7 indtryk fra Beijing

Da jeg ankom til Kina for fire dage siden, en kvælende varm torsdag morgen ved ni-tiden, var det uden forventninger til, hvad der ventede mig. Eller nej, det passer ikke. Jeg havde forventninger - nok mest fordomme - men jeg havde ingen idé om, præcis hvad jeg kunne forvente mig. Var Kina endnu et Japan? Eller som de lande i Sydøstasien, jeg har besøgt? Ville luften være fugtig eller tør, ville forureningen være så slem, som jeg havde hørt? Ville kineserne være modtagelige overfor udenlandske turister, eller ville de bare grine af mig og tage billeder af mig uden min tilladelse?

Alle de fordomme, jeg havde, blev både af- og bekræftet. Kina er en sær størrelse. En af verdens supermagter og et land med ekstrem fattigdom og manglede udvikling på en og samme tid. Kinas homogenitet er ikke til at tage fejl af, og man mærker tydeligt, at størstedelen af kineserne ikke er vant til at se mennesker, der ikke ligner dem selv. Langt de fleste er høflige og nysgerrige på den gode måde, hvilket jeg modtager med kyshånd. Så længe vi ikke nærmer os den situation, som jeg oplevede i Bogotá, så er jeg lykkelig. Jeg glemmer aldrig, hvor uvelkommen, jeg til tider følte mig, da jeg gik rundt i gaderne. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad præcis den generelle grund var. Jeg så ikke mere 'fremmed' ud end nogle af mine colombianske venner, som jeg var sammen med. Det mysterie bliver nok aldrig løst. Her er det heldigvis en positiv nysgerrighed, og jeg føler mig velkommen og bliver oftest mødt af smil. Jeg er fan af Kina indtil videre, det må jeg indrømme. Der er udfordringer, det er der ingen tvivl om. Men udfordringer er jo noget af det sjoveste ved at rejse, er det ikke?
Nå, men lad os tage 10 observationer, som jeg har gjort mig i Beijing:

1. Hygiene er ikke i højsædet hos indbyggerne. Adskillige gange har jeg set folk hjælpe deres børn med at lade vandet på åben gade. De har endda sådan nogle smarte bukser uden bund, så nemt, det er det! Lidt ligesom en hund. Meget lidt hygienisk. Der er heller ikke sæbe eller toilet papir på nogle af de offentlige toiletter (ditto ved attraktionerne). Det er et mirakel, at jeg ikke er blevet syg endnu.
2. Beijing Metro fungerer upåklageligt. Jeg har hørt at man skal undgå rush hour som pesten. Det gjorde jeg. Det er alligevel kun lykkes mig at få et sæde én gang. Det var kl. 6 på en hverdag. 
3. Alle indbyggerne i Beijing har vist en smartphone. Og de bruger uhyggeligt meget tid på den. Du kan næsten være sikker på, at på ethvert givent tidspunkt, så er 90% af alle folk i metroen opslugt af noget, der foregår på deres telefon. Det er uhyggeligt. 
4. Der er mange mennesker i Beijing. Rigtig mange, og det er bare som om, at byen ikke er bygget til så mange. Jeg mener at Tokyo har ihvertfald 10 millioner flere indbyggere end Beijing, men Tokyo fungerer bare bedre. Menneskemylderet er bare overalt i Beijing.
5. At krydse gaden ved fodgængerovergangen er ikke bare at krydse gaden. Det er livsfarligt, for det første. Man skal tage hensyn til motorcykler, mopeds, cykler, små cykeltaxaer, rigtige taxaer, biler, lastvogne og så videre i en uendelighed. Ingen af dem holder tilbage. Det er på eget ansvar.
6. Luften i Beijing er forfærdelig. Ingen andre ord beskriver situationen godt nok. Jeg har nok været i forurenede byer før, men her har min hals været tør og kronisk irriteret lige fra det øjeblik, jeg trådte ud af flyet. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke har min daglige gang her.
7. Beijing er uden tvivl den mest historiske by, jeg nogensinde har sat mine ben i. Området omkring Tianamen Square er for vildt. Der er Mao's Mausoleum, hvor hans lig er bevaret. Han døde i 1976, mener jeg. Så jeg har ikke lyst til at tænke på, hvordan det ser ud i dag. Jeg mener, at det er gratis at komme ind og se, men det tager ikke mere end 5 minutter, for folk må ikke stoppe og der må ikke tages billeder. Så er der selvfølgelig den Forbudte By. Det var næsten som at træde ind i en kulisse fra Mulan, men også kun næsten. Jeg prøvede ihærdigt at forestille mig, hvordan stedet så ud og hvordan atmosfæren var, dengang den var i brug og var opholdsstedet for den kejser, der var ved magten - men det var for surrealistisk at tænke på, at et sted, der engang var så mystificeret og nærmest helligt, nu er fyldt med turister, selfie sticks og folk, der kun ser stedet igennem et kamera. Fortidens storhed og modernitetens forfald.
8. Af en hovedstad at være, og så ovenikøbet hovedstaden i et af verdens største lande, så er det en uhyggeligt lille procentdel af indbyggerne, der har kendskab til engelsk. Fint nok. Men hvorfor overvejer de overhovedet muligheden for, at jeg forstår kinesisk efter at jeg har rystet på hovedet adskillige gange og tydeligvis ikke fatter en brik af, hvad de prøver at sige til mig?

Jeg vender snart tilbage med flere Kina-observationer! Jeg er pt. i Jinan, i Shandong provinsen, for at besøge en af mine veninder fra mit universitet og snart går turen sydpå!

Næste eventyr: der, hvor de spiser hunde

Kan I gætte, hvor jeg rejser hen imorgen? 

Ja! Rigtigt!

Jeg skal til Kiiiiiiiiiina. Men jeg har ikke lyst til at spise en hund. Men det kan jo godt være jeg kommer til alligevel. Man ved aldrig. De kan jo bilde mig ind, at det er kylling. Det ser vi på, når tiden kommer. Det var faktisk semi-meningen, at jeg skulle til Australien for endelig at besøge my dear Catalina, men udsigten til to langtidsflyvninger lige i røven af hinanden. Det var for meget. Én kan jeg nok holde til, selvom jeg har stadig emotionelle skrammer på sjælen efter den sølle tur fra Chicago til Frankfurt i december. Jeg mener kun den tog 8 timer, men det føltes som det dobbelte. Det var til dels min egen skyld, men det tog lang tid at komme over. Kryds fingre for, at det går bedre denne her gang. Jeg har trods alt overlevet næsten 14 timer i en flyvemaskine. Så det burde godt kunne gå, og jeg burde godt kunne komme frem uden et jetlag der siger spar to.

Jeg tager afsted i dag, d. 1. juni, ved et-tiden og efter et lille stop i Amsterdam, er jeg på vingene med kurs mod Beijing, hvor jeg skal være de første par dage. Målet med rejsen er dog at besøge Lenka, en af mine venner fra mit universitet (og hende, jeg startede SoAU med!), som er på udveksling på Shandong Universitet i Jinan. Men Beijing skal lige udforskes først, så jeg starter ud med tre dage i hovedstaden, inden jeg tager toget ned til Jinan. Derefter går turen sydpå til Shanghai og forhåbentlig når vi også ud til Huangshan-bjergkæden, som er på UNESCO's Verdensarvsliste. Det glæder jeg mig til! Så med britiske godter til Lenka, masser af solcreme og en notesblok med hvad der ligner totalt tilfældige kinesiske tegn i kufferten, så er jeg klar til at påbegynde mit næste eventyr og krydse mit 22. land af listen. Visummet kom i land for et par uger siden, og jeg behøvede ikke engang til Danmark for at klare den sag. Det var bare at sende mit pas og en helt masse dokumenter til Edinburgh og vupti, så fik jeg et skinnende nyt visa til mit allerede smukke pas. Det kostede klejner, men hvad gør man ikke for eventyr!

Anybody fancy taking a wild guess as to where I'm off to? That's right! The land of the Chinese, the land where they supposedly aren't too bothered about whether their plate has chicken, dog or snake and the land where, I pray to my non existing deity, there will be people who speak English. China!

Some of you might know that my original plan was to go to Australia. To finally go to Australia actually, to visit Catalina. But the though of two long haul flights in one sitting was too much. That would've been four intercontinental flights in a matter of weeks. Nae thanks. Still getting over my flight from Chicago to Frankfurt in December. Jetlag beat me for more than a week. It was terrible. Not risking going through that again. At least not right now. So this seemed like the better option. The flight from Amsterdam to Beijing will be around 9hs if my math is correct (which I doubt). I've done 14 hours, so this one should be a breeze. I'm off at 1pm GMT today, flying out from Aberdeen to The Netherlands and then China! I'll be spending three days in Beijing after which I'm off to Jinan in the Shandong province where my dear Lenka is awaiting my arrival (a friend from uni who's on exchange in China for the curious! She's also the girl with whom I founded SoAU). I haven't seen her since we all left Scotland last June, so a reunion is much needed. We'll be headed south to Shanghai but that's pretty much the only thing that's semi set in stone. We desperately want to go to Huangshan to see the Yellow Mountains. I can tell already now that China will be one of the beautiful places I will see in my lifetime. 

My bags are packed with sunscreen, a beautiful Chinese visa, British candy for Lenka and a small notebook with a bunch of what appears to be totally random Chinese characters that will hopefully help me get by, I'm ready to visit my 22nd country and ready for a new adventure!

Den smaragdgrønne ø // The Emerald Isle

Hvis der var nogen, der ikke vidste det, så bliver Irland kaldt 'den grønne ø.' Velkommen til tour de Irland!
Første del: hovedstaden. Det er jo oplagt at starte med hovedstaden, når man skal udforske et nyt land. Så det gjorde vi. Ryanair flyver uhørt billigt fra Glasgow til Dublin, så det var den option, jeg gik efter. Jeg tog toget ned til Glasgow fra Aberdeen d. 4. april og dagen efter, en dejlig tirsdag morgen (meget tidligt), sad jeg på flyet til Irland. Og så var den spring break begyndt! Overstående billeder viser nogle af de ting, man næsten skal besøge, hvis man befinder sig i Dublin:
St. Patrick's katedral, irske whiskey distillerier, Temple Bar, en masse lækre restauranter (i særdeleshed en masse veganske/vegetariske restauranter. Det er de gode til!) og forfattermuseum med de mange kendte irske forfattere, der har brugt Dublin som deres inspirationskilde. Vidste I godt, at både George Bernard Shaw, James Joyce og Oscar Wilde var irere? Man lærer noget nyt hver dag.

Vi havde tre nætter i Dublin, inden turen gik videre sydpå. Vi havde lejet en bil, og der blev modigt kørt på de irske landeveje.

Part one of our tour de Ireland: the capital. Fairly self-explanatory. Always a good idea to start with the capital when embarking on the journey that is exploring a whole new country. Low cost European airline Ryanair (actually, Ryanair's Irish.. I had no idea) flies from Glasgow to Dublin for about 10 quid, so that was my best option. I took the train to Glasgow from Aberdeen on April 4th (ticket was £5, total steal!), and the very next day, very early in the morning, I was on the plane to Ireland. Springbreak! The pictures above depict some of the things, I think capture the essence of Dublin: St. Patrick's Cathedral, some of the many whiskey distilleries, the famous Temple Bar, the Irish parliament buildings, tacky souvenirs and the Irish writers museum and the National Gallery of Ireland, which is definitely worth a visit. Did you guys know that George Bernard Shaw, James Joyce AND Oscar Wilde were all Irish? I sure didn't. I guess you learn something new every day. 

After three nights in Dublin, we moved on. South. In a rental car. I've had plenty of experience with driving in the 'wrong' side of the road. Well, I say plenty.. I drove for a couple of days last year when the fam visited and we drove down to Edinburgh and up through the Cairngorms while driving back to Aberdeen. I feel like I have a lot of experience. Anyways, it went well! Off we went.. 

Næste stop på vores tour de Irland var Cork, men vi havde et stop på vejen: Wicklow Mountains National Park. Parken ligger godt en halv times kørsel lige syd for Dublin. Hvis man alligevel skal den vej, anbefaler jeg virkelig, at man ligger turen forbi. Den er meget let tilgængelig og man kan både stoppe en 10 minutters tid, eller man kan tage hele oplevelsen og tage på en vandretur. Der er noget for alle. Vejret var ægte irsk, som billederne så gråt vidner om, men det gjorde faktisk ingenting. Det gjorde det egentlig bare endnu smukkere. Naturen i parken passede perfekt til et dystert og mørk vejr.

Da vi forlod Wicklow, var klokken omkring 14.30. Vi havde kort og alt muligt, så vi var helt sikre på, at vi saaaagtens kunne finde ned til Cork via de små landeveje. Kunne vi det? Gæt selv.

Next stop: Wicklow Mountains National Park. One of the many Irish nature treasures and only half an hour of a drive from Dublin. Although Wicklow was only a quick stop on our way down to Cork, it was worth it all. It's worth a stop if you're close or passing through while driving down to Waterford or Cork. You can either stop for half an hour, like we did, or take a hike, even camp. Whatever you feel like. The weather was, as you can clearly see, very Irish. But I really wasn't bothered. It only made everything more beautiful. It kinda reminded me of Forks, the location from Twilight. Dark and gloomy and not really suitable for sunshine and a blue sky.

It was half two when we left Wicklow, en route to Cork. We decided we had plenty of time. Which we did, in reality. It just wasn't enough for all the detours and mistakes and errors we were going to have to make to finally make our way to Cork. We had a map, so it wouldn't be a biggie to navigate. We decided to take the country roads and ditch the motorway. We did make it. Eventually.

Vi fandt ned til Cork. Det tog bare rundt regnet 10 timer, i stedet for de omtrent 3-4 timer, vi regnede med, det højest ville tage. Google Maps havde lovet mig, at turen fra Dublin til Cork kunne gøres på 2 timer og 38 minutter. Det kan den også. Med sømmet i bund på motorvejen. Vi havde hverken sømmet i bund eller befandt os på motorvejen, så 10 timer var måske ikke engang så slemt. Vi ankom til vores destination og kunne endelig indlogere os på vores virkeligt lækre guesthouse, som kan ses her. At klokken var 22 om aftenen, det behøver vi ikke nævne. Cork var meget anderledes fra Dublin: meget mere stille og rolig og mere autentisk. Cork er nok mest kendt for deres universitet, University College Cork (UCC). Eller måske er det bare mig, der i min universitetsboble tror, at det er verdenskendt. Jeg har i hvert fald tit hørt om det, og har også hørt fra mine irske medstuderende, at det er en ok skole og at den er ret så svær at komme ind på. At den så også er ekstremt pæn og ligger i meget smukke omgivelser gav os jo bare endnu mere lyst til at se den i virkeligheden. Så det gjorde vi. Ellers stod Cork på afslapning, shopping og gåture.

Imens vi var i Cork, skulle vi jo også ud og se noget, så det var næste stop på turen. Vi var godt nok også ude i et shoppingcenter en af dagene, da det regnede hele dagen lang. Man skal jo udnytte, at man har en bil til rådighed, ikke? Dagen efter var vejret helt perfekt, så vi kørte vestpå. Til Ring of Kerry.

Like I said, we did make it. It took us no less than 10 hours, but we did make it. Google Maps had foolishly let me to believe that this would've been a 3-4 hour trip. It would've been, had we been on the highway going 130 km/h. Seeing as we took the small and narrow country roads almost all the way there, 10 hours wasn't too bad. And we got to see some pretty amazing scenery, so it was worth all the trouble. The point is, we made it. It was 10pm when we finally rolled down the driveway of our guesthouse (which was a really nice place, if anyone's interested, you can find it here). 
Cork is very different from Dublin. I guess you can't even make the comparison, given that Ireland is such a small country. Cork is quieter, less buzzing and more authentic. For me, Cork is best known for the university, University College Cork (UCC). Perhaps it's just me, but I've heard a lot about it from fellow students and most of my Irish friends have told me it's a pretty hard school to get into. It's also gorgeous as hell. By far one of the prettiest schools I've ever seen. So of course, we had to venture there so see it with our own eyes. We were not disappointed. Besides envying all the students at this institution, we spent our days in Cork shopping, relazing and walking around the city.

While in Cork, we had to take advantage of having a car, so we had a few day trips. The first one was a trip to a nearby mall - no better way to spend a rainy day, right? The very next day the weather was no less than perfect, so we embarked on a new journey. To one of the most beautiful places in Ireland - Ring of Kerry!

Hvis der er nogen, der ikke vidste, hvor smuk Irland er, så burde I vide det nu. Selvom vi kun fik udforsket en brøkdel af den strækning, de kalder Ring of Kerry, så fik vi meget ud af det. Vi kørte først til Killarney, hvor jeg desværre ikke fik taget nogen billeder, hvorefter vi kørte ned igennem Killarney National Park, hvor de fleste billeder er fra. De har det berømte Ladies View, som jeg fik anbefalet at stoppe ved. Jeg forstår godt hvorfor. Det var sindssygt smukt. Historien bag det er også lidt sjov, som I kan se på skiltet. Bare det at køre igennem parken var et syn for sig selv. Vi kørte ned til Kenmare, som ligger tæt på kysten, for at få lidt at spise og kigge os omkring. Selvom jeg aldrig selv kunne bo ude i sådan en isoleret landsby, så kan jeg godt se det charmerende ved det. At have al den natur på sit dørtrin, det må da være okay rart.

In case there's still some of you who are unaware of how beautiful Ireland is.. y'all should know by now. I mean, look at it. Even though we only did a fraction of the massive area of Ring of Kerry, we felt like we saw a good deal and what we saw was definitely worth the drive. We started off in Killarney. I didn't get any pictures, but Killarney is so cute and definitely worth a visit. We merely stopped there to fix some car problems, and then we were off to Killarney National Park, where most of the pictures were taken. About half way through the park you have the famous Ladies View. The story behind it is quite entertaining and the view itself is amazing. Definitely the highlight of the area. However, merely driving through the park was incredible. Through mountains on very very narrow roads with the occasional sheep blocking the traffic. What's not to like? We drove down to Kenmare, a tiny village close to the main sights of the Ring of Kerry. Also worth a visit. We hung out with the construction workers in the main square while eating our lunch. Even though I could never live in such an isolated place myself, I am by no means blind to the charm and the peace and quiet such residence would permit. Being a second away from breathtaking nature.. I wouldn't mind that.

Dagen efter Ring of Kerry var det tilbage til Dublin igen. Denne her gang tog turen de forventede 3 timer. Kun fordi vi kørte på motorvejen hele vejen. Så havde Google Maps ret alligevel. Vi boede på et mega lækkert hotel, som jeg havde fundet på Booking til halvdelen af den originale pris (Maldron Parnell Square, hvis nogen skulle lægge vejen forbi!). Det var den perfekte afslutning på en dejlig ferie i et smukt land. Dagen efter var det så Danmark, der skulle lægge ramme for min forårsferie. Jeg havde jo ferie i tre uger, så det skulle udnyttes.

Fast forward a couple of days, and we're back in Dublin again. This time is actually took three hours to make the journey. I guess Google Maps was right. Staying in a really nice hotel for our last night in the country (Maldron Parnell Square, if anyone's interested!) was the perfect way to end our stay in Ireland. Beautiful country. Kinda like a pseudo United Kingdom, but very different. The next day we flew to Denmark. After all, my spring break lasted three weeks, so I had to take a trip to the motherland.

Når det hele sker på én gang

Der er sket rimeligt meget den sidste måned. Rigtig meget. Jeg har fået job. Jeg har været i Danmark. Jeg har fået en voluntør stilling hos vores sportscenter. En post på vores Facebook-side er blevet set af næsten 40.000 mennesker. Men først, så skulle jeg lige vise jer et billede fra vores religionsbibliotek som jeg skød for et par uger siden, da jeg fotograferede for en ven - er det ikke smukt?

Ah well. Lad os starte fra starten. Igennem hele januar og februar udfyldte jeg jobansøgning efter jobansøgning. Der var ingen bid. Jeg var til omkring 5 samtaler, men manglende erfaring og seriøst dårlige interview-skillz, blev jeg valgt fra. Gang på gang. Men så fik jeg besked fra Vue, en af de store biografer i Storbritannien, om jeg ikke kunne komme til interview en dag. Det var d. 3. marts. Jeg havde næsten opgivet håbet, så da det blev d. 3. marts, aflyste jeg mit interview, stak en lille hvid løgn om at jeg ikke havde tid. Men de var meget bestemte og spurgte om jeg havde tid dagen efter. Det havde jeg. Så efter jeg havde været på hospitalet en to timers tid som frivillig, tog jeg ind til byen og mødte op kl. 19 til vores samtale. Jeg havde absolut ingen forventinger, men jeg fik et opkald en time senere fra min nye chef, der pænt spurgte mig, om jeg ville være en af hendes nye medarbejdere. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har sgu' egentlig altid drømt om at komme til at arbejde i en biograf, men BioCity Aalborg sagde altid nej tak. Men nu skal det være! Jeg var sprudlende af glæde. Jeg har jo aldrig nogensinde fået et job før, ikke sådan et rigtigt job, og især ikke via en jobsamtale. Men det har jeg nu! Så nu arbejder jeg 10-20 timer om ugen hos Vue. Og jeg kan rigtig godt lide det. 

Ugen inden havde jeg også været til samtale hos vores lokale sportscenter, Aberdeen Sports Village. De ledte efter frivillige til at hjælpe med deres sports camps som løber i skoleferierne. Det starter ud som en voluntør-stilling, men efter noget tid kan man være heldig og blive uddannet til at være instruktør. Det var jeg også så mega heldig at lande! Og så blev jeg også udvalgt til at være en slags tutor/aktivitetsleder for det internationale center på mit universitet, så næste semester får jeg en gruppe internationale studerende (nok primært udvekslingsstuderende), som jeg skal hjælpe med at falde til. Jeg glæder mig! Så marts har været produktiv på den front. 

Der er også sket noget andet. To dage efter vi på Students of Aberdeen University (SoAU) havde lagt et åbent brev op om manglen på hjælp til folk med psykiske problemer (som kan læses her), blev vi kontaktet af en venlig kvinde ved navn Rachel fra Evening Express, som er en af de største og mest læste aviser her i Aberdeen. Nok den mest læste faktisk. Deres Facebook-side har over otteoghalvfjerds tusinde 'synes godt om' på Facebook, så publikummet er der helt sikkert. Rachel ville gerne snakke med os om det her brev. Siden det var Chris idé (og siden Lenka, min med-grundlægger af SoAU og partner, er i Kina på udveksling) blev vi enige om, at Chris skulle snakke med hende. Chris(topher) er min kærste, hvis der er nogen, der stadig skulle være i tvivl. Og det kom der så denne her artikel ud af. Den kan læses lige her, hvis der er nogen, der er interesserede. Et par timer efter avisen kom ud mandag morgen blev vi kontaktet af Original 106, en radiokanal med hovedsæde her i Aberdeen, som også gerne ville snakke med os. Igen var det Chris, der snakkede med dem, og udsendelsen blev sendt gentagne gange tirsdag. Nu er der ikke så meget tilbage at gøre end at håbe på at vores call for help bliver hørt. 

Jeg har også lige fået en besked om, at vi er blevet udgivet i The National Student. Og ligesom det her indlæg er blevet skrevet, er vi blevet kontaktet af Huffington Post, som lige har udgivet en artikel, som kan læses her. Jeg tror ikke vi havde regnet med sådan en massiv medieomtale, men hvis der kan komme positiv forandring ud af det, så har vi vist opnået det, vi gerne ville.

Det hele er sket inden for den sidste uges tid og faldt sammen med mit besøg i Danmark, som det kun var min mor, der var blevet indviet i. Det hele skete ret hurtigt. Det blev planlagt en uge før jeg ankom til Aalborg Lufthavn, og det hele var perfekt. Surprise visits skal jeg til at gøre mig noget mere i, det er helt sikkert. At det skulle falde sammen med hvad der nok bliver den største omgang medieopmærksomhed, jeg nogensinde kommer til at opleve i mit liv, var bare et tilfælde. Sådan er det jo engang imellem. Så kan vi jo så tilpas slutte af med et sommerligt billede fra Vilsted Sø. Der var fandme koldt.

Så, hvad skal der så ske nu?

Ja. Vi er jo i 11. undervisningsuge, som jo er den sidste. På fredag når klokken slår 12, har jeg fri indtil min første eksamen, som er d. 3. maj. Så godt en måned. Den står på Irland i 8 dage med min mor efterfulgt af 8 dages ferie i Danmark. Og så tilbage til Skotland til eksamener. Jeg glæder mig til irsk forår og skotsk, spansk og dansk sommer.