"Valparaíso, qué disparate eres, qué loco, puerto loco, qué cabeza con cerros, desgreñada, no acabas de peinarte"

Intet ophold i Chile er komplet uden et besøg i den kulturelle hovedstad, nemlig farverige og charmerende Valparaiso - en havneby, der befinder sig små 120 km nordvest for Santiago. Selvom byen er vigtig for Chile, så tvivler jeg dog på, at navnet vil kendes af særlig mange, hvis man ikke har et særligt kendskab til landet - men selv i Danmark blev Vaparaiso (forhåbentligt!) nævnt for nyligt, for det var nemlig her, den omfattende skovbrand, der begyndte d. 13. april, fandt sted. Mere end 500 familier har mistet deres hjem og mindst 15 personer mistede livet. Og det var tydeligt, da vi ankom til byen i tirsdags.

Jeg tog, sammen med en ven fra Hong Kong, der boede på mit hostel i Buenos Aires, to dage til Valparaiso - vi havde vurderet, at det ikke var farligt at tage afsted, på trods af, at byen var i undtagelsestilstand indtil for få dage siden. Under normale omstændigheder, havde vores besøg nok været anderledes - skovbranden havde sat sine spor på gadebilledet; byen var omgivet af en tæt tåge som følge af den massive brand og der var politi- og brandfolk overalt. Men det gode selskab og den skønhed, man dog kunne ane på trods af tågen, opvejede heldigvis alt det mindre positive. Det var skønt at se, hvordan folk stod sammen om at få livet tilbage på sporet igen; folk fra hele landet har valfartet til byen for at hjælpe til i katastrofeområderne, ordene Fuerza Valpo (hold ud) stod skrevet overalt og der var flere fra det, hostel, vi boede på, der brugte hele dagen oppe i klipperne på at fjerne murbrokker eller hjælpe til i køkkenet.

Valparaíso er også på UNESCO's verdensarvsliste og det er med god grund! Der er grafitti og gademalerier overalt og det er fascinerende at se, hvordan man har bygget byen ind i klipperne. Vi stødte tilfældigt på en tourguide, Christian, da vi tog en kabelbane op til en af de mange klippetoppe, hvorfra den gamle by er tilgængelig. Så det, der bare skulle have været en lille gåtur rundt i nabolaget, endte med at blive to fornøjelige timer i selskab med et par andre turister, der alle havde bestemt sig for at blive guidet rundt af Christian. Vi var hans mest internationale gruppe til dato, og vi var en broget flok; mig, stolt repræsentant fra Danmark, min veninde fra Hong Kong, en russisk pige bosiddende i Frankrig, et ældre chilensk ægtepar fra Viña del Mar og sidst, men ikke mindst, en mormonsk familie fra Utah. Det var så hyggeligt og den perfekte måde at se byen på.

Overskriften i indlægget er starten på det berømte digt, som den endnu mere berømte chilenske digter Pablo Neruda, har skrevet om Valparaíso, Oda a Valparaiso - det blev reciteret for os af den venlige ældre mand, der ejede stedet, hvor vi spiste frokost - billige, lækre chilenske hotdogs med avokado og tomat, en god ven OG smuk poesi - man kan da ikke forlange mere!