Hvem er jeg?

Opdateret: 28. juni 2018


Hej med dig, der har forvildet sig ind på bloggen!

Mit navn er Sofie, og jeg blev født i efteråret 1994. Jeg er oprindeligt fra Hobro, men har boet det meste af min teenagetid i Aalborg. Jeg flyttede til Aberdeen i Skotland i august 2014, hvor jeg lige er 'hjemvendt' fra, og så flytter jeg til Helsinki i Finland i august 2018. De fleste kender mig for min surrealistisk forkærlighed til alt hvad der har med Sydamerika at gøre.

Min blog handler om den udetrang, der efterhånden er blevet mit kendetegn, min kærlighed til at rejse og de oplevelser, der gør livet værd at leve. Min blog er vel, som navnet måske afslører, en rejseblog, men det primære formål vil nok altid forblive det samme - at min familie i Danmark og mine venner rundt omkring i verden kan være en del af min hverdag, selv når jeg er langt væk fra dem og når jeg ikke er ude og rejse. Af denne grund vil min blog ikke kun handle om de eksotiske destinationer, jeg besøger en gang imellem, men også om de mest banale hverdagssituationer, som jo udgør en større del af mit liv end de oversøiske rejsedestinationer.

Jeg startede aburgundypassport da jeg var i gang med at planlægge mit sabbatår tilbage i 2013, og hvad der skulle have været et år i Houston, Texas som au pair, endte med at blive en lille jorddomsomrejse; mit sabbatår startede med en spontan tur til Tokyo og min utilfredshed med mit arbejde i Texas resulterede i at jeg sagde op efter 70 dage, tog hjem og holdte jul i Danmark og tog til Sydamerika i januar 2014 for at arbejde i Argentina og besøge mine venner i Brasilien, Columbia og Chile. Jeg vendte hjem i juli, 6,5 måned efter, men rejsen forsatte, da jeg flyttede til Storbritannien sidst i august 2014. Her læste jeg en 4-årig bachelor politik og internationale relationer på University of Aberdeen. Jeg var på udveksling i Memphis, Tennessee på mit 3. semester, hvor jeg studerede på Rhodes College. Jeg blev færdig med min bachelor d. 18. juni 2018, og er blevet optaget på en 2-årig kandidatuddannelse i Intercultural Encounters (interkulturelle møder) på Helsinkis Universitet fra september 2018.

Danmark er bare ikke stort nok til mig, som de fleste så fint har påpeget.

Asakusa, Tokyo

1 comment:

Laura said...

Jeg har netop lige læst din beskrivelse af dig og bloggen og hold op en spændende historie. Det lyder virkelig som om du har fået noget ud af dit sabbatår og også lært dig selv bedre at kende. Super spændende! :) God fornøjelse med studierne i Skotland!