtYSPcNiGOOkPDX8uwGhOmbMWEPZep8N0vpgrGWKqacf3GMmKK3Fm9za/s640/IMG_2330.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA7iR-HEObQu9feJouz_YbekuF6AeMvB0KM_HprjGg0C8u3P3XeUGSOx7OGtM4ZLf36ARXhcabX88tKnH-YfcAE3AVUwJUvRYvoHRJrJRvLvGUb2xJQ2200aBTjXROCVj1JjRS5MPtFGO8/s1600/IMG_2335.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhA7iR-HEObQu9feJouz_YbekuF6AeMvB0KM_HprjGg0C8u3P3XeUGSOx7OGtM4ZLf36ARXhcabX88tKnH-YfcAE3AVUwJUvRYvoHRJrJRvLvGUb2xJQ2200aBTjXROCVj1JjRS5MPtFGO8/s640/IMG_2335.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQk7xXr_WLq1nAYcaS2cOqVZO_CwfDxDULraFAYw1zmiLTltAkGXoYSK5kAwP_PlzWVdXJF2sdpZBSYUfoKUZw0ukbPb2S0c7dDdno8XRt7vCIqCPyaTHc9e5Ltc08EGjtQx3oY2BeQlfS/s1600/IMG_2338.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQk7xXr_WLq1nAYcaS2cOqVZO_CwfDxDULraFAYw1zmiLTltAkGXoYSK5kAwP_PlzWVdXJF2sdpZBSYUfoKUZw0ukbPb2S0c7dDdno8XRt7vCIqCPyaTHc9e5Ltc08EGjtQx3oY2BeQlfS/s640/IMG_2338.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMozdRyCpR2xYeJToBgeEvGs3eBVzRecTWNZdJfkn_4WMcu6mweaM_KF2hWKQbbuf7usowhK1oJ5HceZWGzLRWnKp963ZOiZ1kRwCg_XoOPEZJ54Ev-Eo7fgeQ9Aqbe8odceRmAdTjyx8d/s1600/IMG_2339.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMozdRyCpR2xYeJToBgeEvGs3eBVzRecTWNZdJfkn_4WMcu6mweaM_KF2hWKQbbuf7usowhK1oJ5HceZWGzLRWnKp963ZOiZ1kRwCg_XoOPEZJ54Ev-Eo7fgeQ9Aqbe8odceRmAdTjyx8d/s640/IMG_2339.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgi5vL3tceX3MmMRh3yO8iomNkXfaAfmVA6h4pgSFByFDzlAC8pRij6Hm8qY4Y0lyCdNXDkRPEXLu42YaEKOsY6_2Omk-7RRITcCjO52759gNpNf7_I4FwyZ_zYq7m5koZtvZO5-XKaItbT/s1600/IMG_2340.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgi5vL3tceX3MmMRh3yO8iomNkXfaAfmVA6h4pgSFByFDzlAC8pRij6Hm8qY4Y0lyCdNXDkRPEXLu42YaEKOsY6_2Omk-7RRITcCjO52759gNpNf7_I4FwyZ_zYq7m5koZtvZO5-XKaItbT/s640/IMG_2340.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Mit 3. semester er ovre. Mit udvekslingssemester er slut. Om få timer tager jeg flyet til Chicago, og siger farvel til Memphis. Det har været en rutsjebane. Endnu engang er det tilbage til Danmark efter et af mine eventyr. Det har ikke været nemt. Jeg er efterhåndet vænnet til næsten at være flere steder på en gang og jeg troede egentlig jeg var ved at være 'rutineret', men nemmere bliver det altså ikke. Det må jeg vist se i øjnene. Kan man overhovedet vænne sig til at flytte sig hver 3. måned eller hvert halve år? Som jeg beskrev det i <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2015/08/land-of-free-and-home-of-brave.html" target="_blank">dette indlæg</a>, var der ingen nervøsitet da jeg tog afsted mod Tennessee og den kom heller aldrig. På den måde er jeg rutineret. Men tilknytningen? Den vil altid være der. Og det har jeg accepteret. Vi er jo kun mennesker. Hvor trist ville det ikke også være, hvis jeg uden besvær kunne forlade de rammer, som har været mit hjem?<br />
<br />
Det er fandme svært at flytte sig fra sted til sted. Imens jeg har været her, har jeg følt et umådeligt sundt savn til Aberdeen. Savn er vel altid sundt, er der nogen der siger. Det kan godt være det er sundt, men det er ikke sjovt at savne noget, du ved du aldrig nogensinde får igen. Lukkede kapitler kan umulige være sunde at savne. Det er overstået. Det har været utrolig rart at savne noget, jeg ved, jeg skal tilbage til. Faktisk lige om lidt. For dem, hvis næse det er gået forbi, så tager jeg hjem nu. Hjem til Europa. Midt i semesteret besluttede jeg mig for kun at blive her et semester, og selvom jeg ved det er det rigtige for mig, så er det alligevel lidt trist. Tilknytningen slipper jeg jo ikke for. Selvom det har været svært, har det her jo været mit hjem de sidste fire måneder. Jeg har levet sammen med de her mennesker, der før var fremmede, og nu er venner, i de sidste fire måneder.<br />
<br />
Jeg har været i Tennessee, Arkansas, Missouri og Illinois. Jeg nåede ikke til Texas, men det er helt okay. Da jeg havde chancen, tog jeg den ikke. Det må vist være menningen så. Men jeg har oplevet så meget andet. Jeg har følt den ægte amerikanske skoleånd. Spist s'mores, BBQ i massevis, oplevet Thanksgiving i Chicago og Halloween på et ægte amerikansk campus med alt hvad der hører med. Jeg har boet på måske verdens smukkeste campus, som billederne ovenfor så fint bekræfter. Jeg har fået venner, jeg gerne vil beholde for resten af livet. Jeg har haft nok verdens bedste roomate. Antallet af gange vi har været oppe den halve nat for at vende verdenssituationen kan ikke tælles på to hænder. Selvom jeg, indrømmet, mest har hængt ud med mit internationale slæng, så er der også et par amerikanere, der har gjort indtryk på mig. Det sker ellers ikke så tit. Det akademiske miljø har været ovenud fantastisk, og jeg har haft de bedste lærere i verden, uden tvivl. Etnocentrismen viser sit ansigt hver evig eneste dag, men det er også noget af det, der har gjort mit ophold her så lærerigt. At studere i en by som Memphis, hvor segregation, fattidom og racisme er hverdagskost for et alt for stor procentdel af indbyggerne, har i den grad fået mig gjort opmærksom på hvor mange problemer USA, og i særdeleshed sydstaterne, egentlig kæmper med. Det var ikke før, at jeg så det med mine egne øjne, at jeg indså hvor galt det står til. Det var ikke før, jeg hørte mine egne klassekammerater og venner tale højt om den diskrimination, de oplever hver eneste dag - på vores eget campus - at det gik op for mig, hvorfor Black Lives Matter er vigtigt. Hvorfor vi blev nødt til at demonstrere imod det, der skete på University of Missouri. Det virker mærkværdigt at nævne de her problemstillinger, når folk spørger mig, hvad der har gjort mest indtryk på mig igennem min tid her. Men det er sandheden. Som min canadiske professor fortalte os, da hun gav os hendes syn på, hvorfor hun godt kan lide Memphis. Fordi det er umuligt at ignorere alt det, der er galt.<br />
<br />
Jeg vil komme til at savne det her sted. Tak Memphis. Tak for gode minder, gode diskussioner og vigtigst af alt, gode venner.<br />
<br />
<i>Today marks the end of my 3rd semester at college. My exchange semester is over, and in a few hours, I'll be on a plane back to Europe. These past four months have been a rollercoaster without equal. </i><i>Once again, I am about to go back to Denmark after one of my adventures. It hasn't been easy. When is it ever? You get used to moving around, eventually. You get used to being in more than one place at a time. At least that's what it feels like sometimes. I was sure I had reached the point where I'd be experienced enough to do this without losing my cool. But even I have to admit that it doesn't get any easier. It might never. Is there a way to get yourself used to moving around every 3th month or every half year? I'm pretty good at keeping a sense of belonging, but when all this is over, I've had 23 flights this year. Twenty three. And this year hasn't even been that cracy. As I wrote in <a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2015/08/land-of-free-and-home-of-brave.html" target="_blank">this post</a>, there wasn't the tiniest bit of anxiety or nervousness to be felt when I left for Tennessee. And it never came. In this sense, I am 'experienced' and I've done it before. Too many times sometimes. However, the attachment is a different game. I don't think that'll ever go away, and I think I have made my peace with that. I am only human, after all, right? Let's face it, it would be pretty sad if we could stay in a place for a longer period of time and not feel any sad feelings once it's time to leave it, right? </i><br />
<i><br /></i>
<i>I have to say it. It's difficult moving around constantly. While I've been here, I've missed Aberdeen. Personally, I think it's healthy to be away from something and subsequently realizing how much you love it. Especially when it's a place you can go back to. Missing my 2nd home has been nice, because I'll be back there in less than a month. But the attachment still snuck up on me. Even though I want to leave, I can't help feel a little twinge of sadness. Just because it's over. Just because the reality, that been my reality for the past four months, is going to shatter tomorrow when I get on my first plane. For those of you who are still unaware, I'm not coming back here next semester. Halfway through this past semester I decided to cut it short and return to Scotland next year. I have no doubts about whether or not it really was the right thing to do, because I know it is the right thing to do. But attachment is still a bitch. I've been living here for the past four months. These people, the majority being people with whom I will most likely ever cross paths again, have become my friends. We met as strangers and part as friends. </i><br />
<i><br /></i>
<i>While I've been here, I've visited Arkansas, Missouri and Illinois. And Tennessee, of course. I never made it to Texas, but that's okay. When I had the chance, I didn't take it. So I think everything turned out how it was supposed to. I've done so many other things. I've experienced the American college spirit. I've eaten lots of s'mores, stuffed myself with delicious Southern BBQ, I've celebrated Thanksgiving in Chicago and Halloween on a college campus with everything it entails. I've been living on what is probably the most beautiful campus on earth. What more could you ask for? I've gotten to know a lot of wonderful people, some of whom turned into friendships I want to preserve for the rest of my life. I've had the best roommate in the entire world. Ah, the number of times we've stayed up late discussing everything from ethnocentrism, inequality, travelling.. Even though I've mostly been hanging with my international crew (guilty as charged), I have managed to find a few American friends, some of which have made a lasting impression on me. A rare case, I should mention. </i><br />
<i>The academic environment at Rhodes has been amazing and I've had some of the best teachers I've ever had the pleasure of meeting. The ethnocentrism is ever-present, but, believe or not, this is one of things that has made my stay here so interesting. Studying in a city like Memphis, where segregation, poverty, inequality and racism are everyday occurrences for a way too large percentile of the population, has made me realize how many problems the US, and the South in particular, is actually facing. I had to see and hear it from my own friends and classmates, before it clicked. It wasn't before I heard the people, people that I see every day, talk about these problems, that I realized why Black Lives Matter is important. I realized why action needs to be taken against what happened at Mizzou. It seems strangely odd to list these things when people ask me what has impacted me the most during my time here. But that's the truth. As my Canadian Political Science-professor said, when she told us why she liked living in Memphis. It's impossible to ignore the problems. </i><br />
<i><br /></i>
<i>With that, I'll end this. Thank you, Memphis. Thank you for some amazing memories, some good food for thought and some good people I'd like to keep in my life forever. Another chapter comes to an end.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-34977573729447367092015-12-04T01:42:00.000+00:002015-12-04T01:46:47.674+00:00Friendsgiving in Chicago<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6HQHeRRMzwGca-A0M97A7hbY592JXqYeBe89wWJQ53XxWcwA6UMnVyEUbXGJI6nHTKWKA0T0fwz9pEFVpKyoxEPtP63mtWbp981dpwOZcSltSaEhHSzq8K0qgA7wsRgvzfaVRKBWWBM1T/s1600/IMG_2394.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6HQHeRRMzwGca-A0M97A7hbY592JXqYeBe89wWJQ53XxWcwA6UMnVyEUbXGJI6nHTKWKA0T0fwz9pEFVpKyoxEPtP63mtWbp981dpwOZcSltSaEhHSzq8K0qgA7wsRgvzfaVRKBWWBM1T/s640/IMG_2394.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtr3S5mYhAnlDEhGyBBheKo6XyTPnsDB3GIb7dsEUNIS4yBEjq9DZN1srPOHXwGJpLFcG468eeh-IJhAIHfkM54oDmRmr8mcRtD_OdB0hySII0YPg37v-XWG79vwCvJ4LfRUuUUiaoS2MZ/s1600/IMG_2448.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtr3S5mYhAnlDEhGyBBheKo6XyTPnsDB3GIb7dsEUNIS4yBEjq9DZN1srPOHXwGJpLFcG468eeh-IJhAIHfkM54oDmRmr8mcRtD_OdB0hySII0YPg37v-XWG79vwCvJ4LfRUuUUiaoS2MZ/s640/IMG_2448.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOEgVghc9ATP7bnvWOfmIQe35co8lHfCD-nR78ojUxNTJLj8G_FXgf32_OdZOXhTJSTBOUOPfk0hx4xqtJvXO_GnbLlbub16-wUUmFjYzSDNKA1CRIgKvcdW3Mx-r9NJCLHfs32CvlUndi/s1600/IMG_2362.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOEgVghc9ATP7bnvWOfmIQe35co8lHfCD-nR78ojUxNTJLj8G_FXgf32_OdZOXhTJSTBOUOPfk0hx4xqtJvXO_GnbLlbub16-wUUmFjYzSDNKA1CRIgKvcdW3Mx-r9NJCLHfs32CvlUndi/s640/IMG_2362.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP3uaguUh_hlxeQyiKUZnfiSsl1DL0nCgukveJKUbNQ1-yNUuo7GKKiP-QljW72fkzI2o3WtRLagl8_dng_yQJGqrFADrhoXA3s3Iwj58l0DEvhCjPd_E-9XHWiEi8uLGbzjJ9eNVF4sMm/s1600/IMG_2368.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP3uaguUh_hlxeQyiKUZnfiSsl1DL0nCgukveJKUbNQ1-yNUuo7GKKiP-QljW72fkzI2o3WtRLagl8_dng_yQJGqrFADrhoXA3s3Iwj58l0DEvhCjPd_E-9XHWiEi8uLGbzjJ9eNVF4sMm/s640/IMG_2368.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlnkRpzH_b7Wj0gPb3p5MetA4fxCKiTALruQD3gIslRw9FOxEK6cPRv7s_0FaLFOymtrGwbZYAROvut4Vm9zEK5_MkhzWTYGX2hU4LPGWkUa1rJ4yS4LBi_iUPmgdGUzny60b00GoJq_Pr/s1600/IMG_2367.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlnkRpzH_b7Wj0gPb3p5MetA4fxCKiTALruQD3gIslRw9FOxEK6cPRv7s_0FaLFOymtrGwbZYAROvut4Vm9zEK5_MkhzWTYGX2hU4LPGWkUa1rJ4yS4LBi_iUPmgdGUzny60b00GoJq_Pr/s640/IMG_2367.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYGyRt9KMigTmeee12NGYirIeMVlZG6Jl0poQ43NXNbbImhLg_qytMwCksfy9OdHzBNxtCfZeQ_6HrhyphenhyphenWCiLMXE6bkVccnA3oaHPrrpWZwId8guCrkbI2AmriPfqya0yI_KLngctMtEfNz/s1600/IMG_2377.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYGyRt9KMigTmeee12NGYirIeMVlZG6Jl0poQ43NXNbbImhLg_qytMwCksfy9OdHzBNxtCfZeQ_6HrhyphenhyphenWCiLMXE6bkVccnA3oaHPrrpWZwId8guCrkbI2AmriPfqya0yI_KLngctMtEfNz/s640/IMG_2377.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3NPuYWA3iyx0EX8YBUpEwdlPdJKL3nJXqWApD816JKDOKKrN4fUxVoJW08myvTcyQgVzxBOpUKznKd5EvOjE6UJg8x-MgfvKDriqbYrFZKkxHoeT-_ZYEpa8CAbR57_OTKaCdoXdi5qlc/s1600/IMG_2393.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3NPuYWA3iyx0EX8YBUpEwdlPdJKL3nJXqWApD816JKDOKKrN4fUxVoJW08myvTcyQgVzxBOpUKznKd5EvOjE6UJg8x-MgfvKDriqbYrFZKkxHoeT-_ZYEpa8CAbR57_OTKaCdoXdi5qlc/s640/IMG_2393.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkubJX0KWcOjntdguD1vQqdpkgh5qaU1yFcChdCDTo3CAA9GKC2pyxKm_CPeWxPc5a6XBiGXn6fUTZmU0JzTM5eQeB0N3NQ3oYdk34sG0V9P-seLuRdkVBmyPoWpwwGfXS_QWRnhj_Gg_d/s1600/IMG_2412.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkubJX0KWcOjntdguD1vQqdpkgh5qaU1yFcChdCDTo3CAA9GKC2pyxKm_CPeWxPc5a6XBiGXn6fUTZmU0JzTM5eQeB0N3NQ3oYdk34sG0V9P-seLuRdkVBmyPoWpwwGfXS_QWRnhj_Gg_d/s640/IMG_2412.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyrrqjfTrWZLmZgzmMIw0OCssc-n6Jd700YLSmQqFiyFDrpQlsQbKkk7kZPePa03Eu5oHxK0y0vUQUhdTFd6APvtsAcjUlhIzRRRoBbMu8o_YofleD_VE3WrQEKvxl6j6KygvxVLTRVHOW/s1600/IMG_2414.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyrrqjfTrWZLmZgzmMIw0OCssc-n6Jd700YLSmQqFiyFDrpQlsQbKkk7kZPePa03Eu5oHxK0y0vUQUhdTFd6APvtsAcjUlhIzRRRoBbMu8o_YofleD_VE3WrQEKvxl6j6KygvxVLTRVHOW/s640/IMG_2414.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2H3RL7dfnAsqTm8A9yGLBV-6I7RVyWeB-GdnoTpok3OQdA3rF04p3PMLxirWeInhUWuw1PXgNjUxdF56nLx9g7-tFVJBNOX8cuZHHdJkNT59Ygrt0CUt4RXuDSlIva_i-vIhwPMzo1Jkl/s1600/IMG_2467.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2H3RL7dfnAsqTm8A9yGLBV-6I7RVyWeB-GdnoTpok3OQdA3rF04p3PMLxirWeInhUWuw1PXgNjUxdF56nLx9g7-tFVJBNOX8cuZHHdJkNT59Ygrt0CUt4RXuDSlIva_i-vIhwPMzo1Jkl/s640/IMG_2467.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Jeg var helt klart nået til et punkt, hvor jeg bare havde brug for at komme væk. Væk fra Rhodes College, væk fra Tennessee, væk fra skolen, væk fra alt. Og væk kom jeg! Tirsdag i sidste uge satte jeg kursen mod Memphis lufthavn og snart var jeg i luften med kurs mod Chicago, Illinois, med et lille stop i Kentucky. Allerede før jeg tog herover vidste jeg, at jeg ikke kunne tage hjem uden at have været i Chicago. Ikke bare fordi jeg næsten vidste at den ville falde i min smag allerede før jeg havde været der, men fordi en af mine bedste venner, Zily, bor i Chicago. I mandags kom jeg så hjem igen efter 6 fantastiske dage. Den 2. største by i hele USA, afslapning og god mad, det var lige hvad jeg havde brug for efter et meget intensivt semester (der ikke engang er slut endnu!). Den fantastiske nordamerikanske højtid, Thanksgiving, faldt jo sidste torsdag. Det tager de meget seriøst her, og 90% af alle mine (amerikanske) venner tog hjem. Nogle af dem bor altså pænt langt væk, så det er ikke for sjov. Det så jeg som mit snit til at besøge Zily.<br />
<br />
Mig og Zily går ikke så langt tilbage, godt 1.5 år. Hun flyttede ind på mit hostel i Buenos Aires dagen efter jeg selv kom tilbage til Argentina dengang i juni sidste år, hvilket betyder at jeg ikke kendte hende først gang jeg var der. Hun er nok egentlig en af grundene til, at min sidste tid i Argentina næsten var bedre end den første. Vi klikkede næsten med det samme - men også kun næsten. Hun minder mig stadig regelmæssigt om, at jeg var virkelig spydig den allerførste gang, vi talte sammen, hvor hun spurgte mig om adgangskoden til vores net. Til mit forsvar, var jeg næsten lige ankommet efter at have kørt i bus i halvandet døgn. Den famøse 40 timers bustur. Den tærede lidt. Men efter den lille episode kørte det hele på skinner. Noget af det, jeg husker bedst, er at jeg i starten forsikrede hende om, at Buenos Aires nok skulle udrette sin magi snart. Hun startede ud fra bunden af fødekæden på vores hostel imens jeg var i receptionen. Det ville alle have det svært ved. Så jeg forsikrede hende om, at det nok skulle komme. Og jeg havde ret. Hvornår har jeg ikke det? Magien viste sit kønne ansigt. Vi havde begge to nogle fantastiske uger indtil jeg fløj hjem til Danmark og hun hjem til Los Angeles (hvorefter hun så flyttede til Chicago for at læse en PhD på the University of Chicago).<br />
<br />
Meget har ændret sig siden vi var i Sydamerika. Men der er en ting, jeg håber aldrig ændrer sig. Magien i vores venskab.<br />
<br />
<i>I feel like I'm at that stage in the semester where all I want to go is finish. So Thanksgiving break was a light in the dark and a much needed break. Tuesday last week I left Tennessee for Illinois. Chicago's been on my list for some time now and with it being so close to Memphis, I had no other choice than to go there, right? So, Tuesday at noon I boarded a plane that took me to Kentucky and then another one that took me to Chicago. I already knew this, but I think I kinda forgot.. The North is a different world. I mean, I have been to New York City, so how this slipped from my mind, I have no idea.. Maybe it's because I've only actually lived in the South.. However! It was nice. In fact, it was amazing. I like the South but sometimes it's just way too muuuch. No offense, Memphis! But Chicago is just more me. It's international, open-minded and colorful.</i><br />
<i><br /></i>
<i>I got there around 2pm and took the Blue Line to Washington Station. When I emerged from the underground, I was greeted by a cute German Christmas market on Daley Square. And Zily. Yeah, Zily was the main reason I came to Chicago. I mean sure, anything to see a pretty city, but you also don't miss out a chance to see one of your best friends when you're finally on the same continent, right? That doesn't happen every day for me. And now I can say I went to a Thanksgiving potluck with a bunch of super smart Phd Physics students. And then there was me. A very average Politics student.</i><br />
<i><br /></i>
<i>The last time I saw Zily was in Buenos Aires. That's also where I met her. We don't go way back. We met last year in June. Zily came to my hostel about a day after I myself got back there after travelling the continent. This means that she wasn't a part of my first stay in Buenos Aires. However, she was one of the people who made my second stay there as amazing as the first one. We clicked almost right away. Almost. Zily still reminds me how I was pretty rude to her the first time we talked. But that changed and we quickly became friends. I still remember perfectly how I told her that Buenos Aires would work its magic on her, all she had to do was wait a little while. It did on me and everybody else I met, so Zily just had to wait. I clearly remember how she was a bit sceptical in the beginning, but hey, it happened. It always happens. Buenos Aires is magical and I was right! We both had some amazing weeks until it was time for us to go back to our respective continents. I went back to Denmark and Zily went back to California. And then she moved to Chicago to do her PhD at the University of Chicago. And now here we are.</i><br />
<i><br /></i>
<i>A lot has changed since we met in South America. But there's one thing that hasn't changed and that I dearly hope will never change. Our friendship.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com1Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-72841760258968471952015-10-21T21:50:00.003+01:002016-09-25T22:15:29.945+01:00Enogtyvende leveår<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilAfVlUmFzjlTZGmcs6wDmJlX3upHeamDcJPMpypmzUKk8xkoUki_CZ7-O10wSd3Wmc3Qj3I_-RcOfX0Pl0QGGJ9SxG6_m5OAo-CYRLU2D4OXvUYjmdPuioyUO8kpXn_68SiW778PMdsb_/s1600/IMG_0509.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilAfVlUmFzjlTZGmcs6wDmJlX3upHeamDcJPMpypmzUKk8xkoUki_CZ7-O10wSd3Wmc3Qj3I_-RcOfX0Pl0QGGJ9SxG6_m5OAo-CYRLU2D4OXvUYjmdPuioyUO8kpXn_68SiW778PMdsb_/s640/IMG_0509.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Skal vi lige mindes hvordan jeg tilbragte min 19 års-fødselsdag to år tilbage? Er der nogen, der kan huske det?<br />
<br />
That's right, på vej over Atlanten. Den forkerte vej, vel og mærke. Eller hvad? Jeg tilbragte størstedelen af min fødselsdag i George Bush-lufthavnen i Houston. Jeg satte mig på et fly med kurs mod Istanbul om aftenen d. 21 og da jeg forlader det fly igen, er klokken 16 d. 22. oktober. Der var ikke meget glæde over den dag. Så meget for fødselsdag. Det var lidt sørgeligt.<br />
Men hey! Det bragte jo en million og en gode ting med sig, og se, hvor jeg er i dag. Det gik kun opad derfra. Jeg tog til Sydamerika. Fik venner for livet. Flyttede til Skotland. Og nu er jeg tilbage i USA! Tal lige om happy ending. Jeg kan faktisk huske, at jeg, da jeg flyttede til Texas dengang, på forunderlig vis forventede stadig at være i USA den dag, jeg fyldte 21. Ikke så godt tænkt igennem, da den oprindelige mening jo var et år, men man kunne jo drømme. Drømmen gik i opfyldelse, næsten helt uden at jeg planlagde det! Livet er pudsigt til tider.<br />
<br />
Meget har ændret sig, som jeg også skrev om<a href="http://aburgundypassport.blogspot.dk/2014/10/oktober-og-fdselsdagsfilosoferen.html" target="_blank"> her</a>. Endnu mere har ændret sig siden min sidste fødselsdag. Ikke overraskende. Tid har det med at ændre meget. Stopper man nogensinde med at forundres over hvor hurtigt tingene ændrer sig og hvor meget der egentligt sker i løbet af et år? Eller bliver det bare værre, som man bliver ældre? Vi får se.<br />
<br />
Min fødselsdag er altid en dejlig dag. Også selvom den bliver brugt i en lufthavn. Der er noget magisk over det. Alting er lidt klarere. Jeg har ingen bekymringer. Jeg får altid en helt masse dejlige beskeder fra folk, jeg holder af, og idag er ingen undtagelse. Det er minimal anstrengelse, men det betyder, at folk har tænkt på dig. Måske kun to sekunder, men jeg tager hvad jeg kan få. Allerede fra tirsdag eftermiddag begyndte jeg at få lynønskninger. Det er nok det eneste gode ved fucked up tidszoner - min fødselsdag varer så lang tid! Så når min fødselsdag er ovre i Danmark, er den nærmest lige begyndt her i Tennessee. I aften skal jeg nemlig til Beale Street, Memphis' øjesten, og flashe mit ID. Bare fordi jeg kan! Måske få en lille drink. Igen, bare fordi jeg kan. Selvom jeg har haft timer idag, så vil jeg glemme det hele i aften, og bare nyde idag. Ingen lektier. Ingen bekymringer om de eksamener og afleveringer, der venter på mig i næste uge. Bare fordi jeg kan. 21 år!<br />
<i><br /></i>
<i>Does anybody remember where I spent my birthday two years ago? No?</i><br />
<i><br /></i>
<i>I was at the Houston George Bush airport in Texas, waiting for a plane to Istanbul. I was going back to Europe. 10 months before I planned to, actually. I boarded the plane in the evening of the 21st and when I left it again, it was 4 PM the next day. My birthday wasn't very festive. But things turned around after that. I went to South America and made friends I know I'll have for life. I moved to Scotland. And look at me now - I'm back in the States, just in time to turn 21 in the country where 21 is being legal. It all turned out perfect. I remember thinking, back when I was leaving Texas, that I'd be back for my 21st. God knows I had absolutely no idea how, but I promised myself that I'd be here again. And here I am!</i><br />
<i><br /></i>
<i>A lot have changed since that day in 2013. Time tends to change a lot. Almost everything. My life is completely different from the picture I remember from that day. I made it to college! Not the way I expected, but here I am! The reason for this is, as you already know, that I got accepted to a university I absolutely adore - against all odds. It still perplexes me that it's real. That it actually happened. If I had known that back when I was leaving Texas, I wouldn't have cried on the plane for not being able to reach one of the flight attendants. I was not in a good state. My dream came true. My 19 year old self didn't have to worry at all.</i><br />
<i><br /></i>
<i>So here's to flashing my passport at Beale Street, being legal and getting a drink - just because I can.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com1Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-35253143301002913222015-10-21T02:26:00.002+01:002016-05-03T22:39:05.351+01:00Pinnacle Mountain State Park, Arkansas<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEii41cdErBZmBqRrWfhcLKl8nF6kX_yfTFzesGoa65tkzVK0g8lpWuCUiT6k7yQqm7NDRaTxlWrArLtLxXWWbhE1Nqp9KMIzeTmBqNCVTGIlGsoANzUIwJfaVNu3YMe6l33sSgo_Hsh9MyX/s1600/IMG_2057.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEii41cdErBZmBqRrWfhcLKl8nF6kX_yfTFzesGoa65tkzVK0g8lpWuCUiT6k7yQqm7NDRaTxlWrArLtLxXWWbhE1Nqp9KMIzeTmBqNCVTGIlGsoANzUIwJfaVNu3YMe6l33sSgo_Hsh9MyX/s640/IMG_2057.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho2F7fYcA_J0OO2VTMZgKCKSf6sRfSUi2Iwq0VuhLfTEjvuCOqeQYYmF-wTlspshFiqT99a5nqUX5qTrKMcQyBlPkz7dth0-n-0OYpTLJZYN5Z1JBZhrlFJvbplmsq8sam55QAmsnATjbB/s1600/IMG_2062.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho2F7fYcA_J0OO2VTMZgKCKSf6sRfSUi2Iwq0VuhLfTEjvuCOqeQYYmF-wTlspshFiqT99a5nqUX5qTrKMcQyBlPkz7dth0-n-0OYpTLJZYN5Z1JBZhrlFJvbplmsq8sam55QAmsnATjbB/s640/IMG_2062.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJl5xUiygv3fPJ6trm-vijmW7GB8fd-jIIUDPv4OxMbR50Y5ifa4piYiBxEOrgIB6_ncIngUze4pbJrwC0FmtzYS4ZvQD9vnWeFxMID78360EdjnRVEJpynqu6q2-XqbfUyvb5h_SAMKHe/s1600/IMG_2106.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJl5xUiygv3fPJ6trm-vijmW7GB8fd-jIIUDPv4OxMbR50Y5ifa4piYiBxEOrgIB6_ncIngUze4pbJrwC0FmtzYS4ZvQD9vnWeFxMID78360EdjnRVEJpynqu6q2-XqbfUyvb5h_SAMKHe/s640/IMG_2106.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf9x5o3-jqNnUC85dO5Lsxy0dbwmWLNLnYRVgtgl0WJQRr2JgyJNAL2nLLKUtKNNV0k7vpZbjT5UyGV98s8RPgkhakXQrxkfMIYNTi2J_QKcqmvxh_IUjyYfejAb9dxjVfr_TpZYwFj6V3/s1600/IMG_2107.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf9x5o3-jqNnUC85dO5Lsxy0dbwmWLNLnYRVgtgl0WJQRr2JgyJNAL2nLLKUtKNNV0k7vpZbjT5UyGV98s8RPgkhakXQrxkfMIYNTi2J_QKcqmvxh_IUjyYfejAb9dxjVfr_TpZYwFj6V3/s640/IMG_2107.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLg21qNXJeXFGXYYQdPnlJY0kLGnlVN_jgoxcXCyPtPR2sZBvGoYtS-8lo23fpaam2sAaBarjvXj0_RYgPcwqh9Bh79OZmwh017p2BchUCMyziMdNPhgXCc2SXXTUV3mdaUsMi5SOlo9fL/s1600/IMG_2109.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLg21qNXJeXFGXYYQdPnlJY0kLGnlVN_jgoxcXCyPtPR2sZBvGoYtS-8lo23fpaam2sAaBarjvXj0_RYgPcwqh9Bh79OZmwh017p2BchUCMyziMdNPhgXCc2SXXTUV3mdaUsMi5SOlo9fL/s640/IMG_2109.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlJY9XYcwe1vGxSEX32f5VXGYvtQdh5XQB4I7-qWDGgCqGWYRLKItbJPi2eEZ9xrAKMKADVx5KKKH2KEHqBysC-brCevG-ffoxal864e630W7LNsg4rUgN4yfZXfYSTTE9na3Ea39Njtk8/s1600/IMG_2113.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlJY9XYcwe1vGxSEX32f5VXGYvtQdh5XQB4I7-qWDGgCqGWYRLKItbJPi2eEZ9xrAKMKADVx5KKKH2KEHqBysC-brCevG-ffoxal864e630W7LNsg4rUgN4yfZXfYSTTE9na3Ea39Njtk8/s640/IMG_2113.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQBg5Oqgbzp_RTDPz9RsCYsbeuxoxd3WTma8OW2sJfw4ZXXMMndt9Ud7WAwRnhgTpt0oF3FGTuDpvZinJbQqjelRVkwvh9ZfV0kHaZFQ7dG-S2J5iZe8-vqOctToj6AYDPj63uusGLX1k_/s1600/IMG_2119.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQBg5Oqgbzp_RTDPz9RsCYsbeuxoxd3WTma8OW2sJfw4ZXXMMndt9Ud7WAwRnhgTpt0oF3FGTuDpvZinJbQqjelRVkwvh9ZfV0kHaZFQ7dG-S2J5iZe8-vqOctToj6AYDPj63uusGLX1k_/s640/IMG_2119.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPbVhaAX6_n8EoNXCrKFJUwpfjjgB0bF44pPE4c3Av1eEOMJtus0q_a7uD0BvJKhq5gFgmJxS0r4hALkAlsxR87LTjmChwPQcO6FSONfvTYfz9F5C5cf4-KYN_QSYluVyuhw0FLhvZqI_1/s1600/IMG_2125.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhPbVhaAX6_n8EoNXCrKFJUwpfjjgB0bF44pPE4c3Av1eEOMJtus0q_a7uD0BvJKhq5gFgmJxS0r4hALkAlsxR87LTjmChwPQcO6FSONfvTYfz9F5C5cf4-KYN_QSYluVyuhw0FLhvZqI_1/s640/IMG_2125.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicKpfhBi-r69W-ETb93Xd4z0gHZNAAi4NTANJcq0-pxqjIkuo7xXR_riPoQ2rJDAVBtnmpOUNWbji5j788PKEH2wZYI7FtIobw9K7TpHXjlElrMRsVr8WkA6MblJvKXgw_D7ON0oQjpFt1/s1600/IMG_2132.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicKpfhBi-r69W-ETb93Xd4z0gHZNAAi4NTANJcq0-pxqjIkuo7xXR_riPoQ2rJDAVBtnmpOUNWbji5j788PKEH2wZYI7FtIobw9K7TpHXjlElrMRsVr8WkA6MblJvKXgw_D7ON0oQjpFt1/s640/IMG_2132.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-d_yo2g9IG9ANjZv11ZGM0jyIBeW3bIM9eSZ3RZkP5-IV5dX7Egl1maSc1s828Kkk9Oi0BH8xrFxdnUgjoiU-iOy97-IFf1qfzU6L6vyCDHirnuinSA9oBK3ISQ0RlqiP1nW7NeHJrqxM/s1600/IMG_2176.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-d_yo2g9IG9ANjZv11ZGM0jyIBeW3bIM9eSZ3RZkP5-IV5dX7Egl1maSc1s828Kkk9Oi0BH8xrFxdnUgjoiU-iOy97-IFf1qfzU6L6vyCDHirnuinSA9oBK3ISQ0RlqiP1nW7NeHJrqxM/s640/IMG_2176.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIIcVbr5MD8ttZwAyQ2a2pQhpMcmERYLBdLWouyGL2Cc3GMv8NdtDpHL_ncuZLohEdiS9iIcPzSs1j6Ly1G_bUuxCA5hXwA9hTyC8IbL86KTijWDc6s4ZzGm9yEImIfHEw4k-TrRh2UkAB/s1600/IMG_2178.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIIcVbr5MD8ttZwAyQ2a2pQhpMcmERYLBdLWouyGL2Cc3GMv8NdtDpHL_ncuZLohEdiS9iIcPzSs1j6Ly1G_bUuxCA5hXwA9hTyC8IbL86KTijWDc6s4ZzGm9yEImIfHEw4k-TrRh2UkAB/s640/IMG_2178.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMhdECQomgIeDhvz6vkigjY8opSC_-gQCbcZ7Aa3JbQfLNdBqCAYFGPmNN1eTlqTd7aEgjjD1XuC6bAlIW2LekoqryEwjAJQWvJpl9buLbvl745KYFiukDvKB83wi5T_XO3nLOHyWiA08m/s1600/IMG_2180.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMhdECQomgIeDhvz6vkigjY8opSC_-gQCbcZ7Aa3JbQfLNdBqCAYFGPmNN1eTlqTd7aEgjjD1XuC6bAlIW2LekoqryEwjAJQWvJpl9buLbvl745KYFiukDvKB83wi5T_XO3nLOHyWiA08m/s640/IMG_2180.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghcjLbR0gna4v1qczaVNSriDqL08bV2AkXhokB-B_e1wDBcrdcb-beJHNzqS_eOFN1yuJXHzG1ZZ9-W71MbkzUL8bZmwUyf0XoYq41oG0kUqR9CxEamqekPpbgONUb5HAfFlAACksTCsPK/s1600/IMG_2181.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghcjLbR0gna4v1qczaVNSriDqL08bV2AkXhokB-B_e1wDBcrdcb-beJHNzqS_eOFN1yuJXHzG1ZZ9-W71MbkzUL8bZmwUyf0XoYq41oG0kUqR9CxEamqekPpbgONUb5HAfFlAACksTCsPK/s640/IMG_2181.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjd5vSVWgwWrtP2V1MCkAvEdwKyFG6tJDqiExySJkXkgtYEQt5Q-Nf2kUsLbimsL1yezmhnPn-9VZax_cfnoOIVZM7Ng29fr5Y2tyyICnLZP7Tg_miHdC1yyE4up1jSsJ1LUrqBHhuOKxnJ/s1600/IMG_2206.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjd5vSVWgwWrtP2V1MCkAvEdwKyFG6tJDqiExySJkXkgtYEQt5Q-Nf2kUsLbimsL1yezmhnPn-9VZax_cfnoOIVZM7Ng29fr5Y2tyyICnLZP7Tg_miHdC1yyE4up1jSsJ1LUrqBHhuOKxnJ/s640/IMG_2206.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Arkansas er muligvis min nye yndlingsstat. Hold nu op, der er smukt. Og det er så tæt på Tennessee! Memphis ligger faktisk lige ved siden at statsgrænsen til Arkansas, hvis I var i tvivl. West Memphis, ligger i Arkansas, så tæt på er det, fik jeg fortalt i dag. Lidt sejt. Så ja. Vores 'efterårsferie' startede i fredags og skolen starter igen imorgen, så jeg tog nogle venner under armen og vi kørte til Arkansas. To nætter i Little Rock på en ok lækker La Quinta med en søndagsudflugt til Pinnacle Mountain State Park, der ligger en halv times kørsel nordøst fra Little Rock (som er Arkansas' hovedstad, hvis der var nogen, der var i tvivl). Arkansas er ikke umiddelbart nogen kendt stat, men den er helt klart undervurderet. Den har mange naturområder og Pinnacle er en ud af mange. Endda en meget lille en af slagsen, så det siger noget om hvad Arkansas kan byde på. Det var den perfekte måde at slappe lidt af på, inden vi tager hul på sidste halvdel af semesteret imorgen.. wish me luck!<br />
<br />
<i>Pictures from Pinnacle Mountain State Park in Arkansas, where I went for fall break with a couple of friends. We rented a Zipcar and left Memphis Saturday morning, destination Little Rock, state capital of Arkansas. From what I gather, Arkansas is not a very famous state nor is it a place where people tend to go for breaks. But I loved it! The 180 miles pr. day limit with a Zipcar forced us to pick a place relatively close to Mmephis, so Arkansas it was! We stayed at La Quinta Inn for two nights and drove to Pinnacle Sunday morning and spent the day there. It was the perfect getaway and Pinnacle (and Arkansas, for that matter), is so underrated. I loved it there! It's the perfect place for people who don't want to go on huge hikes, but just want nice views. Of course, you can also hike the mountain, if that's your thing. There's something for everybody! And now I can cross one more state off my list!</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-42682720402787905812015-09-10T04:19:00.000+01:002016-05-03T22:39:24.231+01:00Tourin' Tennessee #1 - Nashville<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhedojb89lnhrRkylFYj7YMc_rSr6XSkvoRTJUNfe8aLtra2siAQNpR_AIe5pfaZ4dFwIDFIX0dt-SdWzv9SDS0mm3x0ZcsDUmOsC2Z7FrqOK_7FWbnUxt_9KlJr4ZeHP12FroputzCBcIl/s1600/IMG_1828.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhedojb89lnhrRkylFYj7YMc_rSr6XSkvoRTJUNfe8aLtra2siAQNpR_AIe5pfaZ4dFwIDFIX0dt-SdWzv9SDS0mm3x0ZcsDUmOsC2Z7FrqOK_7FWbnUxt_9KlJr4ZeHP12FroputzCBcIl/s640/IMG_1828.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeXw2pfvIijUXQRfLkUlSVgYDhyphenhyphenyxoiYr-7z5IBszHmKl-K1ROK83yJ25d7PfpPByNxaFA0U_4YbjJr1vlPZuD8r2am4l6roMDPZLWT5Y_pjmtWNPacz7bn1ak7K8KvrhP3JvjSCVN-2Bu/s1600/IMG_1856.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeXw2pfvIijUXQRfLkUlSVgYDhyphenhyphenyxoiYr-7z5IBszHmKl-K1ROK83yJ25d7PfpPByNxaFA0U_4YbjJr1vlPZuD8r2am4l6roMDPZLWT5Y_pjmtWNPacz7bn1ak7K8KvrhP3JvjSCVN-2Bu/s640/IMG_1856.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLm5DRFR24ezOhybhfI99nVGqwPmCs-_pctDFOf-9_D23SsB9HLWQIth6I7pYqbMEuiqwqivrNXSVNb52sLN17JMzgiqb0OTrTcDMqs7u4oiTv5rRLuoDRADn0WG5XzEdFR7o-7Gu8dKc0/s1600/IMG_1860.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLm5DRFR24ezOhybhfI99nVGqwPmCs-_pctDFOf-9_D23SsB9HLWQIth6I7pYqbMEuiqwqivrNXSVNb52sLN17JMzgiqb0OTrTcDMqs7u4oiTv5rRLuoDRADn0WG5XzEdFR7o-7Gu8dKc0/s640/IMG_1860.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhH8wKyuUKJrXqsomNAAhUVpYl-E8D_gKk8FHPbB7dB-pq9ZI6vjmWeiexAyCHnbkapTPK_52_YhabLmt2m43arnMOVDyXbug6LCIiDRdg-DcZN19A15jOv6Du1VHIO231pWvmdfBXhNnnN/s1600/IMG_1861.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhH8wKyuUKJrXqsomNAAhUVpYl-E8D_gKk8FHPbB7dB-pq9ZI6vjmWeiexAyCHnbkapTPK_52_YhabLmt2m43arnMOVDyXbug6LCIiDRdg-DcZN19A15jOv6Du1VHIO231pWvmdfBXhNnnN/s640/IMG_1861.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLQVx9L2CW4vQbadJonXdxKr7AnmZMqarxUPMfSkHbzqG5kGIlP154CgsvXriB4IYy4WJneUKaqvGZXNxmhkhLrFe5-BI_Dh5hB4aVxc6LFNSAh1sE1ulqo5Au0_vaZXJDbnyh74ogJpTP/s1600/IMG_1867.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLQVx9L2CW4vQbadJonXdxKr7AnmZMqarxUPMfSkHbzqG5kGIlP154CgsvXriB4IYy4WJneUKaqvGZXNxmhkhLrFe5-BI_Dh5hB4aVxc6LFNSAh1sE1ulqo5Au0_vaZXJDbnyh74ogJpTP/s640/IMG_1867.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZb01MfqHKl1gIK4AEzFGN9j1KlTFzdBcG4v7iKtbODvflAUmF0lyCiqBPKg-tY8-sCqfokTVLW24cfRQs0ESttusKL7YBBIN4lLrBIQAyP37htXVDbgnYQuOH_sSNe7Uhj8fRXFjZKrDH/s1600/IMG_1872.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZb01MfqHKl1gIK4AEzFGN9j1KlTFzdBcG4v7iKtbODvflAUmF0lyCiqBPKg-tY8-sCqfokTVLW24cfRQs0ESttusKL7YBBIN4lLrBIQAyP37htXVDbgnYQuOH_sSNe7Uhj8fRXFjZKrDH/s640/IMG_1872.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl8oKG7KSjfD69RwHemF3U43RhV9P20wueDv9zj-UefFf6NjEyjUSaiBNye5RIsN8rFRPwTLYbsitqgtRtjZwcRw7etXXegPkjnRkIw3RWXen7fFG3wMa4N1ZxNEYb5T8ievplFh0QNVxg/s1600/IMG_1875.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl8oKG7KSjfD69RwHemF3U43RhV9P20wueDv9zj-UefFf6NjEyjUSaiBNye5RIsN8rFRPwTLYbsitqgtRtjZwcRw7etXXegPkjnRkIw3RWXen7fFG3wMa4N1ZxNEYb5T8ievplFh0QNVxg/s640/IMG_1875.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1diZvd-iod81Opd-kchxbX84Wq8U1hd9Z1LDBZ3J91nfcWyj6cAeTNwUqIsWEEyeaWxyu8KZUNpAl81_ZP7GhoGef8WBv2qX2NN_w8nZdyejrI0k8bawqaRKq54wD6YU93ADar_i41Zkq/s1600/IMG_1883.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1diZvd-iod81Opd-kchxbX84Wq8U1hd9Z1LDBZ3J91nfcWyj6cAeTNwUqIsWEEyeaWxyu8KZUNpAl81_ZP7GhoGef8WBv2qX2NN_w8nZdyejrI0k8bawqaRKq54wD6YU93ADar_i41Zkq/s640/IMG_1883.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhknFih8CSORmjNgv5Oj2faYM0cX8IWEMmx4_uo7TykyttaBv6prYssgYsB2QBcFeFJpkASsQ9E8SKEDOJa57O5nZEHFSL2I8__0DzPZOSQPq2Jmr0hZUGYcNm18dqdgsHzfg8iXDFFASTh/s1600/IMG_1886.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhknFih8CSORmjNgv5Oj2faYM0cX8IWEMmx4_uo7TykyttaBv6prYssgYsB2QBcFeFJpkASsQ9E8SKEDOJa57O5nZEHFSL2I8__0DzPZOSQPq2Jmr0hZUGYcNm18dqdgsHzfg8iXDFFASTh/s640/IMG_1886.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
Så er det vist på tide med en update! Jeg har kun været her i USA i 3,5 uge, men jeg har allerede set en hel del af Tennessee allerede! Fredag eftermiddag satte jeg mig ind i en bil med kurs mod Nashville, Tennessee state capitol og den største by i denne dejlige stat. Jeg var meget heldig at møde en pige, der tilfældigvis skulle mod Nashville denne weekend pga. helligdagen (Labor Day mandag, whooop), så jeg var ikke langsom til at spørge, om jeg måtte få et lift! Og hvorfor var jeg så så ivrig efter at komme til Nashville? Jo, ser I, en varm sommeraften i januar sidste år var jeg til Mundo Lingo i Buenos Aires, og jeg stødte helt tilfældigt ind i Meredith, som jeg hurtigt blev gode venner med. Meredith er fra Nashville, så det var allerede på listen, inden jeg fandt ud af, at jeg skulle flytte til Memphis. Det er jo perfekt. 3 timer senere, og så var vi der! Det bedste ved at rejse er ofte mennesker, og endnu bedre, at blive genforende med mennesker, du holder af, og som du har mødt et helt andet sted, end der hvor I nu ender henne.<br />
<br />
Så Meredith blev min tourguide i Nashville! Lørdag blev dedikeret til udforskning af downtown. Det var første dag af college football over hele landet, så der blev selvfølgelig også spillet i Nashville, University of Tennessee mod gud ved hvem. Der var i hvert fald orange fans over det hele (UT's farve). Jeg fik set Broadway, deres turistgade, hvor det eneste du kan finde er country music-barer og butikker, der udelukkende sælger cowboy-støvler. Så er man i countrymusikkens hjemland, hva'? Læg også mærke til at&t-bygningen, der oftest bliver kaldt Batman-bygningen. Lidt sejt..<br />
<br />
<i><b>ENGLISH </b>After being in the States for 3,5 weeks I figured it was about time I ventured out of the bubble and left Memphis. Haha no, just kidding. Nashville has been on my list ever since I met Meredith at Mundo Lingo in January last year, so during Welcome Week here I kept asking people, in case they told me they were from Nashville, if they had the intention of going back for Labor Day-weekend. One day, I got lucky, and Friday afternoon last week we took the 3h drive to Nashville where Meredith was expecting me. I'm pretty sure the best part of travelling is meeting new people, and for me, recently I've travelled to be reunited with people I care about and this time was no different. I love being reunited so far away from where you initially met. It makes the world so much smaller.</i><br />
<i><br /></i>
<i>So yes, Saturday was dedicated to exploring Nashville. We went downtown to check out the tall buildings and it was pretty awesome. It was like a 100 degrees, but that's a different story. Saturday was, besides way too hot, also the first day of the season for college football, so University of Tennessee was playing at the stadium, hence the overload of orange shirts. We went to Broadway and checked out the country music bars and the cowboy boot-stores, saw a few bachelorette parties (I've been told that's a thing in Nashville), died some from walking in the heat and took a million pictures of the at&t-building, commonly referred to as the Batman-building. Nashville, you're cool.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-58979562545532395182015-08-20T02:45:00.001+01:002016-05-03T22:40:03.623+01:00Abroad from abroad<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtvK0OLGLPFc4qGT0XgZxs4XfJqLtXFGPZsTLOAJxNOMNp6aNeW3piYrWoE3DzxmCvjdQPz1F0GBpfv5-ZXu6vesD1mUDKFEYUv_NegLMv_OfBt63P5xTcecZZSaYPjCUueMZ30CU2Q5MH/s1600/IMG_1664.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgtvK0OLGLPFc4qGT0XgZxs4XfJqLtXFGPZsTLOAJxNOMNp6aNeW3piYrWoE3DzxmCvjdQPz1F0GBpfv5-ZXu6vesD1mUDKFEYUv_NegLMv_OfBt63P5xTcecZZSaYPjCUueMZ30CU2Q5MH/s640/IMG_1664.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidQvbljWXPivK9DSMkzrEYyV2rGBirlX5z13B7vneXQgKLkQt5VHGO-HVBE0lKpYZkIZduXGTqliJ_NCEVNQqxjRpOyWkW1tXNcnGVR81mAM31qcfMpMPrVRHZpShigv5wvFoKPw6Aa6GG/s1600/IMG_1593.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidQvbljWXPivK9DSMkzrEYyV2rGBirlX5z13B7vneXQgKLkQt5VHGO-HVBE0lKpYZkIZduXGTqliJ_NCEVNQqxjRpOyWkW1tXNcnGVR81mAM31qcfMpMPrVRHZpShigv5wvFoKPw6Aa6GG/s640/IMG_1593.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLw5jexoEd7fiDi45v4DSuC12IJa7VF8G8T4KlddRNrrGgJWAqMRlffEzo9u3mcEvhQph6YWrYF2Avkv-P8IfL5mHeawVUdmiIvdvTNY8wb2vsbFZNZD-OdDkca0nenZVpFM8BhyWnsO55/s1600/IMG_1601.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLw5jexoEd7fiDi45v4DSuC12IJa7VF8G8T4KlddRNrrGgJWAqMRlffEzo9u3mcEvhQph6YWrYF2Avkv-P8IfL5mHeawVUdmiIvdvTNY8wb2vsbFZNZD-OdDkca0nenZVpFM8BhyWnsO55/s640/IMG_1601.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2lYtObZJyWXECMzxrDM4KfKDla7AN70cfjiodjcZigs0Oi0VjtcFTjXtKOj4I1-2TRIf0sKKxfUnh6EmGiyaao1EoRn4uU6xEc2AorA8MOP-4wD5-dXGIJy576nEAFUlgVMTGPNEatoq8/s1600/IMG_1605.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2lYtObZJyWXECMzxrDM4KfKDla7AN70cfjiodjcZigs0Oi0VjtcFTjXtKOj4I1-2TRIf0sKKxfUnh6EmGiyaao1EoRn4uU6xEc2AorA8MOP-4wD5-dXGIJy576nEAFUlgVMTGPNEatoq8/s640/IMG_1605.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOVR7ECJs8rWVC0QqWrCL0Jdg2YpL7HUWHpSWMsrQPwYStlD3yu95UqeMYlvWEfukGCCHgAEHWrr77711E4zlJKgLcYuE5UNpfRB4zbBc3Xq1VKNRoMsEnHxwN9u27rSlX9fWynLjzZ2Mj/s1600/IMG_1616.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOVR7ECJs8rWVC0QqWrCL0Jdg2YpL7HUWHpSWMsrQPwYStlD3yu95UqeMYlvWEfukGCCHgAEHWrr77711E4zlJKgLcYuE5UNpfRB4zbBc3Xq1VKNRoMsEnHxwN9u27rSlX9fWynLjzZ2Mj/s640/IMG_1616.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCUkw5SRXno56gjuHxp2gYxtZFKZWe-4QXRUPa8tp6K6WiFXS3A8Phd1fb0WliDOPkDl9G7b6ifrhXknEZrTD2xxRlNXD89lzVNQRu7rNE_GrJpuGdvkI_bgHD_0MDFlz0oHCPcWrDpaEr/s1600/IMG_1629.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCUkw5SRXno56gjuHxp2gYxtZFKZWe-4QXRUPa8tp6K6WiFXS3A8Phd1fb0WliDOPkDl9G7b6ifrhXknEZrTD2xxRlNXD89lzVNQRu7rNE_GrJpuGdvkI_bgHD_0MDFlz0oHCPcWrDpaEr/s640/IMG_1629.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj620ntcDJVsCzJviNtMNQRpcEaISBRr6DRmMU3JbbKXL2ywECZu4U0Wcr-p10gtHNHDZuhQqYjZ0a9gA9L4BtZJntuAZbL_ODsyXeiguf5oKZ8A8RNtDqKD66kK6Io-CWVf0BgmWMX6tyi/s1600/IMG_1640.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj620ntcDJVsCzJviNtMNQRpcEaISBRr6DRmMU3JbbKXL2ywECZu4U0Wcr-p10gtHNHDZuhQqYjZ0a9gA9L4BtZJntuAZbL_ODsyXeiguf5oKZ8A8RNtDqKD66kK6Io-CWVf0BgmWMX6tyi/s640/IMG_1640.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7KTq09tbpOdTimOQe17HJe8kkDa98Y0n9Po5KzNPjVNSQ4mR5BcEuxbO8K1XbAJ06l_v8kolmLi6UBbOy5saFsInJ-L-T03Tp5kb6cN0iA6FhiW8QiwTsLdJMnLNAin7Z0w0zkQQQJP4t/s1600/IMG_1533.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7KTq09tbpOdTimOQe17HJe8kkDa98Y0n9Po5KzNPjVNSQ4mR5BcEuxbO8K1XbAJ06l_v8kolmLi6UBbOy5saFsInJ-L-T03Tp5kb6cN0iA6FhiW8QiwTsLdJMnLNAin7Z0w0zkQQQJP4t/s640/IMG_1533.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqMC8megPP67nrAGDUf1IH66CfUWX1N-EGlCY3i6GOYmIDpu4nJzZiQoBfkUsp9OfkC2wV7PKSrGiuv8lv9anci_gnSPebd7P3C_M1QUYq6qiUJ9L9D3zOCU9T-9dlUeFSM3T_A4l2UehW/s1600/IMG_1665.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqMC8megPP67nrAGDUf1IH66CfUWX1N-EGlCY3i6GOYmIDpu4nJzZiQoBfkUsp9OfkC2wV7PKSrGiuv8lv9anci_gnSPebd7P3C_M1QUYq6qiUJ9L9D3zOCU9T-9dlUeFSM3T_A4l2UehW/s640/IMG_1665.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzwZP-465BlEXVT9uytT-Ncp8cme0azu4oCtf0LxVG0zNdFokgZ7qSn-idKGBDsYXMzK9L2cxmslxFn9nLKICV4DDqpdyn8-95IBYim62BHYyP-_fp5LjHLRtv3vg2eeyRFWSGLRMfdR5P/s1600/IMG_1668.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzwZP-465BlEXVT9uytT-Ncp8cme0azu4oCtf0LxVG0zNdFokgZ7qSn-idKGBDsYXMzK9L2cxmslxFn9nLKICV4DDqpdyn8-95IBYim62BHYyP-_fp5LjHLRtv3vg2eeyRFWSGLRMfdR5P/s640/IMG_1668.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Eventyret er i gang, jeg er en Lynx nu (deres maskot og derved det, vi alle sammen hedder når vi repræsenterer Rhodes) orienteringen er i fuld gang og døgnet har ikke nok timer. Jeg får deja vú til rusugen sidste år i Aberdeen hvert 10. sekund. Skemaet er fuldt. Og den rigtige rusuge er ikke engang startet endnu. I lørdags startede vores internationale orientering, og siden da har jeg været sammen med de andre 4 udvekslingsstudenter og 17 andre internationale studerende, der skal til at påbegynde deres 1. år. Dagene har været pakket med alt det, der bliver nyttigt for os når først timerne begynder og collegelivet går i gang for alvor. Briefings om alt lige fra campus sikkerhed til deres writing center, hvor man kan få hjælp med opgaverne som jeg forventer vil hobe sig op, så snart jeg træder ind i klasseværelset. Vi har været på bådcruise på Mississippi-floden og lært lidt om Memphis' historie. Vi har haft besøg af en højt respekteret FBI agent, der fortalte os lidt om sikkerhed i Memphis (og som også fortalte, at han desværre ikke havde haft fornøjelsen af at møde præsident Obama endnu..). Jeg har skrevet en stor bunke emails til professorer, hvis fag jeg gerne vil tage. Jeg har købt mine bøger, været på shoppeture til Target med de andre for at købe alle nødvendighederne til et dorm room.<br />
<br />
Rhodes College er en stærk konkurrent til Aberdeen hvad angår pænhed. Rhodes er smuk. Bygningerne er magiske. De ligner alle sammen hinanden, men det er en del af skønheden. Det er gotik i den absolut smukkeste form. Campus indeholder alt, hvad vi nogensinde kan få brug for: spisehal med et hav af forskellige retter, svømmepøl, fitness center, kæmpe bibliotek, boghandel, atletikbane, eget posthus og alle vores venner, næsten lige ved døren. Alt sammen til fri afbenyttelse. Hente en pakke eller sende et postkort? 2 minutter fra min dør. Et hurtigt dyk i poolen i solskinnet? 3 minutter. Morgenmad, som jeg ikke engang selv skal lave? 4 minutter. Det er vores egen lille, sikre verden.<br />
<br />
Imorgen torsdag flytter alle de nye førsteårs studerende ind, og jeg forestiller mig allerede nu, at det bliver kaos. Præcis ligesom i film. Men det betyder nye mennesker og nye venner. Jeg glæder mig.<br />
<br />
<b>ENGLISH </b><i>I'm a Lynx now! I've been in Memphis since Saturday now, and everything continues to be new and exciting. 2nd year of university, and in a different country! Studying abroad from my home abroad. If I was still in Aberdeen, first week/orientation week would smooth sailing. But once again, I'm starting from scratch, and several times I take myself getting deja vú to last years Fresher's Week back in Aberdeen. There's stuff to do every single second, places to be and people to meet. It's exactly the same as last year, and the real Fresher's Week hasn't even started - the new freshmen don't move in until tomorrow. So, for the past 5 days, I've been with the new international students (exchange students, Teaching Assistent's and new freshmen from all over the world). We've been through a ton of info sessions with all the stuff that'll come in handy once classes start. One thing that I love about Rhodes is all the different stuff we have available on campus (paid for through the tuition); there's a writing center, ESL-service, a huge library with a media center, fully staffed dining hall, a swimming pool, a fitness center, post office, an outdoor track, free laundry, a bookstore (with Rhodes merchandise - very important!).. basically, all the stuff you could ever need as a student. It's amazing. Send or receive a package? 2 minutes from my doorstep. A quick dip in the pool? Three minutes. Breakfast cooked for me in the dining hall with my friends? Refectory's 4 minutes away. It's like living in a bubble where you pay for people to do the work for you. I guess that's what college's about, isn't it?</i><br />
<i><br /></i>
<i>So yeah, so far I've been with the international kids and our international orientation is coming to an end tomorrow when the new freshmen move in (it's going to be insane!). It's been really nice getting to know the campus and some of its people before everybody else gets here tomorrow. We've been briefed about academic life, Greek life (sororities, fraternities and all that shit), campus safety, we've had an FBI agent visit us to talk to us about safety in the Memphis area, we went on a cruise on the Mississippi and learned a bit about Memphis history in the process, we've been trying out different Memphis foods on different restaurants around the city and the list goes on. The schedule has been absolutely packed so far.</i><br />
<i><br /></i>
<i>Rhodes' campus is beautiful. A very worthy competitor to the beautiful scenery we have back at Aberdeen. Both places are like Hogwarts in their own way. Both places are magical.</i>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Memphis, Tennessee, USA35.1495343 -90.048980134.7339688 -90.6944271 35.5650998 -89.40353309999999tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-81246581256872374742015-08-13T11:47:00.000+01:002016-11-30T01:22:15.816+00:00Land of the Free and the Home of the Brave<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgglcOnxvthMxAw6PRxtk_VNfUUJFjvHlXi6k47-0WdpvKTavz56YjLN8pVWnifvOOpGbkws3Rs_ipUIRiJJwjV_G5PSZ1HXy4AQ_U8yC5H-jDJqPwgUA6sQwhDOjydBYQMS91N9VJBukVF/s1600/IMG_1507.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: inherit;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgglcOnxvthMxAw6PRxtk_VNfUUJFjvHlXi6k47-0WdpvKTavz56YjLN8pVWnifvOOpGbkws3Rs_ipUIRiJJwjV_G5PSZ1HXy4AQ_U8yC5H-jDJqPwgUA6sQwhDOjydBYQMS91N9VJBukVF/s640/IMG_1507.JPG" width="640" /></span></a></div>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Denne her blog var oprindeligt for at give min familie og mine venner et indblik i mit 'nye' liv, da jeg for første gang tog afsted mod USA tilbage i august 2013. To år er gået, og meget har ændret sig siden da. Det var faktisk lige præcis to år siden i går, at jeg fløj mod New York City dengang. Der er løbet meget vand under broen, som nogen ville sige. Som de opmærksomme og trofaste læsere/min familie nok ved, holdte jeg kun 70 dage i Texas dengang - noget, som jeg egentlig nok allerede godt vidste taget omstændighederne i betragtning. Min store drøm var jo ikke at tage til USA for at være au pair, som så mange jo sirligt påpegede, da jeg entusiastisk delte nyheden dengang. Nej, det har altid været et andet lys der brændte og det har den store portion amerikanske college-film, jeg har slugt gennem tiderne, ikke været med til at slukke. Det har kun gjort det stærkere. Min drøm har jo nemlig altid været at tage til USA for at læse, og nu er muligheden her. Nu tager jeg endelig afsted for at opfylde min drøm, jeg får endelig mulighed for at se, om det er alt hvad jeg drømmer om, og denne her gang bliver det ikke under andres betingelser - det bliver på mine egne vilkår - og hvis I spørger mig, så er det præcis sådan, det skal være.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">For dem af jer, der ikke har helt styr på detajlerne endnu, så kan jeg fortælle jer, at jeg skal studere to semestre på Rhodes College i Memphis, Tennessee. Jeg vil vove at påstå at jeg efterhånden ikke mere er fremmed til hele oplevelsen med at 'starte op' et nyt sted, hvor jeg ikke kender andre end mig selv; jeg har jo rejst og resideret lidt forskellige steder i verden, men udvekslingsstudent, det har jeg alligevel aldrig været. Men nu skal det være. Og det er egentlig dejligt at have lidt rutine i det, for jeg husker stadig tydeligt hvor nervøs jeg har været mange af de første gange, hvor jeg skulle til et nyt sted uden at kende en sjæl og samtidigt skabe mig tilværelse. Hvad end det har været kortvarigt eller i en længere periode. Men man når et punkt, hvor det nye og uvante føles hjemligt og rart, og hvor følelserne ikke længere sidder uden på tøjet.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg sidder pt. i Københavns lufthavn, og venter på et fly til Ft. Lauderdale i Florida, hvor jeg, efter en forhåbentlig smooth immigrationsprocess, skal flyve videre til Memphis i morgen tidligt. Evie, en vældig sød pige fra Manchester, som er en af mine venner fra mit uni, skal også på Rhodes og vi skal bo på hotel imorgen aften indtil lørdag morgen, hvor et par flinke folk fra Rhodes kommer og henter os. Og så går det hele løs. Udflugten til Target lige når vi er ankommet er et stort højdepunkt!</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Under alle omstændigheder, så glæder jeg mig enormt mig til at komme tilbage til USA. Selvom min tid derovre endte brat og uventet for at sige det mildt, så havde det absolut ingenting at gøre med hverken landet eller staten. Der er ingen tvivl om, at jeg skal tilbage til Texas. Og jeg tror også, at Tennessee kommer til at falde i min smag. Det skal nok blive fantastisk. Udfordrende på det akademiske plan og det personlige plan, men fantastisk. Det bliver vildt, uforudsigeligt, hårdt, og vigtigst af alt, worth all the trouble.</span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Jeg kan mærke den spændte følelse; den der fortæller mig, at jeg er klar til det her, og det er den samme, jeg sad med, dengang jeg var på vej mod det ukendte for to år siden. Og alle de andre gange, jeg har trådt ombord på et fly, der skulle tage mig et helt nyt sted hen. Det endte ikke helt som forventet, dengang i Texas, men det ændrer ikke på, at jeg har lyst til at prøve det hele igen. </span><br />
<span style="font-family: inherit;"><br /></span><span style="font-family: inherit;"><b>ENGLISH </b><i>As some of you might know, </i>a burgundy passport<i> was created back in 2013. In April, if I'm correct. I remember this due to the fact that I matched with my host family back then. That's when I knew for sure that I was on my way to the States. As an au pair, granted, but I was still going. Which brings me to the original purpose of this blog. Initially, it was supposed to my American diary, the place where I'd share all my adventures from across the Atlantic. And granted, it kept this purpose, but not for long, because what I thought was going to be a year was cut short to just 70 days. Being an au pair was as far from what I wanted as humanly possible and I knew that from the very beginning, so I ended up going home and my American dream was crushed. Or, to be fair, I never actually got to live out my dream. I got to smell it and see other people live it, and that's exactly why I liked our local library - it was a part of the local college. So maybe you've guessed it now? </i></span><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">Yes, my big dream has always been to studying the US. Cringy and corny, I know. But finally, that's what I'm going to do. On my own terms this time. My visa is not tied to an employer this time; it's tied to myself and my commitment to my studies. Which is just how I like it. So, my blog will now be what I always wanted it to be, at least for the next couple of months: a place where I document my adventures, the ups and downs that college life will inevitably throw at me and where I'll share my memories, thoughts and words on this crazy experience that lies ahead.</span></i><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">For those of you still unaware of the plan, I'll give you an update: I'm off to study two semesters at Rhodes College in Memphis, Tennessee (will go home for Christmas to celebrate with my family and Chris'll come to Denmark, finally, hehe!). I'll be rambling about my classes and schedule and all when it's settled, but already now I know that there are three specific courses I have to have in order to progress into 3rd year upon my return in Aberdeen. It's gonna be some Modern </span>Ideologies, International Relations Theory and International Political Economy. Besides that, anything goes, which is also making me really excited. Academically speaking, this year is going to challenge me, but also prepare me for Honours back in Scotland. Hopefully. Let's see.<span style="font-family: inherit;"> </span></i><br />
<i><span style="font-family: inherit;">As far as the whole 'new-place-new-people'-experience goes, I'll dare to say that I'm kinda used to it all by now. This is far from the first time I have to do this, and I have to admit it's incredibly relieving and relaxing that I no longer feel nervous by the thought of a whole new beginning, and new people I have to turn into friends. The perks of being an experienced </span>traveler<span style="font-family: inherit;">, right? This doesn't mean I don't feel the excitement that follows - it just means I'm calm. Not afraid. I know it's gonna be okay no matter what happens. Eventually, you reach a point where the unknown somehow becomes familiar, where you find comfort in new places and you can feel at home wherever you are. </span></i><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">As of right now, I'm sitting in Copenhagen Airport, waiting to board my flight to Fort Lauderdale, Florida. After a couple hours waiting and me making my smooth way through custom and immigration, I'll fly to Atlanta and then finally arrive in Memphis tomorrow morning local time. Upon arrival, my roomate from Rhodes is going to pick me up (overly excited to meet her as well!) and we're gonna drive to my friend Evie's hotel. Evie is a friend from Aberdeen and she's gonna be at Rhodes for the next year as well. So, to be fair, I'd be lying if I said there's not gonna be any familiar faces in the crowd. This is actually a first. I've always done these things alone. So many firsts here, huh? Anyways, after a good night sleep and a shower to beat the jetlag, nice people from Rhodes are picking us up Saturday morning and then it all begins. International Student Orientation, a Fresher's Week for us foreigners, will last 6 days and then the new 1st year students will move in next Thursday. Which means another Fresher's Week. Good luck me. I had so much during Fresher's Week last year in Aberdeen, but it was exhausting. Pray for me.</span></i><br />
<i><span style="font-family: inherit;"><br /></span>
<span style="font-family: inherit;">I'm not gonna lie, this year has changed my dreams and my priorities, but saying no the opportunity I've been waiting for for what feels like my entire life would be a disgrace to the travelling soul I used to be.. and the adventurous soul I continue to be to this very moment. Due to the way my last stay in the States ended, I have to underline that this had nothing to do with the country nor Texas as a state. Quite on the contrary, Texas was amazing and I absolutely have to go back there before I go back to Europe. No doubt about that. But this year is going to be tough. It is. However, it means the world to me that I have people close to me who only want the best for me and supports me in this even though I know it's tough on them as well. They're really the people making all of this possible. </span></i><br />
<span style="font-family: inherit;"><i>It's not easy being head over heels in love with someone who's on the other side of the world, but you know what they say. Absence makes the heart grow fonder. </i></span>Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Københavns Lufthavn (CPH), Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Danmark55.6180236 12.65076279999993936.984408099999996 -28.657831200000061 74.2516391 53.959356799999938tag:blogger.com,1999:blog-4007628072009086834.post-18038613582138351782015-07-27T20:41:00.000+01:002016-05-03T22:40:43.030+01:00The English countryside<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5DXlFeACoBQAp1MA0JdQ9hqMIo4q-u8n_kQCFCNNSB3VijGSxRjWMapNEigyejDBR6RDT1mdjosNXcZnViHyzZz2iy8PuY5vYgQmpxvPFVesVOM_dv3CTblzdOOoIjK0COJOe16gJ614d/s1600/IMG_0981.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5DXlFeACoBQAp1MA0JdQ9hqMIo4q-u8n_kQCFCNNSB3VijGSxRjWMapNEigyejDBR6RDT1mdjosNXcZnViHyzZz2iy8PuY5vYgQmpxvPFVesVOM_dv3CTblzdOOoIjK0COJOe16gJ614d/s640/IMG_0981.JPG" width="640" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpAG4meMXYRcHh19rcPhHHjsvZ59v1DrU4GZs-5liXuYW57oRtQXv09yOy7YI7ORt9zl9vVI08NvVTGss5D5ifrue1mgiQLroVRbPCx_aZ4cByzhCZQZ-QCHGThS86CjHyIz8MT4RSoo0Q/s1600/IMG_0982.JPG" imageanchor="1" style="display: inline !important; margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpAG4meMXYRcHh19rcPhHHjsvZ59v1DrU4GZs-5liXuYW57oRtQXv09yOy7YI7ORt9zl9vVI08NvVTGss5D5ifrue1mgiQLroVRbPCx_aZ4cByzhCZQZ-QCHGThS86CjHyIz8MT4RSoo0Q/s640/IMG_0982.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Efter næsten tre uger i England er det vist på høje tid at dele lidt billeder fra den smukke engelske countryside. Her er jo vildt skønt og idyllisk. Præcis som i de engelske tv-serier, vi jo er så vilde med i Danmark. Landskabet. Menneskerne. Lige på pletten. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg befinder mig i Colyton, Devon - omkring en fire timers kørsel fra London og en halv times kørsel fra den største by i Devon, Exeter (som jeg rigtig godt kan lide, i øvrigt!). Chris er jo fra England (hvis der var nogen tilbage, der ikke vidste det) og med en lang sommerferie var der jo ikke andet for, end at tage hen og besøge ham og lade lidt op, inden turen går til USA om 2,5 uge. Mere om det senere. Jeg har været i England mange gange efterhånden, men mærkeligt nok har jeg kun været i London, Brighton og Oxford - så at komme ud på landet var en øjenåber og en helt ny oplevelse. Jeg havde nok ikke troet, at noget så smukt kunne befinde sig så tæt på Danmark. Det minder meget om landet i Danmark, men det er bare lidt mere rustikt, billedskønt og idyllisk. Jeg kan godt lide det! Alt er stille og roligt. Ingen trafikstøj i en radius af hvad der føles som 100 kilometer og telefonsignalet er næsten ikke eksisterende. Fotomulighederne er fabelagtige. Det er ingen sag at komme helt ned i gear, så det gør jeg. Sammen med kattene, der oftest ligger i en lænestol eller er ude og fange mus. Man er vel på landet.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b>ENGLISH </b><i>After being here for almost three weeks, I figured I'd just share some pictures from beautiful Devon. I'm here visiting Chris and I'm here for a month in total before jetting of to the US in 2,5 weeks time. More info on that later on. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Now, I’ve been to England before; however, my list of places is limited to London, Oxford and Brighton, so coming to Devon and the English countryside was a completely new experience. The countryside is absolutely beautiful. Yes, England can be beautiful. Gorgeous in fact. It's quiet. Peaceful. Small villages, old houses and beautiful, picturesque fields as far as the eye can see. Old English traditions are still alive here. We've been at a village fête, visited tiny churces and local markets. I've xperienced the English fondness for dog shows. Like my mom said, it’s like stepping into an episode of Midsomer Murders. Cats dazing in the sun when it's out or inside, snuggling up on the couch, when it's pouring outside. It's mostly pouring. After all, this is England. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="DA"><o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlK-Zs5ZlWd3FFD4DKA9V0rWyw0ylUp9fXedwY3KWqCHkyMF3Dh8r5nKm3ii7wQnXEFTnExLyotrvV9goncoUjnlnWSBKjnQ5XCzNWz02_hdc0I5cw1qldWqRhUxKor2UEPC2VVBjM7290/s1600/IMG_1103.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlK-Zs5ZlWd3FFD4DKA9V0rWyw0ylUp9fXedwY3KWqCHkyMF3Dh8r5nKm3ii7wQnXEFTnExLyotrvV9goncoUjnlnWSBKjnQ5XCzNWz02_hdc0I5cw1qldWqRhUxKor2UEPC2VVBjM7290/s640/IMG_1103.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixBF62u6H2YoMlNXaUB8X7VhJm7_iwnCN9lh-QEuJHk7bKzXj_BKt2RhQYzDR9OCUL4MosqhxP2wUpHfYgB1MfcEiZf1s2v5hMy1NM2P8l_pzheEjVum6PBmdcWZhGjHdIlIwNmp2ZNgWW/s1600/IMG_1119.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixBF62u6H2YoMlNXaUB8X7VhJm7_iwnCN9lh-QEuJHk7bKzXj_BKt2RhQYzDR9OCUL4MosqhxP2wUpHfYgB1MfcEiZf1s2v5hMy1NM2P8l_pzheEjVum6PBmdcWZhGjHdIlIwNmp2ZNgWW/s640/IMG_1119.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgv47KE_LRcxxkEJXKjWQ0V4GMKtBD8il6uSwIAcUjP_WIZ1vii4bmcwPm6oyp9iMALK_TEsxoW6JxMFr6uXB31z4zDfSm_kceTm7JzdJ-s-uWa4_47_2uckPzGNQCwXqzqqhXjez6Kyrme/s1600/IMG_1139.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgv47KE_LRcxxkEJXKjWQ0V4GMKtBD8il6uSwIAcUjP_WIZ1vii4bmcwPm6oyp9iMALK_TEsxoW6JxMFr6uXB31z4zDfSm_kceTm7JzdJ-s-uWa4_47_2uckPzGNQCwXqzqqhXjez6Kyrme/s640/IMG_1139.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjuTUGo6PyzK7LeF-NEVlTW_UbzKb3kwt0Uh1rihI4Q2bg3ZTi1mz3QJ6kT6o-bFK-4_BoeLegoFzkJjXzoHWvL-dY6ehoyKq18uVWEW8u4DyuFKFtAxRAn0O9Q70XfcPIad8d14w77Fx7/s1600/IMG_1173.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjuTUGo6PyzK7LeF-NEVlTW_UbzKb3kwt0Uh1rihI4Q2bg3ZTi1mz3QJ6kT6o-bFK-4_BoeLegoFzkJjXzoHWvL-dY6ehoyKq18uVWEW8u4DyuFKFtAxRAn0O9Q70XfcPIad8d14w77Fx7/s640/IMG_1173.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDTPvtSSPx09Cir9vrVpnGiY-1kqupBP396h0Yqdju5VWOEWEObFDeSLu-7Bk92eQNDe0XFwb3RdKU0ygNkEBYjYu_PfgJKQLErgx0uYgwthAz5d-mHaB7HQhsrVqjC7pj4dz4snV0rEZx/s1600/IMG_1174.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDTPvtSSPx09Cir9vrVpnGiY-1kqupBP396h0Yqdju5VWOEWEObFDeSLu-7Bk92eQNDe0XFwb3RdKU0ygNkEBYjYu_PfgJKQLErgx0uYgwthAz5d-mHaB7HQhsrVqjC7pj4dz4snV0rEZx/s640/IMG_1174.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvSrRCl8rNL0cbyczGmuK4Ofv0t-4siScsGz88fjzY_jf2pp9SVZ-ZGK2WYFbytHeJCRMZMSTSPI_YWOZyB0bQ-9f96eF6Du0WAZS6fQy6z4vL4QSYuAbgDnv_c3eJcPJOrqz6I8TQFVwr/s1600/IMG_1175.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvSrRCl8rNL0cbyczGmuK4Ofv0t-4siScsGz88fjzY_jf2pp9SVZ-ZGK2WYFbytHeJCRMZMSTSPI_YWOZyB0bQ-9f96eF6Du0WAZS6fQy6z4vL4QSYuAbgDnv_c3eJcPJOrqz6I8TQFVwr/s640/IMG_1175.JPG" width="640" /></a></div>
Sofie Skovfoged Gregersenhttp://www.blogger.com/profile/05208750919389578205noreply@blogger.com0Northleigh, Colyton, Devon EX24, Storbritannien50.754382000000007 -3.141509000000041930.017157000000008 -44.450103000000041 71.491607 38.167084999999958